41 I. I( La Møde i KKR Hovedstaden den o 3 Dagsordenens punkt 3,3, KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstadsregionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark, den højtuddannede internationale arbejdskraft bosætter sig i regionen, og størstedelen af den virksomhedsrettede forskning såvel som grundforskning sker i regionen. Alligevel oplever hovedstadsregionen i stigende grad udfordtinger med at skabe vækst og produktivitet i forhold til de regioner, som hovedstadsregionen normalt sammenlignes med Væksten i hovedstadsområdet (1(øbenhavn /Malmø) var i 2010-2012 lavere end i konkurrerende metropoler som Stockholm, Berlin og Hamborg. 6 Figur 1 - Vækst og beskæftigelse 2010-2012 Den 8. januar 2013 Jnr 00 Sagsid Ref JPL@kl.dk Dir 43 68 76 53 Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden 5 4 3 2 1 0 u Ur 1/6 BNP vækst (%) Vækst i beskæftigelse (%) 1 Stockholm Kobenhavn - Hamborg Miinchen Malmo Berlin Kilde: "Global MetroMonitor 2012: Slowdown, recovery, and interdependence" (Washington; Brookings Institution, 2012)
Overordnet set ligger vækstraterne, produktiviteten og udyiklingen i BNP i hovedstadsregionen således under konkurrerende regioner i Euxopa. Dette har betydet tab af arbejdspladser og stigende arbejdsløshed bla. blandt unge og nyuddannede akademikere Der er derfor behov for at ruste regionen så den står stærkere i den globale konkurrence og kan udvikle sig til en metropol med høj vækst og beskæffigelse. Det er en vanskelig opgave for hovedstadens kommuner, regioner og øvrige aktører at øge væksten og skabe arbejdspladser hver for sig. Det må ske gennem en fokuseret vækstdagsorden, hvor de mange aktørers indsatser koordineres, målrettes og udvikles til gavn for hele den funktionelle region med 3,8 mio. indbyggere (Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne). En fokuseret vækstdagsorden vil bla. kunne bidrage til at fastholde og udbygge mulighederne for at tiltrække investeringer, turister og talent og optimere investerings- og eksportfremme til gavn for væksten i regionen. Mange aktører og indsatser på erhvervsområdet Hovedstadsregionen er i dag inget af mange aktører på erhvervsområdet, som hver især løfrer opgaverne godt på deres felt. Aktørerne har mange ressourcer til deres rådighed for arbejdet og der leveres væsentlige resultater. Hver af de større organisationer udarbejder egne strategier og fokusornråder, som enkeltvis bidrager til væksten i regionen, men indsatseme er ikke baseret på en fælles forståelse for og tilgang til regionens udforchinger. OECDs Copenhagen Review (2009) viser, at det er muligt at opnå en fælles baggrundsforståelse af regionens udfordfinger. Rapportens fire centrale anbefalinger for en samlet strategisk vision for hovedstadsområdet, er, at der fokuseres på: I. at øge udbuddet af kompetencer, 2. at fremme innovation og forskning, 3. at opgradere infrastrukturen og udbuddet af boliger samt sikre et bedre miljø og 4. at styrke de politiske styringsmekanismer i forhold til implementering af økonomisk udvikling. Disse fire anbefalinger har i vid udstrækning dannet grundlag for både regionale, kommunale og andre organisationernes strategier. Men i forhold til retning og udførelse, er der ikke en samlet strategi og dermed sammenhæng mellem indsatserne: Regionellie finansierer via udvildingsmidlerne (delvist fmansieret af kommunerne) og EU's regional og socialfond en stor del af aktiviteterne, bl.a. basisfinansiering af 14</ondedid Copenhagen og Copenhagen Capacity. Udover Virksil -orums erhvervsudviklingsstrategi, er regionen ansvarlig for den regionale udviklingiplan. På baggrund af erhvervsudviklingsstrategien faciliterer Vækstforum Hovedstaden et bredt samarbejde regionalt og internationalt og understøtter udyiklingsinitiativer. 2
KOMMullellle har en række myndighedsopgaver, som tilsammen danner de lokale rammevilkår for exhvervsudvikling. Heriblandt byggesagsbehandling, miljøgodkendelser, fysisk planlægning, sparring til iværksættere og virksomheder samt beskæftigelsesindsatsen. Heller ikke her er der nødvendigvis overensstemmelse mellem indsatsområderne. Kommunerne driver desuden i fællesskab Væksthus Hovedstadsregionen, som også har egne fokusområder. Der er desuden en række organisationer, dels regionale, dels statslige, som har ansvar for konkrete delområder. Eksempelvis løser Copenhagen Capacity og Invest in Denmark samme typer opgaver, og er delvist i konkurrence med hinanden. Øresundskomiteen har udarbejdet sin egen ØRUS, som forsøger samle trådene fra Region Skåne og de danske regioners strategier. Der er desuden fra statshk side taget initiativ til, at der i samspil med de relevante parter udarbejdes en hovedstadsstrategi som skal kunne bidrage til at forbedre rammerne for beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne i regionen til gavn for udviklingen i hele landet. Foruden de ovenstående overordnede aktører, findes der en lang række andre aktører og initiativer, som også er en del af det tilgængelige erhvervsfremmesystem, og som understøtter iværksætteren og erhvervsudvildingen i hovedstadsområdet. Eksempelvis Kobenhavns Lufthavn, som er en helt central konkurrenceparameter og er med til at gøre regionen til internationalt knudepunkt. Dertil kommer en lang række private aktører fx Mærsk, Novo Nordisk, Carlsberg, Lundbeck mv. som er med til at præge regionen. Der er også gode eksempler på samarbejde mellem aktørerne, der har ført til konkret handling. Letbanesamarbejdet ved Ring 3 et eksempel på, at mange forskellige aktører evner at gå sammen og udvikle og vitkeliggøre projekter på tværs af organisationer. Og bl.a. Vækstforum støtter i øjeblikket projekter som øger samarbejde fx Talent Bridge og Copenhagen Cleantech Cluster mv. Der er således igangsat en række indsatser og initiativer og der er afsat midler til at øge væksten og skabe arbejdspladser i regionen. Der er også eksempler på koordinering og samarbejde på tværs af indsatserne, men der eksisterer ikke en fælles strategi, som kan sikre en fokuseret anvendelse af ressourcerne. Erfaringer fra andre lande Erfaringerne fra bl.a. Stockholm viser, at man med fordel kan samarbejde om tiltrækning af investeringer, erhvervsservice, internationalisering (bl.a. internadonal borgerservice) og international markedsføring. Aktørerne i Stockholm Business Alliance betaler et tilskud til organisationen for varetagelse af en række koordinerende indsatsområder. Til illustration sammenholdes nedenfor de opgaver der ligger under den samlende organisation Stockholm Business Alliance med opgavevaretagelsen som den i dag ser ud i hovedstadsregionen (bemærk - ikke den funktionelle store hovedstadsregion). 3
Generel information til iværksættere (a la "hvad kræves der for at starte en cafe") Forbeche kommunal service til virksomheder Overvåge vækstvilkår i regionen, analyser af konjunkturudvikling og konkurrencekraft "Stockholmskonjukturen" Turistinformation, visitstockholm.com Udvikling af event og oplevelsesbrand, Stockholm Event Network Udyikler konferencer og kongresser samt fokus på krydstogter Forbedre generelle rammevilkår for erhvervsliv (alt fra almene forudsætninger som trafik, parkering, renholdelse, til mere branchespecifikke spørgsmål om eks. uddannelse, regler og markedsføring. Tabel 1- Opgaver i Stockholm Business Alliance / hovedstadsregionen Opgaver i Stockholm Business Alliance Ansvarlige parter i hovedstadsregionen (primær finansiering) Investeringsfrernme, international Copenhagen Capacity (Region markedsføring under navnet Capital of Scandinavia (i samarbejde Invest in Denmark (Staten) Hovedstaden/Væktforum) med medlemskommunerne) Enkeltkommuner og klynger af kommuner SPI-projekt under CopCap (deltagerfinansiering, Vækstforum) Enkeltkommuner Tværkommunale samarbejder som f.eks. IværksætterKontaktpunktet Væksthuset Erhvervsstyrelsen, startvækst.dk Vækstforum, har udgivet en publikation i 2012 Wonderful Copenhagen (Region Hovedstaden/Væktforum) VisitDenmark (staten) Visitnordsjælland (nordsjællandske kommuner) Enkeltkonamuners eget turistkontor WoCo Enkeltkommuner, klynger af kommuner Vækstforum medfinansierer Tilsvarende opgaver løses i WoCo. Enkeltkommuner Statslige aftaler Konkrete projekter som Global Connected (fremme prioriterede flyruter) RUP ØRUS Visionen om en fælles fokuseret vækstdagsorden Det er vigtigt, at hovedstadsregionen de kornmende år bliver en vækstmetropol og -motor, som i konkurrence med andre regioner i Europa, formår at skabe vækst og nye attraktive arbejdspladser. KKR Hovedstaden opfordter derfor til en dialog om, hvordan der kan skabes en organisatorisk rarnme, som samler alle aktører i den funktionelle region, såvel konmiunale, regionale, statslige som foreninger og private om en fælles 4
fokuseret vækstdagsorden. En fokuseret vækstdagsorden, som kan sikre, at de ressourcer der samlet set anvendes på området i dag, anvendes fokuseret med størst mulig effekt og dermed størst gavn for regionen. En organisatorisk ramme som skal formå at samle de mange aktører om den fælles opgave at skabe vækst i regionen bl.a. ved at bruge de mange aktørers forskelligheder som en styrke i arbejdet. En organisatorisk ramme, der er fælles accepteret og anerkendt blandt alle aktørerne og kan sikre bredt ejerskab til de initiativer, der igangsættes og kan sande indsatserne på området under samme navn (brand). Set i lyset af de mange aktører der er på otnrådet i dag, er det afgørende, at der ikke etableres endnu en organisadon, men at der tages afsæt i en af de mange eksisterende organisationer. øresundskomiteen kunne være et udgangspunkt for etablering af en organisatorisk ramme for den fokuserede vækstdagsorden. øresundskomiteen har i dag ikke midler og sekretariat til at løfte opgaven. Det vil således kræve nytænkning af organisationen og dens opgaver, men øresundskomiteen har til gengæld den styrke, at mange af de centrale aktører allerede er forankret i organisationen. Det vil være en forudsætning, at organisationen løbende videreudvildes og kan udvides med nye aktører og indsatsområder. Der vil også være behov for et internationalt perspektiv i arbejdet, herunder ikke mindst fokus på EU. En fælles organisation vil også kunne understøtte en styrket rolle for kommunerne og samarbejdet i forhold til erhvervsudviklingen Erhvervsudviklingen er drivkraften for byudvikling, bosætning, beskæftigelse og uddannelse og er en driver for at udvikle sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtige byer. Mange af kommunernes by- og erhvervsområder hænger i høj grad sammen og er på mange måder afhængige af hinandens udvikling. Virksomhederne har ikke opmærksomhed på kommunegrænserne, og mange arbejdstagere pendler hver dag på tværs af kommunegrænserne i et stod sammenhængende arbejdsmarked. Derfor er der behov for at understøtteøget samarbejde om erhvewsudviklingen mellem kommunerne yderligere. En fælles organisatorisk ramme vil også kunne være at skabe et strategisk satnarbejde om erhvervsservice, vækst og erhvervsudvikling i kommunerne og i regionen, og at sætte kommunernes rolle som driver for vækst igennem erhvervsservice og erhvervsudvikling tydeligere på dagsordenen. Samarbejdet kan også omfatte en fælles indsats i forhold til EU. Det kan overvejes, at udbygge Region Hovedstaden, DTU og KU's eksisterende EU-kontor for at styrke hovedstadsregionens adgang til EU-midler til små og mellemstore virksomheder. Videre proces Det foreslås, at der nedsættes en bredt sammensat arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til etablering af en organisation samt oplæg til 5
vision, strategi og mål for organisationen. Oplægget skal bl.a. indeholde en oversigt over hvilke indsatsområder, der kan løftes i en samlet organisation, en beskrivelse af hvordan inddragelse af de andre aktører i den funktionelle region siltres og hvordan et internationalt perspektiv indgår. 6
Møde 1 KKR Hovedstaden den%-.2o/3 Dagsordenens punkt? I I( 1. `Zlit KKR HOVEDSTADEN KKR Hovedstadens indspil til samarbejdsområder for kommende vækstpartnerskabsaftaler I den nuværende politiske situation med pres på dansk økonomi og konkurrenceevne har kommunerne som "vækstmotorer" regeringens store politiske bevågenhed. Regeringen har i forbindelse med "fly erhvervs- ogveekstpolitik" nedsat 7 vækstteams med virksomheds-repræsentanter i førersædet, der har til at opgave at komme med anbefalinger på flg. områder: 1) Det Blå Danmark, 2) sundheds- og velfærdsområdet, 3) vand, 4) bio og andre miljøløsninger, 5) kreative erhverv, 6) energi- og klimaområdet og 7) turismefremme. Alle områder som kommunerne har indflydelse på eller arbejder med. Den 24. januar 2013 Jnr 0 0 Sagsid Ref JPL@kl.dk Dir 43 68 76 53 Albertslund Kommune Nordmarks Alle Erhvervs- og Vækstministeriet efterlyser konkrete indspil fra kommunerne i vækstpartnerskabsaftalerne på samarbejdsområder mellem de regionale vækstfora og kommunerne, hvor der er et erhvervsudviklingspotentiale, som kan danne grundlag for politiske initiativer og -formulering fremover: Fx klimatilpasning og energi, tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, turismefremme og sammenhæng i uddannelsessystemet. 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden Partnerskabsaftalen for 2013 skal være fokuseret målrettet på de områder, hvor hovedstadsregionen kan have gavn af et tæt samspil med staten for at skabe grundlag for yderligere vækst. Der er i KKR Hovedstaden aftalt følgende procesplan med KL: KKR Hovedstaden godkender på møde den 4. februar 2013 det udarbejdede indspil til vækstpartnerskabsaftalerne De kommunale indspil sættes på dagsordenen ved møde i Vækstforum Hovedstaden i det tidlige forår 2013 Udkast til vækstpartnerskabsaftaler forventes klar i foråret 2013 Politiske drøftelser mellem Vækstforum for Region Hovedstaden og Erhvervs- og vækstministeren forventes at ligge i juni 2013. 1
Generelt Hovedstadsregionen er Danmark vækstmotor. Regionen tiltrækker en stor andel af udenlandske investeringer, international arbejdskraft og turister. Regionen har et særligt grundlag for virksomhedsrettet forskning og grundforskning, med mange af Danmarks førende universiteter, forskerparker og øvrige uddannelsesinstitutioner. Hovedstadsregionens rolle som Danmarks vækstmotor understøtter den økonomiske udvikling i hele landet. Set i det lys er det væsentligt, at de økonomiske rammevilkår for hovedstadsregionen rummer mulighederne for og skaber incitament til udvikling og vækst i hovedstadsregionen til gavn for hele landet. Der lægges fra regeringens side op til en dreiftelse af, hvilke samarbejdsområder kommunerne særligt vil fremhæve som centrale for at fastholde og styrke vækst og udvikling. Der er i oplægget taget udgangspunkt i nogle af de styrkepositioner Region Hovedstaden har (1dynger, demografi mv.) og større fælles kommunale projekter, som kan være med til at understotte vækst og innovationsdagsordnen (fx klimastrategien). Kommunerne vil gerne spille en aktiv rolle i udmontningen af anbefalingerne fra de nationale vækstteams. Specielt hovedstaden har mulighed for at spille en central rolle i udmøntningen, da det er her, den kritiske masse findes, bl.a. i forhold til cleantech, velfærdsteknologi, turisme og det kreative. Indsatsen fra vækstteams skal tænkes sammen med arbejdet om en fokuseret vækstdagsorden og hovedstadsstrategien, som er en del af regeringsgrundlaget. Det er vigtigt, at staten med den kommende hovedstadsstrategi understøtter den igangværende proces i regionen og forbecher rammerne for erhvervsfremme, beskæffigelse, vækst og konkurrenceevne til gavn for hele landet. Staten kan med fordel sætte skub i triple helix samarbejdet for at skabe vækst og beskæftigelse og understøtte, at universiteterne i langt højere grad samarbejder med erhvervslivet. Prisen som Europæisk Miljohovedstad i 2014 giver en god mulighed for international markedsfaring af hele regionen, som et grønt og bæredygtigt turist- og erhvervsmål. Det er vigtigt, at klynger og nationale styrkepositioner fremgår klart i markedsføringen af Danmark - både som studieland og overfor turister, virksomheder og talenter for at oge de internationale markedsandele. Hovedstaden har et relativt stærkt internationalt brand, men der er et stort potentiale i at opnå større synergi mellem den nationale og regionale markedsføring af danske kerneområder. 1) Cleantech Det er vigtigt fortsat at styrke og udvikle hovedstadsregionens position på deantech-området. Udviklingen på virksomhedssiden inden for cleantech viser sig både som nye gronne virksomheder og som eksisterende virksomheder, der begynder at arbejde med cleantech og dermed understøtter, at regionen forsat kan være gron 2
og have høj livskvalitet. Samarbejde og partnerskaber mellem offentlige og private aktører på cleantech-området kan bidrage til udvikling af nye innovative løsninger og en styrket konkurrenceevne på det globale marked for regionens cleantechvirksomheder OECDs rapport om Grøn Vækst viser, at hovedstaden er blandt verdens førende, når det gælder at skabe grønne job. Blandt andet fremhæves, at hovedstadens eksport af service og produkter inden for det grønne område steg med 55 procent mellem 2004 og 2009 og at en tredjedel af cleantech-virksomhederne i regionen oplevede eksportfremgang fra 2010 til 2011. Succesen med at skabe gron vækst skyldes en ambitiøs klimapolitik, en innovativ tilgang til at samarbejde mellem de offentlige og private aktører, samt etableringen af det regionale Copenhagen Cleantech Cluster, der repræsenterer virksomheder og vidensinstitutioner, som arbejder med miljøteknologi. Kommunerne har med egne klimaplaner og den fælles regionale klimastrategi fokus på investeringer i klima, energi og klimatilpasning og på, hvordan investeringerne kan skabe vækst. Klimatiltagene udgør et stærkt erhvervsmæssigt potentiale, idet der udstikkes nogle attraktive, langsigtede rammer for cleantech virksomheder, som ønsker at samarbejde og investere. Målsætningerne er samtidig med til at tiltrække grønne jobs til regionen. Konkret kan peges på initiativer inden for strategisk energiforsyning, udbredelse af elbiler, energirenovering af bygninger, grøn byudvikling mv. Klimaarbejdet er præget af brede samarbejdsflader og en innovativ tilgang til udfordringerne, som blandt andet understøtter udvikling af nye løsningsmuligheder, arbejdsgange, teknologi mv. Hovedstaden er med sit veludbyggede energisystem et oplagt test- og demonstrationscenter for udenlandske virksomheder, der udvikler nye smarte og grønne byløsninger. Dette potentiale begrænses dog af virksomhedernes begrænsede adgang til byens data. Det er derfor vigtigt, at det i samarbejde med staten afidares, hvordan bedre adgang til data sikres. Det er desuden væsentligt at undersøge, hvordan det kan gøres lettere for forsyningsselskaber at deltage i samarbejdsprojekter med fx virksomheder eller omkringliggende kommuner uden at komme i strid med lovgivningen. Klimaplanens ambitiøse målsætning har givet genlyd nationalt og internationalt, og de nye grønne løsninger, der udvikles og testes i København, udgør et unikt p o- tentiale til at trække flere udenlandske virksomheder til Danmark og til at styrke den danske eksport og markedsføring af Danmark. Københavns eksportkatalog er et eksempel på, hvordan man kan markedsfore de særlige egenskaber og byløsninger, som Danmark har at byde på. 3
Velfærdsteknologi Hovedstadsregionen har et særligt udviklingspotentiale på velfærdsteknologiområdet, der bl.a. er båret af regionens historiske styrkeposition inden for medicin, biotek og medico/medtech. Samtidig er den kommunale struktur og samarbejdet mellem aktørerne på sundhedsområdet attraktiv fx i forbindelse med afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger. Området er relevant for alle kommuner, da de alle er brugere af velfærdsteknologi og har brug for udvikling af nye løsninger fx på sundhedsområdet og alle kommuner i Region Hovedstaden er engageret i aktiviteter inden for velfærdsteknologi på den ene eller anden måde. Danske producenter og eksportører af hjælpemidler, lægemidler, medico-teknisk udstyr og andre sundhedsrelaterede velfærdsteknologier, har øget deres eksport med 70 pct. siden 2000. Samtidigt er velfærdsløsninger et fagområde, hvor Danmark har produktionsfordele i forhold til andre OECD-lande. Hovedstadsregionen har et godt udgangspunkt for at koble løsningen af udfordringer for regionens borgere med en erhvervs- og vækstdagsorden. Eksempelvis stiller kommunernes arbejde med udvikling af det nære sundhedsvæsen i stigende grad krav til udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger. Særligt kan fremhæves et fokus på løsninger stilet mod ældre- og kronikerområdet, herunder udvikling og implementering af tele medicinske løsninger, hjælpemidler mv. Regionalt arbejdes der sammen med Copenhagen Capacity for at etablere en regional velfærdsteknologisk klynge. Et af formålene er at bidrage til at rekruttere virksomheder til at finde løsninger til kommunerne og regionen samt etablering af en platform for eksport af løsninger på et globalt marked. Det er afgørende med et bredt kommunalt samarbejde i hovedstadsområdet for at sikre kvalificeringen af en velfærdsklynge. Kommunerne har allerede et tæt samarbejde med Region Hovedstaden og andre interessenter med initiativer inden for velfærdsløsninger, herunder NIPS21. Det vil være nødvendigt ved etablering af en regional velfærdsteknologisk klynge, at staten understøtter oprettelsen af de bedst mulige rammer for en innovationsdrevet velfærdsteknologisk klynge, herunder muligheder for opsætning af ambitiøse OPI'er og at markedsføre hovedstadsområdet som testmarked for sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger. Vand Danmark har tradition for en restriktiv lovgivning på vandområdet og for at understøtte forskning og udvikling i udnyttelse af vandressourcer og reduktion af vandforbrug. Det betyder, at vi i dag blandt andet kan drikke grundvandet, bade i Københavns Havn, har lavt vandforbrug pr. indbygger og lavt vandspild i vore vandrør. 4
Vandsektoren er eksportintensiv og har et stort eksportpotentiale og intensive udviklingsaktiviteter. I hovedstadsregionen deltager vandsektorens virksomheder desuden i en bred vifte af forsknings- og udviklingsprogrammer i samarbejde med både offentlige og private udviklingspartnere. Vandsektorens virksomheder har overordnet gode vækstvilkår i Danmark. Offentlig eftersporgsel efter nye løsninger, adgangen til kvalificeret arbejdskraft og miljostandarder i Danmark og udlandet er de mest betydningsfulde vækstfaktorer i sektoren. Der er mange erhvervsmæssige potentialer i innovative løsninger på vandområdet. Eksempelvis kræver langsigtet klimatilpasning store investeringer i tekniske og/eller grønne anlæg og der er stort potentiale i at udvikle nye metoder, at få samlet erfaringerne inden for offentlig-privat samarbejde og bygge videre på de allerede eksisterende erfaringer som fx projektet "Vand i Byer", som er forankret på DTU. I arbejdet med klimatilpasning opleves der fra kommunernes side et øget behov for testfaciliteter og fysiske demonstrationsanlæg, der kan understøtte innovation, produkt og markedsudvikling på klimatilpasningsområdet. Behovet styrkes af en stigende interesse fra ind og udland som eksempel på integrerede løsninger for håndtering af ldimarelaterede udfordringer kombineret med strategier og løsninger på andre områder, fx. grøn vækst, socioøkonomisk udvikling og sundhedsfremmende foranstaltninger. Der bør generelt undersøges om det er muligt at ændre reguleringen af vandselskaberne, så selskaberne får incitament og hjemmel til at deltage i teknologi- og forretningsudvikling, samt state-of-the-art testing og demonstrationsprojekter sammen med fx private aktører. Endvidere bør eventuelle omsætningsbegrænsninger ophæves. Lyngby Taarbæk Forsyning/Mølleåværket har i samarbejde med internationale selskaber, udviklet Europas mest moderne og højteknologiske fuldskalamembran renseanlæg, der nærmer sig et renseniveau som for drikkevand. Selskaber som Generel Electric A/S, Purac A/S, Kri.iger A/S og en lang række nationale og internationale underleverandører er repræsenteret i projektet. Projektet har krævet en investering på over 100 mio.kr., men understreger betydningen og behovet for udvikling, innovation, men ikke mindst den okonomiske opbakning. Lyngby Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte Kommuner, som står bag Molleåværket, har i første omgang valgt selv at gennemføre finansieringen. Projektet og det forhold, at LTF har et vandværket i sin nærhed, har resulteret i at DTU, DHI og Lyngby Taarbæk Kommune, i fællesskab, har valgt at byde ind på prækvalifikationen til det "Nationale testcenter for Vandteknologi", hvilket giver 5
et afgørende fundament for den teknologiske, nationale og in ernationale teknologiske udvikling. Talent og viden Hovedstaden har særlige muligheder for at tiltrække talent og understøtte integration og samarbejde mellem vidensinstitutioner og offentlige og private organisationer. Kommunerne i regionen er meget forskellige og det giver en mangfoldighed af boligområder, boligtyper, erhvervsområder og fritids- og kulturaktiviteter. Denne mangfoldighed udgør et stærkt potentiale for vækst og tiltrækning af nye virksomheder og indbyggere. Der er flere konkrete initiativer i gang på området, men fortsat udvilding og styrkelse af indsatsen vil være med til at skabe grundlaget for, at regionen indfrier sit vækstpotentiale og dermed leve op til ansvaret som Danmarks vækstmotor. Fortsat udvikling af samarbejdet om at tiltrække og fastholde internationale talenter i hovedstadsregionen kræver fokus på kompetenceudvikling af internationale talenter, vidensdeling på tværs af regionens aktører, understøttelse af små og mellemstore virksomheders mulighed for at ansætte og håndtere internationale medarbejdere. Der arbejdes bl.a. i Copenhagen Talent Bridge med disse områder, men der ønskes fortsat fokus på denne dagsorden. Etablering af en integreret vidensregion med stærke internationale perspektiver og deltagelse fra både universiteter, regionale og kommunale myndigheder, offentlige organisationer i øvrigt, virksomheder og investeringsfremmeorganisationer er oplagt i hovedstadsregionen. Her er mange af de centrale aktører samlet og potentialet for at udvikle stærke samarbejder mellem vidensinstitutioner, erhvervsliv og offentlige parter fx med fokus på udbud af nye uddannelser eller FogU samarbejde er stort. Konkret arbejdes der med etablering af Copenhagen Science Region, som har fokus herpå. Hovedstadsregionen har fokus på oget internationalisering som en vigtig medvirkende faktor til hojere vækst i regionen. Undersøgelser viser, at hvis højtuddannede udlændinge blev i Danmark et halvt år længere ville det danske BNP vokse med godt 6,4 mia. kr. Kommunerne har selv stort råderum i forhold til at igangsætte initiativer, der øger internationaliseringen. Blandt andet har Københavns Kommune i samarbejde med staten, oprettet International Citizen Service i borgerservicecentrene, der i år bliver samlet i "International House" som vil være en indgang til den offentlige sektor for udenlandske borgere og hvorved der etableres et attraktivt internationalt miljø i byen. Kommunerne og staten kunne med fordel styrke samarbejdet omkring modtagelse og fastholdelse af internationale studerende og højtuddannet arbejdskraft yderligere. Det er vigtigt, at opgavefordelingen mellem de statslige og kommunale myndigheder tilpasses, så myndighedskontakten lettes og smidiggøres. Som et led i den 6
igangværende reorganisering af SKAT, Statsforvaltningen, Udbetaling Danmark og Pensionsstyrelsen kunne det blandt andet overvejes om kommunerne kunne få adgang til at udstede registreringsbeviser til EU-borgere i forbindelse med inatejse. Samtidig bør de fire Internationale Citizen Servicecentre styrkes, så det ikke kun er de 4 kommuners borgere (Aarhus, Aalborg, Odense og Kobenhavn), der kan få en samlet ydelse i centrene. Der er CPR-loven åbnet op for, at kommunerne kan delegere indrejseregistreringen, hvor nyankomne internationale borgere bopælsregistreres og modtager sundhedskort, på tværs af kommunegrænserne. Derudover er der behov for at kommunerne samarbejder med staten omkring en række nye initiativer i forhold til campusmiljø til internationale studerende og regler for deres mulighed for arbejde og ophold efter afsluttet uddannelse, international uddannelse til born og unge af expat-forældre, karriererådgivning til medfølgende ægtefæller, modtagelsesservice i Kastrup Lufthavn, CPR-lovgivning, Green Card og visumregler, skatteregler, grænsehindringer mellem Danmark og Sverige mv. 7
Møde i KKR Hovedstaden den re2-203 Dagsordenens punkt KL Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommuneme har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen er det afgørende at kommunerne i fællesskab sætter dagsordenen ud fra fælles rammer og målsætninger. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen handler således om, at kommuneme både i fællesskab og lokalt arbejder med de sundhedsindsatser, der gavner borgerne bedst, når de løses tæt på borgerne. KL 's udspil "Det nære sundhedsvæsen" skitserer strategien for etablering af et stærkt og nært sundhedsvæsen, der: Er borgernes indgang til sundhedsvæsenet Fremmer borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom Forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og egentræning Understøtter behandlingen af borgeren i og nær borgerens eget hjem Understøtter borgernes mulighed for at tage hånd om egen sygdom gennem blandt andet brug af uddannelse og moderne teknologi Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng ipatientforløb Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret. Den 15. januar 2013 Jnr Sagsid jp1@kl.dk KKR Hovedstaden Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Alberslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden/ 1/9 I økonomiaftalen for 2013 fik kommunerne et varigt økonomisk løft til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Kommunerne skal nu vise, at de kan løfte opgaven midleme og de politiske intentioner skal omsættes til konkrete initiativer og resultater. Det skal være tydeligt, hvad midleme anvendes til til gavn for borgeren. Kommunerne fungerer i tæt samspil med hospitaler og almen praksis/praksissektoren i Sundhedstrekanten. I takt med at hospitaleme løser
stadigt mere specialiserede opgaver varetager kommunerne i samarbejde med de praktiserende læger de nære sundhedsopgaver tæt på borgeren. Udgangspunkt er borgerens samlede situation. Det indebærer ofte, at der skal håndteres problemstillinger udover borgerens sundhedssituation fx borgerens sociale situation eller beskæftigelsessituation. Kommunerne skal i samarbejde med de øvrige aktører skabe en tværfaglig sammenhængende indsats overfor borgeren. I udviklingen af det nære sundhedsvæsen er det væsentligt at inddrage borgernes egne ressourcer og civilsamfundets organisationer. Samspillet mellem det specialiserede og det nære sundhedsvæsen skal understøttes og udbygges, så den enkelte borger får og oplever en sammenhængende og koordineret indsats. Det er afgørende for realiseringen af målsætningerne for udviklingen det nære sundhedsvæsen, at der samarbejdsrelationer med almen praksis og hospitalerne fortsat styrkes. Kommunerne skal stille krav til samarbejdsparterne om, at de fx er tilgængelige for kontakt og støtter kommunerne med specialisthjælp. En afgørende præmis for kommunernes arbejde med at udvikle det nære sundhedsvæsen og optimere ressourceanvendelse er, at der er ensartet sammenlignelig dokumentation og en konsekvent opfølgning på indsats og effekt. Kommunerne i Region Hovedstaden skal være med til at sætte emner på dagsordnen, der skal tages stilling til på nationalt niveau fx i forhold til dokumentationsindsatsen. Det forudsættes, at der nationalt udvikles fælles værktøjer til dokumentation og effektmåling til brug for kommunernes opfølgning. Dokumentations- og evalueringsindsatsen skal understøtte smidige tværsektorielle overgange for den enkelte borger og bidrage til at dokumentere aktivitet, effekt og evidens på sundhedsområdet. Det er desuden en forudsætning, at arbej det med effektdokumentation understøttes af national lettilgængelig og opdateret evidens og best practice på sundhedsområdet. Fælles principper og rammer for udviklingen KL's sundhedsudspil baserer sig på, at kommunerne i stigende grad arbej der efter samme principper og mål og løfter arbejdet som en samlet kommunesektor. De 29 kommuner i regionen skal skabe en fælles platform for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i Region Hovedstaden. En fælles prioritering af fokusområder og indsatser skal implementere anbefalingerne fra KL's udspil om det nære sundhedsvæsen Rammepapiret skal: 2
Opstille målsætninger for de 29 kommuners arbejde med udviklingen af det nære sundhedsvæsen på kort og lang sigt Pege på: o fælles indsatser for de 29 kommuner o indsatser hvor nogle kommuner kan være pilotkommuner og o indsatser hvor der med fordel kan etableres fælles kommunale samarbejder. Bidrage til et solidt grundlag for KL til det videre arbejde ift. de kommende økonomiforhandlinger og regeringens sundhedspolitiske udspil, der forventes offentliggjort i foråret 2013 Løftes ind i det eksisterende samarbejde med regionen særligt i forhold til de kommende forhandlinger om nye sundhedsaftaler. En vigtig præmis i arbejdet er, at der er mange veje til samme mål. For at sikre det bedste og mest effektive resultat er det nødvendigt, at kommunerne enkeltvist har mulighed for at rette fokus på særlige lokale tiltag samtidig med, at området lates i fællesskab mellem alle kommuner. Herudover er der en række grundlæggende principper som skal ind tænkes på tværs af alle indsatserne: Kommunerne skal i stigende grad tænke og handle tværfagligt. Kommuneme skal etablere tværkonununale samarbejder, hvor det giver mening for at skabe volumen i forhold til mere specialiserede opgaver og for at sikre de nødvendige kompetencer er til rådighed. Kommuneme skal være med til at udvikle samarbejdet mellem alle aktørerne i sundhedstrekanten (kommuner, hospitaler og almen praksis) og inddrage frivillige i at skabe sammenhængende forløb Strategiske/overordnede målsætninger Følgende overordnede målsætninger udgør rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen: Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så: Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom Det stotter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og uclove egenomsorg Borgeren er i centrum og der er fokus på den samlede livssituation Særligt fokus rettes mod flg. fire målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen: 1. Styrke forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker 2. Styrke indsatsen for aktivt at forebygge at borgerne (gen)indlægges. 3. Styrke indsatsen overfor kronikergrupperne, ved at have tilbud til kronikergrupperne i alle kommuner. 3
4. Styrke dokumentationen i forhold til de kommunale indsatser og den forventede effekt. Indsatser De strategiske målsætninger udmøntes i en række indsatser. Nogle indsatser vil være forpligtende for alle kommuner. Andre indsatser vil i udgangspunktet blive løftet af en enkelt kommune eller af grupper af kommuner (pilotprojekter) i samarbejde, for dermed at skabe viden og indsigt i forhold til den fremadrettede udvikling af det nære sundhedsvæsen i regionen. Der fremlægges her en bruttoliste med forslag til en række indsatser, der er grupperet ift. de strategiske målsætninger: 1. forebyggelse og sundhedsfremme 2. forebyggelse af (gen)indlæggelser, 3. kronisk sygdom 4. dokumentation. Der er under hvert område anført indsatser, der skal implementeres i 2013 eller hvor implementeringen skal være påbegyndt i 2013. Der er samtidig anført ideer til indsatser, der kan implementeres i 2013 som pilotproj ekter af en enkelt kommune eller flere kommuner i fællesskaber. KKR Hovedstaden opfordrer kommunerne til at byde ind på at være pilotkommune på "kan indsatserne" og hører også gerne om andre kommunale "kan indsatser" inden for de strategiske målsætninger. 1. Forebyggelse og sundhedsfremme Skal være påbegyndt implementering 1 lobet af 2013 Kortlægning af konmumens egne indsatser, som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne som prioriteringsværkstøj udarbejder hver enkelt kommune en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker Implementering af "træning før hjælp"/ hverdagsrehabilitering l for at understøtte borgernes selvhjulpenhed. Pilotprojekter som kan igangsættes i 2013 gerne som tværkommunale samarbejder 1 Begrebet henviser til indsatser som understøtter borgerne i at opnå størst mulig selvhjulpenhed. indsatsen har forskellige navne i de enkelte kommuner og kan have forskelligt indhold. 4
Udvikling af modeller for tværkommunalt samarbejde om udmøntning af forebyggelsespakkernes, fx tværkommunal alkoholforebyggelse Udviklingsprojekter om udmøntning af forebyggelsespakkernes udviklingsniveauer, fx tværkommunalt samarbejde på hygiejneområdet. Udgangspunkt for indfrielse af mål Mellem 64 og 86 pct af kommunerne har sammenholdt deres indsatser for en række afforebyggelsespakkerne. 24 pct af kommunernes indsatser svarer til grundniveauet i pakkerne eller har justeret indholdet, mens 76 pct af kommuneren ikke har justeret indsatsen. 96 pct af kommunerne har indført hverdagsrehabilitering i ældreplejen. 2. Forebyggelse af (gen)indlæggelser Skal være påbegyndt implementering i løbet af 2013 Kommuneme skal have organiseret opfølgende hjemmebesøg med udgangspunkt i rammepapir fra KL og Danske Regioner om udmøntning af handlingsplan for den ældre medicinske patient Konamunerne skal have ensartet samarbejde med hospitaler om udskrivning i form af kommunikationsaftalen for indlæggelser og udskrivninger Kommunerne skal, som del af implementeringsplanen for den ældre medicinske patient implementere forløbskoordinering Retningslinjer for den konkrete udformning afventer konkretisering af udspil fra KL og Danske Regioner2. Kommuneme skal forebygge indlæggelser gennem indsatser i ældreplejen med påvist effekt (fx tidlig opsporing/monitorering af tidlige tegn på faldende funktionsniveau, medicinhåndtering, faldforebyggelse, kompetenceløft mv.). Dette skal eksempelvis ske via styrkelse af kompetencer og tidlig opsporing i følgende indsatser: o Uddannelse af specialister indenfor fx KOL, diabetes mv. o Etablering /udbredelse af koordinerende indsatser fx indenfor hjerneskade, demens mv. o KL's kompetenceprofil projekt inddrages i den fremtidige udvikling og rekruttering o Styrkelse af medarbejdernes kompetencer i forhold til tidlig opsporing af såvel kronisk sygdom som faldende ffinktionsniveau 2 Kommunerne tilføres dutmidler til opgaven i 2013.
