Fodring i hvalpeperioden

Relaterede dokumenter
Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Huldstyrring økonomisk gevinst

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet Dyrlæge Børge Mundbjerg

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Pelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage

VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Huldstyring i praksis

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse

Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Hvad dør mink af? Et feltstudie

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Fodringsstrategier for diegivende søer

Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

1. hovedforløb Kvier

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Stil skarpt på poltene

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimal fodring af soen før og efter faring

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Flytningstidspunkt for drægtige tæver

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Soens produktion af råmælk og mælk

Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team

- så den kan passe 15 grise

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Viden, værdi og samspil

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Korrekt fodring af polte

SENESTE NYT OM SOFODRING

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

GOD FARING OG GODT I GANG

SEGES P/S seges.dk 1

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Erdedanskesøerblevetforstore?

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Foderkurver til diegivende søer

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Velfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Fodring af søer, gylte og polte

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Antal blandinger til fremtidens sohold

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Transkript:

Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet

Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede mælkeproduktion Være i passende huld ved fødsel Bevare ædelyst hen over fødsel og start af diegivning Opnå høj mælkeydelse Bevare sin mælkeydelse op mod 6 uger Undgå for højt vægttab i laktationen

Udgangspunkt for fodermanagement At bruge de metoder vi allerede har. Det daglige tilsyn med vurdering af ædelyst og tomgangstider Vejning dyr automatiske vægte Huldvurdering. Opgive korrekt antal dyr Foderforbrug i kcal. per dyr på farm, evt. brug af data fra individuel fodring. At bruge den viden vi allerede har. Undgå fede tæver ved fødsel. Undgå negativ energibalance i perioden omkring fødsel. Sikre tævens mælkeproduktion helt frem til 6 uger efter fødsel. Undgå kritisk afmagring af tæver

Hvad påvirker vedligehold Pas på med generelle anbefalinger, mange forhold påvirker foderforbruget. Dyrets aktivitet og huld. Temperatur, ved 1 grad koldere øges foderbehov til vedligehold med 3-4 gram (120 Kcal/100 gram) Vindpåvirkning, sluser, lukkede haller. Avl, typer, mørke typer æder lidt mere. Redekassen, størrelse og isolering. Halm over redekasser. Biovet

Tævernes foderbehov i perioden Tæven skal være i positiv energibalance fra parring og så langt ind i laktationen som muligt Til dagligt vedligehold bruger tæven ca. 215-230 kcal, svarende til 180-190 gram foder. Til sikring af bedst mulig implantation anbefales en øgning af foderstyrken på ca. 60 kcal. til ca. 275-290 kcal, svarende 230 240 gram foder, i perioden fra 22 marts til 5 april. I drægtigheden er der yderligere krav til fostertilvækst, svarende til 20 kcal dagligt Foderbehovet under drægtighed skønnes at være ca. 235 til 250 kcal. Alle værdier er ved en temperatur på 0 5 grader

Foderstyrke kcal/dag i uge nr. 10-20 450 350 300 250 Sole mink 200 Min behov 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Tævens daglige foderbehov i perioden Periode Behov i kcal Behov i gram foder (120 kcal/gram) Vinter 215-230 180-192 Implantation 275-290 230-242 Drægtighed 235-250 195-210

Tævernes vægtudvikling Mange tæver udtages til avl med en vægt omkring 1. marts har de tabt ca. 35-40 % og vejer 2200 gram. 1375 gram Ved fødsel bør vægten være 90 95% af oktober vægt Foster og fosterhinder vejer Cirka vægt 1. april Minimum rest til daglig tilvækst til fødsel 2000 gram 250 gram 1750 gram 10 gram.

Huld 2, før parring

Huld 3, slut marts

Huld 4, før fødsel

600 Lemvig fodercentral vejepanel 2014 500 300 200 100 0 15 16 17 18 19 20 21 22 2 20 35 51 91 99 159

Fodring forår lavt niveau uge 18 + 19 600 Foderstyrke forår 500 300 200 100 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal FCN

Farm med ringe mælkeydelse 2015 600 Foderstyrke forår 500 300 200 100 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 k.cal dyr k.cal sole

Farm med ringe mælkeydelse 2016 600 Foderstyrke forår 500 300 200 100 0 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 k.cal dyr k.cal sole

Tab af 1,2 hvalp pr tæve Foderstyrke forår 500 450 350 300 250 200 150 100 50 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 k.cal dyr k.cal sole

døde d28-49 Mere energi i foderet og/eller kraftigere fodring giver større hvalpe og lavere dødelighed i de sidste uger i diegivningen Sen dødelighed hanhvalpe 0,80 0,70 døde28-49 vs vægt han hvalp d28 Gns 300 tæver 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 y = -0,0097x + 2,2794 R² = 0,741 P<0,05 0,00 150,00 160,00 170,00 180,00 190,00 200,00 210,00 220,00 230,00 240,00 vægt hanhvalp d28

døde d28-49 Sen dødelighed tævehvalpe 0,80 0,70 døde28-49 vs vægt tævehvalp d28 Gns 300 tæver 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 y = -0,0112x + 2,3746 R² = 0,7551 P<0,05 0,00 150,00 160,00 170,00 180,00 190,00 200,00 210,00 220,00 vægt tævehvalp d28

Fodertildeling (kcal) i april indledende undersøgelser 12 farme uden problemer i overgang mellem mælk og foder (kontrol) 9 farme med problemer i overgang (mistet ca. ½ hvalp/tæve) (case) VIGTIGT: Dette er meget foreløbige tal der ikke er korrigeret for noget som helst.

Risikobetonet fodring april - maj For høj tilvækst under og efter implantation Generel underforsyning med energi i perioden op til fødsel Grundfodring der ligger under tævens behov og efterfodring med stor mængde til aktive dyr. Giver en fodring der i gennemsnit ser fornuftig ud Ukritisk brug af tævernes aktivitet tæt på fødsel, som indikation for foderstyrke For lavt udgangspunkt efter fødsel For sen optrapning af foderstyrke efter fødsel Lange tomgangstider om natten

Fodring i maj Daglig kontrol af den forbrugte mængde foder Kontrolvejning af foderportion Undgå energiunderskud i begyndelsen af laktationen. Undgå lange tomgangstider om natten ved at fodre stor portion ud om eftermiddagen. Vær opmærksom når der vælges strategi, optrapning med en fast procent, mængden og stigning er meget afhængig af udgangsportion. Tilsæt ikke ekstra meget vand til tævens foder. Hold et vågent øje med diarre hos tæven, tjek buret for tegn på stress hos tæven

Pas på procenterne Start 3. dag efter fødsel Daglig stigning Efter 24 dage 165 gram 3 % 306 gram 249 gram 165 gram 4 % 375 gram 285 gram 180 gram 3 % 334 gram 272 gram 180 gram 4 % 426 gram 337 gram 195 gram 3 % 372 gram 303 gram 195 gram 5 % 519 gram 407 gram Optrapning start efter 8 dage

Fra mælk til foder En periode hvor der er meget vigtig for det endelig resultat Tævernes mælkeproduktion sidst i dieperioden er vigtig Stor variation i hvalpe dødelighed fra år til år og imellem farme, (2 8%) Mistet tilvækst i denne periode (længdevækst) Vi ved at tilgang til foder og vand har stor betydning Kuldstørrelse og opdeling af kuld Er genetik af betydning for evnen til at lære at drikke? Diarre Data for dødelighed, tilvækst og foderforbrug til at prioriterer mellem tiltag

Farm med diarre hos hvalpe i maj samt lav oktober vægt 600 Foderstyrke forår Foderstyrke juni 2000 500 1800 1600 300 1 1200 200 1000 100 800 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 600 k.cal dyr k.cal. fc 23 24 25 26 27 k.cal dyr k.cal fc

Farm med god reproduktion og høj oktober vægt 800 Foderstyrke forår 2200 Foderstyrke juni 700 2000 600 1800 500 1600 1 300 1200 1000 200 800 100 600 0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 23 24 25 26 27 k.cal dyr k.cal fc k.cal dyr k.cal fc

Foderforbrug i juni 2 Foderstyrke juni 2000 Foderstyrke juni 2200 1800 2000 1800 1600 1600 1 1 1200 1200 1000 1000 800 800 600 600 23 24 25 26 27 k.cal dyr k.cal FCN 23 24 25 26 27 k.cal dyr k.cal FCN

Foderoptagelse omkring udsætning/fravænning 2000 Foderstyrke juni 2000 Foderstyrke juni 1800 1800 1600 1600 1 1 1200 1200 1000 1000 800 800 600 600 23 24 25 26 27 23 24 25 26 27 Dyrlæge k.cal dyr Børge Mundbjerg, k.cal fc BIOVET k.cal dyr k.cal fc

0,00 200,00,00 600,00 800,00 1.000,00 1.200,00 10-04-2015 16-04-2015 17-04-2015 18-04-2015 19-04-2015 20-04-2015 21-04-2015 22-04-2015 23-04-2015 24-04-2015 25-04-2015 26-04-2015 27-04-2015 28-04-2015 29-04-2015 30-04-2015 01-05-2015 02-05-2015 03-05-2015 04-05-2015 05-05-2015 06-05-2015 07-05-2015 08-05-2015 09-05-2015 10-05-2015 11-05-2015 12-05-2015 13-05-2015 14-05-2015 15-05-2015 16-05-2015 17-05-2015 18-05-2015 19-05-2015 20-05-2015 21-05-2015 22-05-2015 23-05-2015 24-05-2015 25-05-2015 26-05-2015 27-05-2015 28-05-2015 29-05-2015 30-05-2015 31-05-2015 01-06-2015 02-06-2015 03-06-2015 04-06-2015 05-06-2015 06-06-2015 07-06-2015 08-06-2015 09-06-2015 10-06-2015 11-06-2015 12-06-2015 13-06-2015 14-06-2015 15-06-2015 Gram Dato Gennemsnitsfodermængde på dato i gram Tot al

Gram 1200 Fodermængde i gram pr. diegivnings dag 1000 800 600 Total 200 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 Total 15 15 16 17 18 19 20 20 22 24 26 28 30 32 34 36 37 38 39 41 42 43 44 45 45 46 46 46 47 48 48 47 46 44 41 38 35 34 34 35 37 38 40 42 45 48 51 55 59 63 64 67 71 70 72 77 70 98 Digegivningsdag

Forskellige løsninger Der er fremstillet flere forskellige løsninger til at give vand i redekassen

Hvis man skal være lidt gammeldags Der er stadig en del avlere der syntes hvalpegynger fungere godt

Vigtigst Først skal man sikre at den er max. vand i foderet, da det også øger tilgængeligheden af foder. Rør vand i, lad foderet stå i vognen i en halv time og rør mere vand i hvis det kan trække mere. Hyppig udfodring (3 4 x dgl.) særligt ved tørt, blæsende og varmt vejr

Fodring juni og vækst høj niveau 2 2200 Foderstyrke juni 500 Foderstyrke vækst periode 2000 450 1800 1600 350 1 1200 300 1000 250 800 200 600 23 24 25 26 27 k.cal dyr k.cal FCN 150 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 k.cal dyr k.cal FCN

Fodring juni og vækst Lavt niveau 2000 Foderstyrke juni 500 Foderstyrke vækst periode 1800 450 1600 1 350 1200 300 1000 250 800 600 200 23 24 25 26 27 k.cal dyr k.cal FCN 150 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 k.cal dyr k.cal FCN

Fodring i juni/juli Hyppig fodring til hvalpe, særligt i tørt og varm vejr. Max vand i foder til hvalpene Evt. ekstra vand ved reden til hvalpene Kontrol løbene over hele døgnet af foderets tilgængeliglighed for hvalpene. Fodring af tæven på buret, hun skal fodres først ellers æder hun hvalpenes foder på redekassen. Fokus på foderrytme og tilgængelighed til foder i perioden omkring fravænning/udsætning og vaccination. Fokus på diarre hos hvalpe Daglig kontrol af forbrug af kcal på farmen, skal stige jævnt over hele perioden.