Forside til projektrapport 1. semester, BP1:

År: 2013-12-18 Semester: 1 Hus: 19.1 Forside til projektrapport 1. semester, BP1: Dansk projekttitel: BRIKS samarbejde og ageren på den internationale politiske scene. Engelsk projekttitel: The BRICS partnership and behavior on the international stage Projektvejleder: Susanne Kirkegaard Gruppenr.: Gruppe 10 Studerende (fulde navn og studienr.): Christian Emil Videmark 52278 Emil Almgaard Thyregod 52307 Simon Rolighed Lykner 51844 Andreas Preisler 52450 Lisa Kasten Larsen 52279 Frederik Vinding Nielsen 51965 Anna-Louise Odefey Bringsværd 52008 Der skal angives, hvor mange anslag, der er i opgaven. Bilag indgår ikke i omfangsbestemmelserne og tæller derfor ikke med i antallet af anslag. Antal anslag: 158.736 Ved to til tre medlemmer i gruppen er omfangskravet 30 til 50 normalsider, svarende til 72.000 til 120.000 anslag. Ved fire til fem medlemmer i gruppen er omfangskravet 40 til 60 normalsider, svarende til 96.000 til 144.000 anslag. Ved seks til syv medlemmer i gruppen er omfangskravet 50 til 70 normalsider, svarende til 120.000 til 168.000 anslag. Ved otte medlemmer i gruppen er omfangskravet 60 til 80 normalsider, svarende til 144.000 til 192.000 anslag. Side 1

Abstract: The purpose of this paper is to identify and examine the cooperation among the BRICS countries and their behavior on the international stage in organizations, like the UN. This will be achieved through the creation of a timeline which illustrates the development of the partnership among the BRICS countries. The timeline will stretch from the first time the BRICS countries were mentioned in the Goldman Sachs report from 2001, till today. An analysis of the BRICS countries actions in the UN Security Council will be constructed based on the IR theories; realism and liberalism. The focus of the analysis will be the Syria conflict and how the subject was processed in the UN Security Council. Robert Keohane will be used as an advocate of liberalism and John Mearsheimer will be used as an advocate of realism. Based on the analysis, a discussion on how the BRICS countries partnership is expressed in the UN Security Council will be made. With the discussion as foundation, the BRICS countries behavior will be evaluated in comparison to the IR theories. Side 2

Resumé: Formålet med opgaven er at undersøge og belyse BRIKS landenes samarbejde, både internt imellem landene, samt deres ageren på den internationale scene i organisationer som FN. Dette vil blive gjort igennem konstruktionen af en tidslinje, som afspejler udviklingen af landenes samarbejde, fra første gang de bliver nævnt af Goldman Sachs tilbage i 2001, frem til i dag. BRIKS landenes handlinger i FN bliver analyseret i forhold til realismen og liberalismen, med fokus på behandlingen af Syrienkonflikten i FN s sikkerhedsråd i 2011. Robert Keohane ville blive brugt som fortaler for Liberalismen og John Mearsheimer som fortaler for realismen. Baseret på analysen af BRIKS landenes ageren i et globalt sammenhæng diskuteres, der hvordan landenes interne samarbejde kommer til udtryk i FN s sikkerhedsråd. Med diskussionen som grundlag bliver BRIKS landenes ageren i FN s sikkerhedsråd vurderet og diskuteret i forhold til liberalismen og realismen. Side 3

Indhold Begrebsliste... 6 Organisationsliste... 7 1. Kapitel - Introduktion... 9 1.1Indledning... 9 1.2 Motivation for projektet... 10 1.3Problemfelt... 10 1.3.1 Problemformulering... 12 1.3.2 Underspørgsmål... 12 1.3.3 Uddybning af underspørgsmål... 12 1.4 Afgrænsning... 13 1.5 Projekt design... 14 2. Kapitel Metode... 15 2.1 Valg af metode... 15 2.1.1 Kvantitativ metode... 15 2.1.2 Kvalitativ metode... 16 2.1.3 Samspillet mellem kvantitativ og kvalitativ metode... 17 2.2Valg af Empiri... 18 2.3 Historisk Dokumentanalyse... 18 3. Kapitel Teori... 24 3.1 Valg af Teori... 24 3.2 Realisme... 25 3.3 John Mearsheimer offensiv realisme... 26 3.4 Liberalisme... 29 3.5 Robert Keohane og Neoliberalisme... 30 3.5.1Republikask liberalisme... 31 3.5.2 Kommerciel/interdependens liberalisme... 32 3.5.3 Regulerende/instituttinal liberalisme... 32 4. Kapitel BRIKS historie... 33 4.1 Starten på BRIK med Goldman Sachs... 33 4.2 BRIKS første møde... 35 4.3 Fra BRIK til BRIKS... 36 4.4 De 5 topmøder... 37 Side 4

4.5 Delkonklusion... 41 5. Kapitel Analyser BRIKS ageren i FN ud fra realisme og liberalisme... 42 5.1 FN og sikkerhedsrådet... 42 5.2 Realisme IFT. Sikkerhedsrådet... 43 5.2.1Rusland skifter mening... 43 5.2.2 Case af BRIKS som offensiv realisme i Syrien konflikten... 44 5.2.3 BRIKS i sikkerhedsrådet ud fra Mearsheimer... 47 5.3 Neo- Liberalisme IFT. Sikkerhedsrådet... 51 5.3.1 Briks landenes ageren ud fra de 3 opfattelser af liberalismen.... 54 5.3.2 Møde omkring Syrienkonflikten i FN s sikkerhedsråd ud fra de 3 typer liberalisme... 56 5.4 Del Konklusion... 59 6. kapitel diskussion og forståelse af BRIKS landene... 60 6.1 Diskussion af anvendte IP teorier... 60 6.2 Realisme vs. Neoliberalisme... 61 6.3 Kritik af teori tilgange... 64 6.4 BRIKS samarbejdstype... 65 6.4.1 Typer governance... 66 7. Kapitel - Konklusion... 68 8. Kapitel - Perspektivering... 69 Litteraturliste:... 70 Bilag... 77 Gruppestudieforløbsbeskrivelse... 77 Side 5

