Vi ldus emi n l æs eopl evel s e? AfMe t t ebj e r gogti nare de mann Mål gr uppe: 2. 3. k l as s e
Undervisningsforløb til 2.-3. klasse Vil du se min læseoplevelse? Et læseforståelsesforløb til 2.-3. klasse Af Mette Bjerg og Tina Redemann lærere på Rungsted skole og Fredensborg skole. Varighed: 12 lektioner Introduktion til forløbet Det er sjovt at genskabe en tekst i ord og billeder og at dele sin læseoplevelse med andre! Forløbet er tænkt som en indføring i en måde at arbejde med litteratur på. Eleverne introduceres til et læseark, hvor de skal give udtryk for deres egen oplevelse af teksten, og til appen Glogster et lettilgængeligt og intuitivt værktøj, hvor eleverne samler deres læseoplevelse i ord og billeder. Når først eleverne er fortrolige med læsearket og Glogster, kan samme forløb bruges mange gange på tekster, som klassen læser fælles, og til bogpræsentationer af individuelt læste bøger. Forudsætning for forløbet: Adgang til smartboard, internet samt adgang til elevcomputere eller ipads. Formål og dannelsesmål At eleverne oplever, at en struktureret litteratursamtale i klassefællesskabet kan udvide deres egen opfattelse af teksten. At eleverne i en tryg ramme får mulighed for at udtrykke deres egen opfattelse, og at de får mod på at turde undre sig og tale højt om det, de ikke umiddelbart forstår. Didaktik og metode Litteratursamtalen bruges i dette forløb som redskab til, at eleverne kan fastholde, forstå, og sammen fortolke tekster. Forløbet har fokus på, at eleverne lærer at begrunde deres egne oplevelser, og at de efter læsning af en tekst kan fastholde og opsamle hovedindholdet af tekstens handling ved at lave en Glogster. Forløbet indledes med en fælles dialogisk læseoplevelse med fokus på infererende spørgsmål. Herefter skal eleverne individuelt udfylde et læseark, hvor de forholder sig til egen læseoplevelse. Afslutningsvis skal eleverne enten alene eller i par lave en Glogster, som de skal præsentere for hinanden i grupper. Elevernes læseark og deres Glogster fungerer også som en evaluering. Se bilag 2
Vi har valgt at tage afsæt i Garmanns gade, der bruges som modeltekst (findes på de fleste skolebiblioteker og på E17). Et opslag bruges som intro, hvor eleverne skal tømme billedet og forudsige, hvad der kommer til at ske i historien. Mange af Stian Holes illustrationer kan findes ved at Google Stian Hole billeder. Færdigheds- og vidensmål Fælles Mål Fortolkning. Vurdering 1.-2. klasse: Færdighedsmål: Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten Vidensmål: Eleven har viden om måder at begrunde sin opfattelse på (Fase 2) Kommunikation. It og kommunikation 1.-2. klasse: Færdighedsmål: Eleven kan anvende it til hverdagskommunikation Vidensmål: Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd (Fase 1) Læringsmål formuleret til eleverne: Du skal kunne forklare, hvordan du oplever en tekst. Hvad kan du godt lide? Hvad kan du ikke lide? Hvad der undrer dig? Du skal kunne begrunde din oplevelse ved at bruge ordet fordi. Du skal kunne lave en Glogster, der viser handlingen og din oplevelse af en tekst. Forløbet: Garmanns gade. Først viser læreren bogens forside på smartboard og læser teksten på 1. opslag. Før læsning Læsning af hele historien - dialogisk En kort klassesamtale om: Hvad betyder det, når en sort kat krydser vejen? Hvad er overtro? Hvorfor hører vi om katten på 1. side i historien? Herefter skal eleverne to og to tale sammen og forudsige, hvad der mon kommer til at ske i historien. Fælles opsamling af forudsigelserne. Der stoppes undervejs i læsningen, læreren stiller infererende spørgsmål, og eleverne tænker med. Efter hvert stop findes et nøgleord, der dækker handlingen. Læreren skriver nøgleordene på tavlen.
Stop efter 2. opslag Hvordan er ham Roy? Stop efter 3 opslag Hvad siger Roy om frimærkemanden? Hvorfor vil Garmann gerne ind i frimærkemandens have? Stop efter 5. opslag Hvad betyder: Det tager mindst 7 år, før flammen når ned til fingerspidserne? Stop efter 8. opslag Hvad betyder: Det føles som om han har bly i sine sko? Stop efter 10. opslag Hvad betyder det, når brandmanden siger: Det var ærgerligt, at Gud lukkede for vandet, før han tog på ferie? Stop efter 11. opslag Stop efter opslag 13 Stop efter opslag 17 Stop efter opslag 18 Stop efter opslag 20 Hvad mener frimærkemanden, når han siger: Du stak i hvert fald ikke af? Hvorfor stikker han tændstikæsken i lommen, uden at mor ser det? Hvordan har Garmann og frimærkemanden det nu med hinanden? Hvorfor fløjter Garmann, da han gå hjemad? Hvad tænker du, når Garmann fortæller, at han altid er den sidste, når der skal vælges fodboldhold i frikvartererne? Hvad mener frimærkemanden, når han siger: Der er altid nogle regnestykker, som ikke går op? Hvorfor fløjter Garmann op til løbeskoene? Hvordan har Roy ændret sig fra starten af historien til i slutningen? Hvordan har Garmann ændret sig? I teksten optræder mange specielle blomsternavne og ordet herbarium. Eleverne gøres opmærksomme på, at kongelys, hundetunge, tveskægget ærenspris, blodrød storkenæb, stivhåret kalkkarse, agermåne, slangehoved og øjentrøst er blomsternavne, og at et herbarium er en samling af pressede blomster/planter. Evt. kan eleverne selv google blomsterne og finde billeder af dem. Efter læsning Hver elev udfylder et læseark (bilag 1), hvor de forholder sig til teksten Fælles opsamling på tavlen, som læreren har delt op i +, - og? Læreren samler de væsentligste punkter op.
På smartboard gennemgås fælles de forskellige funktioner i Glogster. Nøgleordene repeteres. Herefter skal eleverne enkeltvis eller to og to lave en Glogster. De skal tage udgangspunkt i de fælles nøgleord. Deres Glogster skal indeholde både ord og billeder. Regn med 2 dobbeltlektioner til arbejdet med Glogster, så eleverne får god tid til at lære programmet at kende og afprøve funktionerne. Intro til Glogster Appen downloades gratis i App-store til ipad/ iphone eller på pc ved at skrive www.glogster.com i søgefeltet. I grupper på 4-5 skal eleverne på skift vise og forklare deres Glogster og give hinanden respons på, om nøgleordene indgår i Glogsteren, og på om tekstens handling kan genkendes. Bilag 3 indeholder eksempel på elevarbejde. Digital dansk vejledning til brug af Glogster ligger på www.youtube.com - digital dansk- Glogster!