Historiske lege 1860erne-70erne Introduktion I 1800-tallet var der stor forskel på, om man var barn på landet eller i byen. Ud over skolegang indgik børn på landet på lige fod med de voksne i det daglige arbejde af gårdens drift. Det var derfor begrænset, hvor meget tid, der var i forår, sommer og efterår til leg. Her kom både arbejde og skole før leg. På landet var det almindeligt, for både børn og voksne, at lege, når der var fest. Det kunne være til høstfest, familiefester, bryllupper, barnedåb osv. Børn og voksne legede sammen, og det var tit lege, hvor man skulle bruge kroppen, som for eksempel forskellige gemme- og tagfatlege. Leg foregik for det meste udendørs. Der var som regel ikke plads til, at børnene legede indenfor, fordi hjemmene ofte var små og familierne store. Et fællestræk ved legene var, at de ikke var materialekrævende. De foregik ofte ikke-organiseret eller som selv-organiserede lege. I byen var købelegetøj ved at blive almindeligt i denne periode, men det var ikke noget børnene havde meget af. På landet lavede man sit eget legetøj, eller brugte sin fantasi når man legede. Her havde man ikke råd til legetøj. I skolen var der ikke meget tid til leg og bevægelse. Det var mest af alt frikvarterene, der blev brugt til dette. Børnene skulle være ude i alle frikvartererne i alt slags vejr, og der blev de nogle gange nødt til at spæne rundt og lege for at kunne holde varmen. Der opfordres til, at man lader børnene lege ude i denne lektion. Børn oplever ofte, at der udendørs er højere til loftet, der er mere plads at bevæge sig på og mulighed for at støjniveauet kan hæves, uden at det er generende. De normale strukturer og roller, som børnegruppen har i deres indendørsleg, brydes i uderummet, hvor der ofte er andre kompetencer, der kommer i spil. Der er til 0. klasse udvalgt nogle lege fra perioden, som ikke er typiske kønsopdelte. Meget pædagogisk arbejde med børns relationer og venskaber foregår ofte stillesiddende og gennem dialog. Men børn lærer på mange forskellige måder, og netop gennem legen er der en bred vifte af muligheder for at arbejde med børns trivsel, samarbejde og respekt for hinanden. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for børnelivet set gennem legen i et historisk perspektiv. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne gennem leg og bevægelse arbejder med samarbejde og trivsel. 1
Man kunne med fordel besøge Børnenes Arbejdermuseum på Arbejdermuseet i København, Den Gamle By i Aarhus, Odense Bys Museer (Den Fynske Landsby) eller små skolestuer rundt i landet, hvis man har mulighed for dette, og tiden tillader det. Hvis der er mulighed for det, kunne man evt. sammen med eleverne lave en lille lommefilm om lege. Optage evt. video af jeres dialog med eleverne og de aktiviteter de laver. I kan senere klippe dette sammen til en lille film om lege. Lad evt. nogle elever, på skift, gå rundt i klassen og være kamerastyrer, hvis klassens elevsammensætning er således, at dette kan lade sig gøre. Dette kunne også være en god opgave for en bedsteforælder, forældre, studerende, elever fra produktionshøjskolen eller praktikant fra lidt ældre klasser. Ligeledes kunne man tænke i alternative muligheder og lokale samarbejder for at få hjælp til dette. Filmen kan senere bruges som redskab i evaluering af ugen sammen med eleverne og som fremvisning og oplæg til dialog på et forældremøde. 2
Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 60 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides som det passer bedst i planlægningen, eller splittes op og benyttes i frikvartererne. Ligeledes kan legene benyttes i aktivitetstimerne sidst på dagen. Målgruppe: 0. klasse. Baggrundsartikler: Børneliv og leg i et historisk perspektiv. Eksempler på overordnede læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for børnelivet set gennem legen i et historisk perspektiv. De får derved mulighed for at sætte leg og bevægelse, herunder forskellige legeformer, i relation til en historisk og samfundsmæssig kontekst. Eleverne arbejder, gennem leg og bevægelse, med samarbejde og trivsel. Eleverne arbejder, gennem legen, med at forstå vigtigheden af respekt for regler og aftaler. Eleverne styrker, gennem legen, deres grov- og finmotoriske færdigheder samt øje- og håndkoordination. De får mulighed for bruge kroppen varieret og deltage aktivt i basal og alsidig bevægelse igennem legen. Eleverne arbejder, gennem legen, med tillid og kropsbevidsthed. Tillid til deres egen krop og dennes bevægelsesmønster, samt tillid til de andre elever gennem berøring. Eleverne får kendskab til udearealerne omkring skolen. Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med børnene om børnelivet i perioden og introduktion af de lege I skal i gang med. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter legene uden den indledende samtale. I kan evt. lave legene som små værksteder, hvor eleverne selv vælger, hvilke de vil lege. Vær derved opmærksom på, at mange af de her opstillede lege er fælleslege, hvor der helst skal være mange deltagere. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt, enten sidst i timen eller sidst på dagen, at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til børnelivet fra perioden og læringsmålene. Vær ligeledes opmærksom på, at 0. klasses eleverne kan have svært ved at relatere sig til ovennævnte rollespil. 3
Konkrete undervisningsideer Start lektionen med at tale om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionen. Lad evt. eleverne ud fra dette fortælle, hvad de tror de skal lære i denne lektion og samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal om børnelivet i perioden. Læs eller genfortæl evt. fra bogen Skolebørn i arbejde, fra serien, Vild med viden. Tal fx med børnene om, hvor meget de hjælper til hjemme og hvor meget de leger i løbet af en dag og sæt derigennem børnelivet fra perioden i perspektiv. Samtal med børnene om, hvordan de tror, at børn legede i gamle dage. Hvilke lege legede de? Hvor legede de? Hvornår legede de? Introducer eleverne for de lege I skal i gang med. Fælleslege fra den historiske periode. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne er bevidste om, hvilke lege børn legende sidst i 1800-tallet og kan sammenligne med de lege børn leger i dag. B. Eleverne deltager i nye fælleslege, som de ikke kender i forvejen. C. Eleverne kan indgå i en fælles leg og følge de regler og rammer der er opsat. Tegn på læring Eksempel: B. Eleverne deltager i nye fælleslege, som de ikke kender i forvejen. Niveau 1: Eleven deltager i nye fælleslege, som de i forvejen ikke kender til. Niveau 2: Eleven deltager i nye fælleslege og forstår hurtigt legens regler. Eleven bidrager til legens intensitet og dynamik. Niveau 3: Eleven deltager i nye fælleslege og forstår hurtigt legens regler. Eleven bidrager til legens intensitet og dynamik. Eleven har øje for samarbejdet og de andre elevers trivsel i legen. Udfordringsopgave Eleven kan komme med bud på, hvordan man kan udvikle legen og hvilke regler der evt. i den sammenhæng skal udformes. 4
Der er nedenfor udvalgt fælleslege til inspiration. Find inspiration til andre historiske lege ved at søge på historiske lege via nettet. Se endvidere under supplerende materialer. Det kan være en ide at afholde hele undervisningslektionen, og derved også at have den indledende samtale udenfor, således at man ikke bruger tid på at skulle ud af klasselokalet m.m. Dette er dog helt afhængig af eleverne i den enkelte klasse, og den undervisningsform de i forvejen kender. Det kan være svært at skabe ro i uderummet til den indledende samtale, hvis eleverne ikke er vant til dette eller ikke har fået en klar introduktion til, hvad der skal ske. Når man skal i gang med at lege udendørs, er det en god ide at starte med simple aktiviteter uden for mange regler og forklaringer. Det er godt at starte samlet evt. i en kreds, hvor alle elever har øje for hinanden. Ligeledes evt. at afslutte lektionen med en fælles afslapningsleg. Vær opmærksom på, at tiden løber hurtigt når man leger, og man når ofte ikke det, som er planlagt. Vælg evt. 3-4 lege og en fælles leg til afslutning. Kommentarer/ideer 5
Historiske lege 1. Send et håndryk afsted Elever og voksne står i en kreds med hinanden i hænderne. En voksen, eller en udvalgt elev, sender et håndtryk afsted mod højre, og straks man modtager dette, skal man sende det videre i samme retning. Lad alle elever tælle højt, mens håndtrykket vandrer kredsen rundt. Hvor meget nåede I at tælle til? Prøv samme øvelse et par gange, og se om I kan sende håndtrykket hurtigere rundt. Variationer Send håndtrykket begge veje rundt, gerne lidt forskudt i tid. Eleverne skal sende det videre, straks de modtager det. Lad halvdelen af eleverne tælle for det håndtryk, der går mod højre, og den anden halvdel tælle for det, der går mod venstre. Lad eleverne lukke øjerne og prøv øvelsen igen. Brug evt. tabeller til de større elever således at de skal opremse tabeller, lige tal, ulige tal osv. i stedet for at tælle. Fx 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 16 Se hvor langt I når i tabellen, inden håndtrykket er nået hele vejen rundt i kredsen. 2. Krammetagfat Sted: Stor græsplæne eller lign. To elever vælges som fangere. De andre elever har helle, når de krammer hinanden to og to. Man må ikke kramme den samme næste gang, man skal have helle. Når en elev bliver fanget byttes der roller. Variation For at opnå helle skal tre elever kramme hinanden osv. 3. Blindebuk 6
Materialer: To tørklæder. Sted: Stor græsplæne, skolegård eller lign. Den elev, som er udvalgt til at være blindebuk, får et tørklæde bundet for øjnene. Eleverne danner en rundkreds. Blindebukken i midten får bind for sine øjne og et andet tørklæde i hånden. En elev fra kredsen går ind til blindebukken, som nu skal forsøge at ramme den anden elev med tørklædet. Den anden elev må prøve at undvige slagene, men skal blive inden for kredsen. Hvis blindebukken rammer, skal den anden elev stå stille, og blindebukken skal gætte, hvem det er. Gættes der rigtigt har man en ny blindebuk. Variation Legen kan gøres sværere ved, at blindebukken drejes rundt efter at havde fået bind for øjnene. Legen kan også udvides med, at både blindebuk og den anden elev har bind for øjnene! 4. Ulv-bedstemor-jæger Sted: Stor græsplæne. Eleverne deles i to lige store hold, og der afmærkes en bane med to baglinjer og en midterlinje. Alle deltagere bliver præsenteret for de tre figurer, man kan vælge at være: 1. Ulv - begge hænder over hovedet, som en ulv, der angriber (slår bedstemor) 2. Bedstemor - pukkelrygget med stok (slår jæger) 3. Jæger - hænderne formes som et gevær, der sigter (slår ulv) Hvert hold går ned til hver sin baglinje, og de skal hver især blive enige om, hvilken figur de vil være. Herefter stiller de to hold sig på en række foran hinanden på midten af banen. Man tæller til tre og viser fagter til den figur man har valgt. Hvis det ene hold har valgt at være jægere og det andet at være ulve, skal ulvene løbe ned til deres baglinje, inden én fra det andet hold når at røre dem på skulderen. Hvis man bliver taget, går man over på det andet hold, og det hele starter forfra, indtil det ene hold er helt væk. En rigtig sjov leg, hvor man får rørt sig, skal tænke taktisk og kan risikere at skulle kæmpe for fjenden. 5. Tovtrækning Sted: Stor græsplæne. 7
