Analyse af grå strækninger og temaanalyse Ny håndbog på vej
Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Grå strækningsanalyser og temaanalyser kan begge medvirke til at nedbringe ulykker, der ellers ikke bliver påvirket i det traditionelle trafiksikkerhedsarbejde Antallet at ulykker er faldet over mange år, og sorte pletter bliver stadig sjældnere Stræknings- og temaanalyser kan derfor udgøre et godt supplement til det traditionelle trafiksikkerhedsarbejde Metoderne kan være svære at komme i gang med og udføre rigtigt Begge analysetyper sigter mod massetiltag og bygger på en anden tilgang til ulykker end fx sortpletarbejdet I stræknings- og temaanalyser antages at ulykkerne sker tilfældigt, men på sammenlignelige lokaliteter / vejudformning
Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Håndbogen er opbygget som en trinfor-trin vejledning Eksempler er markeret med blå baggrund Henvisninger til ny vejledning i udtræk af ulykker Håndbogen er udformet så begge analysetyper kan laves med et minimum af forudsætninger Analysearbejdet er et håndværk og derfor svært at beskrive! Faktabokse er markeret med grå baggrund Supplerende vejledning med grøn baggrund
Valg af analysetype Grå strækninger er længere, sammenhængende strækninger med et relativt højt antal ulykker Temaanalyser er baseret på et valgt tema fx en specifik ulykkestype eller vejudformning En overordnet ulykkesanalyse kan være et godt udgangspunkt for at træffe det endelige valg En overordnet analyse kan godt være simpel
Analyse af grå strækninger Udpegning og analyse bruges til at finde længere sammenhængende strækninger, hvor antal ulykker ikke er signifikant højere end forventet, men hvor der er tilstrækkeligt mange ulykker til at forrente investeringer i trafiksikkerhed Grå strækninger er derfor et godt supplement til sortpletarbejdet En grå strækningsanalyse peger typisk på generelle trafiksikkerhedstiltag (massetiltag) rettet mod ensartede forhold på strækningen dvs at der også kan laves tiltag på steder uden ulykker
Analyse af grå strækninger 1. Udpegning af strækninger fx via uheldstæthed og frekvens 2. Prioritering og udvælgelse til videre analyse 3. Ulykkes- og dataanalyse 4. Opstilling af hypoteser 5. Besigtigelse af strækninger for at verificere hypoteser 6. Opstilling af løsningsforslag 7. Effektberegning 8. Prioritering og indstilling til udførelse
Analyse af grå strækninger Udpegning af strækninger kan gøres via ulykkestæthed og ulykkesfrekvens Enten direkte via vejman eller manuelt kommer an på datagrundlaget En simpel udpegning via kort er også muligt Ingen faste udvælgelseskriterier men anbefaling: Landzone: mindst 5 km lange strækninger med mindst 10 p/m ulykker på 5 år Byzone: mindst 1 km lange strækninger med mindst 10 p/m ulykker på 5 år (ulykker som ikke er registreret i kryds med > 3 p/m ulykker)
Analyse af grå strækninger Udtræk af ulykkesdata til videre analyse Ulykkesanalysen skal finde frem til tendenser i ulykkerne derfor kræves også et vist antal ulykker Optegning af kollisionsdiagrammer Analyse af ulykkesparametre Et spadestik dybere: data analyseres på kryds og tværs. Er der fx fælles karakteristika omkring tidspunkt, vejr, krydsudformning osv.
Analyse af grå strækninger Opstilling af hypoteser Vigtigt at fokusere på hvorfor ulykkerne sker og hvorfor de evt. blev så alvorlige Der skal ikke tages stilling til løsningsforslag Vigtigt at acceptere at en strækningsanalyse ikke altid kan målrettes mod alle ulykker på strækningen En hypotese skal være en kort og præcis beskrivelse af mulige faktorer til ulykkerne altså hvorfor ulykkerne er sket, og hvorfor de evt. blev så alvorlige. Hypotesen skal konkludere på ulykkesbilledet, så hypoteserne til sammen giver mulige forklaringer på de konstaterede ulykkesproblemer. Eksempler: 1) Hypotesen blandes sammen med problem og løsning, fx Der sker mange venstresvingsulykker i krydsene fordi der mangler venstresvingsbaner eller Kurveulykkerne skyldes kurverne har for lille radius 2) En hypotese kan derimod være at venstresvingsulykkerne skyldes at trafikanterne er pressede og samtidig skal forholde sig til 2 modkørende spor eller kurveulykkerne skyldes at kurverne kommer overraskende for trafikanterne og er svære at erkende En hypotese er ikke en beskrivelse af ulykkesproblemer eller løsninger.
Analyse af grå strækninger Besigtigelse bruges til at verificere hypoteserne Besigtigelsen kan også bruges til at indsamle manglende data / viden Besigtigelsen er ikke en trafiksikkerhedsinspektion, men fokuserer på hypoteserne Kan også supplere med generel trafiksikkerhedsviden som kan bruges efterfølgende Efterfølgende konklusion var hypoteserne brugbare? Dukkede der andre hypoteser op?
Analyse af grå strækninger Typiske faldgruber i grå strækningsanalyser: For meget fokus på hvor ulykkerne sker (som i sortpletarbejde) Forsøger at løse alle ulykkesproblemer på strækningen selvom grå strækningsanalyser er målrettet generellt problemer Husk at opstille hypoteser ellers kan man ende med at fokusere på de forkerte løsninger Svært at kommunikere hvorfor man laver tiltag på steder uden ulykker Eksempel 1 (det dårlige): Autoværn på strækning på grund af mange eneulykker og høj hastighed a) Autoværn foreslået opsat de 4 steder på strækningen hvor en trafikant har forladt kørebanen eller b) Autoværn foreslået på HELE strækningen (12 km), også hvor det ikke er relevant ifht omgivelser Eksempel 2 (det gode): hypotese om at høj hastighed og uopmærksomhed medfører eneulykker og bagendekollisioner ved kryds a) Rumleriller generelt på strækningen b) Autoværn hvor det er relevant ifht terræn c) Bedre afmærkning af kryds med vejvisning d) Passagelommer ved kryds generelt e) Lokale hastighedsbegrænsninger i kryds
Analyse af grå strækninger Efterfølgende effektberegning Prioritering af løsninger i forhold til effekt og omkostninger Anbefaling om samlet afrapportering giver overblik og historik
Temaanalyser Giver lidt større frihed til at vælge fx ud fra politik, strategi eller fx Færdselssikkerhedskommissionens Handplingsplan Temaanalyser behøver ikke tage udgangspunkt i hvor potentialet er størst Håndbogen giver vejledning i overordnede og detaljerede udtræk samt standardudtræk som baggrund for temaanalyser
Temaanalyser Også temaanalyser retter sig mod generelle tiltag (massetiltag) som kan bruges på sammenlignelige steder på vejnettet Samme udfordring som i strækningsanalyser at acceptere tiltag på steder uden ulykker Kan give viden om enkeltlokaliteter, som så kan behandles i anden sammenhæng Udpegning af tema: - 5 8 års person- og materielskadeulykker - Samlet ulykkesanalyse: - For at finde temaer der skiller sig ud - Ud fra fokusområder, fx Handlingsplan - Ud fra lokale interesser / politikker Valg af tema fx ud fra: - Hvor er potentialet størst? - Hvor ulykkerne er mest alvorlige? - Hvor der kan anvendes omkostningseffektive løsninger?
Temaanalyser Håndbogens eksempel tager udgangspunkt i højresvingsulykker i kryds På baggrund af overordnet udtræk: 20 % af p- og m-ulykker sker i hovedsituation 3 (kørende på samme vej med samme kurs og med svingning) 80 % af ulykker i hovedsituation 3 er 312-ulykker Kommunen har i forvejen fokus på cykelfremme
Temaanalyser Dataanalysen viser at ulykkerne især sker på de store indfaldsveje til centrum Ulykkerne sker hyppigst med knallert som element 2 Personbil udgør element 1 i alle ulykker Nogle kryds har flere ulykker, men ulykkerne er generelt fordelt ud på strækningen Vigtigt at holde fokus på: Alle sammenlignelige kryds og ikke kun kryds med ulykker Viser analysen egentlige sorte pletter som skal behandles på anden måde?
Temaanalyser Inddragelse af andre data viser, at der i forvejen er begrænset kapacitet i krydsene på strækningen og at ulykkerne især sker i spidstimerne Der er mange butikker og overkørsler på strækningen Signalanlæggene er af ældre dato og er ikke justeret i nyere tid Det går ned ad bakke ind mod centrum Analyserne af ulykker og øvrige data skal sammenholdes og vurderes på kryds og tværs for at komme et spadestik dybere. Tabellerne og dataopremsning er groft sagt uden værdi, hvis ikke analysen kommer ind bag tallene.
Temaanalyser Hypoteser om høj hastighed på cykelsti pga. længdefald Manglende kapacitet betyder at trafikanter føler sig pressede, fx ved højresving Der er ikke udført højresvingstiltag i de signalregulerede kryds Besigtigelsen afkræfter hastigheden, men finder ny hypotese om skillerabat mellem vej og sti samt meget slidt afmærkning i kryds Efter udpegning svarer det videre analysearbejde i grove træk til arbejdet med grå strækninger: - Opstilling af ulykkesproblemer - Opstilling af hypoteser - Evt. besigtigelse - Verificering af hypoteser - Løsningsforslag - Effektberegning - Prioritering
Temaanalyser Efter tilretning af hypoteser vedtages løsningsforslag: Tilbagetrækning af stopstreger i signalregulerede kryds Skillerabat mellem sti og vej afbrydes frem mod kryds Generel genmarkering af cykelfelter, symboler mv. Igangsætning af trafiktællinger til opbygning af trafikmodel for at optimere kapacitet
Håndbogens øvrige emner Effektberegning af trafiksikkerhedstilag Prioritering og valg af tiltag Organisering, udbud og udførelse Sammenhæng til øvrige arbejder Stræknings- og temaanalyser som rådgiverydelse
Spørgsmål? Winnie Hansen, Vejdirektoratet, win@vd.dk Jan Luxenburger, jan@luxenburger.dk Erik Gersdorff Stilling, egs@trafikstil.dk