Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne Af Lektor Lars Kjær Larsen, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt. Case om pædagogstuderende og pædagogers tilgang til at arbejde med børns læring i haverne Før, Under og Efter Baggrund/ introduktion: Det er 3. sæson, at jeg sammen med 3 havekolleger arbejder med 2 lokale institutioner i Jelling Haverne om børnehavebørns besøg og arbejde i et børnehavebrug. Initiativgruppen til arbejdet er to kollegaer med forankring i pædagoguddannelsen og en kollega med forankring i læreruddannelsen. Sidstnævnte stiller sin jord til rådighed for haverne. Endelig er der en kostkonsulent fra Vejle Kommunes Dagtilbud, som er ansvarlig for madlavning over bål. Jeg har som seminarielærer især arbejdet med områder som afspejler mine fagområder indenfor naturfag, sundhed og bevægelse. Desuden har jeg brugt mine egne erfaringer indenfor mange års havebrug i min private have. Vi fire tager i løbet af sæsonen imod to institutioner, der hver møder op med 2 pædagoger og i gennemsnit 10 børn. - Når det er muligt involvere vi også studerende i arbejdet med haverne. De to deltagende institutioner har lavet aftale med os om at komme med så vidt muligt de samme børn og de samme pædagoger ca. 7 gange i sæsonen. Rytmen i haven er hver gang den samme: Børnene går eller cykler de ca. 15 min fra institutionen til haverne sammen med pædagogerne. Ved ankomsten - ca. kl. 9 - samles alle omkring bålet, og der spises en lille madpakke samtidig med, at der orienteres/ fortælles om dagens program. Så arbejdes der i haverne afbrudt af fri leg eller bevægelse. Ca. 10.30. påbegyndes dagens middag. Her deltager børn så vidt muligt i madlavningen ( snitning af grønstager m.v.). Dagen sluttes af med mad omkring bålet med efterfølgende fælles oprydning og opvask ude. Herefter går turen hjem til institutionerne igen. Vi sigter imod at børnene gradvist oplever og får 1. håndserfaringer med en hel vækstsæson i haverne. Der såes og plantes, lues, plejes og høstes. Dagene i haverne afvikles hver gang efter samme skabelon. 2 af os står på skift for planlægningen og afviklingen af dagene og pædagogerne understøtter os og børnene i aktiviteterne. Børnene deltager i alle aktiviteterne i arbejdet, men har også mulighed for at lege frit ind i mellem at gå lidt til og fra. Mit arbejde med at videreudvikle institutionernes arbejde med haverne.
I år var vi altså således i gang med det 3. år med stort set det samme koncept, samme deltagere og samme rammer. Vi i styregruppen, synes det gik godt, pædagogerne udtrykte tilfredshed med forløbene og børnene syntes at være glade og trives i haverne Men havde vi også gang i de lærerprocesser, som vi troede vi havde? Hvad var egentlig pædagogernes og de pædagogstuderendes rolle i forløbet? Og skete der nok mellem gangene. Havde vi egentligt fat i en Før-Under - Efter proces. For at komme dybere ned i ovenstående spørgsmål satte jeg mig for at undersøge pædagogernes og de pædagogstuderendes tilgang til at arbejde med børns læring i haverne Før, Under og Efter Fokus i casen: Inden jeg går i gang med at beskrive mit fokus i casen, er det måske på sin plads at beskrive, hvad jeg mener med Før-Under -Efter. Før indikerer, hvilke muligheder pædagogen har får at forberede og motivere børnene til besøget i haverne. Under handler om pædagogens rolle under besøget i haverne. Hvordan understøttes barnet? Hvordan deltager pædagogen i barnets læring om haven? Efter drejer sig op pædagogens opfølgning af forløbet i haven hjemme i institutionen. Går pædagogen selv i gang med haveaktiviteter i institutionen? Viser børnene interesse for området? Etc. Jeg forestillede mig, at børnene var inde i en lærerproces, at de tilegnede sig erfaringer gennem 1. håndserfaringer i haven, og at disse ville bevirke en spirende forståelse for planternes liv og kredsløb. Men jeg var meget i tvivl om effekten af vores arbejde, om pædagogens og om de pædagogstuderendes rolle i arbejdet. Jeg havde dog en fornemmelse af, at alle var glade, trivedes og havde det godt, men hvad så mere? For at få mere indsigt i disse forhold besluttede jeg derfor, at jeg ville: Ad 1) 1) Observere hvad, der skete Under forløbene 2) Interviewe pædagogstuderende og en pædagog om Før og Efter 3) Planlægge og afvikle et undervisningsforløb for på denne måde, at afklare mine egne værdier og tanker om min egen rolle og min egen didaktik. På 2 af de 7 arbejdsdage i haverne var jeg fluen på væggen. Den første dag observerede jeg og skrev ned, hvad børnene, pædagogerne og de pædagogstuderende sagde, mens de afholdt aktiviteterne i haven. Det var vigtigt for mig at prøve at notere blot nogle deres udsagn ned, så jeg senere kunne prøve at analysere disse udsagn og uddrage konklusioner. Den anden dag koncentrerede jeg mig om at fotografere deres handlinger for også at have fokus på det visuelle hvad viste gruppen på billederne.
