Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget"

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget Ll. Næstved Skole Side 1

2 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Ll. Næstved Skole og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme Virksomhedens kerneydelser. Lille Næstved Skole har følgende kerneydelser: Det er en 4/5 sporet skole med samlet ca elever. Vi har undervisning og fritidsdel på to matrikler. Kerneydelsen er god undervisning med højt fagligt niveau. Skolen tilbyder ud over det normale folkeskoleforløb også en specialklasserække. Fritidsdelen har ud over det alm. SFO tilbud også en fuldt forældrefinansieret SFOII. 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Ll. Næstved Skole Side 2

3 Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt resultataftale: Byrådsmål Fagudvalgsmål Resultataftaler link skal laves. Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Tværgående indsatsområde Energiledelse Mål 3: Mål 4: Mål i overskrift: Fortsat at have et meget lavt sygefravær. Energiledelse Fremme elevernes fremmøde i skolen Praktisk implementering af skolereformen Ll. Næstved Skole Side 3

4 Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Skabe en sammenhæng mellem arbejdstidsregler og reform Samarbejde med ungdomsuddannelserne Fremme børns trivsel i SFO Sammenhæng mellem understøttende bevægelsesaktiviteter og klasseundervisningen Mål 9: 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september Ll. Næstved Skole Side 4

5 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde nr. 2: Sygefravær og sundhed Fortsat at have et meget lavt sygefravær. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): For at kvalitetssikre kerneydelsen med skolens faste personale. Det giver mulighed for at sikre en god økonomi, der kan prioriteres til kerneydelsen. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): At have under 3,75% i sygefravær i Det måles her: Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Der vil være flg. fokuspunkter: Synlig og tilgængelig ledelse. Tydelig forventningsafstemning mellem personale og ledelse. Forebyggende trivselsindsatser i form af personalearrangementer o. lign. Tydelige og synlige sygefraværsretningslinjer med struktureret opfølgning på sygefravær. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sygefraværet i 201 var på 3,77%. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Ll. Næstved Skole Side 5

6 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse Beskriv målet for virksomheden: Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At hjælpe til med, at Næstved kommune reducerer udledningen af co2. At iværksætte investeringer, der kan blive besparelser på sigt. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Hvis vi har forbrugt min. 2% mindre end 2013 i vand, varme og el. Det kan blive svært at nå på varmeforbruget da vi havde et meget lavt forbrug i På el forventer vi en væsentlig reduktion da vi har brugt meget byggestrøm i Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Der afholdes energimøder mellem skoleledelsen og servicelederen på månedsbasis. Her følges op på energiforbruget. Der arbejdes i personalegruppen med at sætte fokus på tænd/sluk opmærksomhed og åbnede og lukkede vinduer. De nye byggerier på afd. Karrebækvej er bygget i lavenergi med solceller og jordvarme. Alle indvendige renoveringer sker under hensyn til energiforbrug. Der er løbende en overgang til strømbesparende hvidevarer og lamper. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Vand:3654 M3 Varme:gas m KWH El: kwh Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Ll. Næstved Skole Side 6

7 Selvforvaltningsmål 4: Fremme elevernes fremmøde i skolen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Øge udbyttet af kerneydelsen eleverne får mere læring, når de er i skole i stedet for at være væk! Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Nedbringe lovligt-, ulovligt- og sygefravær med 5%. Det ulovlige alene skal nedbringes med 10%. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Vi vil følge de kvantitative opgørelser tæt på månedsbasis. (AKT-teamet har opgaven sammen med klasselærere). Vi fastholder elektronisk fraværsregistrering dagligt inden kl. 10 -, hvilket giver mulighed for hurtigere indgriben. Fravær fremgår af elevplan. Det er præciseret i elevplanen, hvornår skolen anser fravær for at være bekymrende. Der indkaldes til fraværssamtaler med elever, forældre, klasselærer og skoleleder, når eleverne har bekymrende fravær, dvs. over 5 dage ved efterårsferien, over 8 dage ved juleferien og over 10 dage ved vinterferien. Løbende dialog med lærerteamet og forældre om, hvordan de elever, som har eller tidligere har haft bekymrende fravær, trives. LNS vurderer kritisk anmodninger og ekstraordinær fritagelse fra undervisningen. LNS laver underretning til Næstved Kommune, når eleven har mere end 30 dages fravær i løbet af skoleåret. Forældre og elev informeres ved fraværssamtalen omkring denne procedure. Lærerteamet laver sammen med AKT-teamet/specialteamet en analysemodel af, hvorfor eleven har bekymrende fravær. Afdækningsarbejdet foregår alt afhængig af den konkrete situation via fx elevsamtaler, tværfagligt teammøder/dialogmøder med SSP, AKT, psykolog, sundhedsplejerske og forældre, udredning af fagligt niveau og kognitive færdigheder, observationer på klassen omkring interaktionen elev/elev og/eller lærer/elev osv. Efter afdækningsarbejdet udarbejdes i samarbejde mellem elev, lærere/ressourcepersoner, forældre handleplaner med henblik på bl.a. at reducere det bekymrende fravær. Handleplanen kan indeholde aftaler omkring tildeling af støtte i form af samtaler med AKT eller andre relevante personer, AKT-støtte i klassen, individuelle skemaer, iværksættelse af 9.4 og i samarbejde med UU - vejleder, inddragelse af SSP og andre eksterne Ll. Næstved Skole Side 7