Begrebsliste Akronym:Et akronym er en ord forkortelse dannet af forbogstaver. Et eksempel på et akronym er blandt andet NATO (North Atlantic Treaty Organisation), der er dannet ud fra begyndelsesbogstaverne. (http://da.wikipedia.org/wiki/akronym). Bilateralt: En to sidetforhandlingf.eks Mellem to lande. (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bilateral). BNP: BNP er en forkortelse for Bruttonationalprodukt som er et begreb der beskriver værdien af et lands samlede produktion af varer, tjenesteroginvesteringer - minus værdien af de anvendte råstoffer samt eventuelle statstilskud. (http://da.wikipedia.org/wiki/bruttonationalprodukt). Consent of the governed: Det er en sætningfra den amerikanske uafhængighedserklæring Det er synonymt med en politisk teori, hvor en regerings legitimitet ogmoralskrettil at bruge statens magtkun er berettigetog lovlig når den stammerframennesker eller samfundet over hvilke der udøves af den politiske magt. (http://en.wikipedia.org/wiki/consent_of_the_governed). Hegemon: I nyere international politik betegner hegemoni førende staters position og dominans over svagere stater. (http://www.denstoredanske.dk/geografi_og_historie/gr%c3%a6kenland/det_klassiske_gr%c3 %A6kenland/hegemoni) KKP:Købekraftsparitet Er et parti der tror på at ligevægtkursen mellem to valutaer vil udligne valutaernes købekraft på lang sigt. Militære Kapabiliteter:Er et centralt begreb i neorealismen som beskriver statens magtbalance, med forskellige parameter der spiller ind. I militære Kapabilitet er parameterne er væbnede styrkers organisation, det våbenteknologiske stade og den anvendte metode. Multilateralt: Er når to eller flere lande/stater indgår i f.eks i forhandlinger (http://no.wikipedia.org/wiki/multilateralisme). Neo: Internationalt forled, der betegner nydannelse eller fornyelse (http://en.wikipedia.org/wiki/neo). Paradigme: Er et forbillede for en tænkemåde eller et system. (http://da.wikipedia.org/wiki/paradigme). Paradoks: Er en holdning, som er selvmodsigende, eller som i strider mod sund fornuft (http://www.denstoredanske.dk/sprog,_religion_og_filosofi/filosofi/logik/paradoks). Power politics: Er en form for internationale magt relationer, hvor suveræniteter udøver magt for at beskytte deres egne interesser ved hjælp af en militær, økonomisk eller politisk magt. Skævhed eller usikkerhed: Skævhed og usikkerhed betegner metodiske overvejelser foretaget i dokumentanalysen. Side 6

Stat: En stat bliver defineret ved hjælp af dets suverænitet over et territorium og en befolkning. (Heywood, 2013, s. 56-60) Stormagt: En stormagt er en stat der har betydningsfuld politisk indflydelse i det internationale system. (http://da.wikipedia.org/wiki/stormagt) Syd-syd samarbejde: Er et samarbejde mellem U-lande for at skabe en bedre ligevægt i verdensøkonomien. (http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/%c3%98konomi/udviklings%c3 %B8konomi/Syd-Syd-samarbejde). Udviklingsøkonomier: Er en del af videnskaben omkring økonomi, der beskæftiger sig med fattige lande i udviklingslande (http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/%c3%98konomi/udviklings%c3 %B8konomi/udviklings%C3%B8konomi). Unilateralt: Er noget der kun vedrør eller forpligter en side (http://www.denstoredanske.dk/sprog,_religion_og_filosofi/sprog/fremmedord/uu%c3%a5/unilateral) Veto: Er en stemme, et land får til at forhindre en given beslutning (http://da.wikipedia.org/wiki/veto). IR Theories: International relations theories, er en teori der kan beskrive hvordan man kan analysere internationale orginationer (http://en.wikipedia.org/wiki/international_relations_theory). IP Teorier: Er teorien omkring international politik. Overstat: Er en myndighed der har ansvar for flere stater i en sammenslutning (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=overstatslig). Organisationsliste BRIK: BRIK er et akronym for Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Dette akronym er fra før Sydafrika blev en del af fællesskabet, som de blev i år 2010. BRIKS: BRIKS er et akronym for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Dette akronym er fra efter Sydafrika blev en del af fællesskabet, som de blev i år 2010. EU: Den Europæiske Union(EU) består af 28 europæiske lande, som kan vedtage politiske beslutninger og reformer, som er gældende for alle medlemslandene. En større del af fællesskabet er også blevet enige om at anvende en fælles valuta (http://en.wikipedia.org/wiki/european_union). FN: Forende nationer(fn), United Nations(UN) på engelsk, er organisation, hvor størstedelen af verdens lande er medlemmer. FN består af 6 hovedorganer, som hver har deres formål: FN s generalforsamling, FN s sikkerhedsråd, FN s økonomiske og sociale råd, FN s forvaltningsråd, FN sekretariatet og den internationale domstol (http://en.wikipedia.org/wiki/un). Side 7

G7: G7 landene består af verdens 7 førende industrialiserede lande, som jævnligt holder møder. G7 landene består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA. G7 landene blev til G8 landene i 1997 med tilføjelsen af Rusland (http://en.wikipedia.org/wiki/g8). G8: G8 Landene består af verdens 8 førende industrialiserede lande, som jævnligt holder møder. G8 landene består af Canada, Frankrig, Rusland, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA. G8 landene hed tidligere G7 landene, men blev til G8 landene med tilføjelsen af Rusland i 1997 (http://en.wikipedia.org/wiki/g8). G20: G20 er en samling af verdens 20 vigtigste økonomier, som blev oprettet i 1999. G20 besluttede at de i 2009 skulle erstatte G8 landene. Medlemmerne udgør til sammen 86% af verdens BNP (http://en.wikipedia.org/wiki/g-20_major_economies). IBSA: IBSA er en gruppe bestående af Indien, Brasilien og Sydafrika som blev oprettet i år 2003. Formålet med gruppen er at promovere et handelssamarbejde imellem de 3 lande (http://en.wikipedia.org/wiki/ibsa_dialogue_forum). IMF: IMF står for International Monetary Fund som er en global finansorganisation, der blev oprettet i 1945. Formålet med organisation er at sikre stabilitet i det internationale økonomiske system, dette prøver organisationen at opnå ved at udstede lån til medlemslandene (http://en.wikipedia.org/wiki/international_monetary_fund). UNSC: UNSC står for United Nation SecurityCouncil, som er den engelske betegnelse for FN s sikkerhedsråd. Formålet med FN s sikkerhedsråd er at skabe en arena, hvor landene kan debatterer og behandle globale udfordringer og problemer. Sikkerhedsrådet består af 5 faste pladser med vetoret og 10 udskiftende pladser, som skifter imellem medlemslandene (http://en.wikipedia.org/wiki/united_nations_security_council). WTO: WTO står for World Trade Organization, som er en organisation der beskæftiger sig med international handel. Organisationen danner også et forum, hvor landene kan diskuterer og debatterer handelsrelateret emner. Side 8

1. Kapitel - Introduktion 1.1Indledning BRIK blev første gang defineret i 2001 af den britiske økonom Jim O'Neill i en rapport udarbejdet i samarbejde med Goldman Sachs. BRIK, der blev præsenteret som et akronym for Brasilien, Rusland, Indien og Kina, var i første omgang et økonomisk analytisk redskab, der beskrev disse 4 lande som nye opblomstrende økonomier, der alle besad et stort vækstpotentiale og kunne udvikle sig til fremtidige bærende verdensøkonomier (O'Neill, Building Better Global Economics BRICs, 2001). I 2010 blev Sydafrika optaget som det femte land i definitionen, og akronymet udvikler sig derfor til BRIKS (Southafrica.info, New era as South Africa joins BRICS, 2011). Landene der definerer BRIKS, huser tilsammen en befolkning på 2.98 mia. indbyggere hvilket svarer til ca. 40% af jordens befolkning (WorldBank, 2013). Udover den enorme befolkning, fylder landenes samlede areal næsten 30 % af jorden (Oxford University, 2012) samtidig udgør de en samlet BNP på 14.6 mia. USD hvilket svarer til ca. 20% af jordens samlede BNP, der er på 71.9 mia. USD(Fund, 2013).Rusland og Kina, der er to af landene defineret i BRIKS fylder også meget på den politiske scene, eftersom de sammen med USA, Frankrig og Storbritannien, er permanente medlemmer af sikkerhedsrådet i FN. Både Rusland og Kina har derfor en vetoret overfor nye resolutionsforslag (FN, 2013). Mange mennesker i nutidens moderne samfund anser stadig BRIKS fænomenet som en definition til, at beskrive 5 landes økonomiske vækstpotentiale, men er der mere bag BRIKS end bare et økonomisk analyserende akronym? Gemmer der sig et samarbejde bag kulissen? Side 9

1.2 Motivation for projektet Motivationen for projektet omkring BRIKS landenes interne samarbejde er hovedsagligt kommet igennem undervisningen. BRIKS samarbejde bliver af mange undervisere, journalister og eksperter opfattet på flere forskellige måder. Nogle kalder BRIKS en organisation, mens andre ser dem som et analytisk akronym til at beskrive 5 landes opblomstrende økonomier. Vores inspiration til projektet kom igennem flere forskellige artikler, hvori BRIKS landene har udtalt sig som en samlet enhed. Dette fik os til at spekulere på om man overhovedet kan beskrive dem som at have et samarbejde, og hvad grundlaget bag samarbejdet er bygget på. Er det et politisk modspil til andre organisationer, en magtkamp, eller noget helt tredje? Herved udarbejdes problematikken om, hvordan BRIKS agerer som en samlet enhed i forhold til organisationer som FN. Vil BRIKS landene udtrykke sig som en enhed eller vil landenes interne magtfordeling forhindre et stærkt samarbejde (Information, 2013)? Det er sådanne problemstillinger der gav os motivation til, at ville udarbejde et større projekt om BRIKS samarbejde. Vores mål er at gå fra at spekulerer til at konkluderer og dermed besvare de problemstillinger vi finder interessante og relevante. 1.3Problemfelt Problemfeltet har som formål i projektet at indkredse, samle og afgrænse emnet samt give en klar belysning af emnets historiske og samfundsmæssige relevans. I en rapport kaldet Building Better Global Economics BRICs af Investeringsbanken Goldman Sachs i år 2001, opfandt Jim O Neill som sagt akronymet BRIK, der forklarer hvorfor at netop disse 4 lande, grundet deres høje vækst udvikling, fremtidigt kunne ændre verdenssamfundet radikalt (ONeill, 2001). Jim O Neill kom endda i år 2003 med rapporten Dreaming with BRICs: The Path to 2050, hvor han fremstillede en fremtidsprognose af BRIK landene, der forudså en meget høj vækst i disse udviklingslande (O'Neill, Dreaming With BRIC's: The Path to 2050, 2003). Her 10 år efter rapporten blev skrevet viste den sig at holde stik på en række områder inden for Vækst af landenes BNP. Ser man på Kina er deres BNP igennem de sidste Side 10

10 år, steget med over 10 procent point årligt med undtagelse af år 2012 (Ritzau, Politikken, 2013) og har i dag opnået verdens klart anden største økonomi (WorldBank, 2013). Det er dog ikke kun Kina der råder over en stor økonomi. Ud fra verdensbankens officielle tal fra år 2012 ligger Kina, Brasilien, Rusland, og Indien på henholdsvis en 2., 7., 8. og 10. plads, over verdens største økonomier, målt på landenes BNP (The World Bank, 2013). Samtidig råder disse lande, inkluderet Sydafrika, over 25 % af verdens landarealer der tilsammen huser 40 % af jordens befolkning (Bøgh, 2013). Selvom der gik en del år fra år 2001 hvor Brasilien, Rusland, Indien og Kina første gang blev nævnt som en fælles betegnelse, begyndte BRIK at promovere sig selv som et uafhængigt samarbejde tilbage i år 2006 til 2007 (Global Sherpa, 2007), i takt med finanskrisens start i USA og Europa for at beskytte udviklingslandenes markeder. Hvorfor er dette samarbejde vokset, og hvilke interesser har de individuelle lande i det BRIKS vi kender i dag? Emnets fokus vil altså kigge dybere på det grundlag der har dannet dem, og hvordan de har ageret sammen som en enhed siden deres start. På baggrund af dette er det derfor nødvendigt at se på det historiske perspektiv for de 4 lande i BRIK, samt deres opstående til de 5 lande som vi kender i dag, der danner BRIKS anno 2013. (Fifth BRICS summit, 2011) Den internationale scene i verden er ubegribelig stor, og der findes utallige internationale organisationer og beslutningsarenaer. Dette projekt afgrænser sig ved at fokusere på den internationale organisation FN (United Nations), med udgangspunkt i sikkerhedsrådet. BRIKS har hidtil handlet gennem rådet, med to ud af fem faste pladser. Brasilien sad blandt de 10 sidste variable pladser i sikkerhedsrådet i 2010-2011, imens Indien og Sydafrika sad i år 2011-2012 (Councill, 2013) (Council 2, 2013) (Council 3, 2013). Projektet om BRIKS ageren i FN er valgt på baggrund af at deres aktivitet i denne organisation har været stor og at de her er kommet med nogle fælles udtalelser, holdninger og beslutninger. Disse udtagelser har bl.a. været støtte til optagelse af Indien og Brasilien som faste lande i sikkerhedsrådet (India Economic Times, 2013), samt en fællesbeslutning om konflikten i Syrien hvor alle lande i sikkerhedsrådet stemte for et forslag angående Syriens kemiske våben, på nær BRIKS landene hvor Rusland og Kina stemte i mod med deres veto mandat og hvor Indien, Brasilien og Sydafrika valgte ikke at stemme (BBC News, 2013). For at kunne beskrive dette samarbejde og landenes individuelle intensioner med deres handlinger og fælles ageren, vil projektet gå ud fra de internationale politiske teoritilgange liberalisme og realisme som er to meget forskellige tilgange til internationale beslutningsarenaer og Side 11

