Forebyg trafikulykker Trafiksikkerhedsrevision mens projektet stadig er på tegnebordet
Forebyg trafikulykker Trafiksikkerhedsrevision mens projektet stadig er på tegnebordet Dato: Februar 2019 Copyright: Vejdirektoratet, 2019
Indhold Til dig, som er bygherre eller myndighed 4 Hvad er en trafiksikkerhedsrevision? 6 Hvornår kan du få gavn af en trafiksikkerhedsrevisor? 8 Find en trafiksikkerhedsrevisor 15
Til dig, som er bygherre eller myndighed Trafiksikkerhedsrevision kan ofte forbedre dine projekter. Nye veje skal være sikre fra starten og ombygninger af eksisterende infrastruktur eller fornyelse af byrum skal ikke skabe nye trafiksikkerhedsmæssige problemer. En trafiksikkerhedsrevision bidrager til at optimere kvaliteten af et projekt, ved at gennemgå projektet, udpege potentielle problemer nu og på længere sigt, samt formulere forslag til løsninger Der er 3 gode grunde til at få lavet en trafiksikkerhedsrevision: Forebyg trafikulykker En trafiksikkerhedsrevision giver dig som bygherre eller myndighed mulighed for at reagere på en potentiel farlig løsning, før den resulterer i en ulykke. Udvis rettidig omhu i forhold til projektets tidsplan og økonomi En trafiksikkerhedsrevision giver mulighed for at rette projektet til, mens det stadig er på tegnebordet hvilket er både billigere og nemmere, end når projektet er realiseret. En vej bør være selvforklarende og tilgivende, hvis uheldet alligevel er ude Trafikanter er ikke fejlfri. Og trafikanternes adfærd spiller en rolle i størstedelen af alle trafikulykker. Det betyder imidlertid ikke, at vejens udformning er uden indvirkning. Tværtimod stiller det netop krav til, at vejens udformning og indretning tilskynder trafikanterne til en hensigtsmæssig adfærd og reducerer konsekvenserne, hvis trafikanterne alligevel begår fejl. Det kan betale sig En tidlig investering i trafiksikkerhed kan i de fleste tilfælde betale sig selv ind i løbet af projektets levetid. Omkostningerne til en trafiksikkerhedsrevision udgør i gennemsnit ca. 1,5 % af de samlede omkostninger på mindre og mellemstore anlægsprojekter tallet er inklusiv eventuelle øgede anlægsomkostninger som følge af revisionen. På store projekter er den procentvise omkostning lavere. 4
5
Hvad er en trafiksikkerhedsrevision? Det er i idé- og forslagsfasen, der er mulighed for at kvalificere projektets allermest afgørende valg og beslutninger. Omvendt er der forhold, der først kan vurderes, når projektet er mere detaljeret beskrevet. Og endelig kan en besigtigelse efter ibrugtagning være med til at afklare, om trafikanterne bruger anlægget efter hensigten. Derfor kan trafiksikkerhedsrevision foretages på forskellige trin, som er målrettet de forskellige stadier af projektforløbet. Der er defineret fem trin for en trafiksikkerhedsrevision. Trin 1-3 gransker projektet, mens det stadig er på tegnebordet. Trin 4-5 vedrører trafiksikkerhedsvurderinger af projektet, efter det er udført. Det er også muligt at slå flere trin sammen, så revisionens fokus modsvarer projektets størrelse og kompleksitet. 6
5 revisionstrin Projektet er på tegnebordet Trin 1 Programfase Trin 2 Forslagsfase Trin 3 Detailprojektering Når projektet er i program- eller idéfasen, kan en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 være med til at kvalificere de helt afgørende beslutninger om vejens placering, funktion og sammenhæng med det øvrige vej- og stinet. I nogle tilfælde er der flere idéforslag i spil, som skal vejes op mod hinanden. I andre tilfælde vil trafiksikkerhedsrevisoren selv foreslå alternative løsninger, som kan forbedre den trafiksikkerhedsmæssige kvalitet af projektet. Det kan dreje sig om valg af vejtype og tværprofil, krydsantal og -typer eller faciliteter for lette trafikanter og den kollektive trafik. En trafiksikkerhedsrevision