Aftale Børnehavens navn

Transkript

1 Aftale 2013 Børnehavens navn Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Tine Hedemann Tjell Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

3 2.0 Aftalens parter Aftalen for børnehaven Bøge Bakke indgås mellem leder af Børnehaven Bøge Bakke Tine Hedemann Tjell, børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune.. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Børnehaven Bøge Bakke Bøge Bakker Brovst bbb@jammerbugt.dk Hjemmeside Leder Tine Hedemann Tjell 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelsen består af såvel pasning som muligheden for leg, læring og udvikling af børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre, og forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske principper. Aftaleområdets målgruppe: Børn i alderen 2,9 år til skolealderen Her beskrives hvem målgruppen for kerneydelserne er. Aftaleområdets interne organisation: - 3 -

4 1. januar 2013 er der indskrevet 28 fuldtidsbørn og 2 halvtidsbørn i børnehaven. Børnehaven er normeret til 44 fuldtidsbørn. Det gennemsnitlige børnetal ser ud til at lande på mindstenormeringen i Personalet i Børnehaven Bøge Bakke består pr. 1. Januar 2013 af 1 leder 37 timer, 2 pædagoger 37 timer, 1 pædagog 25 timer, 1 pædagogmedhjælper i seniorjob 37 timer og 1 rengøringsassistent 12 ½ time. 1. April 2013 nedsættes 2 af pædagogerne med i alt 11 timer pga. det faldende børnetal. I børnehaven arbejde personalet sammen som et team, dog med hver sin primær gruppe af børn. Hver pædagog spiser og holder således rundkreds med egne primærbørn hver dag. Børnene er blandede i alder og køn i grupperne. I dagligdagen er børnene delt på kryds og tværs i forbindelse med aktiviteter og ture ud af huset. Børnehaven har endvidere dyrehold. 3.3 Samarbejdspartnere Børne og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled, Pladsanvisningen og dagplejeformidling. Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR. Vi afholder ca 9 årlige møder i kompetenceforum med deltagelse af psykolog og talepædagog. Der afholdes distriktsgruppemøder ca. 4 gange årligt. 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Økonomisk ramme for 2013 er : kr. Rammen er beregnet udfra en normering på 28 børn. Herudover har Børnehaven fået tildelt ressourcer til specialpædagogiske opgaver. Sprog støtte kr. Enkelt støtte kr. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsens beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Løn budget samt øvrige barnsbestemte konto bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune

5 Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. Nøgletal : Personalenormering pr. barn (antal timer pr. uge) 5,10 Andel uddannet personale 70 % Andel uuddannet personale 30 % Pædagogisk personale (37 timer) Uuddannet personale (37 timer) kr.pr. ansat pr.år ,37 kr.pr. ansat pr.år. Udgifter til øvrige personaleudgifter 335 kr. pr. barn Dækker over følgende : kørsel, uddannelse, sundhedsordning, personforsikring. Børnetalsafhængig udgift 2360 kr. pr. barn Dækker over : administration, pædagogisk materiale, dyrehold, andre pasningsudgifter, inventar, forældresamarbejde Øvrige udgifter : Udover budget til løn og barnsbestemte udgifter indeholder rammen også fast budget til lys, vand, varme, el, skatter og afgifter, indvendig vedligeholdelse samt varekøb til rengøring. Ikke indeholdt i rammen : Lederløn er ikke indregnet i budgetrammen. Forældrebetaling er ikke indregnet i budgetrammen. 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) - 5 -

6 Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) Mål skrevet med rødt er fastlagt af børnechefen. 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet - 6 -

7 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Indblik i og forståelse for, institutionens samlede ressourceanvendelse for forældre og personale. Lederen giver forældrebestyrelsen på et bestyrelsesmøde og personalet på et Med møde et overblik over de samlede ressourcer hvad angår økonomien både de personalerelaterede og de børnerelaterede udgifter. Der søges økonomi udvalget for en reducering af underskud 2012 pga. udgifter forårsaget af politiske beslutninger. At både forældre og personale oplever at have indblik i og forståelse for institutionens samlede ressourceanvendelse og indflydelse herpå. At ekstra personaleressourcer anvendes til gavn for børnene, og sikrer inklusion og kvalitet. At underskuddet reduceres. Evalueres på forældrebestyrelsesmøder og Med møder via dialog. Der følges op på økonomidelen i løbet af året med budgetter for at sikre overholdelse af - 7 -