Beslutningen at skulle indgå i en rolle, hvor jeg skulle observere mere end handle og agere har været vanskelig og virket fremmed for mig. Kunne jeg mon lade være med at blande mig, hvis noget var ved at gå galt. Kunne jeg holde mig til at tage notater.. og min rolle som den observerende? Ad 2) Jeg havde tidligere evalueret og interviewet et hold studerende, der deltog i afviklingen af forløb i haven. Målet var at belyse deres syn på haveforløb og jeg bragte deres interview i et nummer af UCLs blad Pionær, men jeg var ikke helt tilfreds med mit interview. Det var gode og rigtige studenterudsagn, men jeg kunne mærke at vi ikke nåede i dybden. Nu ønskede jeg derfor at gennemføre et interview med en af pædagogerne fra en deltagende institution og denne gang have ekstra fokus på Før og efter. Ad 3) I et undervisningsforløb, hvor temaet natur, matematik og miljø indgik var det muligt for mig at inddrage en gruppe studerende i havearbejdet. Jeg havde planlagt det sådan, at de studerendes forløb foregik på en af mine observationsdage. Så havde jeg mulighed for at lave en fotoserie af de studerende i arbejdet med børnene og billederne kunne senere indgå i et refleksionsarbejde - sammen med de studerende. Se fotoet nedenfor, hvor en studerende øver matematik det vil sige er i en læreproces med børnene, hvor det gælder om at have fokus på former og størrelser.
Beskrivelse og observationer af forløbet : Sæsonens anden gang Observationer: Hvordan gik det så med observationerne? Det er vanskeligt at gå rundt blandt børn og kun have fokus på hvad børnene siger. Jeg blev optaget af børnenes ageren og leg. Jeg havde svært ved ikke at blande mig. Men der kommer alligevel noget brugbart ud af det, fandt jeg efterhånden ud af. Det vil jeg give nogle eksempler på her. Børnene: Ankomst til haven: Det er som sagt tredje år, vi afholder have for de 2 institutioner, så vi har allerede en fornemmelse af, at børnene glæder sig fra gang til gang. Nu, hvor jeg har særligt fokus på det, kan jeg se det helt tydligt. Jeg skriver: Børnene løber alt, hvad de kan det sidste stykke op ad grusvejen. De løber direkte hen til kasserne en dreng løber straks op på jordhøjen. Samling: Børnene spiser ro på. Det er helt tydeligt at børnene allerede her anden gang ved at på stammerne rundt om bålet, sidder man roligt og spiser. Her kan der gives korte informationer til børnene og deres voksne. Såning: En del af dagens program er at så videre i plantekasserne. Jeg er spændt på om børnene er klar over, hvad der skal ske. Senere henne ved en af kasserne sidder en pædagog roligt med to drenge. De er meget koncentrerede. Jeg hører pædagogen sige henvendt til en af drengene: Tror du vi har nok her?..hvad er det nu vi sår? svar fra drengen: Rødbeder!. Under såningen støder andre drenge på regnorme, som de tydeligvis er meget optaget af. Jeg hører en pædagog sige: Hvad synes du om regnormen? Svar: Jeg synes den er meget følsom. - Den ville kravle ud af min hånd, men det kunne den ikke! Endnu en dialog bliver noteret ned. En pædagog siger til et par piger: Kan i putte i hullerne? (- bønner). I skal ramme hullerne! En pige svarer begejstret : Se jeg har fået flere (om bønnerne) En anden pige spørger : Må jeg også få en? Pædagogerne: Som vist ovenfor er der eksempler på det der kunne tolkes som en god dialog og forståelse mellem børn og voksne. Pædagogerne er gode til at spørge børnene og gøre dem nysgerrige! Et andet udsagn lyder fra en erfaren pædagog fra en anden plantekasse: Hvad er det vi skal gøre med hullerne nu? (Pause).Dække til! Ja, på den en side og den anden siden (-hun viser med hånden) Pigerne vil efterfølgende dække flere huller til! Men følgende iagttagelser viser alligevel, at