Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød Å offentligt og fælleskommunalt Gedevadsrenden - offentligt Ulvemoserendenincl. Flakvad Rende delvist offentligt Marens Rende - privat Degnebækken - privat De øvrige vandløb, offentlige såvel som private er ikke målsat. Tilstand: Målene for vandløbene er, at de i perioden 2015 2021 skal opnå en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. Igennem de seneste 8 år, hvor kommunen har målt økologisk tilstand på vandløbene, er tilstanden forværret. Der er ikke målt kemisk tilstand. Samlet vurderes vandløbenes økologiske og kemiske tilstand i vandplan 2 således: Usserød Å - ringe Gedevadsrenden - ringe Ulvemoserendenincl. Flakvad Rende - moderat Marens Rende og Degnebækken - ukendt. Vandløbenes tilstand kan trues af: Arealanvendelsen Udløb fra renseanlæg Regnbetingede udløb både fra separat kloakerede og fælleskloakerede oplande Udløb fra ukloakerede ejendomme Spærringer Vandindvinding Fysiske forhold For Usserød Å er det særligt regnbetingede udløb, der påvirker vandkvaliteten. For Gedevadsrenden er det særligt en rørlagt strækning ved motorvejen samt regnbetingede udløb, der påvirker vandløbet.
For Ulvemoserendenincl. Flakvad Rende er det særligt regnbetingede udløb, der påvirker vandkvaliteten For Marens Rende og Degnebækken er det primært regnbetingede udløb og udløb fra ukloakeret ejendomme, der påvirker vandkvaliteten. Målopfyldelse og indsats: Krav om målopfyldelse til god økologisk og kemisk vandkvalitet gælder for alle de 5 målsatte vandløb. Selve indsatsen i perioden 2015 2021 omfatter: For Usserød Å er der krav om indsats ved en række regnbetingede udløb. Indsatsen omkring disse er igangsat sammen med Hørsholm Vand. Der er også krav om udskiftning af bundmateriale på strækningen mellem Fabriksdam og Mølledam. For Gedevadsrenden er der krav om indsats til et regnbetinget udløb. For Ulvemoserendenincl. Flakvad Rende er der krav om indsats i form af udlægning af groft materiale og indsats på regnbetingede udløb. For Marens Rende og Degnebækken er der ikke krav om indsats ud over de generelle regler om, at der ikke må ske udledning fra ukloakerede ejendomme. Hørsholm Kommune har meddelt påbud til de ukloakerede ejendomme. Økonomi: Kommunen kan søgenatur-og Erhvervsstyrelsen om tilskud til forundersøgelser og gennemførelse af projekter, der fremgår af vandområdeplanerne. Krav om fjernelse af spærringer udsat: For Usserød Å og Gedevadsrenden vurderes det, at alle de nødvendige forbedringer i vandløbenes tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 22. december 2021 som følge af, at der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, idet det vurderes, at nyttevirkningen ved at gennemføre alle nødvendige indsatser for vandmiljøet som sådan i planperioden ikke er proportional med omkostningerne herved sammenholdt med den samlede nyttevirkning og omkostninger ved at udskyde visse indsatser til en senere planperiode. Forlængelse af fristen for målopfyldelse til planperioden efter 22. december 2021, vurderes ikke at ville medføre yderligere forringelse af vandløbets tilstand. Forlængelsen vurderes herudover ikke vedvarende at hindre opfyldelse af målene for andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet. Der sker ikke ved fristforlængelsen fravigelse fra mål eller forpligtelser, der følger af anden EU-lovgivning end vandrammedirektivet. Søer
Alle søer over 5 ha er målsat til god økologisk tilstand I Hørsholm er to søer målsat;sjælsø og Hørsholm Slotssø Tilstand: Sjælsø ringe økologisk tilstand Hørsholm Slotssø god økologisk tilstand mål opnået Påvirkninger af vandkvalitet Regnbetingede udløb Spredt bebyggelse og markbidrag Frigivelse af ophobede næringsstoffer fra søbunden Udsætning og fodring af ænder Miljøfarlige forurenende stoffer fra bl.a. husholdninger, erhverv og regnbetingede udløb Indsats udskudt: For Sjælsø vurderes det, at alle de nødvendige forbedringer i vandområdets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden 22. december 2021 som følge af, at der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, idet det vurderes, at nyttevirkningen ved at gennemføre alle nødvendige indsatser for vandmiljøet som sådan i planperioden ikke er proportional med omkostningerne herved sammenholdt med den samlede nyttevirkning og omkostninger ved at udskyde visse indsatser til en senere planperiode. For Sjælsø vurderes det desuden, at de naturlige forhold ikke muliggør en forbedring af vandområdets tilstand inden for fristen, idet vandområdet er påvirket af intern belastning Kystvande Tilstand: Mål for alle naturlige kystvande er, at der skal være god økologisk tilstand. Hovedparten af de danske kystvande vurderes til at have en ringe økologisk tilstand. I Vandområdedistrikt Sjælland er det lidt bedre, men kun 2 ud af 33 vandområder opfylder miljømål. Der er en tendens ved sammenligning med analysen forud for 2009-15 planen, at tilstanden bedres i regionen. Samlet vurderes tilstanden i Øresund omkring Hørsholm at have moderat tilstand, men det er forbundet med en del usikkerhed pga. manglende data. Data for klorofylindhold (alger), viser tegn på god tilstand, vurdering ud fra ålegræsudbredelse tyder på moderat tilstand og der er ikke data til at vurdere det på grundlag af bundfauna.
