Madopskrift forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse Tidsforbrug Omkring 8-10lektioner. Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for madopskriftens genretræk og dens opbygning. En madopskrift er en instruerende tekst med særlige sproglige træk (fx imperativ eller infinitiv, forkortelser) og med en særlig struktur med flere elementer, altså en multimodal tekst (fx liste, punktopstilling, billeder, bokse). Madopskriften er en genre, som mange elever kommer i kontakt med i deres dagligdag, og derfor er det vigtigt, at eleverne lærer at forholde sig til denne kommunikationsform. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. I kraft af, at de fleste elever sikkert allerede har et godt kendskab til genren hjemmefra eller fra institutioner, kan læreren forvente, at de fleste vil have meget at byde ind med i denne fase. 1
Analysér Herefter skal eleverne arbejde med modelanalyse, hvor de både gennem lærerens oplæg og gennem analyse af en eksemplarisk tekst får indgående kendskab til madopskriftens genretræk. Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem planlægningen og strukturerer deres svar. Det kan være svært at skrive en madopskrift ud af ingenting. Som regel betyder dét at skrive en madopskrift en cyklisk proces, hvor både retten og opskriften justeres og tilpasset op til flere gange i forhold til ingredienserne. Hvis eleven i planlægningen vælger, at opskriften reelt skal bruges af nogen, er det vigtigt, at eleven vælger en simpel ret, fx en sandwich eller en salat, hvor ingredienserne er lettere at styre. Læreren kan også præsentere skrivningen som fantasiskrivning, hvor eleven finder på en fantasiret, som ikke skal fremstilles i virkeligheden. Her bliver mængden af ingredienser underordnet. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer. Her fungerer læreren som vejleder, der undervejs skal stille afklarende spørgsmål til eleverne i planlægningen af deres tekst og sikre sig, at de er på rette vej. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden såvel som derhjemme, da læreren nu er ude af processen. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. NB! Metode og arbejdsform er nærmere beskrevet i den generelle lærervejledning til iskriv. 2
Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Introduktion og målsætning for forløbet Læreren introducerer madopskriftsgenren, forløbet og de faglige mål med udgangspunkt i teksten. I løbet af forløbet skal eleverne arbejde med to opskrifter, Frugtsalat og Brunchpandekager, som henholdsvis undersøges og analyseres i løbet af faserne Hvad ved du? og Analysér. Mål for forløbet: Eleverne skal lære genren madopskrifter at kende ved at læse og undersøge madopskrifter. Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen madopskrift. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet: Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Spørgsmålene er især relevante i forbindelse med egen tekstproduktion, hvor eleverne med fordel kan trænes i at sætte mål op for sig selv. Hvis eleven allerede har produceret tekster med iskriv, kan læreren hjælpe eleven med at fastsætte individuelle mål med udgangspunkt i elevens vækstpunkter, det vil sige elevens næste udviklingstrin og område. 3
Fase 1: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af eksempelteksten Frugtsalat. Eleverne skal læse madopskriften og arbejde med teksten med udgangspunkt i det, de allerede ved om madopskrifter. Dette præsenteres på side A. Side B Hvad ved I om opskrifter? Eleverne skriver, hvad de ved om madopskrifter under ved i VØL-skemaet. Under ønsker at lære skriver eleverne det, som de godt kunne tænke at lære om genren. Lært-kolonnen gemmes til senere i forløbet, hvor eleverne skal skrive, hvad de har lært Hvis eleverne ikke har arbejdet med VØL-skema før, skal modellen først forklares for dem. Under VØL-skemaet skal eleverne diskutere, hvor de har deres viden om madopskrifter fra. VØL-skemaet gemmes automatisk i skuffen under denne fase, og når eleverne skal bruge det igen i fasen Analysér-fasen, får de besked. Side C Læs teksten Madopskriften Frugtsalat ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten på computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. Side D Tættere på teksten Ved hjælp af tankekortet og hjælpespørgsmålene skal eleverne bl.a. diskutere, hvordan de læste teksten, hvem de tror, opskriften er skrevet til, og hvornår og til hvem de kunne finde på at lave frugtsalaten. Hvis eleverne ikke har arbejdet med tankekort før, skal kortet først forklares for eleverne. På side e er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side F Hvorfor er teksten en madopskrift? Her får eleverne mulighed for med deres egne ord at beskrive, hvad der gør teksten Frugtsalat til en madopskrift. På side g er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 4
Fase 2: Analysér Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Brunchpandekager. Eleverne skal læse opskriften og analysere den med udgangspunkt i det danskfaglige sprog. Dette præsenteres på side A. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Den ligger under Eksempeltekst i skuffen. Teksten er næsten den samme, som den klassen netop har arbejdet med. Forskellen er, at teksten til læreroplægget indeholder påtegninger om madopskriftens genretræk. De fremhævede elementer er dem, som skal have fokus i oplægget. Læreren skal under oplægget introducere eleverne til de faglige termer, der knytter sig til madopskriften. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, layout og andre kendetegn. Men det er også en mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst (Frugtsalat uden påtegninger), og selv skaber analysen. Den rene tekst, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen, hentes da op på et whiteboard, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og selv markere genretrækkene i teksten. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. 5
Følgende emner kan omtales i læreroplægget Formål Formålet med en madopskrift er at instruere nogen i, hvordan man laver en bestemt ret. Layout En madopskrift er en multimodal tekst, dvs. med flere forskellige elementer, fx overskrift, liste med ingredienser, punktopstillet fremgangsmåde, fotos eller tegninger af fremgangsmåde og foto, tegning eller foto af den færdige ret og evt. en boks med ekstra tips. Opbygning Madopskriften har øverst en overskrift med navn på retten og evt. en indledning, som fortæller lidt om retten. Fx hvor retten stammer fra, eller til hvilket formål retten passer godt til. Herefter følger typisk en liste med ingredienser og til sidst i punktform en beskrivelse af, hvordan man laver retten. Sprog Da en madopskrift er en instruerende tekst anvendes ofte imperativ (udsagnsord i bydeform), fx skræl, del, læg osv., som kort og præcist giver læseren instrukser om, hvad han eller hun skal gøre. I dette forløb har vi valgt at have fokus på imperativ, vel vidende at infinitiv (at-form) bruges lige så tit, fx Du skal skrælle appelsinerne. Dette kan man italesætte over for eleverne. I madopskrifter anvendes mange forkortelser, fx dl, spsk. Andre kendetegn I opskriften står kun det vigtigste. Det vil sige, at man som afsender skal tænke grundigt over, hvor mange instrukser læseren kan nøjes med. Side C Ingredienser Hvad skal der i? I denne førlæsningsopgave skal eleverne på baggrund af billedet skrive, hvilke ingredienser der mon skal i pandekagerne. Her bliver eleverne præsenteres for en af madopskriftens elementer - ingredienslisten. Side D Fremgangsmåde Hvordan gør man? I denne førlæsningsopgave bliver eleverne præsenteret for en anden af genrens elementer, nemlig fremgangsmåden. Her skal eleverne diskutere, hvordan mon pandekagerne skal laves. På side E er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 6
Side F Læs teksten Madopskriften Brunchpandekager ligger i skuffen i Analysér?-fasen. Eleverne læser teksten på computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. Side G Kun det vigtigste skal med Eleverne skal forholde sig til, hvor mange instrukser det er nødvendigt at give læseren af opskriften. Dermed bliver elevernes opmærksomhed skærpet mod, at opskrifter kun skal indeholde de vigtigste instrukser, men samtidig være klar og forståelig. Side H Billede og tekst Eleverne skal forholde sig til, hvordan billede og tekst passer sammen. På side i er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side J Undersøg sproget Bydeform Eleverne skal finde fem udsagnsord i bydeform og diskutere, hvorfor mon opskrifter skrives i bydeform. Side K Undersøg sproget Forkortelser Eleverne skal finde tre forkortelser i teksten og skrive, hvad de betyder. På side l er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side M Sammenlign opskrifterne Eleverne skal sammenligne de to opskrifter Frugtsalat og Brunchpandekager ved hjælp af et sammenligningskort. I opgaven samler eleverne op på genretrækkene og hæver abstraktionsniveauet fra de konkrete tekster til madopskrifter som genre. Hvis eleverne ikke har arbejdet med sammenligningskort før, skal kortet først forklares for dem. Side N Opsamling Eleverne diskuterer, hvad de har lært i de to første faser. VØL-skemaet hentes frem fra skuffen i Hvad ved du?-fasen, og eleverne skriver, hvad de har lært. 7
Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen madopskrift med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på iwb. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele. Efter hver del gives der mulighed for at afholde en skrivekonference. Skrivekonferencen tager udgangspunkt i den del af planlægningsassistenten, som eleven har arbejdet med sidst. Konferencen kan foregå ved, at lærer og elev mødes fysisk og taler sammen om elevens idéer. Læreren kan dog også vælge at kommentere elevens arbejde og idéer online, jf. den generelle lærervejledning til iskriv. Til allersidst, når eleven har skrevet den endelige madopskrift, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Skrivekonferencen Læreren skal sikre sig, at eleven er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren - madopskrift og dens væsentligste genretræk, fx: Madopskriften skal instruere nogen i, hvordan man laver en bestemt ret. En madopskrift indeholder en liste med ingredienser og en fremgangsmåde. Opskrifter kan indeholde tekstbokse med ekstra tip til læseren. Billedet skal afspejle retten og præsentere den på en indbydende måde. Der bruges udsagnsord i bydeform og forkortelser. Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun lægger vægt på de ting, hun eller han ved, eleven kan magte. Lærer og elev aftaler med udgangspunkt i elevens besvarelse vedr. læseren formålet med skrivningen: a) Teksten skrives med det formål at læses af en reel læser, som kunne være: 8