8 støttegrupper, hjælp til kontakt til sagsbehandler, underretning, elevovervejelser over hvorvidt, han/hun ønsker at være en del af skolen. Efter aftalt tidsperiode evalueres handleplanens succes. Ved succesfuld opfyldelse af handleplanen fastlægges kortere eller længere fastholdelsesmøderække. Ved ikke succesfuld opfyldelse af handleplanen iværksættes afdækningsarbejde af, hvorfor handleplanen ikke er opfyldt og nye aftaler og eventuelt nye tiltag iværksættes. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Selvforvaltningsmål 4: Sikre implementering af folkeskolereformen med henblik på - at alle elever skal blive så dygtige, som de kan - at mindske betydningen af den sociale baggrund i relation til de faglige resultater - at styrke tillid og trivsel Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Baggrund: Holsted og Lille Næstved skoler har individuelt gennem de seneste år arbejdet med indsatsområder omhandlende elevers læring - herunder "målsætning" og "evaluering". I foråret 2013 deltog de 2 skolers ledelses-team i konference med John Hattie og James Nottingham på Akselborg med temaet "Visible Learning"(VL) og har i forlængelse heraf fået uddannet 2 instruktører i VL med henblik på at sikre relevans og kontinuitet i arbejdet med optimering af elevernes læring. Vi er af den overbevisning, at arbejdet med samt synliggørelse af elevernes læring har stor betydning alle 3 punkter under selvforvaltningsmålet se det følgende. Formål: Det overordnede formål med arbejdet er naturligvis vores mission med optimering af skolens kerneydelse - elevernes læring at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Forudsætning for dette er ud over elevtrivsel, gode relationer, klasserumsledelse m.m. - en ændring i lærernes mindset omkring og deres fokus på undervisning og undervisningsaktiviteter som omdrejningspunktet i deres Ll. Næstved Skole Side 8

9 arbejde; vi ønsker et paradigmeskifte, hvor fokus skal flyttes til elevernes læring som afsættet for al undervisning og undervisningsplanlægning - så det bliver undervisningens effekt på elevernes læring, der bliver omdrejningspunktet. Når vi kigger til John Hattie er det fordi, vi gennem tiderne har mødt mange forskellige spændende teorier om børn og børns læring, men ingen har været evidensbaserede eller bygget på et så stort forskningsmæssigt grundlag, som John Hatties. Vi ønsker at optimere elevernes læring gennem det, at: 1. Indføre lærere og pædagoger i John Hatties forskning for herigennem at arbejde evidensbaseret. 2. Lære lærere og pædagoger at se deres arbejde/undervisning gennem elevernes øjne. 3. Give lærere og pædagoger nye værktøjer til at arbejde med udvikling af egen undervisning - herunder målsætning, feedback, effektmåling etc. 4. Uddanne alt pædagogisk personale i denne del af klasseledelse for fælles uddannelse giver fælles sprog og er fundamentet for en fælles tværfaglig indsats. Vi ønsker at mindske betydningen af den sociale baggrund i relation til de faglige resultater gennem det, at: 1. Arbejde differentieret med mål og succeskriterier for den enkelte elev 2. Arbejde med synliggørelse af læringsudvikling frem for den aktuelle evalueringskultur med dokumentation af status 3. Tilskynde elever til at benytte lektiehjælp Vi ønsker at styrke tillid og trivsel gennem det, at: 1. Arbejde med udvikling af inspirerende og passioneret undervisning 2. Forebyggende trivselsforløb i klasser 3. Arbejde med udvikling af positive elev-elev samt elev-lærer relationer. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Ad. Optimering af elevernes læring 1. Indsatsen vil blive målt gennem diverse tests i fagene gennem skoleforløbet samt ved Folkeskolens afgangsprøver det er ikke muligt at sætte en afsluttende dato for, hvornår målet er opfyldt, da optimering af elevernes læring er en kontinuerlig proces/indsats, men forventningen er, at arbejdet med Visible Learning skal kunne aflæses i stigende faglige resultater i nævnte tests og prøver. 2. Lærernes teamsamarbejde vil have elevernes læring som omdrejningspunkt 3. Lærerne bruger effektudregninger 4. Lærerne opstiller synlige mål og succeskriterier for elevernes læring 5. Lærerne giver synlig og konstruktiv feedback Ad. Mindske betydning af social baggrund 1. Eleverne kender egne læringsmål og succeskriterier samt egen andel i opfyldelse af læringsmål 2. Eleverne tilkendegiver at de trives i skolen og/eller ved hvor de skal henvende sig, hvis det ikke er tilfældet. 3. De elever, der ikke kan få den fornødne faglige hjælp hjemme, benytter lektiehjælp-ordningen. Ad. Tillid og trivsel 1. Eleverne tilkendegiver at de har gode relationer til klassens elever 2. Eleverne tilkendegiver, at de har gode relationer og tillid til deres lærere Ll. Næstved Skole Side 9