der også er en vis usikkerhed at spore. Det synes uvant for nogle af de yngre pædagoger at være i haven med børn. (Jeg tænker, at det drejer sig om pædagogens rolle i dette arbejde. Derfor vælger jeg at sætte fokus på bl.a. dette forhold under mit senere interview med en pædagog). Under forberedelsen til bålmaden hører jeg f.eks. en pædagog sige til en anden. Vi kan lige så godt skylde grøntsagerne så er vi alle klar, når de kommer (underforstået børnene) jeg noterer mig: Skal børnene ikke gøre det?? På et senere tidspunkt noterer jeg mig : En pædagog fotograferer hele tiden! Mens hun fotograferer siger hun til mig: Rammerne er her! Vi forsøger at skabe sammenhænge! Jeg tænker, at det betyder, at vi i fællesskab er ved at skabe en sammenhæng, der giver mening for børnene, og den sammenhæng er hun nu i gang med at dokumentere med sin Iphone.
De studerende: Usikkerhed kendetegner også de studerende. Hvad skal vi gøre her, synes de at sige? De studerende er f.eks. blevet bedt om at komme i god tid. Det er dem, der har ansvaret for dagen, og de skal være forberedt, klar og motiverede. De har snakket meget om mødet med børnene, men alligevel sker der noget, der kommer bag på mig. Jeg skriver: Pædagogstuderende kommer kørende i bil ærgelse!...det er min ærgrelse, jeg beskriver her.. Jeg husker, at jeg var skuffet over, at de studerende ikke selv havde valgt at gå vejen fra seminariet til haven. Det er samme distance og samme vej som børnene og pædagogerne går, og det kunne have givet dem et indtryk af vejen set fra børnenes og pædagogernes perspektiv. - Senere siger en anden af de studerende foran bålet: Jeg er ikke skarp i et køkken! (Står med korslagte arme)er der nok varme på bålet?- Er det her sikkert? Hvor er skraldeknivene? Nå, jeg må hellere se at komme i gang! Arbejde med højbedet i skolehaven understøttende undervisning Den nye skolereform giver med den understøttende undervisning mange nye muligheder for at folde fagene ud på en anden måde og i andre kontekster. Samtidig med skabes der også mulighed for mere tid til fordybelse og for en mere praktisk tilgang til emner, projekter og produkter. Disse forhold - kombineret med en udvidet undervisningstid kan danne grundlag for en mere sammenhængende skoledag i rammerne af en varieret og en anvendelsesorienteret undervisning. Aktiviteterne i den understøttende undervisning skal: understøtte den faglige undervisning og/ eller styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. (UV s hjemmeside) Vi vil gerne vise og beskrive hvordan skolehaven (-arbejdet med højbede) netop kunne være den kontekst, som ville være velegnet til at imødekomme rækken af ovenstående forventninger i et sammenhængende projekt. Her gennemgås kort Understøttelse af Den faglige undervisning: Arbejdet med højbede rummer gode muligheder for faglige nedslag i f.eks. følgende områder: Håndværk og design, Højbede skal tegnes, designes og udformes. Der skal indkøbes træ, regnes ud, saves, hamres og skrues. Det giver anledning til mange faglige overvejelser og refleksioner. Biologi: Livet i et højbed er et lille lukket eksempel på et kredsløb. Praksis giver her mulighed for at arbejde med de levende organismer og deres omgivende natur, miljø og sundhed m.m. Madkundskab: I højbedet produceres grøntsager, som skal plantes, plejes, høstes og til sidst tilberedes og spises. Hvad er bedre end at spise den mad, der indeholder grøntsager, som du selv har passet og plejet. Idræt og bevægelse: Der er masser af leg, bevægelse og fysisk aktivitet forbundet ved arbejdet