8 Mål Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres dette års budget. Hvad angår ressourcer til kvalitetsløft, sprog og enkeltstøtte, finder leder og personale ud af, hvordan timerne bruges mest effektiv, i hvilke perioder og for hvilke børn. Lønkroner/personaletimer skal på årsbasis svare til det gennemsnitlige børnetal i 2012 med fokus på børnehavens faldende børnetal. 2 personaler opsiges med i alt 11 timer. At der på trods af færre børn og færre personale er sammenhæng i både budget og vagtplan. Leder følger børnetallet i løbet af året, og regulerer personaletimerne løbende. Gennemførelse af vedligeholdelsesplanen for år Der arrangeres arbejdslørdag Der indhentes tilbud og iværksættes malerarbejde indendørs. At det samlede budget ikke overskrides i Leder følger op herpå i løbet af året

9 5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres At brugerne oplever der er kvalitet i deres dagtilbud Brugerne oplever og forstår, at de ressourcer der er givet til kvalitet i dagtilbud, er med til at fastholde det faglige niveau. De få ekstra timer, som kvalitetsløftet giver, sikrer at brugerne kan se og opleve, at der i et vist omfang kan indkaldes vikarer, når det faste personale er fraværende. Leder og personale italesætter at reduceringen af personaletimer i år, er på et minimum (11 timer) og at alle personaletimer ligger hos uddannet personale. Leder og personale italesætter dagtilbuddets kvalitet i hverdagen ved samtaler, småsnakke og forældrebestyrelsesmøder. At normeringen ikke svækkes væsentligt på dage med fravær af faste medarbejdere. At børnene hver dag oplever sig set og hørt og at den daglige struktur hænger sammen. At forældrene oplever at den faktiske faglighed i form at uddannet personale er med at højne kvaliteten. Leder tjekker løbende hvor mange timer, der bruges til vikardækning og sikrer i dagligdagen at vikarer indkaldes i et vist omfang

10 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres At kommunikationen med brugerne smidiggøres At der arbejdes med digitale løsninger i kommunikationen med forældrene. Fokus på brugeren. Der arbejdes i IT på, at alle børnehaver får forældreintra. Der drøftes ønsker til forældreintra i forældrebestyrelsen. At forældrene oplever en bedre service og en lettere tilgang til information og en smidiggørelse af kommunikationen. På personalemøder og i dialogen med forældrene på bestyrelsesmøder og ved forældresamtaler. Leder og personale klædes på til at kunne hjælpe og guide brugerne i brugen af forældreintraet. At forældrene oplever en større synlighed af institutionens pædagogiske arbejde At forældrene aktivt selv gør brug af intra bla. ved at være aktiv bruger heraf. 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.)

11 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Opmærksomhed på arbejdet med børn med særlige behov organiseres, med henblik på udvikling af institutionens praksis. Der er fokus på hvordan de udlagte ressourcer til børn med særlige behov, understøtter den pædagogiske praksis. Gennem samtale og dialog i personalegruppen vil vi forsøge at sikre at de udlagte ressourcer hele tiden er med at sikre den pædagogiske praksis med henblik på en inkluderende praksis efterhånden som vi bliver klogere på inklusion gennem diplomuddannelse og alm erfaringer. At børn med særlige behov får mødt sine behov. At der sker ændringer i organiseringen af arbejdet med børn med særlige behov. Løbende dialog og observationer i dagligdagen af den pædagogiske praksis virke hos børn med særlige behov. At kommunikationen med brugerne smidiggøres At der arbejdes med digitale løsninger i kommunikationen med forældrene. Fokus på arbejdsgange Leder/personale introduceres for det nye system i efteråret, således at det sikrer den daglige brug heraf. Arbejdsgange med udprintning af diverse nyhedsbreve, info m.m. ændres. At personale og leder hen ad vejen oplever fortrolig med systemet og samtidig oplever en større smidighed og effektivisering i kommunikationen og samarbejdet med forældrene. På personalemøder og i dialogen med forældrene på bestyrelsesmøder og forældresamtaler. Der arbejdes fortsat med at implementere børnemiljøvurderingen i læreplanerne og den Der arbejdes med de besvarelser, som børnehaven har indhentet via et At børnene besvarelser tages alvorligt og har indflydelse på den daglige pædagogiske Lederen sikrer, at børnemiljøvurderingen er en del af læreplanstemaerne inden

12 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres pædagogiske praksis. børnespørgeskema omhandlende børnemiljøet i Bøge bakke. Der sættes fokus på 4-5 områder, som forældrebestyrelse og personale vil undersøge nærmere, for at se på, om og hvordan vi kan ændre den pædagogiske praksis til gavn for det enkelte barn og børnehavens ve og vel. praksis. At børnemiljøvurderingen implementeres i læreplanstemaerne årets udgang. 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.)

13 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Der arbejdes med en inkluderende tilgang i det daglige arbejde.. De udlagte ressourcer til særlig støtte anvendes med henblik på en inkluderende praksis. Der gøres brug af personalets nye viden omkring inklusion efter diplomuddannelse. At personalet oplever de har indflydelse og får mulighed for at gøre brug af nyerhvervet viden. Der evalueres på handleplaner på teammøder og personalemøder. Personalet og leder finder i et samarbejde ud af, hvilke børn der har særlig brug for en inkluderende indsats, og laver en handleplan herfor, således at de forholdsvis få timer udnyttes maksimalt. At handleplanerne virker, og kommer de enkelte børn til gavn. At inklusionen i højere grad får fokus i institutionen. Der udvikles en pædagogisk praksis hvor it bliver en naturlig del af det pædagogiske læringsmiljø. Der iværksættes en proces der beskriver hvordan børnehaven fremadrettet ønsker at arbejde med it i børnehøjde. Forældrebestyrelsen og personalet starter processen gennem dialog. Her gøres der tanker omkring it i børnehøjde. Hvordan kan vi forestille os brugen heraf, hvad kunne vi tænke os? At forældrebestyrelse og personale får viden om og tager stilling til brugen af it og med hvilke midler. I løbet af året, og inden udgangen heraf, evalueres det på møder hos forældre og personale. Der studeres materiale, som handler om it i børnehøjde Personalet sendes på kurser for at øge

14 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres viden om brug af eks Ipad i dagligdagen. 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres At personalet alle har erfaring og kompetencer til at arbejde med inklusion At medarbejdernes kompetencer i forhold til arbejdet med inklusion, kommer i spil i institutionen. Personalet dygtiggøres via diplomuddannelse i inklusion. Efterfølgende arbejdes der i institutionen med disse nye kompetencer i samspil med institutionens øvrige personale med henblik på en positiv struktur og holdningsændring. At personalet oplever at deres nyerhvervede kompetencer kommer i spil og får faktisk indflydelse i institutionen Via dialog og processer i dagligdagen og på personalemøder. At der er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, med særlig fokus på at styrke At der er sammenhæng mellem medarbejdernes faglige ambitionsniveau og Medarbejdernes faglige ambitionsniveau og deres faktiske opgaver drøftes med At personalet føler sig udfordret og får lov at leve deres Personalet deltager i en leder og trivsels undersøgelse.

15 Mål Hvordan målene nås krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres den sociale kapital. de faktiske opgaver leder i dagligdagen og på MUS samtaler. Herigennem forsøges at sikre medarbejdernes ambition om faglig udvikling. Personalet drøfter på et MED møde, hvilke faktiske opgaver, som understøtter den pædagogiske praksis som ønskes, og hvilke opgaver, som skal frasorteres til gavn for alle. ambitioner ud. At personalet ikke oplever for stor ubalance i ambitionsniveauet og faktiske opgaver. At personalet ikke bukker under for for mange opgaver og stress. Leder spørger ind hertil i MUS samtaler og i dagligdagen

16 6.0 Særlige vilkår