o o o Implementere de screeningsværktøjer, der forventes udarbejdet i regi af Sundhedsstyrelsen (fald, urinvejsinfektioner, ernæring mv.) Samarbejde med almen praksis med henblik på tidlig opsporing af truende indlæggelser Tværsektoriel forebyggelse af indlæggelser (i samarbejde med hospitaler). Pilotprojekter som kan igangsættes i 2013 gerne som tværkommunale samarbejder Etablering af akutteams eller midlertidige døgnpladser med adgang til sygeplejefaglig kompetencer døgnet rundt for borgere med risiko for indlæggelse og borgere der har behov for intensiv pleje efter indlæggelse (fx etablering af tryghedshoteller", akutpladser eller rehabiliteringspladser) Udvikling af modeller for tværsektorielt samarbejde (shared care), fx via følgende indsatser: Tværgående akutteams mellem aktøreme i sundhedstrekanten, tværsektoriel udredningsenhed (TUE), geriatriske tilsyn, udgående AMA/sygeplejerske teams Udvilding af samarbejdet i med almen praksis/vagtlægefunktionen fx ved brug af subakutte tider, information til almen praksis om kommunemes altemative tilbud til indlæggelser og deres rolle ift. akutindsatser. Udgangspunkt for indfrielse afinil 68 pct af kommunerne har indført opfølgende hjemmebesøg i samarbejde med almen praksis. 93 pct af kommunerne har iværksat initiativer i samarbejde med hospitalet for at sikre den gode udskrivning udskrivningskoordinatorer mv. 97 pct af kommunerne har implementeret eller er ved at implementere kommunikationsaftale om indlæggelser og udskrivninger i samarbejde med hospitalerne Særlige indsatser i kommunerne med henblik på forebyggelse af indlæggelser: o 78 pct af kommunerne arbejder med opkvalificering af medarbejderne o 70 pct af kommunerne arbejder med redskaber til tidlig opsporing o 70 pct af kommunerne arbejder med medicinhåndtering o 59 pct af kommunerne arbejder med faldforebyggelse 82 pct af kommunerne har enten midlertidige pladser i eksisterende enheder eller en akutplejeenhed i egne ftsiske rammer. 18 pct har ikke akutpladser med sygeplejefaglig indsats i hele døgnet 6
3. Kronisk sygdom Skal yære implementeret/påbegyndt implementering i løbet af 2013 Alle kommuner har med sundhedsaftalen for 2011-2014 tilsluttet sig forløbsprogrammer for borgere med KOL og type 2 diabetes. Kommunerne er enige om, at forløbsprogrammer er den rigtige ramme for at tilrettelægge indsatsen til borgere med kronisk sygdom. Der er en klar opmærksomhed på at kommunerne er forskellige steder og har forskellige udgangspunkter for implementering af programmerne. I det fremafrettede arbejde skal der derfor være et klart fokus på at udvikle modeller for tværkommunale samarbejder om tilbud til kronikere, herunder tværdiagnostiske tilbud. Alle kommuner skal have implementeret forløbsprogrammer for KOL, diabetes, demens og kræft 3 i 2013 Alle kommuner skal have taget stilling til implementering af forløbsprogrammet for hjerte-kar i 2013, og halvdelen af kommunerne påbegynder implementeringen af programmet inden udgangen af 2013. Der udvikles modeller for tværdiagnostiske forløbsprogram, der kan rumme flere diagnoser for kronisk sygdom. Udviklingen kan ske tværkommunalt. Pilotprojekter som kan igangsættes i 2013 - gerne som tyærkommunale samarbejder Implementering af forløbsprogram for lænde- ryg sygdomme. Øget samarbejde med almen praksis med henblik på tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom om rekruttering til forløbsprogrammer med det formål at mindske ulighed i sundhed, fr via fælles udvikling af opsporingsmetoder Etablering af forløb for sårbare borgere (herunder med psykisk sygdom, etniske grupper m. Udvikling af forløbskoordination Udvikling og implementering af telemedicinske løsninger Implementering af fælles nationale kliniske retningslinjer Udvikling af modeller hvor frivillige inddrages i forankring af fx motion og bevægelse efter borgeren har gennemgået forløbsprogram Udgangspunkt fo, indfrielse af mdl Alle kommuner har implementeret eller er ved at implementere forlobsprogrammer for KOL og diabetes. 3 Det er et nationalt krav at alle kommuner implementere forløbsprogram for kræft, der er givet dut midler til kræftområdet i 2013 7
63 pct af kommunerne har eller er ved at etablere rehabiliteringstilbud til krceftramte som en del afforlobsprogrammet 41 pct af kommuner har patientrettede forebyggelsestilbud for hjerte-kar. 25 ud af 29 kommuner angiver at have eller have konkrete planer om at etablere tilbud i 2013. 4. Dokumentation Skal yære påbegyndt implementering i løbet af 2013 Kommunerne skal aktivt dokumentere og følge op på om indsatseme virker Alle kommuner skal arbejde systematisk med ledelsesinformation på sundhedsområdet og bringe informationen til anvendelse både politisk og administrativt Der udvælges 3-6 centrale indikatorer til opfølgning, som kommuneme forpligter sig til at benytte fremover med henblik på opfølgning i egen kommune og sammenligning af indsatser på tværs af kommuner ( Udviklingen af ledelsesinformationsgrundlaget skal ske i samarbejde med KL Kommunerne i Region Hovedstaden forudsætter at der på længere sigt nationalt udvikles fælles værktøjer til dokumentation og effektmåling til brug for kommunernes opfølgning. Pilotprojekter som kan igangsættes 12013 - gerne som tyærkommunale samarbejder Pilotprojekt der arbejder med at forbedre dokumentationspraksis og muligheder fx: o hvorvidt akuttearn og triage fører til færre indlæggelser o optimering af brugen af registrerede data fra omsorgssystemer o afdække borgemes oplevelse af sammenhæng mellem sektoreme o bruge erfaringer (systematikken) fra rygestopdatabasen Udgangspunkt for indfrielse af mål 64 pct. af kommunerne udarbeider gstematiseret ledelseswormatzon på et af tre veauer: Politiske niveau: 39 pct. Direktorniveau: 32 pct. Faglederniveau: 54 pct. 36 pct. af kommunerne udarbejder ikke systematisk ledelseskformation. 8
Videre proces På K1CR Hovedstadens møde den 4. februar 2013 drøftes rammepapiret og der træffes beslutning om de politiske målsætninger for arbejdet med at udvikle det nære sundhedsvæsen på tværs af kommunerne. Der foreslås følgende proces for det videre arbejde: 23. januar 2013 afholdes politisk dialogmøde på sundhedsområdet for borgmestre og udvalgsformænd. På mødet drøftes rammepapiret forud for fremlæggelsen i KKR Hovedstaden 4. februar 2013 KKR Hovedstaden drøfter rammepapiret og træffer beslutning om målsætningerne Rammepapiret fremsendes til behandling i de 29 kommuner. Kommunerne melder tilbage KKR Hovedstaden hvordan den enkelte kommune vil arbejde med målsætningerne, om kommune vil være pilotkommune på "kan indsatserne" og herunder også indsatser der ikke er beskrevet i de strategiske målsætninger og indsatserne. På KKR Hovedstadens møde i april 2013 følges der op på kommunernes tilbagemeldinger og det videre arbejde. 9
y Møde i KKR Hovedstaden den,(0/ Dagsordenens punkt3. 6". Tabel 1 Tabel 2 Tabel 3 Tilbud til Kronikergrupper Kvalitetssikring af genoptræning Hverdags- rehabilitedng Diabetes Fftertekar KOL Kræft Samarbejde med andre, genoptræning Tværfaglige teams, særlige områder Samarbejde med andre, hjerneskadeområdet Rehabilitering på ældreområdet Region Hovedstaden Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Fures0 Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ish0j København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk la la la - la la la - - la la la la la - la la - la la - la - - la la I alt la 28 0 11 17 28 0 17 11 11 17 22 6 19 9 27 1
Tabel 4 Forebyggelse af indlæggelser Tidlig Opkvalificering MedicinhåndterIng Faldforebyggelse opsporing, opimplie Region Hovedstaden Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Oragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furestb Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk la la la la la la la la la la la la Itlif 141/1-41/T 41/T la I alt 22 19 20 17 4 7 7 9
Tabel 5 Tabel 6 Forebyggelse af indlæggelser gennem styrket ygeplejerskeindsats Sygeplejersker Akutteam Akut/suhakuttepladser Andre særlige indsatser Antal fuldtidssygeplejersker Maj 2012 Indbyggertal 1. januar 2012 Antal sygeplejersker pr. 1000 indbyggere ominun Region Hovedstaden Alhertslund 18,9 27.834 0,7 Allerød 24,6 24.058 1,0 Ballerup 58,4 48.181 1,2 Bornholm 77,3 41.066 1,9 Brandhy la 47,6 34.106 1,4 Dragør 12,7 13.807 0,9 Egedal la 29,6 41.908 0,7 Fredensborg la 45,4 39.554 1,1 Frederiksherg la 102,9 100.637 1,0 Frederikssund 71,3 44.467 1,6 Furesø 51,4 38.177 1,3 Gentofte 126,2 73.152 1,7 Gladsaxe 78,1 65.618 1,2 Glostrup 58,5 21.757 2,7 Gribskov 27,8 40.722 0,7 Halsnæs 57,5 30.904 1,9 Helsingør 71,2 61.699 1,2 Herlev 35,3 26.671 1,3 Hillerad 61,2 48.214 1,3 Hvidovre la 38,1 50.960 0,7 Høje-Taastrup la 33,2 48.243 0,7 Hørsholm 35,2 24.371 1,4 Ishøj 17,8 21.110 0,8 København la 711,7 551.900 1,3 Lyngby-Taarbæk 99,0 53.386 1,9 Rudersdal la 107,7 54.549 2,0 Rødovre 63,8 37.106 1,7 Tarnby - - 34,4 41.247 0,8 Vallensbæk la 13,2 14.644 0,9 I alt 4 23 20 2.210 1.720.048 1,3 20 5 6
Tabel 7 Tabel 8 Samarbejde med almen praksis og sygehus Ledelsesinforrnation til opfølgning på den kommunale sundhedsindsats Samarbelde med sygehus Til politisk niveau Til Direktør niveau Til Faglederniveau Region Hovedstaden Albertslund Aller0d Ballerup Bornholm Brøndby la Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund la la Furesø la Gentofte la Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs la la Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Heje-Taastrup la Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby - Vallensbæk I alt 19 0 11 9 15 8 23 10
KL' Møde i KKR Hovedstaden deny.2 40/2 NOTAT Dagsordenens punkt3.a. Etablering af fælleskommunalt sundhedssekretariat Formål med et fælleskommunalt sundhedssekretariat KKR har igennem lang tid spillet en betydelig rolle på det regionale sundhedspolitiske område. Med KL's udspil om Det Nære Sundhedsvæsen får KKR en ny og meget central rolle omkring udrulning og implementering af udspillet i samarbejde med de 29 kommuner. En rolle som skal udfyldes sideløbende med det arbejde der allerede udføres regionalt på sundhedsområdet. Der anvendes betydelige kommunale ressourcer sundhedsområdet og udgifterne må forventes at stige de kommende år, bland andet som følge af den demografiske udvilding, opgaveoverdragelse fra hospitalerne mv. Kommu- 1/4 nernes udgifter på sundhedsområdet går dels til kommunal medfmansiering af det regionale sundhedsvæsen, dels til kommunal forebyggelse og rehabilitering i bred forstand. Ressourcerne skal anvendes bedst muligt, hvis kommunerne skal levere en fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen. Den 22. januar 2013 Jnr 00.04.16 P22 Sagsid 000167371 Ref AFP afp@kl.dk Dir 24437906 KKR Hovedstaden Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden/ Kommunernes styrkede rolle på sundhedsområdet sammenholdt med de mange ressourcer der bruges på området peger på et behov for at skabe bedre styfingsmuligheder og styfingsgrundlag for kommunerne. Dette kan opnås gennem: - mere viden og vidensdeling og øget tværfaglighed i indsatserne bedre muligheder for at koordinere og løfte indsatser i fællesskab i kommunerne - at være dagsordensættende i relation til samarbejdspartnere som h o- pitaler, region og praksissektoren. Et fælleskommunalt sundhedssekretariat vil styrke mulighederne for at formulere klare fælles kommunale holdninger, strategier og pricriteringer på