på trin 2 gransker skitseprojektet typisk inden politisk vedtagelse og før eventuelle ekspropriationer sættes i gang. I takt med, at løsningerne konkretiseres og udarbejdes i detaljer, er der behov for en granskning af eksempelvis tracering, vejens udformning og tværprofil, reguleringsformer, afmærkning, cykelstiens placering og eventuelle interimsforanstaltninger mens arbejdet står på. På trin 3 granskes detailprojektet. På dette trin er der mulighed for at vurdere eksempelvis detailudformning af kryds, regulering, niveauforskelle, belægninger, tværfald, kørebane- og tavleafmærkning, signalanlæg, belysning, beplantning og faste genstande. En revision på trin 3 vil typisk blive gennemført, når detailprojektet er klart, men inden udbudsmaterialet færdiggøres. Projektet er udført Trin 4 Udførelse Trin 5 Drift Lige før og/eller efter ibrugtagning kan en trafiksikkerhedsrevision på trin 4 være med til at sikre, at det færdige anlæg er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Her er der mulighed for at gennemgå oversigtsforhold, belægninger, afmærkningens placering og synlighed i både dagslys og mørke mv. Efter åbningen besigtiges og granskes anlægget blandt andet for at vurdere, om trafikanterne bruger det efter hensigten. Omkring et år efter ibrugtagning men inden det normale første års eftersyn og dermed garantiperiodens udløb kan en revision på trin 5 være med til at afklare, om anlægget fortsat bruges efter hensigten. Revisoren gransker bl. a. anlæggets funktion, standard, ulykkesdata, hastighedsniveau, trafikanternes adfærd og eventuelle ændringer i trafikmængder eller trafiksammensætning siden ibrugtagning. 7
Hvornår kan du få gavn af en trafiksikkerhedsrevisor? Trafiksikkerhedsrevision skaber bedre trafiksikkerhed, også på små projekter. På de efterfølgende sider finder du eksempler på, hvordan revisioner kan skabe værdi for mindre projekter - herunder også projekter, som ikke har hovedfokus på trafik og veje, men derimod på udvikling af byrum, fysisk planlægning og klimatilpasning. På mindre projekter af planlægningsmæssig karakter vil det typisk være relevant som minimum at gennemføre trafiksikkerhedsrevision på trin 1-2. På mindre projekter i forbindelse med fastlæggelse af den geometriske udformning vil det typisk være relevant som minimum at gennemføre trafiksikkerhedsrevision på trin 2-3. (se side 7) På store projekter vil man ofte medtænke trafiksikkerhedsrevision som et naturligt led i at opnå en høj trafiksikkerhed i projektet. 8
Fysisk planlægning I byudviklingsprojekter bliver infrastrukturens placering og udformning typisk fastlagt i en tidlig fase, blandt andet fordi der er behov for at låse byggefelternes form og størrelse. Det skaber imidlertid en risiko for, at veje og stiers placering, størrelse og udformning bliver fastlagt for tidligt i projektet, inden der endnu er tænkt på trafiksikkerhed og trafikafvikling. Eksempel: Nyt bolig- og erhvervsområde Et nyt bolig- og erhvervsområde skal vejbetjenes via en centralt beliggende fordelingsvej. Her er fordelingsvejen tegnet med et kurvet forløb, brede midter- og skillerabatter og beplantning. Vejen forgrener sig i en række lokalveje via vigepligtsregulerede 3- og 4-vejskryds og tilsluttes det eksisterende vejnet via to signalregulerede kryds. I dette tilfælde kan en trafiksikkerhedsrevision på trin 1 for eksempel være med til at forhindre: Skarpe kurveradier med begrænset oversigt. Mange kryds, som giver mange konfliktpunkter. Vejkryds, der ligger for tæt. Krydstyper, som ikke er i henhold til generelle anbefalinger. Begrænset oversigt fra kryds. Eksempel på problematisk vejudformning i et nyt bolig- og erhvervsområde. 9
Mindre forbedringer Selv små ombygninger, som ved første øjekast kan synes simple, kan få væsentlige trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser. Det gælder eksempelvis etableringen af en ny svingbane, en vejudvidelse, nye overkørselsarealer, ændring af kørebaneafmærkning og ny signalregulering ved eksisterende vigepligtskryds, stikrydsninger og fodgængerfelter med videre. Eksempel: Ny venstresvingsbane En ny venstresvingsbane skal afhjælpe problemer med tilbagestuvning som følge af mange venstresvingende i retning mod øst. Ombygningen vil forbedre trafikafviklingen i krydset, men der er også risiko for, at bilerne i den nye venstresvingsbane kan blokere oversigten for de venstresvingende fra syd. I dette tilfælde kan en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 for eksempel være med til at forebygge ulykker som følge af: At biler i én venstresvingsbane begrænser oversigten for de venstresvingende fra modsat retning særligt ved kurvede gennemfartsforløb. At forbedret trafikafvikling medfører højere hastigheder gennem krydset. At bedre svingmuligheder potentielt flytter trafik til veje, som måske ikke er egnet til en øget trafikmængde. Eksempel på en problematisk udformning af en ny venstresvingsbane. 10
Trafiksikkerhedsprojekter Selv projekter der som udgangspunkt er tænkt og designet til at forbedre trafiksikkerheden som eksempelvis trafiksaneringer og hastighedsdæmpende tiltag kan have negative konsekvenser for trafiksikkerheden. I nogle tilfælde er det de fysiske ændringer i sig selv, der har utilsigtede virkninger, mens der i andre tilfælde kan opstå problemer som følge af en ændret trafikal adfærd på stedet. Eksempel: Trafiksanering En vej er udpeget som en strækning med ulykkeskoncentrationer i kommunens trafiksikkerhedsplan. Desuden er der meget gennemkørende trafik og høje hastigheder, som skaber utryghed for cyklister og fodgængere på langs og på tværs af vejen. Vejen skal derfor trafiksaneres. Der skal bl.a. etableres cykelstier, midterheller og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det forventes, at trafiksaneringen vil reducere gennemsnitshastigheden og antallet af gennemkørende biler. I forbindelse med trafiksikkerhedsprojekter såsom trafiksaneringer, etablering af cykelstier med videre kan en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 for eksempel være med til at forebygge: At trafik, som flyttes til andre veje og kryds i forbindelse med saneringen, kan øge antallet af trafikulykker disse steder. At et ændret køreforløb igennem forsætninger, vejindsnævringer, henover bump eller lignende medfører påkørsel af kantsten og vejudstyr. At etablering af cykelstier medfører flere krydsulykker med cyklister. Eksempel på en trafiksanering, som potentielt kan medføre trafiksikkerhedsmæssige problemer. 11
Nye funktioner i et eksisterende område Når der skal placeres en ny dagligvarebutik, et nyt butikscenter, et bolig- eller erhvervsbyggeri eller en offentlig funktion i et eksisterende område, er det sjældent det trafikale, der har hovedfokus i projektet særligt, når vejmyndigheden ikke selv er bygherre. Men selv mindre projekter kan få stor trafiksikkerhedsmæssig betydning. Eksempel: Ny dagligvarebutik En ny dagligvarebutik med 80 parkeringspladser skal etableres på en grund, der tidligere husede en trælasthandel. Den nuværende vejadgang til grunden skal nedlægges, og der etableres i stedet en ny vejadgang fra en af byens hovedfærdselsårer med separat højresvingsbane fra vest. Tilkørsel til varelevering sker henover den kommende parkeringsplads. Et tidligere stiforløb vest om grunden nedlægges, og cyklister og fodgængere henvises i stedet til de eksisterende veje. I dette tilfælde kan en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 for eksempel være med til at forebygge ulykker som følge af: At der etableres en ny vejtilslutning til en stærkt trafikeret vej. At der opstår øget trafik og ændrede kørselsmønstre i for eksempel nærliggende kryds. At der opstår et øget krydsningsbehov hos lette trafikanter på de nærliggende veje. At der prioriteres et højt antal p-pladser frem for en sikker udformning. At lastbiler med varer skal bakke ind over parkeringsarealer med videre. Eksempel på en ny butik med problematiske trafikforhold. 12
Klima- og byrumsprojekter Ved klima- og byrumsprojekter på gader, pladser, i parker og lignende ligger fokus ofte på afvanding og på de arkitektoniske og landskabelige kvaliteter på stedet. Derimod kan udformningen af de trafikale funktioner kan have lavere prioritet. Men ethvert byrum er også et trafikrum, og klima- og byrumsprojekter kan medføre, at trafikanterne bevæger sig anderledes end før. Eksempel: Ny park En parkeringsplads nær et indkøbscenter skal ombygges til en park. Gennem parken skal der etableres en kurvet stiforbindelse med tilslutning til det øvrige vej- og stinet mod syd og nord. En gennemgående allé ombygges til opholds- og legeområde, og tilslutningen mod syd drejes lidt mod øst for at give plads til vandkunst. I dette tilfælde kan en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 for eksempel være med til at forebygge ulykker som følge af: At beplantning, byrumsinventar eller andre løsninger er påkørselsfarlige eller skaber begrænset oversigt til og fra stier og veje. At lette og hårde trafikanter blandes i byrummet. At der opstår nye konflikter, der hvor stierne tilsluttes det øvrige vej- og stinet. Eksempel på en ny park, som potentielt kan skabe trafiksikkerhedsmæssige problemer. 13
Mindre, men alligevel komplekse projekter En krydsombygning, eksempelvis til rundkørsel eller til signalregulering, er et eksempel på en type projekt, der rummer en vis kompleksitet og det er på trods af, at der som regel vil være tale om en standardløsning. Årsagen kan fx være, at man blander trafikanter, eller der opstår nye konfliktpunkter. Eksempel: Ombygning af kryds Et kryds skal bygges om til en rundkørsel. Begrænsede arealforhold og vejgrenenes placering betyder, at tilfarterne ligger lidt skævt i forhold til midterøen. Desuden er der ikke plads til midterheller i vejgrenene. I dette tilfælde kan en trafiksikkerhedsrevision på trin 2 eksempelvis være med til at forebygge ulykker som følge af: At begrænsede arealer eller fysiske forhold medfører, at løsningerne udformes med uhensigtsmæssig geometri. At hastigheden gennem rundkørslen bliver høj på grund af for lidt afbøjning. At fodgængere skal krydse vejgrene uden støttepunkt. Eksempel på en problematisk udformning af en ny rundkørsel. 14
Find en trafiksikkerhedsrevisor En trafiksikkerhedsrevision skal udføres af en uddannet og uvildig trafiksikkerhedsrevisor, som ikke har været med til at udarbejde projektet eller på anden måde har været involveret i projektet. Der findes omkring 140 uddannede trafiksikkerhedsrevisorer i Danmark - både hos stat, kommuner og rådgivere. På Vejdirektoratet.dk kan du finde en oversigt over trafiksikkerhedsrevisorer i Danmark. Stor tilfredshed med trafiksikkerhedsrevision Via Trafik har sammen med TØI i Norge gennemført en evaluering af trafiksikkerhedsrevision i Danmark i 2013. En brugerundersøgelse blandt bygherrer, projekterende og trafiksikkerhedsrevisorer viste, at ca. 90% af de adspurgte bygherrer og 96% af de adspurgte projekterende mener, at trafiksikkerhedsrevision forbedrer et projekt. 79 % af bygherrerne og 89 % af de projekterende har vurderet, at revisionen har fungeret tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.. Kilde: Evaluering af trafiksikkerhedsrevision i Danmark Via Trafik og TØI, 20. juni 2013 15
Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal 1577 København V. Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk