Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1
1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september 2014. Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme. 1.1. Virksomhedens kerneydelser. Susålandets Skole har følgende kerneydelser: Skolens værdisæt: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler: Pas på hinanden Pas på dig selv Pas på skolens ting På Susålandets Skole skal vi i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Vi skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Vi skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Susålandets Skole Side 2
2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt Byrådsmål Fagudvalgsmål Resultataftaler link skal laves. Susålandets Skole Side 3
Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for 2014. De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Tværgående indsatsområde Energiledelse Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: Mål 9: Mål i overskrift: Undgå syge smittebærere på skolen Etablere energibesparende foranstaltninger Fremme elevernes fremmøde i skolen Inklusion Implementering af folkeskolereformen Udarbejde beslutningsgrundlag til justering af strukturen på skole og SFO Arbejdet med samarbejdet i det ny indskolingshus 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt 33.370.645 kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler 2014 Susålandets Skole Side 4
5. Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september 2015. Susålandets Skole Side 5
Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Beskriv målet for virksomheden: Undgå syge smittebærere på skolen Når medarbejdere møder syge op på arbejde, selv om de har influenza eller andre smitsomme sygdomme smitter de andre og dermed sætter vi en lokalepidemi i gang. Det vil vi gerne undgå. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): På intet tidspunkt må der være mere end 15 % af den samlede medarbejderstab syge på samme tidspunkt (langtidssyge fraregnet) Personalet skal gøres opmærksom på med jævne mellemrum at tage hensyn til andres ve og vel og at de skal blive hjemme så længe de udgør en smitterisiko for deres kollegaer. Der er ingen statistik på området. Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse Beskriv målet for virksomheden: Etablere energibesparende foranstaltninger Vi har en hel del utætte døre, vinduer gamle energislugende pærer mv. Det vil vi gerne have udskiftet. Susålandets Skole Side 6
Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Når skolen er færdigrenoveret og ESCO-projektet afsluttet vil vi være en ny og energiforbedret skole. Vi skal holde liv i renoveringsplanerne og fortsat stille skolen til rådighed for Siemens og andre energifagpersoner. Skolen er fra starten af 60 erne og den tids energibesparende foranstaltninger. Selvforvaltningsmål 3: Fremme elevernes fremmøde i skolen. At få eleverne i skole, så de kan modtage fuld undervisningsmængde. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): At få alle elever i skole. At forældrene bakker op om skolens intention om maksimalt fremmøde. Opfange problemer omkring fravær så tidligt som muligt. Handling: Ved det første forældremøde i skolen signaleres skolens holdning ud, og den gentages ved samtlige forældremøder Hver måned opgøres fravær ud over det sædvanlige, og der sendes en melding hjem med kommentar af Susålandets Skole Side 7
klasselæreren Det er vigtigt, at man allerede fra 0.klasse er opmærksomme på børn med meget fravær Fravær tages altid op ved skole/hjemsamtaler og evt. indkaldes til et møde ind imellem Klasselæreren kommunikerer med ledelsen om fraværets art Klasselæreren tager kontakt til forældrene hvor fraværet påpeges Forældrene indkaldes til et møde på skolen, hvis fraværet vurderes til at være bekymrende Elever der ikke er hjemmehørende i skoledistriktet, her skal det overvejes om eleven ikke skal henvises til den skole, hvor eleven hører til Elever med meget fravær, der samtidig får specialundervisning: her skal tilbuddet vurderes Elever med et bekymrende stort fravær skal indberettes til det sociale system Hvis elever har bemærkelsesværdigt meget fravær, inviteres forældrene til møde med deltagelse af ledelsen, AKT og lærere hurtigst, og uden andre normalt forudgående tiltag AKT-lærerne som nøglepersoner omkring meget fravær: Sammen med ledelsen drøftes elevfravær AKT-læreren kan inddrages af klasselærerne til samtale med elever med meget fravær Fravær af et større omfang f.eks. flere gange om ugen eller i enkelttimer her træder AKT læreren til AKT læreren fungerer som omdrejningspunkt omkring særligt truede elever. Som klasselærer kan man derfor tage kontakt med AKT-læreren, såfremt man har elever med særlig stort fravær Klasselæreren kontakter ledelsen for kontakt til sagsbehandler. Sagsbehandleren kontakter familien og læreren for et møde Ved elever med særlig stort fravær indkalder ledelsen til møde med forældre, Akt og ledelse og UUvejleder orienteres og inviteres Ledelsen holder opfølgende samtaler med eleven 2010/11 totalfravær 6,9 % 2011/12 totalfravær 6,1 % 2012/13 totalfravær 6,1 % 2013/14 totalfravær 5,5 % Fagudvalgsmål 2014 Selvforvaltningsmål 4: Inklusion At tilbyde elever med særlige behov et skoletilbud på deres distriktsskole, således at de kan forblive i deres eget lokalområde. At sikre elever med udfordringer en tryg hverdag i skolen. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Susålandets Skole Side 8
At eleverne via deres UV udvikler sig fagligt, socialt og personligt. 1. Der er OBS i 1. klasse hvor der spottes elever der på den ene eller anden måde har brug for hjælp. Da tidlig indsats kan være med til at skabe bedre trivsel/indlæring. 2. Skolen har haft tre lærere af sted på inklusionsuddannelsen og disse lærere har holdt oplæg for- og sparret med det øvrige lærerkollegiet og ledelsen. 3. Inkluderende indsats vi anvender pædagogressourcer til at arbejde med den inkluderende indsats i den enkelte klasse. Indsatsen kan tilbydes som: a. observation i klassen se på klassens dynamik, enten i klassen som helhed eller se på forskellige grupper i klassen b. arbejde med sociale sammenhænge for den enkelte elev eller for en gruppe i klassen c. understøttelse af holddeling d. styrkelse af klassens indlæringsparathed 4. AKT tilbyder: - At være kontaktperson for elever med særlige behov - At tage sig af akut opståede problemer omkring elever i undervisnings- og frikvarterssituationer - At være supervisere for lærere omkring elever med AKT-behov - At drøfte aktuelle elever med ledelsen 5. Eksterne fagpersoner: Ledelsen har et tæt samarbejde med psykolog, tale- og høre konsulent, sagsbehandler mm. 2009 antal visiterede elever: 61 2013 antal visiterede elever: 40 2014 antal visiterede elever: 38 CUD mål nr. 3 Selvforvaltningsmål 5: Susålandets Skole Side 9
Implementering af folkeskolereformen. At implementere reformens mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Vha at tiltagene: Åben skole, samarbejde ml. pædagoger og lærere, lektiehjælp, UnderStøttende Undervisning (USU), bevægelse, nye fælles mål, innovation og entreprenørskab. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Vedr. samarbejde mellem lærer og pædagoger se afsnit om nyt indskolingshus. Åben skole I flg. Skolens masterplan skulle der i løbet af dette skoleår etablere kontakter der senere kan udvikles til egentlige samarbejdsforløb. Der er pt etableret et samarbejde med en lokal tømre, det ene af skolens valgfagshold har etableret mange små praktikker, der er aftalt at lave et inspirationskatalog for samarbejdsmuligheder mellem det lokale plejehjem og skolen og der er indgået samarbejdsaftale med den lokale badmintonklub. Målet kan ikke opfyldes da der ikke er opsat et konkret målbart slutmål, men årligt vil antallet af samarbejdspartnere og brugsgraden af disse blive evalueret af ledelsen. Lektiehjælp se skolens folder; Indskoling - http://www.susaalandetsskole.dk/infoweb/designskabelon9/rammeside.asp?action=&side=& Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Mellemtrin - http://www.susaalandetsskole.dk/infoweb/designskabelon9/rammeside.asp?action=&side=& Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Udskoling - http://www.susaalandetsskole.dk/infoweb/designskabelon9/rammeside.asp?action=&side=& Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Lektiehjælpens effekt måles dels ved en optælling af antal elever der frekventerer lektiehjælpen og dels gennem måling af det faglige niveau i de nationale test og ved 9. klassesprøven. Målet kan ikke opfyldes da der ikke er opsat et konkret målbart slutmål, men i stedet evigt kontinuerlig udviklingsmål, så som Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Trivsel se målet inklusion. Der ud over bruger skolen programmet www.klassetrivsel.dk som et værktøj til at foretage trivselsmålinger med. Programmet er helt nyt på skolen og derfor ikke fuldt ud implementeret og derfor er det endnu ikke muligt, at sige noget konkret om forventningerne til programmet. Forhåbningen er at det vil øge kvaliteten med trivselsarbejdet og på sigt have en positiv og målbar effekt. Susålandets Skole Side 10