Materialer: Et stort reb/tov. Reglerne i tovtrækning er enkle. Eleverne deles op i to eller flere hold. Der laves en linje midt mellem de to hold, der skal dyste, og bliver bare én fra holdet trukket over denne linje, så har det tabt. Tovet, der bruges, skal helst være tykt og langt. Har man ikke lige sådan et tov, så kan det købes i metermål i de fleste byggemarkeder. 6. Sild i tønde Sted: Skov, park eller skolegård. Sild i tønde er en omvendt gemmeleg. Den kræver, at man har et forholdsvist stort område at gemme sig på f.eks. i skolegården, en park eller et skovområde. Der vælges en til at være den, der gemmer sig. Alle andre skal lede. Når man finder den, der har gemt sig fra begyndelsen, gemmer man sig på samme sted. Det gælder om at være stille og lidt hemmelig, så de andre, der leder ikke opdager, at man har fundet den, der har gemt sig. Legen slutter, når alle har gemt sig på et sted. Den der gemmer sig skal være opmærksom på at finde et stort sted, hvor der kan være plads til mange elever. 7. Find en tvilling Antal deltagere: Mindst ti børn og altid et lige antal. Sted: Et stort areal med et jævnt underlag af græs, grus eller asfalt. 8
Alle elever står inden for et afgrænset område. Hver deltager får tildelt et dyr, hvis lyd de skal efterligne. Hvert dyr tildeles to deltagere. Deltagerne skal så gå roligt rundt mellem hinanden med lukkede øjne og finde deres tvilling, altså den deltager, hvis dyrelyd er den sammen som deres egen. Når de har fundet hinanden, sætter de sig ned. Vinderne er de to som finder hinanden først. Mindre børn har svært ved at holde øjnene lukkede, her kan man vælge at give eleverne bind for øjerne. Variation Man kan vælge mange forskellige emner, som kan tildeles deltagerne: tabeller, (2- tabellen, 3, tabellen osv.) Ligeså kan man lege med sproget ved at tildele deltagerne gamle ord og nye ord, som har samme betydning, synonymer, antonymer (ord med modsat betydning som kold og varm). Ved at benytte denne leg i idræt, sammen med større børn, kan man tildele den ene elev navnet på en muskel og den anden elev den legemsdel, hvor musklen sidder (fx biceps og overarm). 8. Afslapning kig på skyerne Sted: Skov, park, græsplæne eller skolegård. Alle elever lægger sig i en rundkreds med fødderne mod midten, og de må meget gerne røre hinanden. Lad eleverne kigge op i skyerne og finde motiver i skyerne. Er det en skyfri dag, så lad børnene lukke øjnene og lytte til de lyde der er. Variation Lad evt. eleverne på skift digte på en fælles historie ud fra de motiver, de ser i skyerne. Den første elev starter på historien og derefter forsætter den næste elev osv. hele kredsen rundt. Vær opmærksom på, at det er en god ide, at lade eleverne ligge med hovederne mod midten, hvis de skal fortælle historier, da de ellers skal tale meget højt. Er det en skyfri dag, så lad eleverne lukke øjnene og digte historien ud fra deres fantasi. 9
Supplerende ideer til historiske lege Legepladsen.dk Festbogen.dk Emu.dk Mediajungle.dk Legepatruljen Supplerende materialer Leg og fritid, udgivet af Kvindemuseet. Find undervisningshæftet, til fri afbenyttelse her Skolen som i gamle dage, Skoletjenesten, Museum Vestsjælland, PDF. Find materialet, til fri afbenyttelse her Skolen som i gamle dage, Skoletjenesten, Museum Vestsjælland, PDF. Find materialet, til fri afbenyttelse her Supplerende litteratur Gamle idrætslege Gamle idrætslege i Danmark legebog bind 1-4, Idrætshistorisk Værksted. Bavnebanke 2000. Forfatter: Jørn Møller. Bind 1: So i hul og 99 andre gamle boldspil og kastelege. Bind 2: Hund i lænke og 99 andre gamle fange og findelege. Bind 3: Snøre vibe og 99 andre kamp- og kaplege. Bind 4: Føde en bjørn og 99 andre gamle smidighedsøvelser og styrkelege. Sanglege Danmarks sanglege, Nyt Nordisk Forlag, 1989. Forfatter: Benedicte Riis. Danmarks lege og legetøj, Nyt Nordisk Forlag,1994. Forfatter: Benedicte Riis. Lege og legetøj Den høje legebog, Borgen 2005. Forfatter: Carsten Lingren. Illustreret Legebog, Høst og Søns Forlag, 1987. Forfatter: Anna Erslev. Sjove lege i det fri, Carlsen 1997. Forfatter: Catharina Andersson. Leg og legetøj Arv og eje, 1978. Årbog fra Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. Vikingelege, Vild med Viden nr. 26, ForlagetEpsilon.dk, 2014 Forfatter: Artur Styjak. 10
Supplerende baggrundsartikler Børneliv 1860-70erne Legeskab.dk, artikler om leg og legens værdi Børn og unge, temanummer om legen Sådan vil børn lege i 2038, Artikel fra Politiken Leg og fritid før og nu, fra Cancer.dk 11