Integrationen af indvandrere over generationer foregår overraskende langsom. En stærk social arv og herunder betydningen af den etniske kapital er en afgørende forklaring. Integrationstiltagene over for nytilkomne indvandrere har dermed stor betydning også for integrationen af de kommende generationer af indvandrere. Forskningschef Hans Hummelgaard Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) og Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) Indledning Det er veldokumenteret, at 1. generationsindvandrerne fra mindre udviklede lande har et lavt uddannelsesniveau og er dårligt integreret på det danske arbejdsmarked. Et af de helt væsentlige spørgsmål for integrationsprocessen er, om deres børn er i stand til at bryde denne negative sociale arv. Ved social arv forstås her overførslen af human kapital fra forældre- til børnegenerationen. Dette er bedst kendt fra uddannelsesområdet. Når unge i almindelighed står over for valget mellem at påbegynde eller ikke at påbegynde en uddannelse efter grundskolen, spiller forældrebaggrunden en stor rolle, jf. Ekspertgruppen om Social Arv (1999). De efterhånden få, der ikke på noget tidspunkt går i gang med en uddannelse efter grundskolen, er generelt kendetegnet ved at have forældre med ringe indkomst og uddannelse, jf. Birch Andreasen et al. (1997). Valg af uddannelsesretning er også i høj grad bestemt af forældrenes uddannelsesbaggrund. Således vælger unge med forældre, der har en videregående uddannelse, i højere grad selv en videregående uddannelse sammenlignet med unge, hvis forældre har en erhvervsfaglig uddannelse. På den måde er socialt betingede uddannelsesvalg med til at reproducere den sociale lagdeling i samfundet og dermed bremse for social mobilitet mellem generationer. Den sociale baggrund alene forklarer dog langtfra, at nogle får en uddannelse, og andre ikke gør. Teoretisk er der flere grunde til at forvente, at den sociale arv er mindre og dermed den sociale mobilitet højere for indvandrernes børn og efterfølgende generationer, hvorved forskellene til den indfødte befolkning ret hurtigt skulle blive udvisket, jf. Borjas (1992, 1995). Empirisk forskning for USA peger imidlertid på, at denne integrationsproces foregår overraskende langsom, og at forskelle i uddannelse, indkomst, arbejdsmarkedstilknytning mv. kan bestå igennem generationer. Det samme synes at gælde for Danmark, jf. Hummelgaard et al. (2002). For indvandrere kan den sociale arv manifestere sig via tre kanaler: direkte fra egne forældre, fra den etniske gruppe (etnisk kapital) eller fra nærmiljøet i opvækstfasen. I artiklen er der fokus på etnisk kapital til forklaring af, at integrationsprocessen over generationer foregår langsom. Den internationale anvendelse af begrebet præsenteres, ligesom danske forskningsresultater omtales. Etnisk kapital For at forklare, hvorfor forskelle i uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning mellem indvandrere og indfødte består igennem generationer, definerer Borjas (1992) begrebet etnisk kapital, der giver anledning til etnisk arv. Betragtningen er, at akkumulationen af human kapital hos børnegenerationen af 11
indvandrere kan påvirkes af en ekstern effekt i form af den gennemsnitlige human kapital for den etniske gruppe. Den eksterne effekt af etnisk kapital opstår ved, at gruppens handlinger, holdninger mv. påvirker den enkelte i gruppen ved siden af påvirkningen fra egne forældre.»kvaliteten«af det etniske miljø i form af det gennemsnitlige uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning mv. antages således at have en selvstændig betydning for, i hvor høj grad børnene får en erhvervskompetencegivende uddannelse og bliver integreret på arbejdsmarkedet. Som Borjas (1999) udtrykker det, er etnisk kapital ligesom en magnet, der gør det sværere for børnene at afvige fra gruppens norm. På grund af de kulturelle og sociale bånd, der eksisterer inden for mange grupper af etniske minoriteter, kan effekten tænkes at være betydelig. Og hvis effekten af den etniske kapital er tilstrækkelig stor, kan forskelle mellem henholdsvis forskellige indvandrergrupper samt mellem indvandrere og den indfødte befolkning bestå over generationer. Der er tradition for at inddrage etnisk kapital i såvel den økonomiske som den sociologiske litteratur. I forhold til sociologien kan etnisk kapital betragtes som en speciel type af social kapital. Coleman (1988) argumenterer, at den kultur, et individ vokser op i, eller social kapital, kan betragtes som en fælles human kapital for gruppen. Social kapital antages at påvirke de økonomiske og sociale muligheder for de enkelte medlemmer af gruppen. Fra den økonomiske litteratur kendes tankegangen fra»new growth theory«, og en central pointe i Lucas (1988, p. 19) er:»i will emphasize again and again: that human capital accumulation is a social activity, involving groups of people in a way that has no counterpart in the accumulation of physical capital«. I vækstteorien inddrages human kapital eksternalitets tankegangen bl.a. til at forklare, at forskelle mellem lande kan bestå. I Colemann (1988, p. 110) angives en case, der kan anvendes til at illustrere betydningen af etnisk kapital. I et offentlig skoledistrikt i USA skulle lærebøgerne købes af børnenes forældre. Skolemyndighederne undrede sig over, at et antal assiatiske familier købte to eksemplarer af hver bog. Det viste sig, at det andet eksemplar blev købt for, at moderen kunne læse den med henblik på at hjælpe børnene til at klare sig godt i skolen. Det er et eksempel, hvor forældrenes human kapital er lav i hvert fald målt på traditionel vis ved antal års uddannelse. Men den sociale kapital, der er til rådighed i disse familier, er ekstrem høj. Idet denne prioritering af børnenes skolegang udspringer af normer mv. i den etniske gruppe, er der tale om etnisk kapital. Den empiriske undersøgelse for USA, der refereres i Borjas (1992) viser, at den etniske kapital og familiebaggrunden har lige stor betydning for uddannelsesniveauet for den næste generation. Resultaterne peger videre på, at etnisk kapital betyder mere end familiebaggrunden med hensyn til, hvordan det går de unge på arbejdsmarkedet. Etniske kapital har betydning for såvel anden som tredje generationsindvandrere, om end betydningen synes at være aftagende. Introduktionen af etniske kapital har en vigtig policy implikation. Politiske tiltag, som påvirker den uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige situation for nuværende generationer af indvandrere, må også forventes at have stor betydning for kommende generationer. Etnisk kapital og nærmiljø Det er en nærliggende tanke, at effekten af etniske kapital vil være størst for de indvandrere, der bor koncentreret i udsatte boligområder (ghettoer). Borjas (1999) argumenterer, at boligområdet kan betragtes som en form for social kapital, der påvirker adfærden for alle personer, der bor her. Dette fører til et centralt spørgsmål: Er det boligområdets etnicitet, der har indflydelse på den sociale arv, eller er det boligområdets socioøkonomiske status? Normalt er de udsatte boligområder såvel internationalt som i Danmark således karakteriseret ved, at der både bor mange indvandrere og mange mennesker med en lav socioøkonomisk status i form af lav uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst mv., jf. Hummelgaard et al. (1997). Indvandrerbørn kan således tænkes at klare sig dårligt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet alene fordi, de er vokset op i et boligområde, hvor beboerne uanset etnicitet har lav uddannelse, høj ledighed mv. I så fald vil etnisk kapital ikke have en selvstændig betydning men derimod nærmiljøet. Har indvandrerne derimod overvejende kontakt med landsmænd eller andre indvandrere i boligområdet kan etnisk kapital fortsat have en selvstændig betydning i stedet for eller ved siden af nærmiljøet. 12
Borjas (1995) når på baggrund af empiriske undersøgelser for USA frem til, at på den ene side synes de socioøkonomiske forhold at være afgørende frem for etnicitet. Men på den anden side synes etnisk kapital at have en betydelig indflydelse, når den pågældende etniske gruppe er overrepræsenteret i boligområdet. I praksis bor en stor del af indvandrerne i såvel USA som i Danmark i boligområder, hvor de er overrepræsenteret. Dette er i tråd med Lundberg og Startz (1998, p. 299):»The importance of race as a determinant of economic success independent of socioeconomic background measures has been extensively documented over the past few decades«. Hvorvidt det at vokse op i et udsat boligområde som sådan har en stor eller lille selvstændig betydning for indvandrernes uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning mv. er uafklaret i den internationale (især amerikanske) litteratur, og der findes for Danmark kun ringe viden om spørgsmålet, jf. en oversigt over den eksisterende viden i Hedetoft et al. (2002) og Heinesen (2002). Den overvejende del af den empiriske forskning peger på, at der er en negativ betydning, men størrelsen heraf kan være beskeden, når der tages højde for forskellige