Elever på skolen, som kunne bruge opskriften i fx hjemmekundskab. En ven som kunne inviteres til prøvesmagning. En i familien som kunne afprøve opskriften. Alle opskrifterne samles til en opskriftsbog og evt. lægges på nettet. eller b) Tekstens skrives med det formål, at elevens opøver sine skrivefærdigheder. Læreren undersøger nu elevens idéer til opskriften: Hvilken ret vil du lave og hvorfor? Eleven er nu klar til at fortsætte med 2. del af assistenten. Planlæg, del 2 I anden del af planlægningen skal eleven tage stilling til, hvilke ingredienser der skal bruges i retten og beskrive fremgangsmåden. Skrivekonferencen Læreren og eleven diskuterer ingredienserne. Skal noget tilføjes eller fjernes? Læreren kan også her hjælpe eleven med mængdeangivelser. Læreren og eleven diskuterer mængden af instrukser i fremgangsmåden. Er det klart og forståeligt, hvad læseren skal gøre? Er nogle instrukser overflødige? Eleven er nu klar til at fortsætte med 3. del af assistenten. Planlæg, del 3 I tredje del skal eleven overveje, om der skal være et foto eller tegning af den færdige ret i opskriften, hvad retten skal hedde, og om opskriften skal indeholde ekstra tips til læseren. Skrivekonference Læreren og eleven diskuterer, hvordan et evt. foto fremstiller retten. Ser det indbydende ud? Læreren og eleven diskuterer overskriften tror du, overskriften vil fange læseren, hvordan passer det til retten og evt. det ekstra tip til læseren. Læreren undersøger om eleven er tilfreds med tekstens form og idé: - Får du det frem i teksten, du gerne vil? - Er der noget du vil lave om i din tekst? - Peg på steder i teksten, du synes, fungerer særlig godt. Begrund hvorfor du synes, de fungerer godt. 9
Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sin madopskrift. Dette gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Hvis man arbejder på pc, vil Publisher egne sig særlig godt her, fordi det giver eleven mulighed for lettere at kunne arbejde med tekstens forskellige elementer. Printet af opsamlingen af elevens svar i planlægningsfasen bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Derefter uploader eleven sin madopskrift til sitet. Den lægger sig i skuffen. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Skrivekonference Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt o Er du tilfreds med resultatet? o Hvad fungerer godt? o Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter o Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 10
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 4. klasse Forløbet Madopskrift dækker de fremhævede mål i skemaet Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning * Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden 1. Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket hjemmesiders struktur Eleven kan strukturere sin baggrundsviden metoder til strukturering af viden Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert regler for sammensætning af ord Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng tekstbånd Eleven kan samtale om teksters budskaber Eleven har viden om teksters påvirkende funktion 2. Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål enkle kildekritiske metoder på internettet Eleven kan formulere enkle læseformål oplevelseslæsning og faglig læsning ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan anvende overog underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten overog underbegreber Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten læseforståelsesstrategier Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge visualiseringsformer Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons * Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer 1. 2. Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout effektive skriveteknikker opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele metoder til at undersøge sprog og struktur i tekster enkle fremstillingsprocesser Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimente-rende Eleven kan udarbejde multimodale æstetiske og faglige tekster ordforråd og sproglige valgmuligheder beskrivende og berettende fremstillingsformer Eleven kan give respons på teksters genre og struktur Eleven kan give respons på teksters genre og formål æstetiske og faglige teksters struktur æstetiske og faglige teksters formål Eleven kan sætte tegn Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout metoder til mundtlig formidling enkle evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. 2. Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning tomme pladser og teksters tid og rum mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan undersøge virkemidler Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst personkarakteristik Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster metoder til omskabende arbejde Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet fortolkningsmulighede r kvalitetskriterier Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på enkelte forfatterskaber Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer 1. 2. Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons samtaleregler lytteformål og undersøgende spørgsmål Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog rum, figur og forløb Eleven kan begå sig i et virtuelt univers Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet digitale profiler og digital kommunikation digitale fodspor Eleven kan undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre tekster Eleven kan iagttage ligheder og forskelle i sprog forskelle på talt på tværs af sociale, geografiske og kulturelle sprog, skrevet sprog skel og andre modaliteter norsk og svensk sprog og kultur Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog