Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Relaterede dokumenter
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle

Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle

Den Gode Klasse Herningvej Skole

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Den gode klasse på Ulsted Skole

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Principper for trivsel

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Kontaktforældre på Bagsværd Skole

Principperne for skole-hjem samarbejdet tager sit udgangspunkt i Folkeskoleloven:

Kontaktforældre Ved Birkerød Skole Aktive forældre er en forudsætning for et godt samarbejde mellem skole og hjem

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hurup Skoles. Trivselsplan

DIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Samværsregler på Amager Fælled skole

Trivsel i Fællesskabet (TIF)

Antimobbestrategi Gedved Skole

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

Overordnede politikker Sundhedspolitik. Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper. Regler på skolen Mobilpolitik

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Samværsregler på Amager Fælled skole

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN

Syvstjerneskolen - principper

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Sølvgades Skole. Trivsel

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

RAMMER, OPGAVER OG FORSLAG TIL TEMAER PÅ FORÆLDREMØDER

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

DIALOG # 15. Skal man bruge ForældreIntra, når der er konflikter?

Kommunikationspolitik

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Trivsel vi har alle et ansvar.

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

DIALOG # 6. Læreren og forældrene har en konflikt hvem skal involveres?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Forældremøder & Forældresamtaler

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Skole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Kontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

SINDING-ØRRE MIDTPUNKT

Principper for skolens drift

NORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Den gode Klasse projekt om forældresamarbejde

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?

DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Velkommen på Vester Hassing Skole

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Forventninger. Skåde Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

DIALOG # 1. Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind?

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Værdigrundlag Ishøj Skole

Principper & politikker pr. april 2017

PALS REGLER FOR FORÆLDRE

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Transkript:

Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret mødeforum, hvor forældrene i en klasse kan mødes og diskuterer emner der vedrører deres børn - det kan være trivsel, faglige spørgsmål, opdragelsesmæssige spørgsmål, m.m. Formålet er at styrke dialogen forældrene imellem, for på den måde at styrke klassens trivsel. Trivsel i forældregruppen smitter af på børnene. Børn gengiver deres forældre i sprog og adfærd. Jo bedre forståelse og respekt forældrene har for hinandens forskelligheder, jo bedre vil børnene trives. Hvorfor? Forældre præger børns adfærd/sprog på godt og ondt Et sundt forældresamarbejde skaber trivsel i klassen Børnegruppens samspil og trivsel er i fokus i forældresamarbejdet Forældrene motiverer børnene til at være gode klassekammerater Forældrenes rolle for klassen diskuteres Skabe større forståelse, respekt og omsorg mellem børn og voksne Formål Formålet med møderne er følgende: at styrke trivslen i klassen. at styrke dialogen i forældregruppen. Det kan være spørgsmål af opdragelsesmæssig karakter, hvordan og hvornår man kontakter hinanden, håndteringen af mobiltelefonens mange muligheder eller hvornår man er gammel nok til at drikke spiritus. at styrke forældrenes handlemuligheder i forhold til børnenes sociale liv. at styrke samarbejdet mellem skole og hjem.

Hvordan? Hvert år afsættes der tid til to forældremøder. Mødet forberedes og gennemføres i samarbejde mellem forældrerådet og klasselæreren, - med forældrerådet som initiativtager. Det er altid en fra forældregruppen, som er mødeleder. Forældregruppen kan efter behov holde flere møder i løbet at skoleåret, evt. med klasselærerens deltagelse. Et eksempel kan være at pigeforældre taler sammen og efterfølgende holder møde med pigerne i klassen. Forældremøderne bør være karakteriseret ved en åben, tillidsfuld, ukritisk samtale, hvor alle kan tale frit. Det er ikke altid, at en forældregruppe vil kunne nå til enighed, men gensidig respekt og forståelse i forældregruppen vil have en positiv afsmitning i børnegruppen. Målet er, at processen omkring skabelse og vedligeholdelse af Den gode klasse fortsætter op gennem hele skoleforløbet i såvel forældregruppen som børnegruppen. Struktur og indhold Forældrene har et fælles ansvar for, at alle klassens elever udvikler sig og trives gennem skolelivet. Forældresamarbejdet betyder, at dette ansvar ikke alene gælder for ens eget barn, men at der også er et ansvar for klassens øvrige elever og dermed for fællesskabet. En god forældredialog omkring klassens børn og deres trivsel har en forebyggende effekt, og gør det lettere at handle, når behovet opstår. I modsætning til de traditionelle forældremøder, hvor læreren er mødeleder og indkalder til mødet, er mødet i Den gode klasse forældrenes eget møde og handler om elevernes generelle trivsel. Møderne medvirker til, at forældrene lærer hinanden bedre at kende, så det bliver lettere at tage kontakt til de andre forældre og snakke om de lidt svære ting, som dukker op i løbet af skoletiden. Desuden er det positivt, at eleverne ved, at der er et godt forældresammenhold, og at deres trivsel følges af klassens samlede forældregruppe. Strukturen for møder i Den Gode Klasse kan se således ud: Forældrerådet indkalder til forældremøde i Den gode klasse, udformer evt. dagsorden og tager referat. Forældrerådet kan på eget initiativ eller på baggrund af henvendelser fra andre forældre indkalde til møde i Den gode klasse. Det er altid en af forældrene, der er ordstyrer. Det anbefales at vælge ordstyrer forud for mødet. Der er udarbejdet en guide som støtte for ordstyreren. Fælles beslutninger føres til referat, og formidles til forældregruppen f.eks. via forældreintra.

Klasselæreren og kontaktpædagogen deltager i mødet efter behov, ingen af dem er ordstyrer, og de har intet ansvar for mødets afvikling. Læreren / pædagogen er primært med for at lytte, men må gerne kommentere under de enkelte punkter. På møderne sidder alle forældrene i en rundkreds. Det er forældrerådets opgave at stille et passende antal stole frem. Møderne har en varighed på 1 til 2 timer, og det er vigtigt, at møderne ikke forlænges ud over det aftalte. Etik for møder i Den gode klasse : Hvis møderne omkring den gode klasse skal blive en succes, er det meget vigtigt, at deltagerne møder op med et åbent sind og samtidig respekterer de øvrige forældres holdninger og synspunkter. På møderne vil der blive drøftet emner, som der kan opnås en fælles holdning til. Men der vil også være emner, som vil blive diskuteret, uden der opnås enighed. Respekten for forskelligheden i forældregruppen er her lige så vigtig, som den er blandt eleverne. Derfor skal tonen være venlig og meningsudvekslingerne afvikles med respekt for andres meninger. Forældremødet er af stor betydning for klassens daglige liv, idet den måde, hvorpå forældre taler med hinanden i en respektfuld og omsorgsfuld tone bliver til børnenes måde at VÆRE sammen på. Ordstyreren vil forsøge at lade alle komme til orde, men det er også de øvrige forældres ansvar at give plads til, at alle, der ønsker ordet, også får det. Da det er vores fælles børn, vi er sammen om, kan det være nødvendigt at tale om børn, som ikke er repræsenteret på mødet.

Guide til ordstyrer Ordstyrerens opgave er: At finde en referent, som minimum tager beslutningsreferat, der sendes til forældrene. Sikre at alle kommer til orde. Prøve at holde styr på rækkefølgen af oprakte fingre. Mødet foregår i en pæn og sober tone. At sikre en respektfuld og ligeværdig dialog. Sådan kan I komme i gang: Lav en runde hvor forældrene præsenterer sig, og fortæller kort om hvordan deres barn trives i klassen. Læreres og evt. pædagogens rolle: Der må gerne stilles spørgsmål, men meningen er at forældrene skal diskuterer og evt. spørge lærer/pædagog til råds. Lærer/pædagog skal ikke være ordstyrer. De har ikke ansvaret for mødets indhold. Må man det? Snakke om børn der ikke er repræsenteret til mødet? Ja, det må man godt. Det er vigtig at alle klassens børn er vores fælles børn Snakke om forældre der ikke er til stede? Ja, hvis der nødvendigt for at få løst op for nogle ting. HUSK VI BEHØVER IKKE VÆRE ENIGE. Vi skal respekterer hinandens holdninger. Et møde i en god tone hjælper godt på vej. Det er et fælles ansvar, at vi får en god klasse. Stop diskussioner der bliver for heftige. Vi skal gerne være gode eksempler for vores børn. Indlæg en 10 minutters pause midt i mødet. Overhold tiden, hvis der er sat afslutningstidspunkt på mødeindkaldelsen. Oplys evt. når der er et kvarter tilbage.

Husk at afrunde mødet på en positiv måde. Lav evt. en opsummering af mødet.