metodiske problemer ved beregningen heraf, jf. mere herom i næste afsnit. De foreliggende (udenlandske) forskningsresultater vedrører helt overvejende spørgsmålet om betydningen af at vokse op i et udsat boligområde/ghetto med en høj koncentration af indvandrere. Der siges sjældent noget om, hvorvidt det er den koncentrerede bosætning af indvandrere eller de sociale problemer i boligområdet, der har betydning. En dansk undersøgelse I Hummelgaard et al. (2002) og Rosholm et al. (2002) analyseres betydningen af den sociale arv for, at efterkommerne får en uddannelse og efterfølgende bliver integreret på arbejdsmarkedet. Analyserne gennemføres ved at se på en række baggrundsforhold, som belyser de forskellige komponenter, der har betydning for den sociale arv: forældrenes uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige forhold den etniske gruppes gennemsnitlige uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsmæssige placering (etnisk kapital).»naboeffekter«fra boligmiljøet i barndommen. Empirisk er det forbundet med store metodiske problemer at beregne den isolerede betydning af de enkelte faktorer. Bl.a. er det næppe tilfældigt, hvem der kommer til at bo i de udsatte boligområder/ ghettoer, hvorved der kan opstå såkaldte selektionsproblemer. Derved menes, at beboerne i et givet boligområde kan have særlige (ikke målbare) præferencer, holdninger, adfærd mv., som fejlagtigt kan blive tilskrevet nærmiljøet, hvis ikke der i de statistiske analyser tages højde for det på den rigtige måde. Eksempelvis kan et lavt uddannelsesniveau blandt unge i de udsatte boligområder måske tilskrives manglende støtte hjemmefra snarere end nærmiljøet. Det er derfor vanskeligt i empiriske undersøgelser at få et fast svar på den relative betydning af de enkelte faktorer. Datagrundlaget for den danske undersøgelse består af AKF s individbaserede forløbsregistre for henholdsvis 10% af befolkningen samt for alle indvandrere og efterkommere (sidstnævnte er født i Danmark), baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks registre. Efterkommernes vej gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet følges. Der er kun medtaget efterkommere, hvis forældre kommer fra mindre udviklede lande, da de har klart de største integrationsproblemer i forhold til uddannelse og arbejde. Det er for såvel danske unge som for efterkommerne muligt at knytte oplysninger om de unge sammen med oplysninger om forældrene. Dette giver internationalt set gode muligheder for at analysere, hvordan de unges adfærd i uddannelsessystemet og deres senere karriere på arbejdsmarkedet påvirkes af deres opvækstvilkår. Til at belyse betydningen af den sociale arv fra forældrene er inddraget oplysninger om uddannelseslængde, erhvervserfaring og bruttoindkomst og opholdstid i Danmark. Opholdstiden er inddraget som indikator på, hvor godt forældrene kan formodes at kende det danske uddannelsessystem, arbejdsmarkedet mv. Til inddragelse af etnisk kapital benyttes gennemsnittet for uddannelseslængde, erhvervserfaring, bruttoindkomst og opholdstid for alle voksne førstegenerationsindvandrere fra det pågældende land, ligesom etnisk tilhørsforhold (nationalitet) inddrages til at indfange bl.a det forhold, at nogle nationaliteter kan have større tradition for at hjælpe børnene end andre, jf. det tidligere eksempel af Coleman. Til at belyse betydningen af nærmiljøet er bl.a. tilknyttet oplysninger om, hvorvidt 13
forældrene har boet i ét af de mest udsatte boligområder i Danmark med en høj koncentration af indvandrere som fx Vollsmose og Mjølnerparken, jf. Hummelgaard et al. (1997) for en uddybning af afgrænsningen af boligområderne. Uddannelse Analyserne viser, at forældrebaggrund har en stor betydning for, om unge i almindelighed tager en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dette gælder særlig kraftigt for en videregående uddannelse. Øges danske forældres uddannelsesniveau med en tiendedel, øges sandsynligheden med godt 10% for, at deres børn får en lang videregående uddannelse. Effekten af forældrenes uddannelse bliver mindre, jo lavere uddannelsesniveau, der er tale om. En forøgelse af forældrenes uddannelsesniveau med 10% øger således kun sandsynligheden for at påbegynde eller afslutte en faglig uddannelse med 1,1 og 0,7% for henholdsvis unge danske mænd og kvinder. Specielt for de videregående uddannelser er den isolerede effekt af forældrenes uddannelse langt større for danske unge end for efterkommerne. En stigning i forældrenes uddannelse med 10% betyder fx, at sandsynligheden for, at danske kvinder tager en lang videregående uddannelse øges med godt 10%, mens det tilsvarende tal for efterkommerne kun er knap 3%. Det betyder, at efterkommerne i højere grad afviger uddannelsesmæssigt fra deres forældre, end danske unge. Men samtidig spiller den etniske arv udløst af etnisk kapital imidlertid en stor rolle for de unge, især for mandlige efterkommere. Da uddannelsesniveauet for forældregenerationen fra mindre udviklede lande generelt er betydelig lavere end for danskere, bliver den etniske kapital derved en væsentlig bremse for, at efterkommerne opnår samme uddannelsesniveau som danske unge. Der er ikke fundet hverken store eller entydige effekter af opvækstmiljøet, hvorfor resultaterne herom ikke omtales nærmere. Alt i alt peger resultaterne om uddannelse bl.a. meget klart på nødvendigheden af at understøtte de unge efterkommere med at bryde de negative sider af den sociale og etniske arv. En mulighed er at styrke den personlige vejledning i skolesystemet af efterkommerne i forhold til valg af uddannelse, da mange forældre sandsynligvis har meget mindre indsigt i det danske uddannelsessystem og betydningen heraf end danske unges forældre. Særlig mange efterkommere afbryder en uddannelse, hvorfor der også er behov for en forbedret vejledning over for de unge i selve uddannelsessystemet. Arbejdsmarkedstilknytningen Med hensyn til ventetiden for at få det første job er betydning af egne forældres placering på arbejdsmarkedet lille, og mindre for efterkommerne end for danske unge. Igen er etnisk kapital, dvs. den etniske gruppes gennemsnitlige uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige placering af en vis betydning. Der er en klar tendens i retning af, at den sociale arv får meget mindre betydning, når de unge først er kommet ind på arbejdsmarkedet. Dette gælder både danske unge og unge efterkommere. Den største betydning af den sociale arv i relation til arbejdsmarkedet synes at være indirekte via betydningen for uddannelsesvalget. Politikimplikationer af etnisk kapital En væsentlig politikimplikation af inddragelse af etnisk kapital er, at perspektivet i den generelle politiske målsætning og tiltag om at styrke integrationen på arbejdsmarkedet for førstegenerationsindvandrerne rækker langt ud over denne generations egen integration: Førstegenerationsindvandrerne er forældregenerationen for efterkommerne, og efterkommernes succes i uddannelsessystem og arbejdsmarked er meget afhængig af, hvordan det er gået forældregenerationen, både i den enkelte familie og i den etniske gruppe, som efterkommeren tilhører. Integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet sker således ikke automatisk over generationer. Litteratur Birch Andreasen, L.; T.P. Jensen, K.H. Larsen, K.B. Mogensen, M. Bøg, A. Jensen og M.B. Nielsen, 1997, Unge uden uddannelse, AKF Forlaget. Borjas, G.J., 1992,»Ethnic Capital and Intergenerational Mobility«, Quarterly Journal of Economics, vol. 107(1), pp. 123-150. Borjas, G. J., 1995,»Ethnicity, Neighborhoods, and Human Capital Externalities«, American Economic Review, vol. 85, pp. 365-390. 14
Borjas, George J., 1999, Heavens Door, Princeton University Press Coleman, James S., 1988,»Social Capital in the Creation of Human Capital«, American Journal of Sociology, Volume 94., 95-120. Ekspertgruppen om Social Arv, 1999, Social arv b en oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden. Socialforskningsinstituttet. Rapport 99:9. Hedetoft, Ulf, Hans Hummelgaard, Garbi Schmidt, Ruth Emerek, Kirsten Just Jeppesen og Søren Winter, 2002, Integrationsforskningen i Danmark 1980-2002, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Heinesen, Eskil, 2002, Effekter af boligmæssig segregering. Arbejdspapir. Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID). Hummelgaard, Hans, Brian Krogh Graversen, Dorte Lemmich og Jørgen Blæsdahl Nielsen, 1997, Udsatte boligområder i Danmark, AKF Forlaget. Hummelgaard, Hans, Leif Husted, Helena Skyt Nielsen, Michael Rosholm og Nina Smith, 2002, Uddannelse og arbejde for andengenerationsindvandrere, AKF Forlaget. Lundberg, Shelly og Richard Startz, 1998,»On the Persistence of Racial Inequality«, Journal of Labor Economics, Volume 16, Issue 2, 292-323. Lucas, Robert E., 1988,»On the Mechanics of Economic Development«, Journal of Monetary Economic, 22, 3-42. Rosholm, Michael, Leif Husted og Helena Skyt Nielsen, 2002,»Integration over generationer? Andengenerationsindvandrernes uddannelse«, Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 140, nr. 1, 35-58. 15