med at konstruere højbede, transportere jord frem og tilbage i trillebør, kultivere jord osv. Tilmed er der mange gode lejligheder til at arbejde med og lære om sunde og gode arbejdsstillinger, når der arbejdes med redskaber, og når der skal foretages tunge løft. Arbejdet med højbedene giver i tilgift masser af mulighed for frisk luft, energi og efterfølgende naturlig træthed. Sociale kompetencer: Produktion af højbede ligger op til et team-samarbejde, hvor der er plads til den enkelte i samarbejdet med andre. Der er masser af processer, hvor der skal tages fælles beslutninger, planlægges og udføres arbejde. Det giver gode muligheder for, I fællesskab at skabe et synligt resultat, som man kan være stolte af sammen. I en individualiseret verden er det vigtigt at have lejlighed til at skabe og træne fællesskabsrelationer. Alsidig udvikling: I arbejdet med skolehaven og højbedene er der gode muligheder for, at den enkelte elev oplever reel deltagelse igennem en lang række processer. Det kan fordre en oplevelse af mestring eller empowerment, som så igen styrker den alsidige udvikling. (forholdet mellem deltagelse og empowerment (Green og Tones 2010. Både lærere, pædagoger og andet undervisende personale kan stå for den understøttende undervisning. Der kan også i begrænset omfang anvendes gæstelærere eller eksterne undervisere som led i den åbne skole med en særlig viden om emnerne til at undervise i understøttende undervisning). Det er den enkelte elev der eksempelvis styrer trillebøren, saven, hammeren eller boremaskinen. Herved opnås færdigheder gennem 1. håndserfaringer og man får erfaringer gennem aktive handlinger (Dewey: Learning by doing) Motivation og trivsel: Læringsparathed hænger helt og aldeles sammen med motivation og trivsel. Uden trivsel og motivation - ingen læring. I en sammenhængende undervisningssituation, i et godt samarbejde med klassekammerater og med en stor grad af deltagelse, er der en god grobund for oplevelse af sammenhæng (OAS Antonovsky) og mestring. Vi taler her om en ressourcetænkning, hvor netop det at styrke den enkeltes trivsel er i fokus. Arbejdet med højbedene er en langsom og langstrakt proces, der giver rig mulighed for fordybelse og sammenhængskraft. Der vil altid være op til flere elementer, som den enkelte vil kunne mestre, og som sådan - samlet set være med til at styrke forståelsen, motivationen og trivslen. Samarbejdet mellem lærer og pædagog. Den nye skolereform åbner op for og opfordrer til tværfagligt samarbejde: Både lærere, pædagoger og andet undervisende personale kan stå for den understøttende undervisning. Der kan også i begrænset omfang anvendes gæstelærere eller eksterne undervisere som led i den åbne skole med en særlig viden om emnerne til at undervise i understøttende undervisning (UV)
Der er med andre ord skabt en forventning til at skolerne nu aktivt tænker f.eks. lærer/ pædagogsamarbejdet ind i en fast praksis. Hvilket område ville være mere velegnet end arbejdet med arbejdet med skolehaven her eksemplificeret i et projekt omkring højbedene. Hvordan samarbejdet på den enkelte skole skal foregå er helt op til den enkelte skoles værdi, holdning og tradition. Men det er nok rigtigt vigtigt at der er tale om et reelt samarbejde, der starter med en fælles planlægning og målsætning med udgangspunkt i en gensidig respekt for professionernes forskelligheder og muligheder. Interview med pædagog: I slutningen af forløbet interviewede jeg en af de meget erfarne pædagoger i haveprojektet. Jeg har tidligere nævnt, at jeg på dette tidspunkt allerede havde interviewet et hold studerende om deres syn på processen og de værdier, de oplevede i haverne. Jeg lærte den gang af interviewet, at jeg måske skulle have
