Påskedag. 2019. Mark 16,1-8 Salmer: 218-224-241 236-238-234 Det er blevet påskedag endnu engang. Igen har vi oplevet, hvordan vores kirkerum forvandler sig fra den mørke trist stemning fra langfredag til det smukke, lyse i dag. Blomsterne der blev båret ind. Påskeliljerne, -de blomster der ligesom har drukket dybt af forårssolens varmende stråler. De liljer, -der om noget er symbolet på påske, -som vi skal synge herefter i Grundtvigs smukke digt, -med den fantastiske Carl Nielsen melodi. Biblen på alteret blev lukket op. Lysene tændt. Kalk og disk bragt ind. Det var som endnu en nyfødsel og det hele indledt med en gentagelse af englens jubelsang den første påskemorgen: Kristus er opstanden, og det hele omvundet af korets smukke introitus, -Niels W Gades version af I østen stiger solen op. Det er virkelig blev påske. Og naturen har virkelig sunget med i år. Det er smukt, det er lyst, det er varmt og dejligt, og hvor er det en lise for sjælen. Endnu engang er det hele vendt. 1
Vendt til det gode for os. Og hvor er det skønt. Ren jubel. Og hvad er der så at sige her fra prædikestolen? Ja, det kan kun blive en svag afglans, en fattig lille parentes. Men sådan er det. Gud og naturen kan vi ikke beskrive med rigtige rammende ord. Det skal hjertet fornemme. Men hvad betyder påsken for dig og for mig. Ja, jeg læste lige før påskens evangelium. Det kan jeg udenad. Jeg har læst det stykke ved mere end 1000 bisættelser og begravelser årene igennem. Selvom det måske kan virke fremmed for nogle, der hører det ved en begravelse. Nogle der sidder og tænker: det har jeg vanskeligt ved at tro på, -det at Jesus blev levende igen på tredjedagen, så giver det alligevel stor, stor mening at læse opstandelsesbudskabet hver gang, vi skal tage afsked med et elsket menneske, -ligesom vi også fast siger: af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Det er de mest meningsfyldte ord ved enhver afsked. Og ordene bliver ikke mindre betydningsfyldte og rigtige, på trods af, at 2
nogle har svært ved at tro det, -svært ved at forstå det. Vi slås alligevel af forundring over de enkle og ligefremme ord, om de tre kvinder der tidligt søndag morgen går ud til graven for at vise Jesus den sidste ære. Så nedbrudte i sorg er de tre, at de slet ikke har tænkt over, hvordan de overhovedet skal komme ind i graven for at gøre det, de var gået afsted for. Men da de retter deres ellers så nedslagne blikke opad og hen mod graven, ser de, at den store sten er væltet fra, og de ser ind i den tomme grav og ser der en engel, der fortæller dem, at Jesu er opstået, blevet levende igen. Og som den enkle fortælling slutter, -de flygtede væk, dybt rystede og ude af sig selv. En rød tråd igennem fortællingen om Jesu opstandelse er, at de alle omkring Jesus havde meget svært ved at tro på, at det hele var vendt, -svært ved at tro at det at graven var tom, skulle betyde, at Jesus var blevet levende igen. Ja, selv da Jesus viste sig for dem, -ansigt til ansigt, -ikke som en ånd eller et spøgelse, -selv da har de svært ved at tro på, at det kunne være rigtigt. Jeg har altid synes, at 3
denne meget åbenhjertede fortælling om disciplenes manglende tro på opstandelsen, at netop det er et stort vidnesbyrd om ægtheden i beretningen. Det var sådan, de oplevede det. Så langt ud over menneskelig fatteevne, at man ikke kunne forstå det, -men man kunne efter nogen tid tage det til sig, og da tro, tro på påskens under som en sandhed, der var hele livet værd. Det hele var vendt, som foråret der vender vinteren, som lyset der kommer efter mørket, som morgenen der kommer efter natten. Påsken betyder, at det vender. Alting vender. Alting bliver nyt. Det vender også i døden. Og hvilken glæde, hvilken trøst. Det vender, - det vender altid til det gode. Henrik, hvordan tror du, det er at dø, blev jeg spurgt af en, der alt for tidligt skulle dø. Og jeg kunne have krøbet i et musehul. Og samtidig kunne jeg ikke drømme om ikke at svare. Hvordan tror vi, det er at dø? Ja, vi ved det jo ikke. Og vi taler ikke om det. Tænk på, om I har talt med nogen om det? Nej, vel. Og så er det jo et fuldstændigt relevant spørgsmål. Men hvad skal 4
man svare. Vi ved det ikke. Og så hjælper det jo ikke at svare med alle de tomme floskler. Der er ingen lette svar. Hvad svarede jeg? Ja, jeg ved ikke, om det var det rigtige svar. Det var det for mig. For man skal ikke være uærlig og overfladisk, når man stilles overfor det spørgsmål: Hvordan tror du det er at dø. Jeg svarede, at jeg tror, at det at dø er ligesom, når man er rigtig meget træt en aften og glæder sig til at sove og finde hvile. Vi lægger os jo til at sove hver eneste aften i en tryg og sikker forvisning på, at vi vågner op til en ny dag. Men ret beset kan vi ikke vide det. Vi går ind i søvnens favntag uden på forhånd at have fuld garanti på, at vi vågner raske og friske op næsten morgen. Sådan tror jeg det er at dø. Som at få hvile, når man bare er så frygtelig træt. Og sandt jeg ved det ikke, og ingen ved det, ingen har prøvet det før for alvor. Men jeg har dog set mange dø, og jeg har set mange, der lige var afgået ved døden, og hvis man skal sige noget overordnet, så vidner det jeg har set så mange gange - det vidner om fred, - at døden er fred, - ligesom når vi 5
med glæde og med et smil går ind i søvnens befriende favntag. Nogle der har haft en nærdødsoplevelse fortæller om et varmt lys, -for enden af en tunnel, og at det virker dragende og smukt. Nogle har ligesom set en lysende skikkelse der har kaldt på dem. Det jeg vender tilbage til, det er, at jeg tror, at Gud er der for os, når vi skal dø, at han rækker os hånd, og leder os ind til et andet liv, at Gud vender det til det gode for os. Hvordan og hvorledes er ikke afgørende for mig. Det afgørende er, at jeg tror, -tror, at det vender til det gode, som nattens søvn vendes til ny lys og styrke næste morgen, som foråret vender tilbage med liv, lys og grokraft. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at den tro er hos langt de fleste af os, -langt flere end vi ved, og også derfor giver det rigtig god mening at læse påskeevangeliet ved enhver begravelse. Det er det ord vi kan dø på, -det er det ord, vi kan tage afsked med vore kære på, det er det ord, vi kan lægge os til at sove på, hver aften frem til den sidste søvn, -søvnen ind i Guds favntag. 6
Lad så bare nogle kalde mig naiv og enfoldig. Jeg vælger at være enfoldig i at tro på, at graven var tom påskemorgen. Jeg vælger at være enfoldig i at tro på, at disciplene så den opstandne Kristus påskedag. Jeg vælger at tro på, at det hele vendte. Vendte fra det totalt håbløst sorte hul langfredag aften, da de lagde den døde Jesus til hvile i klippehulen, vendte fra den forfærdelige mørke aften til den jublende lyse og glædelige dag søndag, hvor Jesus viste sig for dem, og de forstod, at deres og dermed vores liv aldrig derefter skulle blive det samme. Vi var med påskemorgens sol velsignede, velsignede til evig tid, -velsignet liv og død igennem. Gud vendte det allervigtigste for os gennem at oprejse sin søn fra de døde, og derved slå døren op til Guds himmel. Slå den op for vid gab. For hver den der tror. Ja, han viste os, at vores død er som en kort søvn. En søvn vi kan være vis på at vågne på af igen. Det er påske. Hvordan skal det være? Opstandelsen og det evige liv? Det bliver jeg ofte også spurgt. Og der må jeg ærligt og 7
redeligt sige, at det ved jeg intet om, og intet menneskeligt billede kan slå til. Det evige liv, -livet i Guds himmel må være noget andet, -noget vi ikke kan forestille os. Det må være noget andet end det, vi kender til hernede på jorden. Vi kan hver især have vores drømme, -men jeg tror ingen drøm slår til. Vi kan hver især tænke på et gensyn, men ingen tanke kan være stor nok, rig nok. Påske betyder at det vender, - vender for os. Men hvad det vender til, -det må være i Guds hånd, i Guds univers og ikke i vores menneskelige begrænsede univers. Det vigtige er for mig ikke hvordan og hvorledes, -men det meget jordnære, at det er, at der er et lys efter mørket, at der er et liv efter døden, at der er en andet væren, -ja, at kærligheden er evig og aldrig kan slås ned eller besejres. Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det frelser af din nåde. Ræk mig hånd når øjet brister. Sig: vi går til paradis. Så enkelt og så rigtigt: sig vi går til paradis, og lad så paradis være Guds og ikke vores. 8
Lad os drikke dybt af påskens glæde og leve på gaven, at vi er i Guds hånd hele vejen frem til paradis. Men påske handler jo ikke kun om svaret på spørgsmålet om, hvad vi tror, det er at dø. Påske handler også om hele vores livsforståelse. Det handler også om, hvordan vi anskuer vores liv. At vi forstår, at Gud vender det hele til det gode for os, men trods alt også det, at Gud ønsker, at vi skal arbejde med i, at det vender til det gode for os. At vi er hans medskabere her på jorden. At når Gud påskedag viste, at kærligheden ikke kunne slås ned, at livet og kærligheden sejrede over ondskaben og døden, så var det også for, at vi skulle leve med den vished og i den glæde. Døden blev ikke afskaffet påskemorgen. Det var dødens lænker, der blev brudt, -ikke det faktum, at vi alle skal dø. Trods visheden om det evige livs håb, skal vi dog leve vores tilmålte tid her på jorden i kærlighed og omsorg for andre i verden omkring os. Påskedag betyder ikke at vi skal vende os bort fra livet, fordi der venter os noget endnu bedre i det evige liv. Gud vil, at så længe 9
vi lever, skal vi tage fuld favntag med livet, leve livet fuldt ud, og drikke dybt af glædens topmålte bæger men dog for altid med det for øje, at vi har andre menneskers glæde og skæbne i vores hænder. Jesus kom til sine disciple påskedag. De forstod at alting var vendt til det gode for dem, men budskabet om at gå ud i alverden og gøre alle folkeslag til Jesu disciple og at holde alt det, som han havde befalet dem, -det består, - det handler om at fyldes med Guds kærlighed, nåde og omsorg, men netop for at lade det være glæden i vores liv, -at kærligheden og omsorgen for næsten skal være vores faste pejlemærke, vores faste kurs. Ja, påskens jublende glad budskab om, at alt var vendt, men vendt så vi har overskud til gå ud og være gældende og afgørende for det andet menneske. Påske er ikke at se til egen navle eller eget spejlbillede i glæden over, at døden er besejret, og livet har vundet, -nej påske er også et evigt kald til at se udad og hen til det andet menneske. 10
Det er påske nu. Gud elsker os. Gud har vendt det. Lad det fylde os, og lad det flyde over i vores liv med hinanden. På den måde kan vi virkelig ønske hinanden en rigtig glædelig påske. Amen. 11