UnderStøttende Undervisning USU varetages af pædagoger og lærere. Lærerne har ansvaret for at der er en faglig sammenhæng med (understøttelse af) den øvrige faglige undervisning. Det tilstræbes at lærere og pædagoger planlægger USU sammen. Endnu er der ikke foretaget en evaluering af USU da dette ikke giver mening på så tidligt et tidspunkt i forløbet. Om 2-3 uger skal der foretages en evaluering blandt USU-personalet om deres erfaringer dels af praktisk karakter og dels af elevernes faglige udbytte. På sigt skal effekten af USU måles dels gennem måling af det faglige niveau i de nationale test og ved 9. klassesprøven. Bevægelse bevægelse foregår dels i morgenbåndet og dels som en del af undervisningen. Der er fremlagt inspirationsmateriale til konkrete aktiviteter for stort set alle fag, på alle trin, til brug for personalet. Målet er opfyldt når hver enkelt elev har bevæget sig i 45 min/dag. Dette evalueres af teamene løbende i form af stikprøve optælling af antal minutter forskellige eleverne har været i bevægelse. Første optælling er planlagt til at skulle finde sted omkring årsskiftet. Nye fælles mål enkelte fag har fået nye fælles mål, men hovedparten venter. Målet er at de nye fælles mål skulle være enklere og skifte fokus fra undervisningsmål til læringsmål. Dette kan først evalueres fyldestgørende ved årets afslutning når de nye fælles mål er afprøvet gennem et helt skoleår og naturligvis kun for de fag der har nye fælles mål dette skoleår. Indgår i beskrivelsen ovenfor. Sidste år havde vi ingen reform, det har vi nu. CUD mål nr. 4 Selvforvaltningsmål 6: Udarbejde beslutningsgrundlag til justering af strukturen på skole og SFO. Susålandets Skole Side 11
At skabe et godt samarbejde mellem skole og SFO i indskolingsafdelingen til gavn for børnene. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Velfungerende Indskolingsmøder ( blok I møder). At få skabt en kort og hurtig forretningsgang internt. At kunne opsnappe børneproblematikker tidligt. At lokalefællesskab fungerer. At der er plads og respekt i Indskolingshuset til at rumme skole og SFO. At få udarbejdet retningslinier/struktur for Indskolingsmøder. At skabe et åbent forum mellem pædagoger og lærere. At udarbejde retningslinier for lokalefællesskab. Vi flytter ind i Indskolingshuset i disse dage. Vi har haft indledende samarbejdsmøder mellem pædagoger og lærere. Vi har desuden afholdt et pædagogisk arbejdsdøgn CUD mål nr. 7 Selvforvaltningsmål 7: Nyt indskolingshus. Arbejdet med samarbejdet i det ny indskolingshus Nyt for skolen, at der alene er tale om fælleslokaler for undervisning og SFO. Specielt SFOpædagogerne føler, at de har mistet deres sædvanlige arbejdsområde. Formål om at sikre et ligeværdigt samarbejde og få drøftet evt. udfordringer så hurtigt som muligt, så mulige konflikter i samarbejdsrelationer tages i opløbet. Susålandets Skole Side 12
Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): At lærergruppe og SFO-pædagoger nærer gensidig respekt og tager hensyn til hinandens forskellige arbejdsfunktioner. At hver enkelt medarbejder føler et ansvar for at processen lykkes og at man taler med hinanden og ikke om hinanden. At der bliver udarbejdet fælles spilleregler for elevernes adfærd i henholdsvis undervisningstid og SFO-tid. Ikke for at de skal være ens, men for at få drøftet, hvorfor der evt. vil være forskelle. Målet er opnået, hvis pædagoger og lærere ved en evaluering fx i det tidlige forår kan sige ok for samarbejdet. Der foretages en spørgeskemaundersøgelse i den forbindelse. Samarbejdsforholdene tages op som fast punkt på hver BLOK I-møde samt på månedlige personalemøder i SFO. Vigtigt at der ikke der drøftes problemstillinger om den en faggruppe uden at den anden er repræsenteret. Pkt.-et tages op på et til 2 aften/fællesmøder ofr det samlede pædagogiske personale. Det vil ligeledes i skoleåret være et fast punkt på det ugentlige ledermøde. Vigtigt at tage evt. problemstillinger i opløbet inden de bliver til alvorlige problemer. Inden indflytning i det ny Indskolingshus, havde SFO helt selvstændige lokaler og deres eget hus på den anden side af vejen. Der er derfor tale om en markant ændring i måden der skal samarbejdes på, for at undervisning og SFO-arbejdet kan gå hånd i hånd. CUD mål nr. 4, 6 og 7. Selvforvaltningsmål 8: Susålandets Skole Side 13
Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Selvforvaltningsmål 9: Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Susålandets Skole Side 14
Susålandets Skole Side 15