spurgt anderledes. For der var stadigvæk en lang række svar, jeg savnede. Så med den erfaring prøvede jeg til igen. Mit udgangspunkt var som sagt denne gang: Børns læring og Før Under efter. Her følger nogle uddrag af interviewet: Om pædagogens tilgang : Det er vigtigt at vide, hvor man er på vej hen. Og man skal være parat til at ændre og skifte spor Man skal nok selv brænde for ideen med køkkenhaven, drivkraften skal være at ville give videre. Pædagogen fortsætter - Hvad vil det sige med processen og hvad er en køkkenhave? Hvordan passes den? Om samspillet med børnene og børns læring siger pædagogen: børn elsker at være sammen med voksne- men de er ikke så udholdende, som vi er, så vi voksne skal stille realistiske forventninger til, hvad børn kan overkomme. Så derfor små forløb og derefter mulighed for at omsætte gennem leg Vi skal starte med at gå foran børnene de ser og vil deltage Så skal vi invitere ved at sige: Vil du også med? Henvendt til os 4 og vores måde at gribe dagene an på, siger hun med et lille smil: I skal ikke have så travlt. Få ting og husk, at der også altid skal leges. Vi bygger på den gode oplevelse her og nu! Om muligheden for at arbejde med Før og Efter: Vi kan godt have plantekasser i institutionen, men der skal være tydelige rammer om planterne. Børnene skal have ejerskab for kasserne, og de skal vide, at det ikke er sandkasser, man bare graver i. Vi fortæller, vi venter på noget og så følger vi forløbet. Det er jo i virkeligheden meget abstrakt for børnene. Konklusioner: Hvilke overvejelser og refleksioner giver mine observationer, interview og erfaringer mig så? Hvad vil jeg forandre på baggrund af det, jeg nu ved? Nedskrevne observationer: Som seminarielærer i praksisfeltet, er jeg blevet langt mere klar over, hvor svært, det kan være bare at være den neutrale observatør af børnenes aktiviteter og pædagogernes interaktioner med børnene. Ligeledes må man være meget fokuseret på, hvad der er det vigtigste for en at have øje for, da der foregår så mange ting på samme tid, og det kun er muligt at observere og registrere et udpluk heraf. Desuden må man være skarp på, om man noterer sig observationer, eller noterer sig sine egne tanker knyttet til de konkrete observationer. Alligevel synes jeg, at observationer af børnene kan medvirke til at mit fokus bliver skærpet. Jeg bliver mere opmærksom på, hvad der foregår rundt omkring mig og bliver mere reflekteret over og optaget af - den kontekst, som jeg er del af. Virker min praksis, som jeg har forestillet mig den? I mine observationer af de studerende går min overvejelser nu først og fremmest på, om de studerendes usikkerhed ikke først og fremmest drejer sig om at være klædt på til opgaven. Hvad vil det sige at arbejde i haven med børn? Hvad skal der ske? Hvad er den studerendes rolle? Hvordan kan den studerende
forberede sig til et sådant møde. Det er sådanne spørgsmål, jeg vil have fokus på næste gang, jeg inviterer studerende med i haven. Interview: Jeg synes, det er langt nemmere at gennemføre et interview end at skrive observationer ned. Jeg har mulighed for at forberede spørgsmålene - og dermed få et svar på mine spørgsmål. Det er selvfølgeligt ikke sikkert, at jeg får de svar, jeg regner med, men det er jo netop også pointen nemlig at få nye perspektiver og andre refleksioner end mine egne. Jeg har især tænkt meget over følgende udsagn i forbindelse med børns læring i haven, nemlig: I skal ikke have så travlt. Få ting og husk, at der også altid skal leges. Jeg kan mærke, at jeg ofte er alt for optaget af, at der skal ske en helt masse og at børns læring sker i en ganske bestemt og planlagt rækkefølge. Pædagogen påpeger også vigtigheden af at være til stede i nuet, når hun siger Vi bygger på den gode oplevelse her og nu!. Jeg tænker, at pædagogen har relationen i fokus, som det vigtigste af alt.