KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED



Relaterede dokumenter
Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Juni Borgere med multisygdom

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Sundhedsstatistik : en guide

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

PLO faktaark 2017 Region Sjælland

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

PLO faktaark 2017 Region Nordjylland

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

3.6 Planlægningsområde Syd

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Benchmarking af psykiatrien 1

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland

Nøgletal. Ligestilling

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

3.1 Region Hovedstaden

Hjemmehjælp til ældre

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Sundhedsforholdene på Færøerne

Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Hjemmehjælp til ældre

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Social ulighed og alkohol

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

Revision af demografimodellen ældreområdet

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet

PLO faktaark 2017 Region Syddanmark

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3.4 Planlægningsområde Midt

4. Selvvurderet helbred

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

5.6 Overvægt og undervægt

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år

Hjemmehjælp til ældre

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018

Psykiatrien under pres

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år

Hvad er ulighed i sundhed

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Førtidspensionisters helbred

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET halvår Tal og analyse

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

PLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Transkript:

48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd, er der mange ligheder mellem Danmark og Sverige. I begge lande ligger sundhedsudgifterne på omkring 30.000 kr. årligt per indbygger, hvilket svarer til gennemsnittet for OECD og EU-landene på omkring 10 procent af BNP (OECD). Men der er samtidig store forskelle mellem de to lande, hvad angår sundhedstilstand, behandling og levevis: Sverige er nummer fem og Danmark nummer 25 på listen over de 34 OECD-lande. I Danmark er levealderen to et halvt år kortere end i Sverige og dermed en af de laveste i Europa. Denne forskel gælder også Øresundsregionen, hvor levealderen i Skåne er godt 81 år, mens den i Region og Region er omkring 78 år. Dertil kommer forskellen mellem kønnenes levealder. Mænd lever på begge sider af Øresund fire-fem år kortere end kvinder, og forskellen i kønnenes levealder er størst på den danske side. I den danske del af Øresundsregionen kan mænd i København kun forvente at blive 74 år mod 77 år i Nordsjælland, hvor mænd har den højeste levealder. I Skåne finder man den laveste levealder for mænd i Perstorp (77 år) og i Malmö (78 år). Hvis man som mand vil sikre sig Middellevetid for en 0-årig født i perioden 2006-2010 et længere liv, skal man bosætte sig i Båstad, hvor mænds levealder i gennemsnit når op på 82 år. I gennemsnit har en øresundsborger en levetid på 79 år med et spænd fra 77 i København og til 84 i Båstad. Region Skåne Generelt stiger gennemsnitslevealderen hurtigt i disse år. På bare fire år (fra 2006 til 2011) er gennemsnitslevealderen på begge sider af Øresund steget med 0,8 år - lidt hurtigere på den danske side og lidt hurtigere for for mændenes vedkommende. Øresundsregionen Mænd 76,5 79,1 75,9 75,6 79,1 76,9 Kvinder 80,8 83,2 80,5 80,2 83,3 81,3 I alt 78,7 81,2 78,2 77,9 81,2 79,1 Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån

TENDENS ØRESUND 2012 49 Dødsårsager per 100.000 indbyggere (2009) Region Skåne Øresundsregionen Mænd Cancer 284 250 237 312 243 255 Hjerte-kar-sygdomme 256 371 219 279 337 270 Selvmord 17 19 13 20 19 16 Trafikulykker 8 6 2 8 4 4 Ulykker i øvrigt 21 32 18 22 27 22 Kvinder Cancer 264 229 224 303 242 246 Hjerte-kar-sygdomme 268 400 241 274 363 287 Selvmord 5 7 5 6 9 6 Trafikulykker 3 2 2 3 3 3 Ulykker i øvrigt 20 24 18 20 25 21 Kilde: Danmarks Statistik og Socialstyrelsen Sverige Hyppigste dødsårsager Generelt er de to store dødsårsager på begge sider af sundet cancer og hjertekar-sygdomme. Danskernes kortere levetid hænger blandt andet sammen med en hyppigere forekomst af cancer tidligere i livet, mens svenskerne dør i en lidt senere alder og dermed oftere af hjertekar-sygdomme. Men hvis man for eksempel sammenligner aldersgruppen 60 69-årige på de to sider af Øresund, er dødsrisikoen i forbindelse med cancer og hjerte-kar-sygdomme markant højere vest end øst for Øresund: Risikoen for at dø af cancer er 30 40 procent højere, af lungecancer op til 50 procent højere og af hjerte-karsygdomme 20 procent højere. Trafikulykker er en lidt hyppigere dødsårsag på den sjællandske side af Øresund, mens selvmord og ulykker i øvrigt er lidt hyppigere på den skånske. Overvægt Blandt Øresundsregionens voksne befolkning er 13 procent svært overvægtige, særligt mange i Region og færrest i Region. Der er stort set lige mange svært overvægtige mænd og kvinder og flest i alderen 55-74 år.

50 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED Svært overvægtige (BMI = 30 og derover) blandt den voksne befolkning i procent Region Skåne Øresundsregionen Mænd 14 14 11 17 15 13 Kvinder 13 14 11 15 14 13 I alt 13 14 11 16 14 13 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og Region Skåne, Folkhälsoenkät Skåne 2008 Note: I Danmark omfatter voksne borgere på 16 år og derover, i Sverige omfatter voksne borgere mellem 18 og 84 år. Danske data er fra 2010, skånske fra 2008, og for Sverige som helhed er data fra 2010 Rygning Hver femte øresundsborger har et dagligt cigaretforbrug. Danskerne ryger mere end svenskerne og der er generelt flere mandlige rygere end kvindelige. Der er flest rygere i aldersgruppen 45-64 år. 23 procent af borgerne i Region ryger til daglig, mens det kun gælder 15 procent af borgerne i Region Skåne. Men inden for regionerne er rygemønstret væsensforskelligt. På er der flest rygere i yderområderne, for eksempel Lolland og Odsherred og i vestegnskommuner som Brøndby, hvor over 25 procent ryger til daglig. Nord for København er der flere kommuner, eksempelvis Furesø, Allerød og Hørsholm, hvor det er under 15 procent, der ryger til daglig. I Skåne er der flest rygere (omkring 20 procent) i Åstorp og Östra Göinge, mens der er færrest i Lund og Lomma (under 10 procent). Danskerne indtager sjældent snus, mens 17 procent af de skånske mænd dagligt bruger snus. Kvinder bruger stort set ikke snus. Brug af sundhedsydelser Når man vil sammenligne sundhedssystemets ressourcer og brugen af sundhedsydelser i de to dele af Øresundsregionen, melder der sig en række forbehold, man skal være opmærksom på - eksempelvis påvirkes borgernes adfærd af, hvor tilgængelige sundhedsydelserne er, og i hvilket omfang de er gratis. Se også tekstboks. Lægekapaciteten er nogenlunde ens i de to dele af regionen, men der er lidt flere læger per indbygger øst for Øresund end vest for. I Region er der således 2,5 læger per 1.000 indbyggere, mens

TENDENS ØRESUND 2012 51 Daglige rygere blandt den voksne befolkning, i procent Region Skåne Øresundsregionen Mænd 23 12 21 24 14 19 Kvinder 19 13 18 22 15 18 I alt 21 13 19 23 15 19 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og Region Skåne, Folkhälsoenkät Skåne 2008 Note: I Danmark omfatter voksne borgere på 16 år og derover, i Sverige omfatter voksne borgere mellem 18 og 84 år Danske data er fra 2010, skånske fra 2008, og for Sverige som helhed er data fra 2010 Antal læger og hospitalssenge per 1.000 indbyggere (2010) Region Skåne Øresundsregionen Læger 3,2 3,1 3,2 2,5 3,4 3,1 Hospitalsenge 3,3 2,7 3,4 3,0 2,8 3,1 Kilde: Sundhedsstyrelsen og Sveriges Kommuner og Landsting (Regionfakta) Antal læge- og tandlægekonsultationer, hospitalsindlæggelser og sengedage (2010) Region Skåne Øresundsregionen Per indbygger Lægekonsultation 8,3 2,9 7,1 8,4 3,0 6,1 Tandlægekonsultation 0,7 0,4 0,6 0,7 0,3 0,5 Per 1.000 indbygger Indlæggelser 231,6. 215,1 280,7 153,6 209,4 Sengedage 815,9. 757,9 936,1 911,6 842,2 Per indlæggelse Sengedage 3,5. 3,5 3,3 5,9 4,0 Kilde: Danmarks Statistik, Danske Regioner og Socialstyrelsen (SE) Øresundskomiteens beregninger Note: Sundhedskonsultationer omfatter de fleste sundhedsydelser, bortset fra over tandlægekonsultationer (se tekstboks)

52 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED der i Skåne er 3,4. Det omvendte er tilfældet med antallet af hospitalssenge: I Region er der 3,4 senge per 1.000 indbyggere mod 2,8 i Region Skåne, hvilket dog er en anelse højere end på landsplan i Sverige. Indbyggerne i Øresundsregionen går i gennemsnit til lægen 6,1 om året. Bag dette tal gemmer der sig dog en markant forskel i frekvens, hvis man sammenligner de to landsdele af Øresundsregionen: Danskerne går mere end dobbelt så ofte til læge som svenskerne, omend sammenligningen er forbundet med en vis usikkerhed; se tekstboks. Sammenligningen lider under, at de svenske tal for lægekonsultationer ikke er så omfattende som de danske. Data for sundhedskonsultationer er derfor mere omfattende og sammenlignelige. Samlet er der årligt 7,3 sundhedskonsultationer per indbygger i Øresundsregionen og flest på den danske side. Tandlægebesøg er også en hyppigere foreteelse i den danske del end i den svenske, idet de danske øresundsborgere går dobbelt så ofte til tandlæge som skåningene. I begge lande betaler borgerne selv en væsentlig af deres tandlægeudgifter. Alt i alt er det væsentligt dyrere at pleje sine tænder i Danmark i forhold til Sverige. Se også tekstboks. Antallet af hospitalsindlæggelser er langt højere i Danmark end i Sverige. I Øresundsregionen tegner indbyggerne i Region sig for flest indlæggelser, idet der i 2010 var 287 indlæggelser per 1.000 indbyggere mod blot 158 i Skåne. Til gengæld er indlæggelserne af kortere varighed i Region og Region end i Skåne: henholdsvis 4,4, 3,9 og 5,6 dage i gennemsnit. Målt i sengedage per indbygger er brugen af hospitaler lidt større vest end øst for Øresund.

TENDENS ØRESUND 2012 53 Om sundhedssystemerne Behandlingsressourcer, struktur og registrering er vidt forskellig i Danmark og Sverige. Derfor er der en række vanskeligheder og forbehold omkring sammenligninger på tværs af Øresund, både hvad angår antal læger og hospitalssenge, konsultationer og indlæggelser på hospital. Se også Nomesko: http://nomesco-da.nom-nos.dk/ Begge landes sundhedssystemer er grundlæggende opbygget omkring samme velfærdsidealer og har mange ligheder, men i Danmark benyttes et system med privatpraktiserende læger og lægecentre, mens lægerne i Sverige som oftest er tilknyttet hospitaler og sundhedscentre. Næsten alle kontakter til det offentlige sundhedssystem i Danmark registreres som lægekontakter på grund af afregningssystemet. I Sverige registreres visse konsultationer derimod som kontakter med andet sundhedspersonale end læge, det gælder for eksempel sundhedspleje. Et bedre sammenligningsgrundlag er derfor sundhedskonsultationer, der inkluderer registrering af alle slags sundhedsydelser, inklusive psykiatrisk behandling (men eksklusive tandlægekonsultationer). I det danske sundhedsvæsen foretages megen behandling ambulant, og patienter bliver udskrevet meget hurtigt. Hospitalernes fordeling efter specialer har betydning for, hvor patienter bliver behandlet. En del patienter indlægges på et lokalt hospital, mens der foretages udredning, sendes derefter til et større hospital for at blive behandlet og til sidst tilbage til det lokale hospital. Det giver flere indlæggelser af relativt kort varighed. Dertil kommer, at hurtige udskrivninger i Danmark kan betyde lidt flere kortvarige genindlæggelser. I Sverige er der tendens til, at patienterne har lidt længere forløb på et og samme sygehus. I tal for Region indgår patienter fra det øvrige land indlagt på specialfunktioner på Rigshospitalet. Lægebehandling i Danmark er gratis, mens der i Sverige betales for lægekonsultation og hospitalsindlæggelse. Betalingen i Sverige fastsættes regionalt og er typisk på et par hundrede kroner. I både Danmark og Sverige betaler borgerne generelt for tandlægebehandling. I Danmark støttes almindelige behandlinger såsom tandeftersyn med et mindre tilskud, mens de dyre behandlinger ikke støttes; til gengæld har mange borgere en privat sundhedsforsikring, der i vist omfang reducerer udgifterne til tandlægebehandling. I Sverige får borgerne et mindre grundtilskud og desuden 50 procent eller mere i tilskud til dyre behandlinger. Dertil kommer, at tandlægebehandling generelt er billigere på den svenske side end den danske. På begge sider af Øresund foretages der løbende omfattende kortlægning af befolkningens sundhed og levevis ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. For en række parametre er data desværre ikke direkte sammenlignelige - det gælder eksempelvis alkoholvaner.