10 Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Ad. Optimering af elevernes læring Projektets indhold: Projektet er tværfagligt, på tværs af 2 skoler samt flerårigt og er i kommende skoleår delt i 2 temaer: A Synlig læring B Uddannelse af Visible Learning Impact Coaches Vi har planlagt, at Konsulenthuset "Challenging Learning", der arbejder for mere effektiv læring i skoler og daginstitutioner, skal forestå undervisningen af såvel ledelsesteam som medarbejdere samt uddannelse af Impact Coaches til facilitering af det fortsatte arbejde med Synlig Læring på skolerne. Ad. A Temaet er delt i 3 forløb: 1. August - Foundationday for alle - Visible Learning day for medarbejdere - Evidence into action day for ledelsesteam 2. November - Evidence into aktion day for ledelse 3. Januar - Visible Learning day for medarbejdere I løbet af efteråret skal der på lærermøder, møder for alt pædagogisk personale, i Pædagogisk Udvalg samt på Storteam drøftes, reflekteres samt arbejdes med ny viden med henblik på optimering af læring gennem afprøvning af nye værktøjer/ testning og effektmålinger. Arbejdet vil blive understøttet af skolernes 2 pædagogiske ledere, der i foråret har gennemført uddannelse som Instruktør i Visible Learning. Ad. B. For at projektet på sigt implementeres som en væsentlig og naturlig del af læreres og pædagogers måde at arbejde på, har vi planlagt at uddanne et antal Impact Coaches, svarende til antallet af Storteam samt skolens 2 afdelingsledere til understøttelse af arbejdet på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Ad. Mindske betydning af social baggrund 1. Lærerne engagerer eleverne og gør dem medansvarlige gennem opstilling af mål og succeskriterier for fagene i klassen, samt drøfter næste skridt/udviklingszone med den enkelte elev. 2. Skolens AKT-team udarbejder sammen med skolens ledelse en spørgeguide med trivsels- og læringsspørgsmål samt spørgsmål til brug for udarbejdelse af sociogram til samtlige af skolens klasser i efteråret Materialet afprøves i udvalgte klasser i løbet af foråret 2015 med henblik på udfærdigelse af endelig materiale til fremtidig afdækning af temaet. 3. Lektiehjælpen gives på de mindre klassetrin af kendte pædagoger for at skabe tryghed i ordningen. På de ældste klassetrin varetages funktionen af fagligt kompetente lærere med henblik på at understøtte den enkelte elevs faglige progression. Ad. Tillid og trivsel 1. Se ovenstående 2. Afdækning af den enkelte elevs trivsel vil ligeledes være et tema ved målsætningssamtaler samt på klassekonferencer. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Udgangspunktet vil løbende blive afdækket gennem ledelsens arbejde med at indsamle evidens for Ll. Næstved Skole Side 10

11 lærernes arbejde med Visible Learning herunder the Visible Learner med synliggørelse af mål og succeskriterier for elevernes læring, the Impact Cycle som værktøj til refleksion, planlægning og implementering af læringsmål og undervisningsforløb. Ledelsen indsamler evidens gennem eksempelvis: 1. Videodagbog til dokumentation af elevernes vurdering af den gode elev samt deres viden om egne/klassens læringsmål. 2. Udregning af effekt af undervisning på udvalgte faglige områder 3. Walkthroughs i samtlige klasser til dokumentation af niveauet for læreres opstilling af synlige mål, succeskriterier samt miljøet i klasserummet 4. Måling af relationel tillid i organisationen som fundament for at arbejde med feedback 5. Trivselsundersøgelse med henblik på afdækning af elevernes trivsel og læring Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Selvforvaltningsmål 5: Skabe sammenhæng mellem arbejdstidsregler og reform. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Med implementeringen af lærernes nye arbejdstidsregler (tilstedeværelsesregler) og samtidig indførsel af den største lovgivningsmæssige ændring af folkeskolen i mange år, er der øget opmærksomhed på skolens performance og skolen som arbejdsplads. Vi ønsker at fastholde en god arbejdsplads med ordnede forhold for personalet med høj trivsel. Vi ønsker at personalet bruger deres arbejdstid på skolens kerneydelse elevernes læring. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Vi måler på: Trivsel i alle personalegrupper. Gennemfører apv. Tydelig planlægning i tråd med kommunens anbefalinger. (personalet skal opleve et skoleår planlagt i bund hvor de ikke skal bruge unødig tid på at lave skemaer olign.) Etablering af kontorarbejdspladser Hurtig opfølgning på udsving der ikke var forudset i planlægningsfasen. Ll. Næstved Skole Side 11

12 Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Videreudvikling af det tidligere teamsamarbejdshæfte til et mere deltaljeret planlægningshæfte for personalet. Samling af alle datoer og væsentlige opgaver og opgavebeskrivelser. Opfølgning på etableringen af kontorarbejdspladser opfølgning på støjniveau i de omkringliggende arealer. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): A08 God trivselsundersøgelse med forbehold for lockout forår Færre undervisningstimer pr. lærer. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Selvforvaltningsmål 6: Samarbejdet med ungdomsuddannelserne Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): 1) Elevperspektivet: Formålet for samarbejdet med NGH og SJØ i NNS-regi er, at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige som muligt. Vi har dog særligt fokus på talentmassen, som vi tidligere ikke har været gode nok til at udfordre. Herigennem forventer vi, at der sker en faglig nedsivning, så projekterne under Ny Nordisk Skole kommer til gavn for alle elever på de berørte klassetrin. Endvidere er brobygningselementet i samarbejdet også vigtigt for os. Sekundært har det været et mål for skolen, at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt styrke tilliden til vores virksomhed. Ll. Næstved Skole Side 12

13 Der samarbejdes også med EUC og EUC med det formål, at vores elever bliver bedre rustet til at træffe en kvalificeret beslutning om valg af ungdomsuddannelse. 2) Personaleperspektivet: Formålet er at øge lærernes forståelse for hvilken læring, der foregår på gymnasium- og folkeskoleniveau, og dermed minimere det faglige vidensgab, der opstår i forbindelse med elevernes skifte mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): ad 1: Succeskriteriet er, at der er ansøgere nok til at oprette alle tre forløb, og at 90 % af eleverne efter deltagelsen giver udtryk for, at de har fået tilstrækkeligt med faglige udfordringer i det valgte forløb. Dette undersøges gennem en kvalitativ samtale med eleverne, når valgfaget er gennemført og en spørgeskemaundersøgelse, så vi kan fastholde erfaringerne. Det er endvidere et succeskriterium, at alle elever gennemfører det valgte forløb. ad 2: De lærere, der deltager i projektet, giver ved en kvalitativ undersøgelse udtryk for, at det er blevet nemmere at sætte læringsmål for eleverne, fordi deres viden om de faglige mål på gymnasialt niveau er blevet styrket. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): ad 1: I Ny Nordisk Skolenetværket udbyder Sjølundsskolen, Næstved Gymnasium og Lille Næstved Skole i skoleåret 14/15 3 forløb inden for dansk, science/matematik og astronomi. ad 2: I fagene matematik og dansk er der etableret arbejdsgrupper med deltagere fra alle tre Ll. Næstved Skole Side 13

