IMPLEMENTERINGS- MODEL

Relaterede dokumenter
IMPLEMENTERINGSMODEL PROTOTYPE 2017

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

Strategisk arbejde med velfærdsteknologi. Specialkonsulent Anne Pagh Social & Sundhed

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Guide til en god trivselsundersøgelse

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Hvordan kan skolerne implementere

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Træning i arbejdstiden

Digital ledelse som disciplin

Program for velfærdsteknologi

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3.

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

PDSA-cirklen som implementeringsredskab

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Kaizenevent En introduktion til metoden

Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi og sepsispakken

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

1. JUNI 2017 IMPLEMENTERINGSPLAN. Dragør Kommune Sommer/Efterår Mikkel Sørensen

juni 2019 Allokering af ressourcer i kommune, på skolerne og i dagtilbud

Vejledning til dataindsamling 2017

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Lokal APV-proces i UCL 2014

System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?

Projekt tidstro dokumentation. Sengeafsnit, E1

VELFÆRDSTEKNOLOGI HVAD HVORFOR HVORDAN? GÆSTER FRA DRAGØR KOMMUNE. v. Morten Hoff, chef for velfærdsteknologi og digitalisering

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Trivselsundersøgelse

VelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien.

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

KOMPETENCEUDVIKLING RÅDGIVNING UDDANNELSE

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Digitale forandringer: Ledelse og strategi

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Introduktion til forbedringsmodellen

Kompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Forbedringspolitik. Strategi

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation

Ny skole Nye skoledage

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Samlet varig ændring

VTI Velfærdsteknologisk information

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Ledelsesevaluering i Gl G ad a s d ax a e e K om o mun u e n

Vurdering af AssiStep

Tilsyn og læring. I samarbejde med Styrelsen for patientsikkerhed

Opkvalificering på transportområdet

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Tids- og handleplan for implementeringen af forløbsmodellen, 2017 Fase 2 og Fase 3 PIXI-UDGAVE

Implementering i praksis et spørgsmål om rigtig match

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

EVALUERING OG BUSINESS CASES

Evaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning

Afprøvninger med Plan- Do-Study-Act cirkler

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Implementering. Center for Kvalitetsudvikling

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

Transkript:

IMPLEMENTERINGS- MODEL Implementeringsmodellen tager udgangspunkt i PDSAmetoden. PDSA står for Plan, Do, Study, Act og er en metode til at arbejde løbende med forbedringer, kvalitetsudvikling, afprøvning og implementering af nye tiltag. PDSA en hjælper med at opdele implementeringen i flere etaper. Ideen med at bruge PDSA-metoden er, at man lærer fra den første PDSA, og på baggrund heraf kan justere inden den næste PDSA igangsættes. Således understøttes den organisatoriske læring og medarbejderne på plejecentrene får gradvist styrket deres kompetencer inden for implementering. Derudover øges medarbejdernes kendskab til velfærdsteknologiske løsninger, til gavn for både borgerne og medarbejderne selv. VELFÆRDSINNOVATION Thit Fredens GJ7D@suf.kk.dk Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Velfærdsinnovation

FASE 1 LEDELSESMÆSSIG FORANKRING Projektopstartsmøder PLAN ACT FASE 4 EVALUERING OG UDBREDELSE Opsamling og læring ift. ny PDSA IMPLEMENTERINGSMODEL FASE 2 MATCH ML. BORGER OG LØSNINGER Screening af borgere og teknologicertifikat til videnspersoner STUDY FASE 3 UNDERVISNING OG IBRUGTAGNING Bestilling af teknologier, undervisning til medarbejdere og ibrugtagning af teknologier DO 1/10

IMPLEMENTERINGSPLAN UGE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 FASE 1 LEDELSESMÆSSIG FORANKRING #1 #2 Opstartsmøde. Arbejdsmøde hvor rollemodellen, charter, certifikat og risikoanalyse gennemgås #3 Plejehjemmet besøger Hjælpemiddelcentret #4 Første screening/ PDSA 1 igangsættes. #5 Gennemgang af screeningerne. FASE 2 MATCH ML. BORGER OG LØSNINGER #6 Anden screening igangsættes. #7 Opsamling på screeninger. Plan for undervisning. #8 Bestilling af teknologier til undervisningsbrug. #9 Videnspersoner opkvalificeres. FASE 3 UNDERVISNING OG IBRUGTAGNING #10 #11 Videnspersoner underviser kollegaer. Rekvirering af teknologier. FASE 4 EVALUERING OG UDBREDELSE #12 #13 Opsamling og læring ift. PDSA 1.Plan for næste PDSA Igangsættelse af PDSA 2. #14 Implementeringstjek ift. PDSA 1. #15 Opsamling og læring i ledergruppe. 2/10 Punkt #4 til #11 gentages for hver PDSA der igangsættes Punkt #12 til #15 fokuserer på den lokale fastholdelse

FASE 1 LEDELSESMÆSSIG FORANKRING Opstartsmøder

ROLLEMODEL Formålet med rollemodellen er, at arbejde med tydeligt navngivne roller, så implementeringen bliver drevet systematisk, så det ikke afhænger af, at enkelte personer selv driver implementerings processen.rollemodellen indebærer, at der udpeges en forandringsejer, en forandringsleder, en igangsætter samt vidensperson er, der alle har fremtrædende roller i implementeringsprocessen. Disse roller skal altid være bemandet, for at en implementering kan lykkes. Lederne på plejehjemmet er ansvarlige for, at rollerne bemandes af relevante medarbejdere. VIDENSPERSONER Videnspersoner kan eksempelvis være forflytningsvejledere. Videnspersoner er organiseret på tværs af alle vagtlag og dækker over flere fagligheder. Videnspersonerne tages i ed i forhold til opgaven, så de forstår hvad opgaven indebærer. De skal deltage i screening af borgere ift. match mellem borgere og teknologi, og de skal oplæres i at bruge teknologierne, så de efterfølgende kan undervise den brede medarbejdergruppe i, hvordan teknologierne benyttes. FORANDRINGSEJEREN Forandringsejeren er plejehjemsforstanderen og vedkommende træffer ressourcemæssige beslutninger og afgør organisatoriske og planlægningsmæssige spørgsmål. Forandringsejeren er gennemgående i hele forløbet, sikrer opbakning og nødvendig prioritering og sikrer bemanding af alle roller. VIDENSPERSONER MEDARBEJDERE BORGERE FORANDRINGSLEDEREN Forandringslederen har en gennemgående og koordinerende funktion og har det samlede overblik over hele plejehjemmets implementeringsproces. Forandringslederen skal kunne træffe afgørende beslutninger og prioritere i medarbejdernes ressourcer på et overordnet niveau. Forandringslederen får en særlig funktion i at videreføre erfaringerne fra én PDSA til den næste, så læringen fra implementeringsprocessen forbedres for hver PDSA der igangsættes. IGANGSÆTTEREN Igangsætteren er typisk en afdelingsleder. Igangsætteren udskiftes for hver PDSA, der gennemføres. Igangsætteren skal træffe afgørende beslutninger og prioriteringer ift. medarbejderressourcer i PDSA en og skal koordinere mellem medarbejdere og borgere. Igangsætteren er med til at screene borgere ift. match med rette teknologier. 3/10

CHARTER Formål: Afdelingens overordnet plan og forventede resultat for implementeringen af kip- og vendesystemer. Afdeling: Hvem gør hvad hvornår - Tidsplan og ansvarlige: Forandringsejer: Forandringsleder: Igangsætter: Videnspersoner: CHARTER Formålet med charteret er at have en overordnet plan for forandringsprocessen. Chartret skal være med til at sikre, at forandringsleder, igangsætter og videnspersoner arbejder i samme retning. Forandringslederen, igangsætteren og videnspersonerne udfylder charteret. Charteret kan med fordel hænge synligt fremme i imple menteringsperioden. Hvordan Hvilken vil forskel borgere kan oplevere kip- og vendesystemer gøre Hvordan hos jer? vil medarbejderne opleve forandringerne/ forbedringerne? forandringerne / forbedringerne? Hvad ønsker I at opnå? Hvordan kan der organiseres anderledes i forhold til forandringerne/ forbedringerne? Hvordan og hvornår vil I måle, om I har opnået det, I ønsker? 4/10

OVERBLIK OVER KOMPETENCER IFT. VELFÆRDS- TEKNOLOGI Formålet med køre- eller certifikattankegangen er, at synliggøre (eller tydeliggøre) hvem der kender til teknologierne, hvem der har prøvet teknologierne, hvem der bruger teknologierne hos borgerne og hvem der kan undervise kollegaer i teknologierne. Det er en hjælp ift. at screene medarbejderne. videnspersonerne får undervsinig fra HMC/AMK, de prøver selv teknologien, øver sig i at bruge den før den tages i anvendelse hos borgerne. derefter underviser vidensepersonerne selv deres kolleger i teknologierne. På den måde opkvalificeres alle medarb. og der skabes overblik over hvem der har hvilke kompetencer. For at sikre størst mulig overførbarhed mellem undervisning og praksis, bør undervisningen af medarbejderne være praksisnær og foregå på plejehjemmet. EKSEMPEL PÅ SKEMA TIL KØREKORT - ELLER CERTIFIKATTANKEGANGEN TEKNOLOGI KENDE TIL PRØVE SELV BRUGE HOS BORGER BRUGE OG UNDERVISE Ved at teknologien eksisterer Har en ide om teknologiens funktion Har prøvet teknologien på egen krop Har prøvet at anvende teknologien på en kollega Kan betjene teknologi hos borger Kan undervise kollegaer i brug af teknologien Kan matche teknologi ud fra borgers funktionsniveau og arbejdsmiljømæssige hensyn 8/10 Teknologi 1 (gerne foto) Teknologi 2 (gerne foto) Teknologi 3 (gerne foto) PROTOTYPE 2018 AFDELING FOR VELFÆRDSINNOVATION

RISIKOANALYSE Formålet med risikoanalysen er, at være forberedt på nogle af de risici, som implementeringen kan løbe ind i. Forandringsejer og forandringsleder udfylder risikoanalysen. RISIKOANALYSE RISIKO SANDSYNLIGHED KONSEKVENS HANDLING Hvilke risici som påvirker fremdrift kan vi komme til at stå overfor i løbet af projektet? Høj Mellem Lille Hvad vil konsekvensen være? Hvad kan vi gøre for at mindske sandsynligheden? Hvad kan vi gøre for at minimere konsekvenserne? 6/10 AFDELING FOR VELFÆRDSINNOVATION

FASE 2 MATCH ML. BORGER OG LØSNINGER Screening af borgere

SCREENINGS- SKEMA EKSEMPEL PÅ SCREENINGSSKEMA Formålet med screening er, at matche borgerens behov med rette teknologiske løsning. Til screening anvendes skemaer til at vurdere hvilke borgere, der kan få gavn af velfærdsteknologi. SCREENING Borger 1 A B C Borgeren får ingen hjælp (kan selv) Borger får hjælp fra én eller to medarbejdere Borger får hjælp fra én eller to medarbejdere + evt. brug af hjælpemiddel/arbejdsredskab Screeningsskemaernes udformning afhænger af den velfærdsteknologi, der skal screenes for. Skemaerne udfyldes af igangsætter og videnspersoner og drøftes med Hjælpemiddelcentret og Arbejdsmiljø København. Borger 2 Borger 3 PROTOTYPE 2018 7/10 AFDELING FOR VELFÆRDSINNOVATION

FASE 3 UNDERVISNING OG IBRUGTAGNING Videnspersoner underviser kollegaer. Teknologi til borgerne rekvireres.

9/10 VIDENSPERSONER UNDERVISER KOLLEGAER I TEKNOLOGIER Formålet med undervisningen er, at alle medarbejdere får løftet deres kompetenceniveau ift. konkrete teknologier. Samtidig bliver medarbejderne trygge ift. at bruge teknologierne sammen med borgerne. Herved får borgerne en højt kvalificeret service og medarbejderne får gode forflytningskompetencer ift. et bedre fysisk arbejdsmiljø. Quick guides og E-læring kan understøtte undervisningen og kan evt. bruges som opfølgning. e PROTOTYPE 2018 AFDELING FOR VELFÆRDSINNOVATION

VELFÆRDS- TEKNOLOGISK INFORMATION (VTI) ORGANISATION TEKNOLOGI Formålet med Velfærdsteknologisk Information (VTI) er, at få tydeliggjort nogle af de ledelsesmæssige overvejelser der knytter sig til en specifik velfærdsteknologi. Det kan være spørgsmål som; hvordan anskaffes teknologien, hvad gør man, når borgeren ikke længere har brug for teknologien, hvem kontakter man, hvis teknologien ikke virker osv. Det vil typisk være Hjælpemiddelcenteret og Arbejdsmiljø København, der er ansvarlige enheder for udarbejdelsen af VTI erne. Til hver teknologi, findes særsilte VTI BORGER VTI ØKONOMI 5/10

FASE 4 EVALUERING OG UDBREDELSE Opsamling og læring ift. ny PDSA

EVALUERINGS SPØRGSMÅL Til at understøtte den organisatoriske læring kan der drøftes spørgsmål som: Hvilke succeser har I haft? Hvilke fiaskoer har der været? Hvad kan gøres bedre i næste PDSA? Hvad har I lært? Hvad er vigtigt at give videre? Det kan hjælpe til refleksion, evaluering og læring ift. overgangene mellem PDSA -erne. Det er vigtigt at fremhæve succeserne samt blive tydelige på, hvor der er noget, der skal forbedres. Der ud over kan man arbejde videre med kørekort- eller certifikattankegangen, hvor det bliver synligt, hvilke niveauer medarbejderne behersker de forskellige teknologier på. 10/10 PROTOTYPE 2018 AFDELING FOR VELFÆRDSINNOVATION

ORGANISATORISK LÆRING Modellen illustrerer, at for hver PDSA vil medarbejderne få styrket deres kompetencer, og behovet for ekstern rådgivning bliver gradvist faldende. Der skal være refleksionsrum med plads til den organisatoriske læring, f.eks. et møde, hvor det sikres, at viden og erfaringer deles og tages med videre til næste PDSA. På mødet deltager både forandringsejer, forandringsleder og igangsætter samt videnspersoner fra den første PDSA samt forandringsleder og videnspersoner fra den næste PDSA, hvor der skal implementeres. Når der ikke er flere afdelinger, der skal igennem en PDSA, er hele plejecentret blevet understøttet i at forankre teknologien i den daglige drift. EGEN INDSATS 10/10 EKSTERN RÅDGIVNING PROTOTYPE 2018 AFDELING FOR VELFÆRDSINNOVATION