DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt orienterede virksomheder og deres leverandører. DI arbejder for at skabe forståelse for og accept af en entreprenørånd, hvor initiativ, innovation og ihærdighed påskønnes og belønnes. - DI leverer kvalificeret viden til politiske beslutningstagere for at sikre regler og love, der gavner virksomhedernes internationale konkurrenceevne. - DI sætter erhvervslivets vilkår på dagsordenen gennem aktiv deltagelse i medierne. - DI forhandler overenskomster med det mål, at virksomhederne skal tilbydes optimale rammer. - DI rådgiver medlemmerne om personalejuridiske og overenskomstmæssige forhold. - DI skaber netværk for medlemsvirksomhedernes ledere.
- DI udvikler serviceydelser i naturlig forlængelse af de politiske og overenskomstmæssige opgaver. Generel interessevaretagelse Netværk Brugerbetaling Rådgivning til hele medlemskredsen Branchespecifikke ydelser DI som serviceorganisation Betalingen af kontingent og associeringsbidrag dækker den generelle interessevaretagelse, som kommer samtlige medlemsvirksomheder til gode. Desuden dækker denne betaling de rådgivningsydelser og services, som vederlagsfrit står til rådighed for medlemsvirksomhederne såsom ansættelsesretlig- eller arbejdsmiljømæssig rådgivning. Det almindelige kontingent finansierer tillige driften af en række DI-netværk som for eksempel regionalforeningerne. Herudover udbydes en række ydelser, der ikke vil være efterspurgt af samtlige medlemmer, og som derfor ydes mod brugerbetaling. Det gælder for eksempel en række af DI's kursusaktiviteter. Tilsvarende efterspørges særligt branchespecifikke ydelser normalt kun af en snæver gruppe blandt medlemmerne. De ydelser, der leveres af DI's medlemsforeninger, finansieres derfor af foreningernes selv gennem eget kontingent. DI som netværksorganisation Basistilskud Størrelse Branchefællesskaber Medlemsindflydelse Tværgående branchefællesskaber DI har etableret tværgående branchefællesskaber, som på tværs af de eksisterende branche- og foreningsskel kan skabe rammerne om et handlekraftigt og kollegialt samvirke mellem medlemsvirksomheder inden for bredere brancheområder. DI yder et basistilskud til branchefællesskaberne, som herudover kan opkræve eget kontingent. Det typiske forløb er, at nyoprettede branchefællesskaber i en indkøringsfase har et vist aktivitetsniveau, alene finansieret af DI-bidraget, hvorefter der opkræves eget kontingent til finansiering af aktiviteter herudover. Basistilskuddets størrelse beror på branchefællesskabets størrelse. Hvis for eksempel FRI måtte vælge at tilslutte sig DI og branchefællesskabet Videnrådgivere i DI, vil det derfor påvirke tilskuddet til dette branchefællesskab. Branchefællesskaberne ledes af en bestyrelse, som vælges af fællesskabernes medlemmer - og som derfor naturligt præges af større grupperinger i branchefællesskaberne. 2
Branchefællesskabernes sekretariat ledes af en branchedirektør, der indgår i DI's direktørgruppe. Brancheservicecentre Desuden er der på særlige områder etableret brancheservicecentre til betjening af brede medlemssegmenter, der i alt væsentligt har fælles behov og interesser. På disse felter står brancheservicecentrene for serviceringen af medlemmerne for så vidt angår en række arbejdsgiverservices. Medlemsforeninger Samtidig spiller DI's medlemsforeninger fortsat en betydelig rolle. Dels som forum for varetagelsen af netop disse medlemmers interesser. Dels som samarbejdspartner for DI, jfr. det følgende afsnit. DI Branchedirektører Brancheservicecentre Medlemsforeninger Medlemsforeningerne Samarbejde DI som branchernes samarbejdspartner DI varetager hele medlemskredsens overordnede og tværgående interesser. Tilsvarende løser medlemsforeningerne opgaver, der er fælles for et udsnit af DI's medlemmer uden at være fælles for hele medlemskredsen. Erhvervspolitiske synspunkter og budskaber har kun mulighed for at præge den politiske dagsorden, hvis de præsenteres i en konkret kontekst, og traditionelt arbejder DI derfor sammen med medlemsforeningerne for at profilere generelle DI-politikker i et konkret perspektiv med udgangspunkt i en eller flere af medlemsforeningerne. 2. FRI som attraktiv alliancepartner Ved etableringen i 1992 var DI's medlemskreds præget af den traditionelle fremstillingsindustri. Ændret medlemskreds Nye kategorier I de følgende år ændrede medlemskredsen sig, og i 1998 ændrede DI opbygning, så organisationen i højere grad blev en netværksorganisation. Herved fandt andre erhvervssegmenter end de hidtidige det naturligt at slutte sig til DI - blandt andet de områder, der blomstrede op i kølvandet på internationaliseringen. Den nye struktur blev en succes, og DI fik i de følgende år en lang række medlemmer uden for de hidtidige kategorier, blandt andre Dansk Management Råd og en række videnrådgivere inden for områder som for eksempel analyse, kommunikation og design. 3
Indflydelse Tilgangen af nye medlemmer har betydet, at DI har kunnet opretholde såvel sin politiske som overenskomstmæssige indflydelse, selv om den klassiske industri svinder i relativ størrelse i Danmark. Associering I erkendelse af, at en række virksomheder ikke mindst inden for videnerhvervene står uden kollektive overenskomster og derfor ikke føler behov for at deltage i arbejdsgiverfællesskabet, indførte DI i 1998 muligheden for at blive associeret til DI. Ikke omfattet af overenskomst Valgret Udvalg For klart at signalere overfor de modstående fagforeninger, at der ikke med denne tilknytningsform var tale om en omgåelse af pligten til at lade alle medlemmer være omfattet af en overenskomst, blev det ved ordningens indførelse besluttet, at associerede virksomheder ikke fik stemmeret eller blev valgbare til DI's valgte ledelse. Muligheden for at blive associeret har nu eksisteret i otte år og er godt indarbejdet. På denne baggrund besluttede DI's generalforsamling i september 2007 at give associerede virksomheder mulighed for at deltage i valget af DI's valgte ledelse på lige fod med medlemmerne. Repræsentanter fra associerede virksomheder kan desuden på lige fod med medlemmer indtræde i DI's politikformulerende udvalg. Tilsvarende kan de udpeges som DI's repræsentanter i offentlige råd og nævn. Desuden kan repræsentanter for associerede virksomheder indtræde i bestyrelserne for DI's regionalforeninger. Ligestilling Associerede virksomheder har adgang til samme service som medlemmer. De eneste undtagelser er overenskomstmæssig service og konfliktunderstøttelse. Associerede virksomheder har således adgang til individuel ansættelsesretlig rådgivning. Videnerhvervene Ændringerne i DI's medlemsstruktur har i de senere år betydet, at DI i stadig støre omfang repræsenterer det videntunge erhvervsliv. Talstærkt repræsenteret Rådgivnings- og videnleverandørerne er allerede i dag talstærkt repræsenteret i DI's medlemskreds. Dels har nye typer videnbaserede virksomheder meldt sig ind i DI, dels har en række af DI's traditionelle fremstillingsvirksomheder udviklet sig i denne retning. 300 medlemmer 4
DI har i dag ca. 300 medlemsvirksomheder i rådgivningsbranchen og forventer, at antallet vil være stærkt stigende i de kommende år. Samtidig overvejes et nyt designprogram, der grafisk signalerer samhørighed mellem DI og de tværgående branchefæl- Branchefællesskab Produkter med videnindhold Videnrådgivere Konkurrence om medlemmerne DI profilerer sig Ønske om FRItilslutning Industri ikke dækkende Overvejelser DI stærkt brand Designprogram For yderligere at sætte fokus på de rådgivnings- og videnerhvervet etablerede DI den 1. november 2007 et nyt tværgående branchefællesskab, Videnrådgiverne. Stigende betydning Den danske erhvervsstruktur vil også i de kommende år følge den nuværende trend, hvor konkurrencen om produktion af standardvarer bliver stadig hårdere, og virksomheder i Danmark derfor i stigende grad må fokusere på unikke produkter i den øverste ende af pris- og kvalitetsskalaen - og herunder produkter med et stort videnindhold. Videnrådgivere vil få stigende betydning både for den danske erhvervsudvikling - og for DI's udvikling i de kommende år. Organisationsverdenen ændrer sig voldsomt i disse år, og en række organisationer konkurrerer nu om stort set samme medlemssegmenter. Det gælder ikke mindst i relation til rådgivning og videnservice. DI vil derfor i de kommende år lægge kræfter i at profilere sig som videnrådgivernes naturlige interesseorganisation, både for så vidt angår politisk interessevaretagelse og medlemsservicering. Et samarbejde med en betydende organisation for videnerhvervene vil kunne fremme denne udvikling, og DI har derfor et stort ønske om, at FRI tilslutter sig DI med henblik på, at de to organisationer i fællesskab kan arbejde for den fremtidige varetagelse af videnerhvervenes interesser. Nyt navn og logo Udviklingen siden DI's start i 1992 betyder, at en stigende del af DI's medlemmer i dag falder uden for betegnelsen industri i klassisk forstand. Der pågår derfor overvejelser om at ændre DI's navn, så det afspejler en ny medlemskreds. Overvejelserne sker i lyset af, at betegnelsen DI gennem 15 år er bygget op som et stærkt og godt indarbejdet brand, som er alment kendt, og som derfor, så vidt det overhovedet er muligt, bør bevares. 5
lesskaber, og som desuden står til rådighed for de medlemsforeninger, som måtte ønske det. 3. Fælles indsatsområder Betydning for brede dele af medlemskredsen Samarbejde En lang række af de temaer, som har stor betydning for medlemmerne af FRI, har samtidig i lyset af udviklingen i den danske erhvervsstruktur også væsentlig betydning for store dele af DI's øvrige medlemskreds. Som det er berørt ovenfor, har en hovedorganisation som DI behov for et tæt samarbejde med relevante brancheorganisationer, når generelle DI-politikker skal udformes og præsenteres i den offentlige debat. Et sådant samarbejde er ikke mindst aktuelt i relation til videnerhvervet, som har en særlig interesse i en lang række af de problemstillinger, der også har betydning for mange af de øvrige DI-medlemmer. Klimatopmødet i København 2009 Som eksempel kan nævnes DI's arbejde op til klimatopmødet i København i 2009, som koordineres i et særligt COP-15 sekretariat, der blandt andet forbereder et Internationalt Erhvervsklimatopmøde og en udstilling af DI-medlemmers kompetencer omkring energimæssig bæredygtighed i Parken i København. Desuden deltager DI som partner i regeringens branding Denmark Klima-konsortium. Eksempler Som andre eksemplet på emner, der vil have fælles interesse for mange medlemmer og særlig interesse for videnerhvervene kan nævnes: - De store udfordringer, der ligger i de kommende års behov for udbygning af den danske infrastruktur, - Potentialet i arbejdet med udviklingsbistand, - Mangelen på højtuddannet arbejdskraft, specielt inden for det teknisk/naturvidenskabelige område, - Den høje danske beskatning af arbejdskraft, som er særligt følelig inden for højindkomstområder som videnerhvervene, - Potentialet for øget samspil mellem den offentlige og den private sektor, - Outsourcingen af videntunge opgaver fra Danmark, - Det uudnyttede potentiale i muligheden for at hjemtage viden fra udenlandske kompetenceklynger, 6
- Problemer for universiteter og erhvervsliv med at tiltrække og fastholde kloge hoveder fra det globale videnmarked og i denne forbindelse - Arbejdet med at brande Danmark i udlandet som et kreativt og innovativt samfund. 4. Videnerhvervenes forankring i DI Organisationsplan Det er besluttet at revidere DI's organisationsplan og i denne forbindelse ansvarsområderne i DI's direktion. Der er ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutninger om den fremtidige organisationsplan og direktion. Medlem af DI's direktion I lyset af videnerhvervets store og stigende betydning for DI, står det imidlertid fast, at de opgaver, som har en særlig interesse for videnrådgivere blandt DI's medlemmer synligt vil blive håndteret af en direktør i DI's direktion. FRI-deltagelse i valgt ledelse 2008 FRI og DI's valgte ledelse Hvis FRI måtte beslutte sig for en tilslutning til DI, vil der være mulighed for, at de nuværende medlemmer af FRI vil kunne deltage i udpegningen af DI's valgte ledelse i forbindelse med generalforsamlingen i september 2008. En sådan adgang forudsætter, at beslutningen herom bliver truffet inden udgangen af 1. kvartal 2008. Beregning Hovedbestyrelse DI har gennemført en beregning over det forventede antal pladser, som FRI vil kunne besætte i hovedbestyrelsen i tilfælde af et medlemskab. Beregningen er gennemført ud fra den forudsætning, at den overvældende del af FRI's nuværende lønsum bliver omfattet af enten et medlemskab eller en tilknytning som associeret til DI. HTS To valgte medlemmer Regionalforeningsformænd Desuden bygger beregningen på den forudsætning, at de planer, som for tiden drøftes at slutte HTS sammen med DI, føres ud i livet. Under disse forudsætninger vil FRI med betydelig sikkerhed kunne påregne at besætte to af de pladser i hovedbestyrelsen, som udpeges af medlemsvirksomheder og associerede. Ud over disse pladser udpeges 10 medlemmer af formændene for DI's regionalforeninger blandt deres egen kreds. 7
Branchefællesskabsformænd Kongevalg FRI Desuden indtræder formændene for DI's branchefællesskaber i den udstrækning, de ikke allerede er medlem af hovedbestyrelsen. Endelig supplerer generalforsamlingen hovedbestyrelsen med op til 10 medlemmer - de såkaldt kongevalgte. Såfremt der ikke skulle være repræsentanter for FRI blandt de 10 hovedbestyrelsesmedlemmer, der er valgt blandt regionalforeningsformændene, eller blandt formændene for branchefællesskaberne, vil det være naturligt at sikre FRI tre pladser i hovedbestyrelsen gennem et kongevalg. Forretningsudvalg DI's hovedbestyrelse vælger blandt sine medlemmer forretningsudvalget, som har indtil 15 medlemmer. Ved sammensætningen af forretningsudvalget tilstræber hovedbestyrelsen, at udvalget skal afspejle DI's medlemskreds størrelsesmæssigt, branchemæssigt etc. Det følger af beskrivelsen af videnerhvervets stigende betydning for DI, at en repræsentant for videnerhvervet vil blive valgt til forretningsudvalget. Medlemmernes tilknytning til DI Afspejler medlemskreds Videnvirksomheder Overgangsordning Overenskomstdækkede Overgangsordning Det følger af DI's vedtægter, at alle medlemsforeningers medlemmer tillige skal være medlem af DI. Kravet omfatter ikke virksomheder, som ville kunne optages som medlemmer af DI, fordi de ligger helt uden for DI's medlemsområde. Hvis FRI vælger at tilslutte sig DI, vil der blive etableret en overgangsordning, for FRI-medlemmer, der ikke er medlem af DI, fritages fra kravet om medlemskab - eller associering - til DI. Overgangsordningens længde vil, ligesom øvrige vilkår, kunne aftales ved de fortsatte drøftelser. Manglende medlemskab af en arbejdsgiverforening er normalt begrundet i, at den pågældende virksomhed ikke ønsker at blive dækket af en kollektiv overenskomst. Hvis de virksomheder, der ikke er knyttet til DI, i forvejen er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal virksomhederne - af hensyn til overenskomstfornyelsen 2010 - have truffet beslutning om at melde sig ind i DI inden udgangen af juni 2009. 8