14 skoler. Fra Lille Næstved Skole deltager 2 læsevejledere, 2 dansklærere fra overbygningen, 1 matematikvejleder og 2 matematiklærere fra udskolingen. Begge faggrupper har etableret en møderække for skoleåret 14/15, hvor deltagerne mødes og arbejder med ovenstående mål. De skal bl.a. ud og observere hinandens undervisning. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): ad 1: Skolen har en positiv undervisningseffekt, men det viser sig dog, at hvor skolen er særlig god til at løfte de svagest præsterende, så kniber det med at udfordre de bedst præsterende. Vi ønsker at ændre dette faktum, således at også eleverne med de bedste forudsætninger udfordres optimalt. ad 2: Faglærerne manglede viden om det faglige niveau, indhold og arbejdsmetoder på gymnasiet. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Vores mål for samarbejdet i Ny Nordisk Skole er i fin overensstemmelse med byrådsmålene om, at vi skal fremme børns læring i skole og dagtilbud, så resultaterne bliver bedre, fastholde børn og unge i uddannelse og børn og unge i Næstved trives. Selvforvaltningsmål 7: Fremme børnenes trivsel i SFO Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At øge trivslen hos barnet med henblik på bedre læring Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Medarbejdere skal opleve, at de bliver bedre til at spotte evt. problemstillinger hos børn, samt at de bliver bedre til at handle fagligt på disse udfordringer. En indikator for om dette lykkedes er, om medarbejdere oplever, at det faglige sprogbrug på arbejdspladsen er øget. Ll. Næstved Skole Side 14

15 Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Vi vil kompetenceudvikle alle medarbejdere. Vi har uddannet tre pædagoger som AKT- og inklusionsvejledere, og uddanner yderligere to pædagoger i indeværende skoleår. Vi har uddannet to pædagoger i konfliktmægling og uddanner endnu tre pædagoger i år. En pædagog er i gang med en uddannelse inden for det narrative. Alle medarbejdere deltager i VL projektet, hvor vi uddanner to pædagoger som coach. Kompetenceudviklingen vil fortsætte i de kommende år. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Selvforvaltningsmål 8: Sammenhæng mellem understøttende bevægelsesaktiviteter og klasseundervisningen Ll. Næstved Skole Side 15

16 Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At understøtte klasseundervisningen med henblik på bedre læring Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): At klasseteamet oplever, at understøttende bevægelsesaktiviteter har effekt. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Øge kompetenceniveauet inden for klasserumsledelse: Maj 2014 foredrag om klasserumsledelse med fokus på din forberedelse inden du møder klassen Juni 2014 foredrag om klasserumsledelse med henblik på positive forventninger til adfærd. Efterfølgende observation af alle pædagoger i understøttende aktivitet samt feedback. Oktober/november 2014 ledelsen deltager i mindst en understøttende aktivitet i alle klasser. Forår 2015 Medarbejdere observerer og giver hinanden feedback på understøttende aktivitet. Inspiration til afvikling af understøttende bevægelsesaktiviteter: Forår 2014 fire medarbejdere har deltaget i temadage. August 2014 oprettelse af side på Skoleintra med div. link til inspiration. September 2014 indsamling af ideer til aktivitetsmuligheder og materialer med henblik på mangfoldiggørelse af viden/erfaringer samt indkøb ultimo september. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Ll. Næstved Skole Side 16

17 Ll. Næstved Skole Side 17

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget Ll. Næstved Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Ll. Næstved Skole og Børne- og

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Virksomhedens kerneydelser.... 3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder....

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget Kalbyrisskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Holmegårdsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holmegårdsskolen og Børne- og

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget Karrebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Karrebæk Skole og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Holmegårdsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holmegårdsskolen og Børne- og

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget Karrebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Karrebæk Skole og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget Hyllinge Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Borup Ris Skolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Borup Ris Skolen og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80 Børneudvalget Børneudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner,

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Lundebakkeskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Lundebakkeskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Lundebakkeskolen og Børne- og skoleudvalget Lundebakkeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Lundebakkeskolen og Børne- og

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

Timring Læringscenter

Timring Læringscenter 2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget E-doc. Dok. nr. 2014- Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kildemarkskolen og Børne- og

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget E-doc. Dok. nr. 2014- Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kildemarkskolen og Børne- og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen Udviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget Herlufmagle Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Herlufmagle Skole og Børne-

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Skovbyskolen 25/3-2015

Skovbyskolen 25/3-2015 Skovbyskolen 25/3-2015 Skanderborg kommune Visible Learning plus 1 Indhold: Indledning... 3 Overblik over skolens Visible Learning kontext... 5 Refleksioner omkring skolens Visible Learning-arbejde så

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Aftale 2013. Børnehavens navn

Aftale 2013. Børnehavens navn Aftale 2013 Børnehavens navn Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Tine Hedemann Tjell Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten... 3 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller, til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget Fladsåskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

September Årsrapport for 2013/14 Lille Næstved Skole

September Årsrapport for 2013/14 Lille Næstved Skole September 2014 Årsrapport for 2013/14 Lille Næstved Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning... 3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat...

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere