Formand Jørgen Egeskovs tale ved DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling 25. maj 2013 Indledning (og kontingentstigning) Som de fleste af jer ved, er DTLs arbejdsgiverforening et frivilligt tilbud til DTLs medlemsvirksomheder. Selvom man er medlem af DTL behøver man altså ikke at være medlem af DTLs arbejdsgiverforening. Derimod skal man være medlem af DTL for at kunne være medlem af DTLs arbejdsgiverforening. For os er det fortsat helt centralt, at der kan tilbydes medlemmerne af DTL ydelser på alle dele af palletten. På arbejdsgiverområdet sikrer vi dette med den aftale, som vi har med Dansk Erhverv om medlemskab af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og DA. Aftalen giver vores medlemmer et højt serviceniveau på arbejdsgiverfeltet, hvor Dansk Erhvervs jurister og konsulenter sammen med vores regionale servicekontorer står for den daglige servicering indenfor overenskomster, ansættelsesret, arbejdsmiljø og uddannelse. Det har gjort, at vi kan tilbyde den rådgivning og øvrige ydelser, der normalt ligger i en arbejdsgiverforening herunder blandt andet feriekortgaranti til en konkurrencedygtig pris. Det er afgørende, at vi kan fastholde et fornuftigt og konkurrencedygtigt kontingentniveau. Og det vil også være tilfældet fremover, selvom der er lagt op til en mindre forhøjelse af grundkontingentet på i alt kr. 546 pr. medlem pr. år. Vi vil komme tilbage hertil under behandlingen af dagsordenens punkt 5. Jeg skal dog allerede nu bemærke, at kontingentforhøjelsen i DTLs arbejdsgiverforening - som i øvrigt fuldt ud vil gå til DTL og som Dansk Erhverv derfor ikke får del i går til at få dækket den gæld, som vi oparbejdede i foreningen ved dens stiftelse. Med den trods alt - beskedne kontingentforøgelse ønsker vi at sikre et fortsat godt grundlag for vores forening. Den vigtigste faktor for at kunne det er dog, at vi kan fastholde vores nuværende medlemmer og fortsat tiltrække nye. Vi har et godt udgangspunkt herfor i vores opbygning med både lokalrepræsentation på regionskontorerne og adgangen til en række specialister i Dansk Erhverv, men det er også vigtigt, at vi som medlemmer i det daglige bakker op om foreningen. Derfor vil jeg også gerne inden jeg kommer nærmere ind på nogle af rådgivningsydelser og ser frem mod overenskomstforhandlingerne i 2014 opfordre til, at alle tager deres del af ansvaret for, at DTLs arbejdsgiverforening oplever såvel medlemsmæssig som økonomisk fremgang. Dermed kan vi også skabe grundlaget for, at vi kan sætte kontingentet ned igen.
Rådgivning Både på regionskontorerne og hos Dansk Erhverv er man hver dag i kontakt med medlemmerne, der får rådgivning om bl.a. ansættelse og afskedigelse, sygdom, ferie, arbejdstidsregler og meget mere. Det er fortsat helt afgørende for os, at vi formår at være tæt på det enkelte medlem og har medarbejdere, der kan formidle kompliceret lovgivning til alle typer transportvirksomheder store og små. Det føler jeg er i en god gænge og ikke mindst med Dansk Erhvervs ansættelse af Lars Overgaard har vi på rådgivningsfeltet fået tilknyttet en kapacitet på feltet. Det er i det forløbne år lykkedes at vinde flere sager. Blandt andet fik en af vores større medlemsvirksomheder medhold i landsretten i, at en såkaldt uddannelsesklausul var lovlig, og at man derfor godt - da medarbejderen sagde op - kunne kræve betaling for en af virksomheden betalt uddannelse. Vi må desværre også konstatere, at vi - mod forventning - ikke fik medhold i en faglig voldgift på renovationsområdet. Det betyder, at man, hvis det er muligt, vil skulle udlægge arbejdet i akkord medmindre man kan lokalt blive enig om andet. Det har imidlertid rejst nogle konkrete spørgsmål - blandt andet i forbindelse med udbudsrunder. Disse spørgsmål vil naturligt indgå i de kommende overenskomstforhandlinger med 3F. Overenskomstområdet Netop de kommende overenskomstforhandlinger i 2014 vil i høj grad præge arbejdet i arbejdsgiverforeningen i det kommende år. Det er helt afgørende for os, at vi fortsætter i det spor som er lagt i 2010 og 2012, så der også i de næste perioder bliver indgået ansvarlige økonomiske aftaler. Jeg håber og tror, at også fagforeningerne og deres medlemmer ved, at der heller ikke i de kommende år er råd til store lønstigninger, men at vi derimod også i de kommende overenskomstperioder må udvise ansvarlighed for at genvinde den danske konkurrenceevne. Det gælder i mange brancher og ikke mindst i transportbranchen. En konkurrencedygtig lønudvikling er ikke det eneste vi vil have fokus på til overenskomstforhandlingerne. Vi må hele tiden søge løsninger, der kan gøre det nemmere at være arbejdsgiver. Derfor vil jeg også gerne opfordre alle medlemmer til at komme med forslag til forbedringer af overenskomsterne. Som I sikkert ved er overenskomstbestemmelser ikke det letteste i verden at få lavet om. Men den første forudsætning for at opnå ændringer er i hvert fald, at vi i bestyrelsen og Dansk Erhvervs jurister er opmærksom på de behov for og ønsker til ændringer, som I oplever i jeres hverdag i virksomhederne. Der vil blandt andet blive mulighed for at komme med input til forhandlingerne på de overenskomstmøder vi vil arrangere til efteråret, ligesom I meget gerne må sende os konkrete forslag hertil. At der tit er lang vej fra ide til gennemførelse, er det overenskomstnævn, der blev aftalt i overenskomsterne i 2010, et godt eksempel på. Som bekendt indeholder godskørselsloven
en bestemmelse om, at man - for at få en godskørselstilladelse - skal følge overenskomsternes bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører. Vi var derfor ved overenskomstforhandlingerne i 2010 enige med 3F og de øvrige arbejdsgiverorganisationer om, at der var behov for at få nedsat et overenskomstnævn, som kunne bistå trafikstyrelsen i vurderingen af, om betingelserne var opfyldt. Jeg er glad for, at man nu langt om længe og efter et vedvarende pres på trafikstyrelsen fra både os og 3F - har fået etableret overenskomstnævnet fra sommeren 2013. Jeg håber, at tiltaget viser sig effektivt i forhold til at komme nogle af de værste omgåelser af godskørselsloven til livs. Omgåelser som vi desværre ved finder sted og som I sikkert alle kender fra jeres hverdag. Lad mig understrege, at vi ikke er imod konkurrence. Men vi er i mod, at man ikke overholder de spilleregler, der gælder hvad enten det måtte være nogle man har forpligtet sig til i overenskomster eller det er nogle, som fremgår af lovgivningen. Det er derfor også afgørende for mig at sende et signal til fagbevægelsen om, at man fra deres side bør gå efter de virksomheder, der bevidst unddrager sig overenskomst og indgåede aftaler i stedet for nidkært at gå efter små fejl hos de virksomheder, der prøver at efterleve sine forpligtelser og godskørselslovens bestemmelser. Som ansvarlig modpart må 3F tage sin del af ansvaret for at komme den form for såkaldt social dumping til livs. Uddannelsesområdet I en tid hvor det kan være svært at få enderne til at mødes, kan det være fristende at springe over hvor gærdet er lavest og spare på udvikling, uddannelse og dygtiggørelse af vores medarbejdere. Men det er ikke den rigtige vej at gå. Jeg har sagt det før og gentager gerne igen: Det er ved at få kvalificerede medarbejdere, og også gerne faglærte, at vores erhverv skal ruste sig til fremtiden. Det er vigtigt, at vi uddanner lærlinge nu og fremover. Og det gør vores virksomheder da heldigvis også stadigvæk, selvom det siden 2008 har været hårde år. At der faktisk bliver gennemført en række uddannelsesaktiviteter, kan vi også konstatere på baggrund af udbetalingerne fra både vores kompetencefond og uddannelsesfond. En medvirkende årsag hertil er, at det administrative set-up er blevet lettere, således at der nu automatisk bliver ydet refusion fra kompetencefondene, når man deltager i et kursus som berettiger til tilskud. Vi kan se i udbetalingerne fra kompetencefonden, at det nu går rigtigt hurtigt med at yde refusion til selvvalgt uddannelse i virksomhederne. Det er meget glædeligt at vores medarbejdere får kompetenceudvikling og bliver mere kvalificeret til at varetage deres job i hverdagen. I vores uddannelsesfond (GUU) giver vi refusion for udgifter til lærlinge til blandt andet svendeprøvegebyr, studietur og en færdiggørelsesbonus, og her kan vi også se en stigning i udbetalingerne. Det er et positivt tegn. Vi har selvsagt også en stor interesse i, at lærlingene får den rigtige uddannelse, så vores virksomheder har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det drejer sig både om, at vi kan tiltrække de rigtige lærlinge, men selvfølgelig også om, at de lærer det rigtige, mens de er i lære.
Der er lige nu forhandlinger i gang mellem arbejdsmarkedets parter og Regeringen om anbefalinger til at styrke erhvervsuddannelsessystemet. Mens vi venter på anbefalingerne, har vi ved sammen med Dansk Erhverv i regi af TUR (Transport Uddannelses Rådet) fået igangsat et slags servicecheck af vores lærlingeuddannelser. Vi dykker så at sige ned i maskinrummet og puster støvet af uddannelsernes indhold. Lærlingeuddannelsernes indhold skal flugte med det som sker ude i virksomhederne og naturligvis også med den lovgivning som gælder for branchen. Flere af DTLs medlemsvirksomheder sidder med ved bordet i specifikke specialudvalg og kan derigennem præge udviklingen. Vores erhverv er kendetegnet ved at være en flittig kunde i efteruddannelsessystemet, på AMU centre og tekniske skoler landet over. Det skyldes ikke mindst de lovmæssige certifikatkrav, som vi er underlagt. Det er vigtigt, at efteruddannelsessystemet er nemt at bruge for vores virksomheder. Og her må vi sige at det er gået den gale vej de sidste par år, med regler, over-information og sanktioner. Vi er derfor glade for, at det nu besluttet at igangsætte en regelsanering og et servicecheck af AMU systemet, så brugervenligheden bliver forbedret. Det er gode nyheder for virksomhederne. Samtlige virksomheder har på et tidspunkt haft medarbejdere afsted på den obligatoriske EU-kvalifikationsuddannelse. I DTL er vi meget optaget af om uddannelsen reelt giver et udbytte for medarbejderne, som kan anvendes i virksomhederne. Derfor ser vi også frem til, at der nu i forbindelse med, at man har været igennem den første 5 års periode med EU-kvalifikationsuddannelsen - igangsættes en evaluering af uddannelsesforløbet. Det kunne jo eksempelvis godt være, at der kunne indtænkes nye ideer og nyt indhold, så vores medarbejdere ikke skal have nøjagtig samme kursusindhold på næste kvalifikationskursus, som de allerede har haft en gang før. Apropos EU-kvalifikationsuddannelsen, så har vi overfor både de danske myndigheder og overfor EU-Kommissionen fremført, at deadline for implementering af direktivet skal overholdes af alle lande. Det kan ikke nytte, at vi i Danmark igen er den pæne dreng i klassen, mens andre lande som vi er i konkurrence med kan snige sig uden om. Derfor har vi også påpeget, at EU-Kommissionen skal overvåge, at kvaliteten af EUkvalifikationsuddannelsen er ens i medlemslandene, så der ikke udstedes badebilletter. Overfor de danske myndigheder vi gjort opmærksom på, at niveauet for udstedelse af EUkvalifikationsbeviset på 500 kr. mildest talt ligger et stykke over produktionsprisen, og at gebyret bør sættes ned til kostprisen. Afslutning Der er flere andre områder af arbejdsgiverforeningens virke som godt kunne fortjene at nogle ord med på vejen. På arbejdsmiljøområdet yder vi megen rådgivning, ligesom vi også arbejder meget politisk på det felt. Et eksempel herpå er sikringen af anhuggeren i forbindelse med opbygning af containerbyer. Her har Dansk Erhverv arbejdet for, at anhuggeren kan sikres ved at fastgøre sikringsudstyret i kranen. Der er nu i samarbejde med fagbevægelsen udarbejdet et udkast til en vejledning på området, som afventer Arbejdstilsynets endelige godkendelse af, så mange påbud kan undgås. Igennem vores medlemskab af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, hvor vi er repræsenteret i både bestyrelse og forretningsudvalg, er vi også med til at arbejde for, at der sikres holdbare løsninger på de udfordringer som samfundet i disse år står overfor. Jeg kan i den
forbindelse blandt andet nævne vores mange årige kamp for ændring af dagpengesystemet, som i det forløbne år har båret frugt. Jeg ved imidlertid, at der er mange, der også har et spændende eftermiddagsprogram foran sig og jeg vil derfor slutte af herfra med at sige tak til alle der bakker op omkring DTLs arbejdsgiverforening såvel folkevalgte som medarbejdere i DTLs arbejdsgiverforening både på regionskontorerne, på Grønningen og i Dansk Erhverv. Det er en fornøjelse at se, hvordan I hver dag gør en stor indsats for at hjælpe os og vores virksomheder igennem en udfordrende og regelfyldt hverdag. Tak for at I lyttede.