Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner
Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk www.socialsyrelsen.dk Tryk: GP-TRYK Layou: Linda Balle Udgivelsesår: 2012 2. oplag, 1. udgave Download eller besil rapporen på www.socialsyrelsen.dk Der kan fri cieres fra rapporen med angivelse af kilde. ISBN TRYKT UDGAVE: 978-87-93277-20-5 ISBN ELEKTRONISK UDGAVE: 978-87-93277-21-2 Dee hæfe er é ud af re hæfer om maganvendelse i forbindelse med indsaser il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne. Dee hæfe er ree mod myndighedspersoner. Der er yderligere udgive : Maganvendelse i forhold il personer medbeydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne il fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer medbeydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne il borgere og pårørende Hvor ine ande er nævn, er de Serviceloven (kap. 24), der henvises il. Alle re hæfer er grais og kan besilles eller downloades på www.socialsyrelsen.dk/udgivelser
Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner
Indhold Den personlige friheds ukrænkelighed... 5 Samykke... 7 Omsorgsplig... 8 81 Formål... 8 82 Omsorgsplig... 9 Om Peer...10 124-124a Formåle med maganvendelse og definiion af målgruppe...12 124 Formåle med maganvendelse...12 124a Definiion af målgruppen...12 Mindseindgrebsprincippe...13. Besemmelserne om maganvendelse...14 125-129...14 125, sk. 1 Alarm- og pejlesysemer...14 125, sk. 2 Alarm- og pejlesysemer il borgere med fremadskridende menal svækkelse...15 125, sk. 3. Særlige døråbnere...15 Om Hr. Hansen...16 126 Fasholdelse...18 Om Marin... 19 126a Fasholdelse i forbindelse med personlig hygiejne...20 Om Karl Jørgen...21 127 Tilbageholdelse i boligen...22 Om Agnes...22 128 Brug af sofseler...23. 129, sk. 1, 2 og 3. Flyning...25 Sraffelovens 13. og 14 Nødværge og nødre... 26 13.0-13.6 Sagsbehandling...26 13.0, 13.1 Faglig dokumenaion og advokabisand...27 13.6 Regisrering og indberening...28 13.6,141 Plig il a udarbejde handleplaner...29 Værgemål...3.1 Klagevejledning...3.1 Opsæende virkning...3.1 Klagebereigede...3.1 Sagsforløb...3.2 126 Ved aku maganvendelse...3.2 125, 126a, 127, 128 Ved maganvendelse med illadelse...3.2 125, 126, 126a, 127, 128 Ved maganvendelse uden illadelse...3.2 9, sk. 7 Hvem har handleplig over for borgeren?...3.4 9, sk. 9 Overdragelse af handleforpligigelsen...3.4 Handle- og opholdskommune ilsyn...3.5 Procedureforløb...3.6 Ved aku maganvendelse ( 126)...3.6 Når der er give illadelse il maganvendelse ( 125, 126a, 127, 128)...3.6 Når der ikke er give illadelse il anvendelse af mag ( 125, 126, 126a, 127, 128)...3.6 Forhold il anden lovgivning...3.8 Lov om anvendelse af vang i psykiarien...3.9 Sundhedsloven...3.9 Mere viden... 40
Den personlige friheds ukrænkelighed Servicelovens besemmelser om maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen bygger på de enkele menneskes re il selvbesemmelse uanse om man har psykisk nedsa funkionsevne eller ej. Holdningsmæssig og reslig er udgangspunke, a den personlige frihed er ukrænkelig. Lovmæssig fremgår den personlige friheds ukrænkelighed af Grundlovens 71. 5
Grundloven 71. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk sasborger kan på grund af sin poliiske eller religiøse overbevisning eller sin afsamning underkases nogen form for frihedsberøvelse. Sk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sed med hjemmel i loven. Sk. 3..-5. Sk. 6. Udenfor srafferesplejen, skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er beslue af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøve sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domsole eller anden dømmende myndighed il prøvelse. Nærmere regler herom fassæes ved lov. I Den Europæiske Menneskereighedskonvenion og FN s handicapkonvenion er beskyelsen af den personlige frihed cenrale begreber. De slås fas, a enhver har re il frihed og personlig sikkerhed, og a enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden ilbageholdelse, har re il a indbringe sagen for en domsol. Målgruppen for Servicelovens besemmelser om maganvendelse er borgere med beydelig og varig nedsa funkionsevne. Formåle er både a nedbringe omfange af anvend mag og a øge ressikkerheden for personer med nedsa psykisk funkionsevne. Reglerne medvirker il a syrke ressikkerheden både for den enkele borger og for de personale, der professionel har med borgeren a gøre. Når respeken for den enkeles inegrie og frihed skal hånderes, sker de i en afvejning af de forskellige og ofe modsridende hensyn, der indgår i de konkree ilfælde. I visse siuaioner vil de være nødvendig a overveje hensyne il individes værdighed, sociale ryghed eller hensyne il andre. Når for eksempel borgere med demens forlader boligen uden a være påklæd eller modsæer sig grundlæggende hygiejnepleje, kan de være forbunde med ab af værdighed. Den samlede afvejning af de forskellige hensyn skal alid foreages ud fra en konkre vurdering af den enkeles forhold. Begrebe frihedsberøvelse omfaer siuaioner, hvor borgeren ikke må forlade e afgrænse område uden illadelse, og de omfaer også aflåsning af boligen mv., hvor borgeren derfor er forhindre i uden videre a forlade område. De er derfor også frihedsberøvelse, når borgeren ikke har mulighed for uden videre a forlade område. Der er derfor ale om frihedsberøvelse, når en borger i e boilbud, plejebolig eller lignende i ord eller handlinger udrykker ønske om a komme ud, og ønske ikke imødekommes. Servicelovens kapiel 24 har en udømmende opregning af, hvilke former for indgreb i selvbesemmelsen der lovlig kan sæes i værk over for voksne med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne inden for de sociale område. Ligeledes opregnes, hvilke beingelser der skal være il sede, før foransalningerne kan sæes i værk. Besluninger om maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen, som er nævn oven for (herunder besluninger om opagelse i særlige boilbud uden samykke), hører ikke under den fakiske udførelse af sociale opgaver. De beyder, a besluninger om a iværksæe sådanne indgreb skal ræffes af den ansvarlige myndighed, dvs. kommunalbesyrelsen efer indsilling fra medarbejderne. Hjemmel il a forhindre en person i a forlade en social boform kan også være en dom il ophold i sikre boform. De skal angives i dommen, hvis der er yderligere mulighed for a anvende mag over for den pågældende person, udover hvad der angive i Servicelovens kapiel 24A. 6
Samykke 1 Grundloven omfaer alle i Danmark. Den personlige frihed er, uanse funkionsnedsæelse eller ej, ukrænkelig. Hjælp efer Serviceloven forudsæer som udgangspunk, a den pågældende er indforsåe med a modage hjælpen, dvs. akiv eller siliende har samykke il hjælpen. 2 E samykke er en udrykkelig eller siliende ilkendegivelse af, a en handling god må foreages eller undlades, og kan gives såvel mundlig som skriflig. 3 Ønsker og holdninger kan komme il udryk på mange måder. Nogle personer med beydelig nedsa psykisk funkionsevne har ine eller kun begrænse verbal sprog. Dee skal selvfølgelig berages, respekeres og illægges præcis samme væg, som hvis vedkommende havde sag eller skreve de. 4 De er en nødvendig forudsæning, a medarbejderne har evnen il a kommunikere og olke signaler, og a de har faglig viden om meoder il kompensaion for funkionsnedsæelsen. 5 For a kunne ale om e samykke skal borgeren forså, hvad samykke indebærer. De er svær a opsille reningslinjer for, hvornår en person, der samykker, kan siges a have forsåe, hvad der gives samykke il. De, man må spørge sig selv om, er: Forsår personen, med den dømmekraf han/hun har lige nu, beydningen af egne og andres handlinger i denne siuaion? Der kan ikke opsilles absolue grænser, ide vurderingen også er afhængig af foransalningens karaker og inensie. 6 Skal e samykke være gyldig, skal de være give umiddelbar i relaion il den handling eller undladelse, der er give samykke il, finder sed. De er vigig a være opmærksom på, a e samykke opnåe på baggrund af vang eller urigige oplysninger ikke er gyldig. Samykke kan ikke opnås ved passivie. I ilfælde, hvor de må anages, a en borger ville have give si samykke, hvis de havde være mulig, er der alligevel ikke ale om e gyldig samykke, når borgeren ikke er i sand il a give udryk for sine ønsker også selv om vedkommende ikke modsæer sig foransalningen. For a sikre de beds mulige grundlag for samykke skal den ansvarlige fagperson sørge for, a borgeren forud for sin sillingagen dels har modage nødvendig og ilsrækkelig informaion om, hvad samykke indebærer, dels har forsåe rækkevidden heraf. De er vigig a være opmærksom på, a informaionen skal ilpasses den enkeles kommunikaionsform og funkionsevne. E samykke skal være frivillig, specifik og informere: Frivillig de må ikke være give under vang. Specifik de skal klar og ydelig fremgå, hvad der konkre er give samykke il. Informere den, der afgiver samykke, har forsåe, hvad vedkommende giver samykke il og kan huske de i de konkree siuaioner. 7
81 81. Kommunalbesyrelsen skal ilbyde voksne med nedsa fysisk eller psykisk funkionsevne eller særlige sociale problemer en særlig indsas. Formåle med indsasen er: 1) a forebygge, a problemerne for den enkele forværres, 2) a forbedre den enkeles sociale og personlige funkion sam udviklingsmuligheder, 3) a forbedre mulighederne for den enkeles livsudfoldelse gennem konak, ilbud om samvær, akivie, behandling, omsorg og pleje og 4) a yde en helhedsorienere indsas med serviceilbud afpasse efer den enkeles særlige behov i egen bolig, herunder i boilbud efer lov om almene boliger m.v. eller i boilbud efer denne lov. Omsorgsplig 81 Formål Uanse hvad der er årsag il, a en person med nedsa funkionsevne er bereige il ydelser ifølge Serviceloven, skal indsasen ilreelægges, så den fremsår helhedsorienere og afpasse efer den enkeles særlige behov og muligheder og med respek for den enkeles inegrie og værdighed. Formåle med hjælpen er derudover a sikre, a problemerne ikke forværres, forbedre den enkeles sociale og personlige funkioner og udviklingsmuligheder sam forbedre de muligheder, den enkele har for livsudfoldelse. Ved vurderingen af, hvilken søe der akuel skal ydes, må de indgå, hvordan formåle med søen beds kan opfylde den pågældendes samlede behov. Heri indgår, om den nødvendige hjælp kan ydes på ilfredssillende måde i ege hjem herunder for eksempel også i bofællesskaber opree efer lov om almene boliger, i skæve boliger, i udslusningsboliger eller andre boformer i overenssemmelse med Serviceloven. For a imødekomme de individuelle behov vil der ofe være behov for opsøgende og illidsskabende arbejde sam udformning af rummelige ilbud herunder ilbud, der underiden må rumme accep af normoverskridende adfærd hos borgerne. De er ikke alid nem a kommunikere med andre mennesker. Når kommunikaionen sviger, og man ikke bliver hør eller forsåe, er der ofe kun aggressionens sprog ilbage. Vold er ofe udryk for afmag, frusraion og forvivlelse hos den pågældende person. Man skal være opmærksom på, a måden den enkele borger oplever siuaionen på, afgør, om siuaionen føles værdig eller ej, og om der er anledning il frusraion. De er alså ikke nok, a en medarbejder opfaer sine egne handlinger som rimelige og værdige, hvis borgeren opfaer siuaionen anderledes. En værdig omgangsform forudsæer en løbende dialog med borgeren. Dialogen vil ofe kunne medvirke il a undgå ilspidsede siuaioner. 8
82. Kommunalbesyrelsen skal yde hjælp efer denne lov i overenssemmelse med formåle, jf. 81, il personer med beydelig nedsa psykisk funkionsevne, der ikke kan age vare på deres egne ineresser, uanse om der foreligger samykke fra den enkele. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk mag. sk. 2. Kommunalbesyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i vareagelsen af ineresserne for en person med beydelig nedsa psykisk funkionsevne. Kommunalbesyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for a bede sasforvalningen om a beskikke en værge efer værgemålsloven 82 82 Omsorgsplig Servicelovens 82 fassæer kommunens plig il a yde omsorg over for sine borgere. Omsorgspligen gælder uanse, om den pågældende samykker. Omsorgen må dog ikke gennemføres med fysisk mag. Borgeren har re il a afslå hjælpen. Kommunen skal sørge for a inddrage pårørende eller andre, der har ilknyning il borgere med beydelig nedsa psykisk funkionsevne, så de kan medvirke il a vareage borgerens ineresser. Formåle med a yde omsorgen er både a øge den enkeles selv- og medbesemmelse, værdighed og sociale ryghed, og a forbedre den enkeles generelle handlemuligheder og livsvilkår. Reglerne om omsorgsplig er nær forbunde med reglerne om maganvendelse. Med udgangspunk i, hvad der er væsenlig for borgeren, skal medarbejderne finde den måde, borgeren ønsker a modage hjælp på. På den måde lever medarbejderne op il omsorgspligen. Når en borger ikke vil vaskes eller have børse ænder, har medarbejderne en plig il a finde måden, hvorpå borgeren vil modage hjælpen, så han eller hun bliver vaske og får børse ænder. De faglige spørgsmål er: Hvilke handlinger kan påvirke borgeren? Hvad kan moivere borgeren? Opgaven skal alid udføres med udgangspunk i borgerens værdier og livskvalie. Medarbejderne skal balancere mellem de o primære hensyn: A borgeren er afhængig af andre og af omgivelserne, og a borgeren er e akiv selvbesemmende menneske. Der kan le opså konflik mellem på den ene side ansvare for a vareage borgerens ineresser, herunder de ansvar, der ligger i omsorgspligen, og på den anden side respeken for individe. Opgaven for medarbejderne er a balancere de o hensyn, så de for de førse undgår a age for mege ansvar selv og for de ande undgår a lægge al ansvar over på borgeren. For a kunne balancere de o hensyn, er de nødvendig a reflekere over egen praksis: Er vi, med de handlinger vi gør, nu på vej mod overgreb? Har vi ilbud hjælpen på en måde så borgeren forsår den og kan modage den? De cenrale er, a man vedvarende ilbyder sin hjælp il borgeren og a man er opmærksom på, hvor man er på vej hen og juserer sine handlinger på baggrund heraf. 9
Om Peer Peer er en yngre mand med udviklingshæmning, som ikke vil børse ænder. Han virker bange for andbørsen. Hans ænder er eferhånden i en ilsand, som bekymrer medarbejderne. De sår med den faglige udfordring, a de skal respekere Peer i forhold il hans re il selv a besemme samidig med, a de skal sikre, a han ikke er udsa for omsorgssvig. Hvis de vinger ham il a få børse ænder, vil Peer opleve de som overgreb, og der vil være ale om ulovlig maganvendelse, hvis der ikke foreligger en illadelse. Men de har også en omsorgsplig, som gør, a de skal arbejde på a få Peer moivere il a børse ænder. Så undlader de a gøre noge, vil de være omsorgssvig. Medarbejdernes sysemaiske arbejde sæer fokus på o forhold: 1) Hvad kan være årsag il, a Peer ikke vil åbne munden for en andbørse? Via arbejde med livshisorie finder medarbejderne frem il, a Peer på e idligere boilbud, har være udsa for en hårdhænde meode il andbørsning. En medarbejder sod bag Peer og hold hans kæbe åben med e fas greb, mens en anden medarbejder børsede ænderne. Dee kunne være baggrunden for, a Peer forband andbørsning med noge mege ubehagelig. 2) Hvad kan Peer lide a få i munden? Peer holder urolig mege af chokolade, og han åbner alid munden for chokolade. Personale udarbejder nu en pædagogisk plan, som indeholder følgende rin: a gøre Peer ryg og glad for andbørsen ved a pue chokolade på den a få Peer il a børse sine ænder med chokolade a gå fra chokolade il børneandpasa, når Peer er ryg og glad for andbørsen. Med denne plan lykkedes de a moivere Peer il a børse ænder, og medarbejderne fik dermed balancere de o hensyn. 10
I enkele ilfælde vil der med henvisning il omsorgspligen skulle handles, selvom om borgeren har akke nej eller på anden måde har give udryk for ikke a ville modage hjælpen. Men da de afhænger af den konkree siuaion, er de ikke mulig på forhånd a definere e skarp afgrænse område, hvor mindre indgribende vangsmæssige foransalninger kan finde sed. De hører også med under den socialfaglige indsas a hjælpe andre borgere ved a sikre, a en borger med svær demens ikke overskrider andre borgeres grænser. De falder dog uden for maganvendelsesreglerne, men inden for omsorgspligen, a bede en indrængende borger med for eksempel svær demens om a forlade og om nødvendig ved almindelig kropssøe a føre vedkommende ud fra en anden borgers bolig i en siuaion, hvor vedkommende måske ikke selv kan overskue, a man er il gene. Selv om 82 angiver pligen il a yde en særlig indsas for personer med beydelig nedsa psykisk funkionsevne, beyder besemmelsen ikke i sig selv, a kommunen er forplige il yderligere opsøgende virksomhed. Den kommune, hvor en person med en beydelig nedsa psykisk funkionsevne bor, har ansvare for personen. I Serviceloven er der ikke regler om underreningsplig for voksne. I praksis vil der være behov for, a handlekommunen og opholdskommunen samarbejder med henblik på, a omsorgspligen efer 82 kan opreholdes. 11
124 124a Serviceloven 124 Formåle med besemmelserne i dee afsni er a begrænse maganvendelse og andre indgreb i selvbesemmelsesreen il de absolu nødvendige. Disse indgreb må aldrig ersae omsorg, pleje og socialpædagogisk bisand. 124 a Besemmelserne i 124-13.7 gælder for personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne, der får personlig og prakisk hjælp sam socialpædagogisk bisand m.v. efer 83.-87, behandling efer 101 og 102 eller akiverende ilbud efer 103. og 104, og som ikke samykker i en foransalning efer 125-129. De er en forudsæning, a der foreligger den fornødne faglige dokumenaion for den nedsae psykiske funkionsevne. Lovgrundlag 124-124a Formåle med maganvendelse og definiion af målgruppe Som udgangspunk kan borgeren il enhver id akke nej il de ilbud om hjælp, kommunen kommer med. Er man efer en konkre vurdering af den enkeles behov komme frem il, a de, for a undgå personskade eller sikre den enkeles almene ilsand, er nødvendig, a omsorgen må ydes med mag, skal hjemlen il maganvendelse findes i Servicelovens kapiel 24 og kapiel 24A om domfæle udviklingshæmmede. Formåle med maganvendelsesreglerne og definiion af målgruppen findes i 124 og 124a. 124 Formåle med maganvendelse Formåle med besemmelserne i dee afsni er a begrænse maganvendelse og andre indgreb i reen il selvbesemmelse il de absolu nødvendige. Indgreb må aldrig ersae omsorg, pleje og socialpædagogisk bisand. Mulighederne for efer reglerne i 125-129 a iværksæe maganvendelser skal derfor berages som en undagelse. Borgere, som på grund af beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne er ude af sand il a age vare på sig selv, og som derfor kan have særdeles svær ved a udøve deres selvbesemmelsesre, skal have den nødvendige hjælp, omsorg og pleje m.v. Samidig skal de sikres, a ressikkerheden for den enkele opreholdes, og a pårørende inddrages i vareagelsen af borgerens ineresser. 124a Definiion af målgruppen Målgruppen for maganvendelsesreglerne er borgere med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne. Der skal alid foreages en individuel og faglig vurdering af borgerens funkionsnedsæelse og dens følger. En idligere sille diagnose beyder ikke auomaisk, a der kan anvendes mag. E led i den konkree vurdering kan dog for eksempel være en lægefaglig diagnose. Funkionsnedsæelsen skal være af både beydelig og varig karaker. De beyder bland ande, a reglerne om maganvendelse ikke omfaer ilfælde, hvor den pågældende udelukkende lider af en forbigående forvirringsilsand, og ej heller ilfælde, hvor personer har demens i leere grad. Reglerne i Serviceloven om maganvendelse omfaer kun borgere, der ikke giver samykke eller forholder sig passiv il iværksæelse af en foransalning i Servicelovens regler om maganvendelse. 12
Mindseindgrebsprincippe De er en beingelse, når man foreager e indgreb i reen il selvbesemmelse, a de er absolu nødvendig a undgå personskade. Man skal forsøge med den form for mag, der er den minds indgribende, men som samidig er ilsrækkelig i den konkree siuaion. Anvendelsen af mag skal så i rimelig forhold il de, man vil opnå. Man bør arbejde med a finde ud af, hvorfor borgeren handler, som vedkommende gør i de siuaioner, der fører il maganvendelse. De gælder således om a se, om man kan ændre ruiner med videre og dermed undgå de siuaioner, hvor maganvendelse opsår. Hvis en borger ofe i beseme siuaioner, for eksempel ved spisning, er ruende eller voldelig over for andre beboere eller personale, skal man forsøge a finde frem il årsagen il episoderne og i en periode for eksempel spise alene med borgeren, så maganvendelse som udgangspunk undgås. E lovlig indgreb skal så i rimelig forhold il de, man ønsker a opnå, og varigheden af indgrebe skal begrænses mes mulig. E eksempel er en borger med demens i en plejebolig, der kan gå ure alene i umiddelbar nærhed af boligen, men vil mise orieneringen, hvis vedkommende kommer for lang væk. Dermed kan borgeren blive il fare for sig selv. De, a borgeren får en personlig alarm, så personale ved, hvornår den pågældende går, og kan opspore borgeren igen, hvis vedkommende er længe væk, er e eksempel på e mindre indgreb end for eksempel ilbageholdelse i boligen. Tilbageholdelse i boligen vil i siuaionen derfor ikke være lovlig. 13
125 125 Kommunalbesyrelsen kan ræffe afgørelse om a anvende personlige alarm- eller pejlesysemer for en person i en afgrænse periode, når 1) der er risiko for, a personen ved a forlade bo- eller dagilbudde udsæer sig selv eller andre for a lide personskade, og 2) forholdene i de enkele ilfælde gør de påkræve for a afværge denne risiko. sk. 2. For personer, hvor den nedsae funkionsevne, jf. 124a, er en konsekvens af en erhverve menal svækkelse, der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesysemer iværksæes, medmindre den pågældende modsæer sig dee. Hvis personen modsæer sig anvendelsen af e personlig alarm- eller pejlesysem, kan kommunalbesyrelsen ræffe afgørelse om anvendelse heraf, jf. sk. 1. Afgørelsen efer 2. pk. kan gøres idsubegrænse. sk. 3. Kommunalbesyrelsen kan ræffe afgørelse om a anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænse periode, når 1) der er nærliggende risiko for, a en eller flere personer ved a forlade bo- eller dagilbudde udsæer sig selv eller andre for a lide væsenlig personskade, og 2) forholdene i de enkele ilfælde gør de absolu påkræve for a afværge denne risiko og 3) lovens øvrige muligheder forgæves har være anvend. sk. 4. Hvis foransalninger efer sk. 3 iværksæes, skal der af hensyn il beboernes frie færden opsæes en døralarm, som sikrer, a beboere, der ikke selv kan bejene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp heril. Beboere, der er omfae af foransalningen efer sk. 3, vil således alene kunne ilbageholdes, hvis besemmelsen i 127 samidig hermed finder anvendelse. 125-129 Besemmelserne om maganvendelse Serviceloven beskriver en række siuaioner, hvor der kan opnås illadelse il a anvende forskellige former for mag. Disse siuaioner gennemgås i de kommende afsni. 125, sk. 1 Alarm- og pejlesysemer Alarm- eller pejlesysemer kan udelukkende anvendes, når der er en risiko for, a borgeren udsæer sig selv eller andre for a lide personskade. Kendskabe il den enkele borger skal sandsynliggøre, a den pågældende ikke vil være i sand il, a overskue a færdes uden for boligen på egen hånd. De kan skyldes manglende forsåelse for rafikale eller geografiske forhold. Personskade kan for eksempel opså ved, a borgeren bliver påkør af bil, falder i en sø, mose, og lignende, men også i forbindelse med vejrlige. De lokale fysiske rammer spiller en afgørende rolle ved afgørelsen af, om de er illad a anvende alarm- eller pejlesysemer. Der skal være ale om personlige sysemer. Der skal alid foreages en konkre afvejning af hensyn il borgerens selvbesemmelse, sociale ryghed og værdighed. 14 Der er ine, der forbyder aflåsning inde fra af hoved- og gadedøre, i de omfang, man normal holder disse døre lås i almindelig beboelse for a forhindre yveri m.v. Dee gælder både i dag- og naeimer. De afgørende er, a borgeren kan komme ud eller få hjælp il a komme ud, når han eller hun ønsker de.
125, sk. 2 Alarm- og pejlesysemer il borgere med fremadskridende menal svækkelse For borgere, hvor den nedsae psykiske funkionsevne er en konsekvens af en erhverve og fremadskridende menal svækkelse, for eksempel demens, kan de være vanskelig a opnå e informere samykke. Tilsanden vil over id ikke forbedres grunde sygdommens fremadskridende karaker. I disse siuaioner kan der anvendes personlige alarm- eller pejlesysemer uden forudgående myndighedsafgørelse, hvis ikke den pågældende direke modsæer sig anvendelsen E alarm- eller pejlesysem kan medvirke il, a en borger kan findes, inden vedkommende kommer il skade. Formåle er ikke a overvåge den pågældende, men a medvirke il, a borgeren kan opreholde sin bevægelsesfrihed samidig med a de bliver mulig a forhindre, a den pågældende forvilder sig bor og udsæer sig selv for skade. Modsæer en borger sig a bære e personlig alarm- eller pejlesysem, vil en evenuel afgørelse om, a pågældende alligevel skal bære syseme, kræve en myndighedsafgørelse af kommunalbesyrelsen. For a ræffe denne afgørelse skal der foreligge fornøden dokumenaion for, a borgeren er omfae af personkredsen i 125, sk. 2, og for den indsas, der i øvrig udøves. De er mulig a gøre illadelsen idsubegrænse, men de er dog vigig a være opmærksom på, om beingelserne for illadelsen il sadighed er il sede. 125, sk. 3 Særlige døråbnere Der kan anvendes særlige døråbnere, når forholdene i de enkele ilfælde gør de absolu påkræve i forhold il a afværge, a en eller flere borgere udsæer sig selv eller andre for a lide væsenlig personskade. Særlige døråbnere kan være dobbele dørgreb, dobbelryk for døråbning og lignende, der forhindrer eller vanskeliggør, a borgere med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne går ud og udsæer sig selv eller andre for a lide væsenlig personskade. Der må ikke anvendes egenlige aflåsningssysemer. Der kan være ale om farefylde rafikale forhold eller særlige naurområder, hvor den pågældende kan blive væk. Alle der ikke kan bejene de særlige døråbnere, skal have den nødvendige hjælp il de, medmindre der er ale om en borger, hvor myndigheden har ruffe besluning om ilbageholdelse i boligen. 15
Om Hr. Hansen Hr. Hansen bor i en plejebolig. Den ligger æ på den gård, hvor Hr. Hansen og hans kone boede i mange år. Hr. Hansen har gennem længere id være urolig sids på efermiddagen og under afensmaden. Han går hvileløs omkring og er indimellem aggressiv over for de andre borgere. De enese, der lader il a hjælpe er når han går en ur i nærheden af sin idligere gård. Hr. Hansen er dog over de senese år bleve ilagende usikker på benene, og da han for kor id siden har fåe konsaere knogleskørhed, er medarbejderne bekymrede for, a han falder. De er derfor beslue, a Hr. Hansen skal have en alarm, der giver lyd fra sig, når han forlader boligen, så medarbejderne kan følge med ham og søe ham undervejs. Ved a arbejde med hans livshisorie, fand man frem il, a Hr. Hansen alid malkede køerne sids på efermiddagen. Da man begynde a age snakken med ham om hans køer (og forsikrede ham om, a der var funde en afløser for ham), hver gang han blev urolig, dæmpede de Hr. Hansens uro. Han kunne nu i ro og fred spise sin afensmad. Da illadelsen udløb, havde medarbejderne alså via socialpædagogiske ilag funde en løsning, så der ikke længere var behov for a benye alarm. 16
17
126 126 Kommunalbesyrelsen kan ræffe afgørelse om a anvende fysisk mag i form af a fasholde en person eller føre denne il e ande opholdsrum, når 1) der er nærliggende risiko for, a personen udsæer sig selv eller andre for a lide væsenlig personskade, og 2) forholdene i de enkele ilfælde gør de absolu påkræve. 126 Fasholdelse Der kan anvendes mag i form af fasholdelse i siuaioner, hvor der er nærliggende risiko for, a borgeren skader sig selv væsenlig. Der kan også anvendes mag, hvis der er risiko for, a den pågældende påfører andre beboere i hussanden eller boformen, personale eller andre væsenlig skade.de er personale, der ræffer afgørelse om fasholdelse i den akue siuaion. E lovlig indgreb i form af fasholdelse omfaer aldrig vold, såsom førergreb, slag og spark. Besemmelsen giver heller ikke mulighed for a føre en borger il e lokale med aflås dør, da dee vil være frihedsberøvelse.maganvendelse i form af a fasholde eller a føre en borger il e ande lokale skal alid kombineres med ryghedsskabende iniiaiver. Eksempler på væsenlig personskade er brækkede lemmer, hjerneryselse, kraniebrud, abe eller løse ænder, snisår og kvæselser opsåe enen ved grov fysisk vold eller ved brug af skarpe insrumener som knive, sakse m.v. Væsenlig personskade kan også være forgifningsilsande, forbrændinger og bid. I siuaionen skal man alid vælge den minds indgribende handling, der vurderes a være ilsrækkelig il a opnå formåle. Man skal derfor førs vurdere, om siuaionen kan løses uden a fasholde eller føre borgeren il e ande lokale, og kun i de ilfælde hvor medarbejderen vurderer, a de ikke er ilfælde, vil de være lovlig a fasholde eller føre. De er også en forudsæning, a borgeren ikke viser egn på a ville ændre adfærd. Fysisk søe, som har il formål a modvirke effeken af rykvise kramper, spasicie ec. eller som har il formål a berolige, bliver ikke berage som maganvendelse. 18
Om Marin Marin er en ung man med auisme, der med jævne mellemrum får psykoiske anfald. Marin har haf en rigig god efermiddag med køreur, masser af smil og grin, og nu er Marin ilbage på sin sue og har samle e par puslespil, som han god kan lide. Han bliver spurg, om han kunne ænke sig a lave en egning. De vil Marin gerne, og medarbejderen sidder ved siden af ham og snakker løbende med om, hvad de er Marin egner. Medarbejderen egner også selv, og Marin eferligner egningen. Efer e sykke id farer han lige pludselig over medarbejderen, griber fa i vedkommendes arm og forsøger a bide i arm og hånd. Medarbejderen ager fa i Marin ved a lægge begge hænder på Marins skuldre, og sæer ham hen i sofaen i suen. Samidig aler medarbejderen med Marin for a berolige ham. Marin er rolig e øjeblik, men forsøger herefer igen a få fa i medarbejderen, hvorpå maganvendelsen genages. Marin bliver nu siddende ilbagelæne i sofaen. Medarbejderen foræller med rolig semmeføring, a de er en rigig dårlig idé a bide, men a han sadig god kan lide Marin, selvom han har bid. Marin svarer: De var ikke mig. Medarbejderen forsæer med a ale beroligende il Marin og spørger, om de skal lave egningerne færdige. De synes Marin er en god idé, og egningerne gøres færdige og hænges op på væggen. 19
126 a 126 a Kommunalbesyrelsen kan undagelsesvis for en afgrænse periode ræffe afgørelse om a anvende fysisk mag i form af a fasholde en person, hvis dee må anses for en absolu nødvendighed for a vareage omsorgspligen, jf. 82, sk. 1, i personlig hygiejnesiuaioner. De skal samidig gennem handleplanen, jf. 136, sk. 2, søges sikre, a maganvendelse i personlig hygiejne siuaioner i fremiden kan undgås. 126 a Fasholdelse i forbindelse med personlig hygiejne Som udgangspunk vil de være frivillig for borgeren, om vedkommende ønsker hjælp il personlig hygiejne. Undagelsesvis og for en afgrænse periode kan de illades a anvende fysisk mag i form af a fasholde en borger i forbindelse med personlig hygiejne for a sikre overholdelse af omsorgspligen. Der kan kun gives illadelse il maganvendelse, hvis de er absolu nødvendig i forhold il opfyldelse af omsorgspligen herunder vareagelsen af forhold som den enkeles værdighed, sociale relaioner og sundhedsilsand. I hygiejnesiuaioner skal man sørge for a vareage borgerens grundlæggende behov med respek sam hensynagen il borgerens selvværd og livsførelse. Der kan ræffes besluning om a illade maganvendelse i form af fasholdelse ved: andbørsning barbering hårvask, badning og øjskif klipning af hår og negle skifning af bleer og bind pleje af hud fjernelse af madreser i kindpose og mundhule. Ved fasholdelse må personale holde borgeren fas, så for eksempel andbørsning kan ske. Der må ikke bruges hjælpemidler il fasholdelsen, og de må ikke være e fysisk overgreb. Ændring af ruiner kan ofe medvirke il a forebygge brug af mag. De kan for eksempel beyde, a der ikke skal foreages bad eller andbørsning på en besem id, men a der i sede ages hensyn il den enkeles behov. De er vigig a være opmærksom på, a denne mulighed for a opfylde omsorgspligen med mag alene gælder i forhold il hygiejnesiuaioner, hvor der foreligger en illadelse. 20
Om Karl Jørgen Karl Jørgen har siden en hofeoperaion for o år siden sidde i køresol og forflyes derfor med lif. Karl Jørgen har Alzheimers sygdom og bor derfor i plejebolig. Han kan med verbal søe fra medarbejderne klare hygiejnen på egen hånd. Karl Jørgen har dog i løbe af de senese måneder fåe brug for ble, og skifningen af denne volder problemer, da han modsæer sig voldsom. Han får ryksår, hvis ikke bleen skifes med jævne mellemrum. Nu overvejer medarbejderne a søge illadelse il a anvende mag i en korere periode, imens man forsøger a genopræne Karl Jørgen med henblik på øge gangfunkion, hvilke også vil give bedre muligheder for a skife bleen. 21
127 127 Under samme beingelser som i 125, sk. 3, kan kommunalbesyrelsen ræffe afgørelse om a anvende fysisk mag i form af a fasholde en person for a forhindre denne i a forlade boligen eller for a føre denne ilbage il boligen. sk. 2 Kommunalbesyrelsen skal ræffe afgørelse om, for hvilken periode ilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foransalning kan anvendes. 127 Tilbageholdelse i boligen Når der er nærliggende risiko for, a en borger udsæer sig selv eller andre for a lide væsenlig personskade, f0r eksempel ved a forlade boligen, er de mulig a holde borgeren ilbage eller føre personen il e ande rum. De afgørende er således ikke de, a borgeren vil gå, men de synliggjore risici der er ved, a borgeren forlader boligen. Der er ikke hjemmel il a føre borgeren ilbage il e lokale med lås dør. Fysiske indgreb, som f0r eksempel a føre en borger ilbage, skal kombineres med ryghedsskabende iniiaiver med videre. Derfor forudsæes de alid, a der er personale eller andre il sede, som kan yde denne hjælp. 127 giver mulighed for, a der kan ræffes afgørelse om, a personale kan ilbageholde en borger, når man ypisk ved hjælp af alarmsyseme, jf. 125 bliver opmærksom på, a vedkommende har forlad eller er ved a forlade boligen og dermed bringer sig i en farefuld siuaion. Da behove kan ændre sig i forhold il den enkeles helbredsilsand og oplevelse af forrolighed med omgivelserne, skal de løbende vurderes, om en mindre indgribende foransalning kan anvendes. Om Agnes Agnes har demens i svær grad og nærmes blind. Hun bor i en plejebolig og går ofe en ur på den nærliggende kirkegård, hvor hendes mand ligger begrave. Hun har indil for nylig selv kunne finde derhen og hjem igen. Personale har dog på de senese opleve, a hun er bleve funde af folk fra nærområde lang fra hendes almindelige rue og ofe kun ifør naøj. En medarbejder har derudover flere gange på de sidse se Agnes gå ude mid på vejen. Når hun bliver spurg, siger hun, a hun ikke rigig kunne se, hvor hun var. Medarbejderne forsøger, når de ser, a Agnes er på vej ud uden overøj på, a overale hende il a blive, men de vil Agnes sjælden. Medarbejderne overvejer derfor nu, om de skal søge om en illadelse il a ilbageholde hende i boligen. 22
128 128 Kommunalbesyrelsen kan ræffe afgørelse om a anvende fasspænding med sofseler il køresol eller ande hjælpemiddel, seng, sol eller oile for a hindre fald, når der er nærliggende risiko for, a en person udsæer sig selv for a lide væsenlig personskade, og forholdene i de enkele ilfælde gør de absolu påkræve. sk. 2. Kommunalbesyrelsen skal ræffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyelsesmidler, som er omfae af sk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foransalning kan anvendes. 128 Brug af sofseler Beskyelsesmidler i form af fasspænding med sofseler for a forhindre fald må kun anvendes, når der er nærliggende risiko for, a borgeren udsæer sig selv for a lide væsenlig personskade. De kan bland ande være brækkede lemmer, kraniebrud, hjerneryselse, abe eller løse ænder m.v. Med udgangspunk i borgerens helbredsilsand, skal de vurderes, om der er ale om væsenlig personskade. Beskyelsen mod skade som følge af fald besår i a spænde den pågældende fas il køresolen, sengen, oilee osv. med bløde sofseler. Selerne kan for eksempel placeres over bryse, om live eller over benene. Fasspænding med sofseler kan alene anvendes for a hindre fald og ikke for a begrænse en borgers mobilie ved for eksempel uryghed, aggressivie, hvileløs omvandring og ræhed. Servicelovens maganvendelsesbegreb omfaer ikke beskyelsesmidler i form af bløde specialhandsker, hjelme m.v., der bruges med de formål a forhindre selvdesrukiv adfærd. Denne form for omsorg kan være omfae af pligen il a undgå omsorgssvig, jf. 82.
129 129, sk. 1, 2 & 3 Flyning af en borger fra en bolig il en anden Servicelovens 129 regulerer, hvornår borgere, der modsæer sig flyning, eller som mangler evnen il a give e gyldig samykke heril, kan opages i e særlig boilbud. A flye en borger fra en bolig uden a vedkommende har give samykke, er e mege vidgående indgreb i selvbesemmelsesreen. Flyning kan kun ske undagelsesvis, når de er absolu påkræve for, a den enkele kan få den nødvendige hjælp. Forudsæningen er, a hjælpen ikke kan gennemføres i den nuværende bolig. Servicelovens 129, sk. 1-3. giver hjemmel il a flye en borger ud fra re forskellige sæ af forudsæninger: 129, sk. 1. Flyning er nødvendig for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp når den ikke kan gennemføres i den hididige bolig, og borgeren modsæer sig flyningen. Sasforvalningen ræffer afgørelsen. 129, sk. 2. Flyning er nødvendig for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp når den ikke kan gennemføres i den hididige bolig, og borgeren ikke modsæer sig flyningen, men heller ikke er i sand il a give e informere samykke på grund af erhverve menal svækkelse, som er fremadskridende. Kommunalbesyrelsen ræffer afgørelsen. Dog ræffer ankesyrelsen, hvis den af sasforvalningen beskikkede værge ikke er enig. 129, sk. 3. Flyning kan ske i siuaioner, hvor borgeren mangler evnen il a give informere samykke, og hvor de må skønnes a være i borgerens egen ineresse a flye il e ande egne boilbud af hensyn il mulighederne for, a pågældende og pårørende kan bevare ilknyningen il hinanden. Sasforvalningen ræffer afgørelsen. Anvendelse af 129, sk. 1 De er en beingelse, a flyningen er absolu påkræve for a yde den nødvendige hjælp, og a hjælpen ikke kan gennemføres i den hididige bolig. En flyning kan derfor ikke ske, hvis behove kan opfyldes ved for eksempel a ændre boligens indrening, ilreelægge hjælpen anderledes, eller de på anden vis er mulig a give borgeren den ree hjælp i den hididige bolig. Beingelsen for a iværksæe flyning efer 129, sk. 1 er, a der er sor risiko for, a borgeren udsæer sig selv for væsenlig personskade ved a forblive i den hididige bolig. Risiko for væsenlig personskade omfaer kun de ilfælde, hvor de er borgeren selv, der er udsa for denne risiko. De er således ikke ilsrækkelig, a naboer eller andre føler sig rue eller genere af pågældende, eller a pårørende føler sig urygge ved, a borgeren bor, som vedkommende har valg. Hvis en ægefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan vareage den nødvendige hjælp og opsyn med borgeren, skal de indgå i den samlede vurdering. De er Sasforvalningen, der ræffer afgørelsen efer indsilling fra kommunalbesyrelsen, og der er krav om advokabeskikkelse for borgeren. Kor om 129, sk. 1 Flyningen er absolu påkræve, for a den pågældende kan få den nødvendige hjælp. Hjælpen kan ikke gennemføres i personens hididige bolig. Borgeren kan ikke overskue konsekvenserne af sine handlinger. Borgeren udsæer sig selv for a lide væsenlig personskade. De er uforsvarlig ikke a sørge for flyning. Alle forhold skal være opfyld. 24
Anvendelse af 129, sk. 2 Beingelserne for flyning er lempeligere, når de angår borgere, der ikke modsæer sig flyning, men som ikke er i sand il a give e informere samykke på grund af en erhverve fremadskridende menal svækkelse. De kan for eksempel være fremskreden demens, følger af apopleksi eller hjerneblødning. De er endvidere en beingelse, a ophold i e boilbud med ilknye service er påkræve for, a borgeren kan få den nødvendige hjælp, sam a flyning i de konkree ilfælde vurderes a være de mes hensigsmæssige for borgeren. Borgere, der har beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne, hvor den psykiske funkionsnedsæelse ikke er fremadskridende, vil ikke have e væsenlig sigende eller ændre pleje- og omsorgsbehov og er derfor ikke omfae af 129, sk. 2. Der skal foreligge fyldesgørende speciallægefaglig dokumenaion for borgerens psykiske funkionsnedsæelse. De skal desuden være dokumenere, a funkionsnedsæelsen forhindrer borgeren i selvsændig a vareage egne ineresser. Hvis en borger, der er omfae af den beskrevne personkreds, posiiv modsæer sig flyningen, vil borgeren ikke være omfae af sk. 2. I så fald vil besemmelsen i sk. 1 finde anvendelse. Hvis en ægefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan vareage den nødvendige hjælp og opsyn med den pågældende, skal de indgå i den samlede vurdering, før kommunalbesyrelsen ræffer besluning om flyning af borgeren. Dog ræffer Sasforvalningen afgørelsen, hvis den af sasforvalningen beskikkede værge ikke er enig. Kor om 129, sk. 2 Flyningen er absolu påkræve for, a den pågældende kan få den nødvendige hjælp. Hjælpen kan ikke gennemføres i personens hididige bolig. Borgeren modsæer sig ikke flyning. Borgeren ikke er i sand il a give e informere samykke. Borgeren har en erhverve menal svækkelse som er fremadskridende. Alle forhold skal være opfyld. Anvendelse af 129, sk. 3 I særlige ilfælde, hvor borgeren mangler evnen il a give samykke, og hvor de må skønnes a være i borgerens egen ineresse for eksempel af hensyn il mulighederne for, a pågældende kan bevare ilknyningen il sine pårørende er de mulig a iværksæe flyning il anden ilsvarende bolig, uden a beingelserne i sk. 1 nr. 1-5 er opfyld. En flyning skal skønnes a være i borgerens ineresse. Der kan for eksempel være i siuaioner, hvor den pårørende eller familien er flye bor fra den egn, hvor borgeren er opage i e særlig boilbud. Hensyne il, a borgeren og de pårørende har mulighed for a opreholde forbindelsen, kan således indgå i vurderingen. Flyning er endvidere beinge af, a de påænke boilbud kan imødekomme borgerens behov i samme omfang, som de hididige boilbud. De er kommunalbesyrelsen, der indsiller il Sasforvalningen om a ræffe afgørelse om flyning ved anvendelse af 129, sk. 3.. Kor om 129, sk. 3 Borgeren er opage i e boilbud efer 129, sk. 1. Flyningen sker i borgerens ineresse. Borgeren er ikke i sand il a give e informere samykke. Borgeren kan forsa få opfyld behov for omsorg og pleje i e egne boilbud. Alle forhold skal være opfyld. 25
Sraffelovens 13 & 14 Nødværge og nødre Der kan ikke gives illadelse il maganvendelse eller andre indgreb i selvbesemmelsesreen ud over de nævne ilfælde i Servicelovens 125-129. Al anden anvendelse af mag er ikke illad. Sraffelovens besemmelser om nødværge og nødre omhandler handlinger i eksraordinære siuaioner. Der er ale om handlinger, der som udgangspunk er srafbare, men som reen/en dommer kan vurdere som værende sraffrie. Nødværge er en handling, der er nødvendig for a modså eller afværge e påbegynd eller overhængende uremæssig angreb. Nødværgeindgrebe skal så i rimelig forhold il de, der beskyes. Nødværge kan ikke anvendes som grundlag il a foreage en akiv handling der ikke er sreng nødvendig. Besemmelsen kan ikke anvendes som grundlag il a foreage jævnlig forekommende indgreb i selvbesemmelsesreen. Nødre er e udslag af princippe om, a nød bryder alle love. I praksis vil nødre kun kunne være akuel, når nødværge ikke finder anvendelse. Nødre kan benyes ved for eksempel ruende legemsskade. Nødre giver, modsa nødværge, mulighed for a gøre brug af 3.. mands ing il a forsvare sig med. Den handling, der sker for a afværge angrebe og risikoen for skade, skal så i forhold il hinanden. Der er i begge ilfælde ale om handlinger, som kræver fx poliianmeldelse og ev. domsolsprøvelse. Sagsbehandling 130 & 131 Faglig dokumenaion og advokabisand 130 siller krav il de oplysninger, der skal foreligge, inden kommunalbesyrelsen vil kunne ræffe afgørelse om, a de i en række siuaioner kan være illad a anvende mag. Den forvenede periode for indgrebe skal bl.a. fremgå af den illadelse, der gives. 131, sk. 2, siller krav il, hvilke oplysninger en indsilling fra kommunalbesyrelsen il Sasforvalningen skal indeholde, for a der kan ræffes afgørelse om a opage en borger i e besem boilbud, uden a borgeren har give samykke. Dee omfaer både akiv modsand og passivie. Redegørelsen for, a beingelserne i 129 er opfyld, skal age udgangspunk i den hjælp og pleje, der er give og beskrive hvorfor denne er uilsrækkelig. De skal endvidere beskrives, hvorfor de ikke er mulig a yde den ilsrækkelige hjælp i borgerens nuværende bolig. Evenuel anden hjælp, der har være iværksa, skal også nævnes. Redegørelsen skal også indeholde en beskrivelse af, hvilke anagne risici der er for alvorlig personskade. Endelig skal redegørelsen beskrive, hvorfor undladelse af flyning vil være uforsvarlig. Redegørelsen skal beskrive de forhold, der må opfaes som udryk for, a borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger. Redegørelsen kan age udgangspunk i eksiserende afgørelser om ildeling af personlig og prakisk hjælp, jf. 89, eller de eksiserende handleplaner, jf. 141 i Serviceloven. I sager om ilbageholdelse i boligen ( 127) eller opagelse i særlige boilbud uden, a borgeren har give samykke, jf. 129, sk. 1, skal borgeren have advokabisand il a vareage sine ineresser under sagens behandling og afgørelse. Advokabisand skal ilbydes, når kommunalbesyrelsen har beslue a indsille, a der ræffes afgørelse om opagelse i særlige boilbud uden samykke. I forhold il 127 skal borgeren oplyses om mulighed for a foreligge sagen for Folkeinges grl- 71-udvalg. Kommunalbesyrelsen skal sørge for, a borgeren får en advoka og afholde udgiferne efer de almindelige regler for beskikkede advokaer ( 13.2). 26
130,131 & 132 130 Som grundlag for kommunalbesyrelsens afgørelser efer 125, 126a, 127 og 128 skal der foreligge 1) den nødvendige faglige dokumenaion for den nedsae funkionsevne, 2) oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje efer kapiel 16, som har være iværksa før den påænke afgørelse om iværksæelse af foransalningerne, 3) oplysninger om den forvenede periode, i hvilken foransalningerne vil være nødvendige, og 4) pårørendes og en evenuel værges bemærkninger il de påænke foransalninger. 131 Sasforvalningen ræffer afgørelse om opagelse i særlige boilbud uden samykke efer 129 efer indsilling fra kommunalbesyrelsen. Nævnes afgørelse skal ræffes senes 2 uger efer modagelse af kommunalbesyrelsens indsilling. Sk. 2. Indsillingen skal indeholde en redegørelse for 1) grundlage for, a beingelserne i 129 anses for opfyld, 2) den nødvendige faglige dokumenaion for den nedsae funkionsevne, 3) den hjælp og pleje efer kapiel 16, der har være iværksa eller har være ilbud den pågældende person eller familien, før indsilling om opagelse i e særlig boilbud blev beslue, 4) indreningen af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og søe m.v., som herefer vil kunne silles il rådighed, og 5) personens egne sam de pårørendes og den evenuelle værges bemærkninger il flyningen. sk. 3. En ægefælle eller anden nærsående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører, er bereige il a klage over kommunalbesyrelsens afslag på a indsille il opagelse i særlige boilbud efer denne besemmelse. Klagen kan indbringes for Ankesyrelsen efer reglerne i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område. Sk. 4. Har den pågældende ikke allerede en værge, skal kommunalbesyrelsen, når der indsilles il flyning, anmode sasforvalningen om a beskikke en værge efer værgemålsloven. Sk. 5. Kommunen kan om fornøden anmode om bisand af poliie il a gennemføre en afgørelse om flyning. 132 Kommunalbesyrelsen skal sørge for, a personen under sagen får bisand fra en advoka il a vareage sine ineresser i sager om 1) ilbageholdelse i boligen m.v. efer 127 mod den pågældendes vilje eller 2) opagelse i særlige boilbud efer 129, sk. 1. sk. 2. Myndigheden bealer udgiferne il advokaen, der modager salær og godgørelse for udlæg efer samme regler, som gælder i de ilfælde, hvor der er meddel fri proces, jf. kapiel 31 i resplejeloven. 27
133, 134 & 135 Klage 133 Kommunalbesyrelsens afgørelser efer 125, 126, 126 a, 127, 128 kan indbringes for Ankesyrelsen efer reglerne i kapiel 10 i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område. sk. 2. Klager over indgreb efer 126, som udføres af privae leverandører, kan indbringes for Ankesyrelsen, jf. sk. 1. Klagen indsendes il kommunalbesyrelsen, som vurderer klagen efer 66 i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område, jf. dog sk. 3. sk. 3. Klager over indgreb efer 126, som udføres af ansae i regionale ilbud eller af privae leverandører i ilbud eablere af regionsråde, kan indbringes for Ankesyrelsen, jf. sk. 1. Klagen indsendes il regionsråde, som vurderer klagen efer 66 i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område. sk. 4. En ægefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsenan for den person, som foransalningen vedrører, kan klage over kommunalbesyrelsens besluning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i sand il a klage. Klage il Ankesyrelsen 134 Sasforvalningens afgørelser efer 131 om opagelse i beseme boilbud efer 129 kan indbringes for Ankesyrelsen inden 4 uger efer, a klageren har fåe meddelelse om afgørelsen. sk. 2. De er den person, som afgørelsen vedrører, eller kommunalbesyrelsen, der kan klage over de afgørelser, der er nævn i sk. 1. sk. 3. En ægefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsenan for den person, som foransalningen vedrører, kan klage over Sasforvalningens godkendelse og Sasforvalningens afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i sand il a klage. sk. 4. Når Ankesyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapiel 9 og 10 i lov om ressikkerhed og adminisraion på de sociale område borse fra 63 og 66 i lovens kapiel 10. Domsolsprøvelse 135 Ved henvendelse il Ankesyrelsen inden 4 uger efer, a klageren har fåe meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelag reen efer reglerne i resplejelovens kapiel 43a, når Ankesyrelsens afgørelse omhandler 1) ilbageholdelse i boligen m.v. efer 127 eller 2) opagelse i særlige boilbud efer 129. 28