Samlet: Mål er ikke opfyldt. Påvirkninger af vandkvalitet Vandbårne næringsstoftilførsler af kvælstof og fosfor fra landbrug samt spildevandstilførsler fra punktkilder herunder husholdninger, industri og havbrug Luftbårne næringsstoftilførsler, samt vandbårne tilførsler fra andre lande Frigivelse af ophobede næringsstoffer fra havbunden Miljøfarlige forurenende stoffer fra bl.a. husholdninger, skibsfart, havbrug og øvrige erhverv Termisk påvirkning fra kølevandsudledning Fysiske påvirkninger Fiskeri med bundskrabende redskaber herunder muslingeskrab Sejladsrelaterede aktiviteter, herunder oprensning af sejlrender, klapning og havneanlæg/aktiviteter Råstofindvinding og kystfodring Påvirkninger fra andre tekniske anlæg på søterritoriet Påvirkning af biologisk struktur Påvirkning af økosystemet/biologisk ubalance bl.a. som følge af fiskeri Samlet: Kommunens indflydelse på ovenstående er primært på påvirkninger af vandkvalitet. Målopfyldelse: For hele Øresundsområdet vurderer planen, at der ikke er proportionalitet mellem udgifter og gevinster ved gennemførelse af økologise miljømål senest i 2021. På den bagrund er der givet udsættelse til efter 2021. Krav om målopfyldelse er der stadigt, det er dato som er udskudt. Da begrundelse er, at en indsats på kort tid er for dyr, så betyder det med andre ord, at der bør ske en indsats allerede nu det lange seje træk. Der er krav om målopfyldelse for kemisk tilstand ved udgangen af 2021. Kommunens regulerings muligheder er på spildevandsområdet (miljøfremmede stoffer), udledning fra industri (miljøfremmede stoffer og tungmetaller), vejvand (tungmetaller og olie-/benzin stoffer) samt mere indirekte i forbindelse med luft emissioner fra Nordforbrænding. Hørsholm Kommunes borgere og industri må formodes at bidrage med en meget lille andel af regionen samlede forurening. Samlet. Ingen økologiske krav nu, men det kan blive dyrt at vente. Kemiske krav skal være opfyldt i 2021. Grundvand
Mål for de fleste grundvandsforekomster er, at de skal have god tilstand, det er allerede status på 70 ud af 136 forekomster på Sjælland. Vandforekomsterne omkring Hørsholm er vurderet som værende primært af ringe kemisk kvalitet og visse områder har ringe kvantitativ tilstand. Sidstnævnte er primært i området i Sjælsøs vestlige ende hvor Sandholm Kildeplads er beliggende. Det er en af de største kildepladser til den regionale vandforsyning. Nitrattilførsel fra landbrugsdrift Miljøfarlige forurenende stoffer der udvaskes fra Gamle industrigrunde mv. Brug af sprøjtemidler Påvirkning fra overudnyttelse af vandressource Reduceret vandafstrømning i vandløb og gennem søer Udtørring af vådområder Indtrængning af saltvand mv. Frigivelse af fx arsen, nikkel og sulfat fra jordlagene Målopfyldelse: De områder der har ringe tilstand, vurderer planen, at der ikke er proportionalitet mellem udgifter og gevinster ved gennemførelse af miljømål senest i 2021. Det er værd at bemærke, at grundvandets kvalitet udvikler sig langsomt, f.eks. kan forureninger være op mod alt fra 10 til 50 år om at nå og brede sig i grundvandet. Det er også værd at bemærke, at planlægning og ændring af regional vandforsyning ligeledes er en proces som helst skal ske langsomt for at holde udgifterne nede. Der er ikke på nuværende tidspunkt klarhed over hvordan vandindvinding vil blive prioriteret i forhold til f.eks. økologisk tilstand i vandløb. Umiddelbart vægter opfyldelsen af økologisk tilstand tungt, men samtidigt er der i vandområdeplanen åbnet for at miljømål kan justeres hvis vandindvindingen ellers ikke kan lade sig gøre. Spildevand Indsatsen overfor spildevand rettes mod kommunens overløbsbygværker. I fælleskloakerede områder løber regnvand og spildevand i samme ledninger, og når det regner kraftigt kan kloaksystemet ikke rumme al spildevandet. Det bevirker, at opblandet regnvand og spildevand udledes via overløbsbygværker til recipienter såsom åer og søer. Spildevandet indeholder bl.a. organisk stof, som forbruger ilt ved nedbrydning i vandmiljøet og på den måde forringer miljøkvaliteten. Det indeholder ydermere store mængder fosfor og kvælstof, som efterfølgende giver algeopblomstringer og medfører andre eutrofieringsproblemer. Løsningsmulighederne kan være:
etablering af sparebassiner til at tilbageholde spildevandet, så det efter regnvejret kan ledes tilbage til kloaksystemet og renseanlægget bedre udnyttelse af kapaciteten i kloaksystemet vha. styring af spildevandet i kloakken (begrænset potentiale) afkobling af regnvand fra kloakken, f.eks. ved reduktion af afstrømning fra befæstet areal samt at fælleskloakering laves om til separatkloakering Indsats overfor spildevand: Naturstyrelsen anbefaler, at der gøres en indsats ved alle overløbsbygværker, der aflaster til målsatte åer, der ikke lever op til målsætningen. Det drejer sig i Hørsholm Kommune om 14 bygværker, der aflaster til Usserød å og to bygværker, der aflaster til Flakvadrenden. Der er desuden krav om indsats over for to bygværker, der aflaster til søer. I alt er der krav om indsats over for 18 bygværker i Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune har i 2012 og 2013 meddelt påbud til 5 ejendomme om forbedret spildevandsrensning. De 5 ejendomme er efter analyse af data og konkret tilsyn vurderet at være de ejendomme, der er omfattet af kravet om forbedret rensning efter vandplanen. Af de 5 påbud er de tre med sikkerhed opfyldt. Hørsholm Kommune vil i 2015 sikre, at de resterende påbud efterkommes. Økonomi: Der er ikke retningslinier for håndtering af overløb fra fællessystemer i vandområdeplan 2015-2021. Ifølge retningslinierne i vandområdplan 2010-2015 foreslås etablering af forsinkelsesbassin til tilbageholdelse af de første 5 mm regn, også kaldet firstflush. Den del indeholder mest spildevand, det efterfølgende overløb er så fortyndet at det mest består af regnvand bassinet vil derfor tilbageholde ca. 75% af det organiske stof. By og Landskabsstyrelsen angiver en standardpris for bassiner på 8.000 kr./m3 til etablering og 80 kr./m3 i årlig drift. Miljø vurderer at disse tal er lavt sat fra statens side, og at etablerings- og driftsudgiften typisk vil ligge væsentligt højere. Hørsholm Vand er enig i denne vurdering. Et groft overslag baseret på tal og By og Landskabsstyrelsens standard giver en samlet etableringsudgift på ca. 35 mio. kr. for 18 bassiner. Bassiner eller andre løsninger forestås af Hørsholm Vand ApS, der betaler for etablering og drift. Forsyningsselskabet har mulighed for at kræve udgifterne ind igen via takstforhøjelse på afledningsbidrag, uden at det kommer i konflikt med prisloft-politikken (da miljøgavnlige tiltag er undtaget fra begrænsningerne på takstforhøjelse).
Der er ingen direkte udgifter for kommunen i forbindelse med tiltag overfor overløbsbygværker. Arbejdsproces: Hørsholm Vand ApS vil gennemgå deres egne data for målte udløb og foretage nye beregninger for udledninger baseret på deres opdaterede kloakkort. I den forbindelse vil der i 2015 være installeret måling på alle berørte bygværker. På baggrund af de opdaterede data ajourføres og prioriteres listen af overløbsbygværker, og der kan lægges en nøjere plan for tiltag.