organisationer så som FN og dens sikkerhedsråd. Disse to teoritilgange vil projektet sætte op i mod hinanden, for at kunne definere samarbejdet i BRIKS og dens intensioner, for til sidst at åbne en diskussion af resultaterne heraf. 1.3.1 Problemformulering Hvorfor har BRIKS landene interesse i at danne et samarbejde og hvordan kommer samarbejdet til udtryk i deres ageren i forhold til FN s sikkerhedsråd, med udgangspunkt i konflikten i Syrien? 1.3.2 Underspørgsmål Hvordan opstod BRIKS landenes samarbejde? Hvordan agerer BRIKS landene i forhold til FN og Syrien konflikten belyst ud fra Realismens og Liberalismens synspunkter? Hvordan kan man forstå BRIKS landenes samarbejde i forhold til deres samarbejde i FN? 1.3.3 Uddybning af underspørgsmål Hensigten med projektet er, at det vil påvise BRIKS landenes opståen, og derigennem be- eller afkræfte et internt samarbejde. Ud fra dette vil opgaven belyse det mulige samarbejde, med IP teorierne Liberalisme og Realisme der kan understøtte og give en videre besvarelse på BRIKS landenes samlede ageren samt, hvorfor de enkelte lande har en interesse i at samarbejde. For at redegøre for BRIKS landenes interne politiske samarbejde vil vi igennem historiske begivenheder, de senere år, kigge nærmere på de møder, aftaler og beslutninger som har skabt et grundlag for et samarbejde mellem fem umiddelbart meget forskellige lande. Derefter vil vi analysere på BRIKS landenes ageren i FN med udgangspunkt i Syrien konflikten. Har de fungeret som en enhed, og taget fællesbeslutninger, eller handler de stadig udelukkende ud fra egne interesser? Vi vil analysere dette på baggrund af teoritilgangene realisme og liberalisme. Ud fra analysen vil der blive diskuteret og vurderet om det er realismen eller liberalismen der bedst afspejler BRIKS ageren i FN. Vi vil ud fra disse teorier, prøve at forstå BRIKS samarbejdet inden for Syrien konflikten og FN generelt, for en videre besvarelse af problemformuleringen. Side 12

1.4 Afgrænsning Vi har i opgaven måtte foretage nogle afgrænsninger, for at sikre at der blev opretholdt en rød tråd gennem opgaven og for at gøre opgaven så håndterbar som muligt. Således får vi besvaret vores problemformulering uden emnemæssige afvigelser. Vi har i opgaven valgt at fokusere på det politiske perspektiv frem for det økonomiske. Dette har vi gjort fordi vi mener at det politiske perspektiv, arbejder bedst sammen med vores problemformulering. Det økonomiske perspektiv kunne have været interessant, da de alle er blomstrende økonomier, som af Jim O'Neill blev spået til at få stor indflydelse i fremtiden. Et andet sted vi har valgt, at foretage en afgrænsning, er ved at fokusere på BRIKS samarbejde i FN's sikkerhedsråd. Dette er med til at begrænse opgaven yderligere og bevirker at vi ikke beskæftiger os med andre dele af FN. Den tredje afgrænsning er foretaget i forhold til valget af teori i opgaven. Vi har valgt at arbejde med liberalisme og realisme. Disse to har vi valgt, da de er med til at beskrive hvordan lande agerer i det internationale samfund. Inden for de to teorier har vi også foretaget afgrænsninger, da vi har udvalgt to teoretikere inden for henholdsvis liberalisme og realisme. Grunden til at vi har udvalgt disse to teoritilgange skyldes at de begge beskæftiger sig med landes intentioner i de internationale samarbejder, hvilket er nyttigt i forhold til vores opgave. Side 13

1.5 Projekt design Side 14

2. Kapitel Metode 2.1 Valg af metode Der vil blive inddraget både kvantitativ og kvalitativ metode. Den kvantitative metode kommer i spil, i form af inddragelsen af statistikker, mens den kvalitative metode vil blive brugt til dokumentanalyse. Metoden er valgt ud fra kravet om at kunne besvare problemformulering. Først vil der blive kigget på, hvad de to metoder giver hver for sig, og derefter vil der blive kigget på hvilken dimission de to metodetilgange giver tilsammen og hvordan de understøtter hinanden, i den måde de bliver brugt på. 2.1.1 Kvantitativ metode Den kvantitative metode vil blive brugt ved inddragelse af statistikker. Statistikerne vil bidrage til at sammenligne BRIKS landene med hinanden og omverden. Statistikker og tabeller vil blive benyttet til, at beskrive nogle af de sammenhænge, der er relevante i forhold til projektet. Der vil blive benyttet tabeller og figurer til at illustrere BRIKS landenes magt og deres position i et globalt perspektiv (Gundelach, 2013, s. 50). Til at analysere projektet bliver der benyttet simple tabeller og der vil blive overvejet valg af antal variabler, da tabeller indeholder langt mere information, end man har brug for at vide, i forhold til projektet. Derfor er det vigtigt at der ikke er for mange variabler, da dette kan give en tvetydig og uoverskuelig tolkning (Becker, 1998, s. 79). Fordelen ved brug af statistikker i form af tabeller og illustration af figurer er, at det kan være med til at give nogle nye dimissioner til projektet (Gundelach, 2013, s. 13). I projektet vil der ud fra Goldman Sachs blive kigget på BRIK landenes BNP og KKP, dette inkluderer dog ikke Sydafrikas BNP og KKP. Det næste statistiske materiale der vil blive benyttet, er til at belyse BRIKS landenes militære kraft, tabellen vil vise indeks tal af de ti største militære kræfter. De sidste to statistikker vil blive illustreret i en graf, der konkret vil gå ind og kigge på Kinas BNP vækst i procent og BNP vækst målt i US dollars. Mere konkret vil den første statistik blive benyttet i den redegørende del. Den stammer fra Goldman Sachs rapporten fra 2001, som for første gang definerede BRIK samarbejdet. Helt konkret bliver tabellen brugt til at illustrere BRIK landenes BNP og KKP, i forhold til verdens 20 største aktuelle økonomier i 2001 (O'Neill, Building Better Global Economics BRICs, 2001). Side 15

I projektet vil tabellen blive brugt, som et redskab til hurtigt at forstå BRIK landenes økonomisk størrelse, og hvorfor det netop er de lande, som Goldman Sachs rapporten satte sammen. Den anden statistik der bliver benyttet, er en tabel over de ti stærkeste militære. Rent teknisk er den målt på 40 forskellige faktorer, hvilket også er med til at gøre den mere alsidig, da den er målt på mange parametre (GlobalFirePower, 2013). Den bliver brugt til at belyse Mearsheimers argument, om at militæret har en vigtig rolle i forhold til, om et land handler ud fra den offensive realisme, og om samarbejde er konflikt relateret. De sidste to statistikker der bliver brugt, bliver brugt som figurer i form af en graf, til at illustrere Kinas massive vækst. I projektet bliver den kort benyttet til, at illustrere Kinas økonomiske magtforhold til USA. Der bliver som sagt kigget på Kinas BNP målt i procent og i US dollars (Kugler, 1981, s. 45). 2.1.2 Kvalitativ metode Den kvalitative metode vil bestå af en dokumentanalyse, da dokumentanalysen er en af de mest anvendte metoder inden for samfundsvidenskaben, og det stort set er umuligt at lave empiriske undersøgelser der ikke bygger på dokumentanalyser (Tanggard, 2010, s. 137). Konkret i projektet vil dokumentmaterialet bestå af rapporter, web- og avisartikler, som giver mulighed for at besvare de udarbejdede problemstillinger (Tanggard, 2010, s. 137). Til at besvare problemformuleringen vil der blive gjort brug af sekundære og tertiære dokumenter. De sekundære dokumenter vil blive brugt gennem artikler til bl.a. at besvare det historiske samarbejde. Af tertiære vil der blive benyttet baggrundsavisartikler og akademiske bøger (Tanggard, 2010, s. 139). Brugen af dokumenter vil kunne være med til at styrke projektet, da det giver mulighed for, især i den historiske del, at styrke projektet med data. Valget af både sekundære og tertiære dokumenter vil bidrage til at projektet bliver mere dybdegående og nuanceret (Tanggard, 2010, s. 140). Ved valget af både sekundære og tertiære dokumenter, er det også vigtigt at være kritisk. For at genere nye dokumenter er der blevet brugt en sneboldmetode (Torfing, 2004). Gennem dette metodevalg, er der fundet frem til nye relevante dokumenter. Brugen af sneboldmetoden betyder, at der gennem referencer fra nogle dokumenter, er fundet frem til yderligere dokumenter, som endda har været mere konkrete på problemstillingen. I projektet er Side 16

sneboldmetoden bl.a. blevet brugt på faglige artikler til at kunne finde yderligere konkret materiale. Konkrete eksempler hvor metoden er brugt, er til at finde aftaler der er indgået i FN, og dokumenter om BRIKS samarbejdet historisk (Tanggard, 2010, s. 143). Rent analysemæssigt er der blevet opsat nogle kriterier/indikatorer til at analysere dokumenterne. Med det redskab kan der klargøres, hvilke ting der skal findes frem i det enkelte dokument. Det har været med til at sikre, at det er det rigtige formål, det enkelte dokument bliver brugt til, og at analysen forsat er fokuseret på, hvad der er brug for i forhold til den relevante problemstilling (Tanggard, 2010, s. 145). De ting der bliver belyst i dokumentanalysen er om dokumentet har autenticitet, om den er troværdig og om meningen fremstår klart i dokumentet (Tanggard, 2010, s. 150). Med ovenstående vurderings kriterier der vil kunne færdigarbejdes en dokumentanalyse, over de valgte dokumenter. 2.1.3 Samspillet mellem kvantitativ og kvalitativ metode Med et metodevalg der bygger både på den kvantitative og den kvalitative metode, bliver der sikret at projektet bliver mere validt. At begge metoder er valgt betyder at de to metodetilgange, kan støtte hinanden i argumentationen i projektet, og giver en bedre forståelse (Bryman, 2012, s. 633). Årsagen til dette er, at begge metoder har nogle svagheder, som vil påvirke projektet. Den kvantitative metode vil gå ind og understøtte den kvalitative og omvendt. Den kvantitative vil kunne gå ind og beskrive med statistikker, hvad et dokument siger. Mens et dokument kan gå ind og supplere med noget tekst, og noget mere bagvedliggende beskrivelse af, hvad statistikkerne siger. Valget af begge metoder er derudover valgt på, at det er svært at skelne dem fra hinanden, og have en metodetilgang i ren form, derfor er det også naturligt at begge metodetilgange bliver brugt (Villadsen, 2006, s. 27). I forbindelse med BRIKS projektet bliver samarbejdet af de to metoder brugt flere steder. De økonomiske analyser om BNP og KKP, bliver brugt som kvantitativ metode bliver understøttet gennem den kvalitative metode via dokumenter, som beskriver tallene mere konkret (Kugler, 1981, s. 45). Udover ovenstående vil sammenhængen mellem den kvantitative og kvalitative metode også blive brugt til vækst og militære statistikker, som fortæller noget om de aftaler landene har foretaget sammen. Det vil sikre at argumentationen er stærkere, og det skaber en bedre forståelse for projektets indhold (Bryman, 2012, s. 634). Side 17

2.2Valg af Empiri Udvælgelsen af empiri er foretaget ud fra flere forskellige synspunkter. Vi har i opgaven valgt at benytte os af flere bøger, for at dække et bredere perspektiv. Man kan opdele bøgerne i flere undergrupper: bøger til redegørelsen, bøger til teorien/undersøgelsen, samt bøger til diskussionen/vurderingen. Bøgerne til redegørelsen er valgt således at de belyser det vi gerne vil redegøre for, samtidig er de bøger vi beskæftiger os med i opgaven udvalgt af gruppen, i samarbejde med en bibliotekar, og vi må derfor formode at bøgerne er troværdige kilder, uden særlige tendenser til egen fortolkning. Bøgerne til teorien/undersøgelsen er på samme vis også udvalgt således, at de er nyttige i forhold til besvarelse af undersøgelsesdelen. Vi har i forhold til teorien udvalgt to teoretikere, som beskæftiger sig med international politik, særligt realisme og liberalisme. På trods af at disse teoretikere må formodes at gøre brug af egen fortolkning, betragtes de stadig som troværdige, da de er anerkendte internationale forskere. Bøgerne til diskussionen/vurderingen er også udvalgt således at de hjælper til at besvare denne del bedst muligt og betragtes ligeledes også som troværdige. Vi benytter i opgaven også anden form for empiri, i form af artikler. De artikler vi benytter i opgaven kan inddeles i to undergrupper: videnskabelige artikler og avis artikler. De videnskabelige artikler vi har udvalgt, beskæftiger sig med det vi i opgaven ønsker at belyse, derudover er artiklerne valgt ud fra deres troværdighed, således at vi føler os sikre på at disse videnskabelige artikler ikke er egne fortolkninger af emnet. Samme udvælgelse er sket ved avis artiklerne, disse er udvalgt på baggrund af troværdige avis, således at vi er sikre på at artiklerne er troværdige kilder til vores opgave. Vi har i opgaven også gjort brug af hjemmesider, som vi mener kan betragtes som troværdige kilder, da dette er yderst vigtigt for opgavens troværdighed. 2.3 Historisk Dokumentanalyse Der er blevet udarbejdet en historisk dokumentanalyse af alle kernepunkter, der viser udviklingen af BRIKS samarbejde. Denne udvikling er blevet sat op i en tidslinje, så vi historisk kan vurdere hvordan samarbejdet har udviklet sig over længere tid. De relevante dokumenter for dokumentanalysen er blandt andet dem hvori BRIKS udtaler sig sammen om at nå fælles mål. Vi vil igennem dokumentanalysen vurdere dokumenterne i forhold til deres autenticitet og Side 18

troværdighed for at kunne konkludere i hvilket omfang det kan benyttes til at belyse vores arbejdsspørgsmål(brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 147). 2001 - Første gang BRIK bliver defineret Goldman Sachs Jim O Neill http://www.goldmansachs.com/our-thinking/archive/archive-pdfs/build-better-brics.pdf Dette dokument er en rapport fra 2001 udarbejdet af Jim O Neill i samarbejde med Goldman Sachs. Dokumentet er det første der definerer BRIK, hvilket er starten til landenes opfattelse af et muligt samarbejde. Dokumentmaterialets oprindelse og afsender bliver identificeret entydigt eftersom det står klart at dokumentet har den oprindelse og afsender de påstår. Dokumentet er bearbejdet af Goldman Sachs, der har benyttet selvhentet fakta omkring landene og ikke diverse internetsider og blogs. Dokumentanalysens konklusioner er ikke påvirket af nogen bestemte holdninger i tidsperioden, og der er overvejende gode søgemuligheder fra analytikerne, hvilket betyder at der ikke er skævheder eller usikkerheder forbundet med det valgte dokumentmateriale. Ud fra disse betragtninger kan det vurderes at dette dokumentmateriale er stærkt i forhold til dets troværdighed og autenticitet, hvilket gør at det i stort omfang kan benyttes til at belyse vores arbejdsspørgsmål om BRIKS samarbejdets opståen (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 148). 2006 Første gang BRIK landene tager begrebet til sig og udenrigsministrene har en politisk dialog om fremtidigt samarbejde. http://archive.kremlin.ru/eng/articles/bric_1.shtml Dette dokument er grundlæggende for den første samtale BRIK landene havde, hvor der bliver beskrevet at landenes udenrigsministre har en politisk dialog til en FN generalforsamling og diskuterer målet om at skabe et fælles politisk- og økonomisk samarbejde. Dokumentet er udarbejdet af den russiske regering og beskriver Ruslands involvering i samarbejdet med de andre lande under deres første politiske dialog i 2006 og herefter deres møde i Yekaterinburg i 2009. I dokumentet er der ingen henvisninger til andre hjemmesider eller blogs, så det står klart at oprindelsen og afsenderen af rapporten er entydig. Metodiske overvejelser om autenticiteten er derfor ikke hensigtsmæssig eftersom dokumentet bidrager til at belyse vores redegørende undersøgelsesspørgsmål. Dette dokument er ikke benyttet i stort omfang i den redegørende del, men materialet i dokumentet beskriver starten på første gang BRIK landene mødes, hvilket betyder vi lægger stor vægt på troværdigheden bag dokumentet i forhold til resten af vores projektarbejde. Der er blevet foretaget flere overvejelser omkring dette do- Side 19

kument om hvorvidt det er med forbundet skævhed eller usikkerhed(brinkmann & Tanggaard, 2010). Eftersom dette dokument er udarbejdet af den russiske regering går vi ud fra afsenderen har haft tilstrækkelige søgemuligheder i databaser og arkivering. Eftersom dokumentmaterialet kun er udarbejdet af et af landene kan det være forbundet med skævheder, men ud fra undersøgelser af andre dokumenter (http://blog.risingbricsam.com/?p=58), som måske ikke har samme troværdighed og autenticitet, men stadig beskriver det samme som vores valgte dokumentmateriale, kan vi konkludere at skævheden ikke påvirker belysningen af vores arbejdsspørgsmål. Dokumenter benyttet til redegørelse af de 5 topmøder BRIKS har afholdt indtil videre: Første gang landenes finansministre mødes i forlængelse af et G20 møde, Sau Paulo, Brasilien, November 2008. http://www.brics5.co.za/about-brics/sectorialdeclaration/financial-ministers-meeting/first-meeting-of-finance-ministers/ Første topmøde, Yekaterinburg, Rusland, 16 Juni 2009.http://www.brics5.co.za/aboutbrics/summit-declaration/first-summit/ Andet møde, Brasilia, Brasilien, 16 April 2010. http://www.brics5.co.za/aboutbrics/summit-declaration/second-summit/ Tredje møde, Sanya, Kina, 14 April 2011. http://www.brics5.co.za/about-brics/summitdeclaration/third-summit/ Fjerde møde, New Delhi, Indien, 29 Marts 2012.http://www.brics5.co.za/aboutbrics/summit-declaration/fourth-summit/ Femte møde, Durban, Sydafrika, 26-27 Marts 2013.http://www.brics5.co.za/ Dokumentmaterialet vi har benyttet fra hjemmesiden brics5.co.za er rapporter der beskriver gennemgangen og udfaldene af de 5 topmøder der er blevet afholdt årligt siden 2009. Dette dokumentmateriale har vi benyttet igennem vores projektarbejde for at kunne udarbejde en historisk gennemgang af topmødernes diskussioner, udfald og reaktioner, så vi på den bedst mulige måde kan redegøre og analysere udviklingen af BRIKS landenes samarbejde. Vi har Side 20

også benyttet et dokument fra denne webside der beskriver finansministrenes første møde i 2008, i forlængelse af et G20 møde der tog sted i Sao Paulo. Alt dette dokumentmateriale er udarbejdet af eksperter fra BRIKS landene der arbejder på institut for internationale forbindelser og samarbejde. (Brics5) Der er ingen henvisninger til blogs eller andre websider, dokumenterne er kun udarbejdet af instituttet, hvilket betyder oprindelsen og afsenderen er den samme. Dette dokumentmateriale mener vi er meget anvendeligt i vores projektarbejde eftersom det er udarbejdet af eksperter med stor viden inden for emnet samtidig med de har meget større adgang til databaser og arkiver over begivenhederne end os. Med dette dokumentmateriale føler vi at vores konklusioner af den redegørende del bliver troværdige, da de ikke er forbundet med nogen form for usikkerhed eller skævhed. Udarbejdelsen af dokumenterne har været under professionelle forhold af eksperter med store søgemuligheder. Det har til formål at oplyse læserne om, hvad der præcist er blevet foretaget af diskussioner, valg og fremskridt på møderne og derfor er det vigtigt de er helt præcise. For at kunne forstå møderne og den udvikling BRIKS samarbejdet har været igennem, ud fra et bredere perspektiv, har vi også benyttet andet dokumentmateriale til den endelige belysning af vores arbejdsspørgsmål. For at komme udover, end bare at forstå, mødernes udfald og i stedet prøve at forstå personlige påvirkninger og andre opfattelser af møderne, har vi undersøgt forskellige artikler der belyser møderne i et bredere perspektiv, med personlige meninger og holdninger. http://www.business.dk/oekonomi/saadan-startede-den-aktuelle-finanskrise(2008) http://www.dw.de/first-bric-summit-concludes/a-4335954-1(2009) Disse to artikler er benyttet til at forstå BRIKS første møde i forlængelse med g20 mødet i 2008, samt deres første officielle topmøde i 2001. Artiklerne er også blevet brugt til at forstå disse møder i et større perspektiv. Dokumentmaterialet der her er benyttet, er anderledes i forhold til vores tidligere benyttede dokumenter. Vi har her benyttet artikler, der ikke har samme troværdighed og autenticitet som de andre rapporter, men stadig belyser vores arbejdsspørgsmål fra flere vinkler. Eftersom dokumentmaterialet her er artikler er det nødvendigt, at lave metodiske overvejelser om autenticiteten og troværdigheden af materialet. Det kan ikke med sikkerhed siges at oprindelsen og afsenderen af artiklerne er entydige, eftersom der kan være foretaget forfalskninger eller kopieringer af andre artikler eller rapporter(brinkmann & Tanggaard, 2010). Side 21

Det kan heller ikke siges med sikkerhed at afsenderen har haft tilstrækkelige søgemuligheder om emnet, eller hvor de har fået deres informationer fra og derfor er troværdigheden eller autenticiteten af dette materiale ikke holdbart. Konklusionerne er stadig draget ud fra de pålidelige og troværdige dokumenter. Vi har vurderet at materialet der består af artikler ikke er tilstrækkelig pålideligt og troværdigt og derfor, har de ikke bidraget til at belyse vores arbejdsspørgsmål i samme omfang som de troværdige kilder, men de har stadig været vigtige for os for at kunne undersøge flere personlige påvirkninger af møderne. 2010 Med tilføjelsen af Sydafrika til BRIK, bliver akronymet til BRIKS. Dette dokumentmateriale beskriver forvandlingen fra BRIK til BRIKS. Til at belyse denne begivenhed, ud fra et bredere perspektiv, har vi her benyttet en stor mængde dokumentmateriale. Det har været nødvendigt at kigge på flere forskellige forhold, der har været til grund for at BRIK, i første omgang inviterede Sydafrika til at blive en del af BRIKS. Udover kun at forstå det fra BRIK synsvinkel, har vi også fundet det nødvendigt at forstå hvad Sydafrikas formål med at blive en del af BRIKS samtidig med holdninger og udtalelser fra eksperter, derfor har vi benyttet et større omfang dokumentmateriale til at belyse denne begivenhed. Først har vi benyttet rapporten http://www.brics.utoronto.ca/docs/120911-nkoana-mashabane.html for at kunne forstå Sydafrikas rolle i BRIKS. Dette dokument er udarbejdet af et institut på University of Toronto der specialiserer sig i BRIKS landene. Af alt vores benyttet dokumentmateriale til denne begivenhed, er dette vores mest pålidelige kilde. Dette institut udarbejder alle former for rapporter om BRIKS landene og har stor ekspertviden og søgemuligheder omkring emnet. Derfor har vi ikke foretaget store metodiske overvejelser, om hvorvidt dette dokument er anvendeligt i vores projektarbejde, eftersom vi mener både autenticiteten og troværdigheden gør den brugbar. Det yderligere benyttet dokumentmateriale til at belyse tilføjelsen af Sydafrika i BRIKS er ikke af samme kvalitet, men vi har vurderet at det stadig er nødvendigt for at få flere vinkler og holdninger på begivenheden. http://www.southafrica.info/global/brics/brics-080411.htm#.uqsef_tukbd http://www.bloomberg.com/news/2010-12-24/south-africa-asked-to-join-bric-to-boostcooperation-with-emerging-markets.html Side 22

I dette dokumentmateriale har vi foretaget metodiske overvejelser, eftersom det overvejende er artikler udarbejdet af journalister der ikke besidder samme ekspertviden som f.eks. materialet benyttet fra brics5 eller brics.utoronto. Afsenderen og oprindelsen af dette materiale kan vi ikke med sikkerhed konkludere er entydige eftersom der kan forekomme forfalskninger eller kopieringer. På f.eks. Southafrica.info er afsenderen af artiklen uklar, dog beskriver denne artikel i bred forstand Sydafrikas muligheder i BRIKS samtidig med den belyser, hvorfor de vil være en del af dem. Analytikerne af disse dokumenter har ikke haft store søgemuligheder, men har stadig udarbejdet relevante citater, som vi mener er meget brugbare i vores projektarbejde (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Dokumentmaterialet belyser forskellige vinkler af begivenhederne og danner et bredere billede. Brics.utoronto kommer med citater og vurderinger af selve begivenheden, hvorefter southafrica.info analyserer Sydafrikas grunde til at blive en del af BRIKS og til sidst kommer bloomberg med eksperters vurderinger og holdninger til Sydafrika i BRIKS, f.eks. Jim O Neills. Vi mener det er nødvendigt at benytte alt dokumentmaterialet til at belyse begivenheden fra et bredere perspektiv og har derfor vurderet, at selvom dokumenterne ikke er de mest pålidelige er de stadig nødvendige til besvarelsen af vores arbejdsspørgsmål. Side 23

3. Kapitel Teori 3.1 Valg af Teori I vores projekt har vi valgt at gøre brug af teorierne liberalisme og realisme. Vi har tænkt os at bruge disse teorier til, at prøve at forklare BRIKS landenes ageren i FN. Grunden til at vi har valgt at inddrage de to teorier realisme og liberalisme, i vores projektopgave omkring FN, skyldes at disse to teorier giver hver deres billede af, hvordan internationale organisationer og fællesskaber fungerer i praksis. Vi har valgt at benytte os af John Mearsheimer og hans offensive realisme, og Robert Keohanes teori om neoliberalisme. Til at støtte Keohane vil der også blive kigget på nogle klassiske tilgange til liberalismen, i form af republikansk liberalisme, kommerciel/interdependens liberalisme og regulerende/instituttinalionalisme. Disse skal være med til at støtte Keohane, da vi mener at de vil være med til at styrke analysen og i høj grad diskussionen i sidste ende. Valget af John Mearsheimer og Robert Keohane bygger på, at de to teoretikere er meget modsatrettet, og har en meget forskellig forståelse af, hvad baggrunden for at arbejde i institutioner er (Mearsheimer J., 1995). Helt konkret vil Mearsheimer kunne give indblik i, hvordan BRIKS landene kan tolkes realistisk, i forhold til den måde de agerer på i FN med bl.a. fokus på Syrien konflikten. I sidste ende vil det ende ud i en diskussion, som peger i en realistisk retning der vil vise, at landene har handlet ud fra deres eget bedste, og at staterne har mistillid til hinanden (Mearsheimer J. J., 2001, s. 33). En diskussion som peger mod neoliberalismen, som Keohane støtter, vil derimod sige at landene arbejder sammen, for at opnå fælles mål. Det betyder ikke, at landene ikke tænker mest på sig selv, men den essentielle forskel er at liberalismen tror på, at der igennem fællesskaber, bliver opnået fremskridt og løses konflikter gennem dialog. Teoritilgangene vil blive kigget nærmere på i næste afsnit (Keohane, 2002, s. 46). Til sidst i diskussionen vil der blive kigget på BRIKS landene i forhold til teorien om governance til at støtte projektet. Diskussionen af global governance skal være med til at belyse mangler i teorivalget, udover det vil der også blive kigget på om samarbejdet kan blive defineret som en type governance. Side 24

3.2 Realisme Den originale realisme har visse bemærkelsesværdige kendetegn og idéer, som den mener, gør sig gældende i den verden vi lever i. Der vil kort blive beskrevet disse kendetegn, for bagefter at gå i dybden af disse. Realistisk syn Svært pessimistisk syn på menneskets natur Internationale relationer samt konflikter løses igennem krig Statens overlevelse skal sikres igennem høj prioritering af nationalt sikkerhed Svært pessimistiske over for nogle former for internationalt politik (Jackson & Sørensen, 2003, s. 68). Disse overnævnte punkter vil alle kunne forklares ud fra et udsagn om, at alle individer er selvoptagede og vil af Naturlige årsager handle bedst muligt ud fra egne interesser. Dette er ud fra realismens synspunkt indiskutabelt underordnet sammenhæng, om det er på privat individuelt niveau eller i en international arena imellem f.eks. 2 lande (Jackson & Sørensen, 2003, s. 69). Historien bag realismen strækker sig helt tilbage til middelalderen. Der er dog langt i mellem dette og frem til den teoretiske tilgang realisme, der i dag bliver praktiseret med omdrejningspunkt i international politik. Realisme eller som man nærmere kan beskrive det politisk realisme, har siden 2. verdenskrig været en yderst fremherskende teori tilgang til international politik (Heywood, 2013). Hans Morgenthau der blev født i 1904 i Tyskland, og som senere flyttede til New York, USA, til sin død i 1980, er i dag kendt som en af århundredets førende forskere inden for international politik. Han underviste i mange år på universiteterne i Frankfurt og det menes at han var en af grundlæggerne til realismen som en ny retning inden for international politik(jackson & Sørensen, 2003). Power Politics var et begreb han var med til at påstå var korrekt, der går ud på at politik blot er baseret på et af de største menneskelige principper, nemlig at magt er individets så som nationens største mål (Heywood, 2013, s. 408-409). Sammen med en anden af datidens største realister Edward Hallet Carr mente de at hele kloden var et system af stater, der alle agere som aktører i internationale relationer imellem hinanden. Det er derfra staternes opgave af få mest muligt magt og indflydelse, udelukkende til gavn for egen nations interesse. Realismen udviklede sig også op igennem 60 erne og 70 erne, så der ikke længere var Side 25

tale om staterne alene for sig, men derimod systemet af stater i et mere komplekst samfund. Dette blev kaldt for Neorealismen (Andersen & Kaspersen, 2013, s. 704). Neorealismen er kendt fra Kenneth Waltz der i 1979 i hans bog; Theory of international politics beskrev at konflikter imellem stater kunne forklares på baggrund af staternes Anarki (Sørensen, 2013). Anarki betyder i denne sammenhæng at der ikke findes noget større end staten og altså ingen myndighed over staterne til at kontrollere deres ageren. Det vil ifølge neorealister skabe et usikkert samfund, hvor stater vil kunne komme i krig hvis der sker en uenighed (Sørensen, 2013). Til forskel for den traditionelle realisme ligger neorealister altså mere vægt på staternes uafhængighed af hinanden, frem for at det er menneskets natur at få mest muligt magt. Det er selvfølgelig her at vores projekt spiller sit hovedformål, ved at be- eller afkræfte om realismen rent faktisk afspejles i FN og derved præger BRIKS ageren. Der skal sætte spørgsmålstegn ved dette fænomen BRIKS og om de overhovedet kan kalde sig selv for en organisation. Er de blot er en række tilfældige lande, der har en række fælles interesser og intentioner, der på baggrund af det, har slået sig sammen for at fremme deres Power Politics? 3.3 John Mearsheimer offensiv realisme Vi har valgt at arbejde dybere med John Mearsheimer, som beskæftiger sig med offensiv realisme i sin bog "The tragedy of great power politics" (Mearsheimer J. J., 2001). John Mearsheimer er professor i statskundskab ved universitet i Chicago (Wikipedia.org, 2013). John Mearsheimer er en af de store realister inden for international politik. Han beskæftiger sig i sin bog "The tragedy of great power politics" (Mearsheimer J. J., 2001) med, hvordan han opfatter realisme. Et af hans store argumenter er at lande altid vil søge efter, at opnå mest mulig magt, han beskriver det således: "Great powers, I argue, arealwayssearching for opportunities to gain power over their rivals, withhegemony as their final goal."(mearsheimer J. J., 2001, s. 36). Dette betyder at lande altid vil handle ud fra egne interesser, for at opnå mest mulig magt på den internationale scene, også hvis de er en del af et internationalt samarbejde. Det at lande handler udelukkende ud fra egne interesser, er af stor vigtighed i den realistiske teori, da dette er med til at forklare hvorfor lande, som tilsyneladende handler realistisk, er med i et internationalt samarbejde. Mearsheimer beskæftiger sig med fem antagelser, for hvorfor lande søger efter hegemoni. Han klargører dog, at disse antagelser ikke kan stå alene, Side 26