BAT Nr. 3 maj Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

Transkript

1 B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik og mes overophedningsvrøvl. Side 5 Udenlandske arbejdere lider under dårlig arbejdsmiljø. Siuaionen er problemaisk, ikke blo i Danmark. Side 6 Der mangler ledelse i byggerie! Den 25. april var byggeries image under anklage i en uofficiel ressag, arrangere af den danske afdeling af e inernaional forskningsneværk, CLR (Consrucion Labour Research). Der blev før vidner på baggrund af seriøs udarbejdede anklage- og forsvarsskrifer, og der var dagen lang god deba mellem de ilsedeværende i ressalen. De kompeene dommerpanel frifand den danske byggebranche for med forsæ a påføre samfund og forbrugere ab og skade. Byggerie blev imidlerid funde skyldig i ved genagen - og sedvis grov - uagsomhed a hindre fremvæks af moderne virksomheds-, uddannelses- og forreningskulur og derved hindre udvikling af prisbillige og gennemarbejdede produker og services il byggeries forbrugere. For denne forseelse idømes byggebranchen 15 års samfundsjenese il a ree op på de blakkede ry. Se fra er dommen for så vid refærdig. Imidlerid afslørede ressagen, a de emner, der kom under anklage alle har e fælles omdrejningspunk, nemlig ledelse - eller reere mangel på samme. Hvorfor leveres der dårlig kvalie? Hvorfor leveres der alvorlig fejlbehæfede produker? Hvorfor er sikkerhed og sundhed på byggepladsen så mangelfuld? Hvorfor er der ikke bedre samarbejde og planlægning på byggepladsen? Hvorfor er der ingen presige og belønning i a være byggeleder? Hvorfor er der ingen vidensdeling hverken i branchen eller indenfor samme virksomhed? Hvorfor holder man ikke iden og afaler? Osv. osv. De enydige svar er mangel på ledelse på alle niveauer. Hvis vi indenfor bygge- og anlægsbranchen skal være moderne servicemindede vidensvirksomheder, så skal den ansvarlige ledelse sørge for, a disse områder får e sor og vedvarende fokus. Sådan er de åbenbar ikke i dag. INDHOLD Overgangsordninger De reviderede Servicedirekiv og udsaionering Der går e spøgelse gennem Slosholmen... Arbejdsmiljø for udenlandske arbejdere Danmark skal om nødvendig eablere Femern forbindelse alene Forsa opimisme og faldende byggeledighed Omsæning overrasker posiiv Arbejdsfri og hvad så?

2 Overgangsordninger Af Gunde Odgaard Selvom der fra de Konservaive og de Radikale havde lyd flere ønsker om, a overgangsordningerne blev fjerne efer den oårige periode, der udløb 1. maj 2006, vise der sig alligevel bland de fem forligsparier en villighed il a forsæe overgangsordningerne for de nye EU-lande Forligsparierne lægger i afalen væg på, a de skal være enkel og hurig a rekruere arbejdskraf fra andre EU-lande. De er en poliisk målsæning, a arbejde i Danmark foregår på overenskomsmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansæelsesvilkår. Illegal arbejde og omgåelse af reglerne, der undergraver illiden il den frie bevægelighed skal bekæmpes og derfor skal de nuværende brede samarbejde om a forebygge illegal arbejde og snyd fasholdes og forbedres. De skal bl.a. ske ved en æ overvågning af de danske arbejdsmarked se i lyse af EU-udvidelsen. Forligsparierne mener også, a de danske arbejdsmarked skal forberedes il a kunne håndere en fremidig siuaion uden overgangsordninger og med en forvene øge mobilie for både arbejdsagere og virksomheder fra andre EU-lande. Forhåndsgodkendelse af overenskomsdækkede virksomheder Der er o vigige nyskabelser i overgangsordningerne i forhold il dem, der eksiserede frem il den 1. maj De ene er, a virksomhederne nu skal forhåndsgodkendes il a kunne ansæe arbejdsagere fra de nye EU-lande. Denne forhåndsgodkendelse hviler dog på, a virksomheden er overenskomsdække. De vil sige, a alle virksomheder, der ikke er dække af en overenskoms, enen gennem medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved a have underegne en ilrædelsesoverenskoms, skal søge om arbejdsilladelse for hver enkel, som virksomheden ønsker a ansæe, ligesom de har være gældende hidil. En sådan forhåndsgodkendelse gælder nærmere beskrevne arbejdsfunkioner på virksomheden og giver således ikke adgang il a ansæe disse personer i andre arbejdsfunkioner end den, der er bleve forhåndsgodkend på den pågældende virksomhed. Hvis en virksomhed er omfae af en lovlig arbejdskonflik kan den ikke få udsed forhåndsgodkendelse. Beskæfigelsesminiseren ønskede oprindelig, a en forhåndsgodkendelse skulle gælde alle virksomheder, men de lykkedes forhandlerne fra Socialdemokraie, SF og De Radikale a få dee ændre il, a de kun er de virksomheder, der spiller efer reglerne i den danske model, som kan få disse forhåndsgodkendelser, hvilke vi i er særdeles god ilfreds med. Sundhed og sikkerhed Den anden nyskabelse handler om arbejdsmiljøe for de udenlandske arbejdsagere, der arbejder i Danmark. Her får Arbejdsilsyne en ny og mere udfarende og synlig rolle, ide Arbejdsilsyne skal sikre en hurig reakion for overrædelse af arbejdsmiljølovgivningen begåe af udenlandske virksomheder. De skal ske hurig, forbi den reakion eller sankion som skal effekueres medens virksomheden sadig opererer i Danmark. De er således a udenlandske virksomheder fakisk har fåe udsed en bøde af Arbejdsilsyne, men så bare er forsvunde ud i den blå luf. De skal der rees op på med en hurigere og mere effekiv indsas fra Arbejdsilsyne. Arbejdsilsyne skal desuden forsæe de igangsae informaionsarbejde overfor udenlandske virksomheder i form af målreede pjecer om de særlige arbejdsmiljøproblemer og påbud, der er i Danmark. Endvidere vil Arbejdsilsyne foreage screeningsbesøg på udenlandske virksomheder. Til slu har forligsparierne give hinanden håndslag på, a en særlig indsas på bygge- og anlægsområde vil blive drøfe i forligskredsen, hvilke vi i naurligvis ser særdeles mege frem il. Bedre konrol Forebyggelsen af omgåelse, forebyggelse vedrørende illegal arbejde og konrolindsasen skal inensiveres. Jusisminiserie er i øjeblikke ved a undersøge, hvordan poliisamarbejde med fagforeninger, arbejdsgiverorganisaioner, Ska, Arbejdsilsyne og andre har fungere rund omkring i lande. På den baggrund skal 2

3 B A T k a r e l l e de bland forligsparierne vurderes, om der er grund il a iværksæe nye ilag eller forbedre de eksiserende. Fra s side har vi jo hævde, a der er nogle hvide pleer på landkore, hvor man rænger il en krafig forbedring af dee samarbejde og hvor poliie og andre myndigheder virkelig rænger il a ræde i karaker, når de modager anmeldelser om ulovlig udsaionering mv. ser naurligvis frem il, a dee analysearbejde er oversåe og a der iværksæes ilag der fremover skal sikre, a alle kan opleve dee samarbejde som ilfredssillende. Al i al er vi i -karelle god ilfreds med afalen og dens indhold og vi har ikke noge som hels imod, a adminisraionen i de nu hedengangne Udlændingesyrelsen, som nu hedder Udlændingeservice, vil gå hurigere. De forvener vi også bliver ilfælde i de mange sager, hvor poliie henvender sig il Udlændingeservice for a få deres vurdering af, om e udsaioneringsforhold er reel eller ej. Så de er ikke kun ved forhåndsgodkendelserne og arbejdsilladelserne, hvor empoe skal speedes op, de skal de fakisk på alle de områder, hvor Udlændingeservice har noge med udenlandsk arbejdskraf a gøre. De ville være særdeles ønskelig se fra vores synspunk. De reviderede Servicedirekiv og udsaionering Af Gunde Odgaard Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. De synspunker, vi fra Bygge- Anlægs- og Trækarelle har lag for dagen allerede i vores førse høringssvar fra mars 2004 er efer en lang og sej poliisk proces i EU Parlamene, i de naionale parlamener og i de europæiske befolkninger nåe deril, a arbejdsmarkedsregulering i almindelighed og udsaioneringsbesemmelserne i særdeleshed nu er formulere på en sådan måde, a Servicedirekive ingen indflydelse har herpå De samme gælder for oprindelseslandsprincippe, som er bleve fjerne og ersae af e sysem med gensidig anerkendelse, som de kendes på en række andre områder inden for EU. Desuden er vikarvirksomhed ikke omfae af Servicedirekive, hvilke vi i også ser som en sor sejr. Med andre ord er vi alså god ilfredse med de reviderede direkivforslag, som EU kommissionen er fremkomme med. Samidig med fremsæelsen af de reviderede forslag il Servicedirekive fremlagde EU kommissionen en vurdering af, hvordan udsaioneringsbesemmelserne konrolleres og overholdes i de enkele medlemslande. De er e dokumen, der på lange srækninger ager råden op fra s ønsker og krav il en mere grundig konrol af de udsaionerende virksomheder. Kommissionen peger på behove for e særkere myndighedssamarbejde. Ikke minds myndighedssamarbejde over grænserne er vigig, for a værslande kan sikre sig, a de virksomheder, der påkalder sig udsaionering, nu også kvalificerer sig heril. I de erfaringer, som vi har inden for byggefagene, er de sor se aldrig ilfælde a virksomhederne overholder udsaioneringsbesemmelserne, og den enese måde man effekiv kan konrollere udsaionerende virksomheder på, er ved e æ samarbejde mellem danske myndigheder og myndigheder i de land, hvor den udsaionerende virksomhed kommer fra. På den måde kan man age omgåelserne i opløbe uden a ineressere sig for den saus, de enkele udsaionerede arbejdsagere har. De er således mege posiiv, a EU kommissionen ineresserer sig for, hvordan Udsaioneringsdirekive er gennemfør, og hvordan udsaioneringsbesemmelserne konrolleres i de enkele EU lande. EU kommissionen peger selv på, i lighed med hvad vi idligere har gjor fra og fra de europæiske bygnings- og ræarbejderes organisaion, EFBT, a de naionale myndigheders indsas på dee område er særdeles 3

4 mangelfuld for i nogle ilfælde a hævde, a den er ikke eksiserende. Kommissionen siger således, a Udsaioneringsdirekive har en klar social målsæning om, a udsaionerede arbejdsagere garaneres minimum de samme beingelser, når de gælder løn- og arbejdsvilkår, som værslandes arbejdsagere har. Fra har vi før argumenere for, a Udsaioneringsdirekive dermed er udryk for solidarie over grænser. En råd som EU kommissionen nu ager op. Kommissionen foreslår således, a værslande kan forlange dokumenaion fra den udsaionerende virksomhed om, hvilke arbejdsagere man ønsker a udsaionere fra de idspunk, hvor udsaioneringen påbegyndes. De kan efer kommissionens opfaelse god indeholde oplysninger om, hvad serviceydelsen går ud på, hvor lang id de skal age, og hvor de foregår. Kommissionen mener derimod ikke, a de er lovlig, a der foregår en forudgående regisrering af de udsaionerede arbejdsagere. Desuden mener kommissionen heller ikke, a de er nødvendig, a den udsaionerende virksomhed har en repræsenan for virksomheden i værslande. Sjakbajsen eller formanden eller en arbejdsager kan udvælges il a være den repræsenan. Disse o forhold kan ses som e fronalangreb på den yske måde a gennemføre Udsaioneringsdirekive på, men har ingen prakisk beydning for den danske måde a gennemføre direkive på. Medlemssaerne bliver af kommissionen bed om a fordoble deres indsas med henblik på a ilvejebringe den nødvendige informaion for de udsaionerende virksomheder. I Danmark har Beskæfigelsesminiserie allerede lave hjemmesiden ligesom Manualen også er ilgængelig på miniseries hjemmeside. Desuden har Beskæfigelsesminiserie hjulpe flere udenlandske ambassader med a redigere deres hjemmesider om de danske arbejdsmarked. De samme har vi fra og fra dansk LO gjor over for en række udenlandske ambassader. Den nødvendige informaion er ilgængelig i Danmark. De handler mere om, a de udsaionerende virksomheder selv gider lede efer den og følge reningslinierne. Medlemssaerne bliver bed om, a de nødvendige forbindelseskonorer hos myndighederne er il sede, således en hurig udveksling af informaion på værs af grænserne om de udsaionerende virksomheder kan foregå. Kommissionen siger, a dee ikke er ilfælde i dag. De er en konklusion, som vi i fuld og hel deler. Desuden vil de være særdeles behjælpelig om de overenskomsparer, der har implemenere væsenlige dele a 4 Udsaioneringsdirekive, ikke bare i Danmark, men også i andre lande, vil få adgang il a række informaioner og få hjælp fra disse Forbindelseskonorer. De kan dreje sig om virksomhedsoplysninger, hjælp il a forkynde arbejdsrelige sager og inddrivning af en evenuel bod med mege mere. I dag er der ikke mege hjælp a hene for fagforbundene og andre når de henvender sig il udenlandske myndigheder. Medlemssaerne bliver bed om af kommissionen, a man gennemgår de konrolmekanismer, som man har over for udsaionerende virksomheder og sørge for, a de bliver brag i orden, således a direkives bogsav og direkives ånd er i overenssemmelse med de konrolforansalninger, der gennemføres. Fra har de være en uvene, men ikke uvelkommen søe a få fra EU-Kommissionen. Imidlerid kan man ikke hel frigøre sig fra den anke, a når man fra Kommissionen vælger a fremkomme med dee skrif samidig med en revision af Servicedirekive, hvor jo neop alle henvisninger il udsaionering er glede ud, så er de fordi, man vil have disse henvisninger ind i Servicedirekive af bagdøren, om man så må sige. Ikke minds kan de ses som e fronalangreb på den yske udsaioneringslov, og de yske bygningsarbejderforbund IG BAU har da også reagere krafig på dee skriv fra Kommissionen. Danmark og Tyskland har valg a implemenere Udsaioneringsdirekive mege forskellig, og derfor opfaer vi naurligvis også denne redegørelse fra EU-kommissionen forskellig. Imidlerid må vi være mege opmærksom på den fremidige udvikling. For hvis den yske måde a implemenere direkive på skulle vise sig a være i srid med EU-reen, så har den alså være de siden 1999, og hvis man kan angribe e land for a have implemenere forker, kan man jo i princippe også angribe andre lande. Derfor har i si høringssvar over for den danske regering ønske a få en præcisering af, om Kommissionens meddelelse ændrer, ved den saus, a de enkele EU-lande har implemenere Udsaioneringsdirekive korrek. Hvis kommissionen ønsker a ese, om implemeneringen er foregåe korrek eller ej, så kan vi i princippe alle blive ram. Derimod er de posiiv, a kommissionen ineresserer sig for, om direkive og gennemførelseslovgivningen har den ønskede effek, og om den nødvendige konrol er il sede for a sikre direkives gennemførelse. Nu er de op il Beskæfigelsesminiseren a forholde sig il Kommissionens kriik, således konrollen af udsaionerende virksomheder bliver endnu bedre end i dag!

5 B A T k a r e l l e Der går e spøgelse gennem Slosholmen... Af Bo Sandberg De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik og mes overophedningsvrøvl. Og man må lade dem, a de er gode il de - eferhånden hel på højde med bankøkonomerne og de sørse aviser. Som de fremgår af denne arikel er der imidlerid en ideologisk baganke med dommedagsprofeierne Siden forsommeren 2005 har der i medierne være næsen daglige spekulaioner om flaskehalse og overophedning. På arbejdsmarkede i almindelighed og i byggebranchen i særdeleshed. Siden årsskife er både Beskæfigelsesminiseren og Økonomi & Erhvervsminiseren hoppe med på vognen. De kan undre noge - al den sund, a der i 1. kvaral 2006 gennemsnilig var ca arbejdsløse i byggerie. Vigig med overblik Uanse seriøsieen i disse spekulaioner finder vi de i vigig a få skab overblik over siuaionen på arbejdsmarkede og i dansk økonomi. Indledningsvis skal flg. synspunker dog slås fas: l Byggerie vil ikke ages som gidsel i ideologisk beingede forringelser på arbejdsmarkede l De ville være gavnlig med en mere præcis definiion af flaskehalse og overophedning l Der er også posiive sider af flaskehalse Mange problemer kunne undgås ved a flye få milliarder kroners omsæning fra 3. il 1. kvaral l Byggerie har en mege sor arbejdskrafreserve af folk, der oprindelig er uddanne i branchen l Forvenning om fremgang for byggerie i 2006 og men mere modera end i 2005 Byggerie vil ikke ages som gidsler Er byggebranchen noge hel særlig, som kræver særbehandling på arbejdsmarkede? Heril er blo a svare e klokkeklar Nej! Byggebranchen ønsker IKKE a blive brug som undskyldning for generelle sramninger på dagpengereen og på rådighedspligen. Vi vil ikke ages som gidsler i e sådan ideologisk felog. Vi mener ikke der er behov for lovindgreb på arbejdsmarkede. De flaskehalse, vi p.. oplever, kan hånderes med andre og bedre midler i en lang mere akiv arbejdsmarkedspoliik hvor uddannelse, voksenlærlinge, sæsonudjævning og en særlig indsas for a fasholde de ældre indenfor byggerie spiller en væsenlig rolle. For eksempel arbejder kun 40 pc. af de årige, som oprindelig er uddanne indenfor byggerie, p.. i bygge- og anlægsbranchen. Ikke belæg for en nedskæringssraegi De forslag il juseringer af arbejdsmarkedspoliikken, som har være fremme i den offenlige deba (DØR, Velfærdskommissionen, CEPOS m.fl.) har de il fælles, a der bruges pisk i sede for gulerod. Konkre omhandler forslagene indskrænkninger af dagpengeperioden og sramninger af rådighedsregler. De er der i Danmarks nuværende uhyre gunsige økonomiske ilsand overhovede ikke brug for. Saskassen bugner af milliarder. De offenlige overskud blev i 2005 på ca. 66 mia. kr.! I den siuaion burde der være råd il a bruge gulerod i sede for - fx i en saslig offensiv for arbejdsmiljø og eferuddannelse. Uklar definiion af flaskehalse og overophedning Trods de mege højlyde dommedagsprofeier, har hverken minisrene eller de medier, som har age den selvpinende opgave på sig, på noge idspunk for alvor forsøg a definere, hvad der forsås ved overophedning og flaskehalse (se -Ny nr. 2, red.). Tre konkree løsningsforslag fra : 1) Flaskehalsudvalg: En idé kunne være, a Beskæfigelsesminiseren nedsae e hurig arbejdende udvalg med repræsenaner fra byggebranchen, de regionale arbejdsmarkedsråd, Danmarks Saisik og DØR il en fælles indsas for a nå nærmere en definiion af, hvad man egenlig forsår ved flaskehalse på naional plan. Under senese højkonjunkur var der i regi af Bygge- og Boligminiserie e sående flaske- 5

6 halsudvalg il a vurdere den slags emaer. Udvalge gik i graven sammen med resen af miniserie i ) Ensrening af regionale flaskehalsredegørelser: De bør overvejes, om de regionale arbejdsmarkedsråd skal bibeholde den nuværende meodefrihed i beskrivelsen af flaskehalssiuaionen - eller om man skal indføre en naional sandard for de lokale/regionale sikprøver, dvs. hvem man spørger, hvor mange man spørger og hvad man spørger om. De vil gøre sammenligning på værs af landsdele og regioner mere enydig. 3) Korlægning af virksomhedernes jobsøgningsmønser: For beds a kunne sæe ind overfor mangelsiuaioner på arbejdsmarkede, bør de hurig fra myndighedsside analyseres, hvor virksomhederne ren fakisk søger deres arbejdskraf. Avisarikler og anydningsvise undersøgelser har gennem de senere år pege i rening af, a man i sadig mindre grad rekruerer via AF-syseme og a-kasserne. Hvis de er ilfælde, må de ansvarlige miniserier komme med bud på, hvordan man får skab bedre sammenhæng mellem eori og virkelighed. Også posiive sider af flaskehalse De er forker enydig a fokusere på de negaive sider af flaskehalse. Senes har Rockwool Fondens Forskningsenhed i april 2006 dokumenere, a de høje beskæfigelsesniveau har bidrage il, a de sore arbejdes esimerede andel af samfundsøkonomien er falde fra 3,8% af BNP i 2001 il 3,0% i Høj beskæfigelse indebærer mindre friid il a udføre de sore arbejde i. Bedre sæsonudjævning Henover åre er der krafige udsving i byggeakivieen. De er noge af de, som gør de vanskelig for byggeerhverve a ilrække nye kræfer il branchen, Når unge mennesker sifer hjem og familie, vil de gerne have en forholdsvis sabil indkoms. Nu kan man naurligvis ikke hel eliminere en sigende ledighed som følge af vejrlige i vinerhalvåre - men den kan minimeres. Bland ande ved a øge kendskabe il oalinddækningsløsninger for byggeopgaver, der har vis uhyre posiive økonomiske resulaer. Arbejdsmiljø for udenlandske arbejdere Af Ulrik Spannow Udenlandske arbejdere lider under dårlig arbejdsmiljø. Siuaionen er problemaisk, ikke blo i Danmark. Myndighederne i mange lande har svær ved a sæe fokus på arbejdsmiljøe bland udenlandske arbejdsagere. opfordrer Arbejdsilsyne il a føre grundig konrol med de udenlandske arbejderes arbejdsmiljø De globale byggeri Byggerie har alid være præge af arbejde på værs af landegrænser, både hvad angår firmaer og bygningsarbejdere. ILO har pege på, a EU er den region i verden, som ilrækker fles migraner. 25% af verdens migraner lever således i Europa. 1,5 millioner nye migraner ankommer il EU hver år. Deril kommer en beydelig bevægelse af arbejdskraf på værs af landegrænser, inern i EU. Udvidelsen af EU i 2004 sae for alvor skred i analle af vandrende arbejdere. Bygge og anlæg er en af de brancher, hvor allerfles udenlandske arbejdere finder arbejde. Der er ikke noge der peger på, a globaliseringen af arbejdsmarkede vil age af. Overgangsordningerne løber ud, og befolkningen i de nye EU-lande vil for alvor kunne udnye deres re il fri bevægelighed. Rejsen mod ves og nord På rods af høje ledighedsal ales der nu om mangel på arbejdskraf i de nye EU-lande. Årsagen er en massiv vandring af arbejdskraf il de gamle EU-lande i ves og nord. De nye EU-lande oplever også selv e massiv pres fra deres naboer mod øs. Eksempelvis er der omkring illegale arbejdere fra bl.a. Ukraine og Hviderusland i Polen, mens op mod kinesere er komme il Bulgarien. 6

7 B A T k a r e l l e Presse på de gamle EU-lande siger: Ialien modager mange folk fra Rumænien og Marokko, og i 2002 blev immigraner gjor legale. Spanien modager mange immigraner fra de nordlige Afrika og Syd- og Mellemamerika. I 2005 blev illegale arbejdere gjor legale i Spanien. Øvelsen, der gør illegale il legale, kaldes regularisering. En udsa og overse gruppe Der er ikke vivl om, a migrerende arbejdere hører il bland de mes udsae grupper på arbejdsmarkede. De er bl.a. slåe fas af EU s arbejdsmiljøagenur i Bilbao. De europæiske observaorium for migraners sociale sikkerhed peger på, a spørgsmåle om eferlevelse af regler om arbejdsulykker og -lidelser er e forsøm område. Også i Danmark synes spørgsmåle om arbejdsmiljøe for udenlandske bygningsarbejdere a være overse. De er ikke korlag af danske myndigheder og er heller ikke dokumenere i forskningen. Men de er velkend i byggefagene i Danmark og fagforeninger i mange andre europæiske lande, a udenlandske arbejdsagere ofe arbejder under forhold, som er markan dårligere end, hvad naionale bygningsarbejdere acceperer. Vandrende arbejdskraf udgør en særlig risikogruppe i arbejdsmiljøe. Generel se er migrerende arbejdskraf; l mindre opmærksomme på risici i arbejde l bekymrer sig mindre for sikkerhed og sundhed, og l mere udsa for ulykker og nedslidning Udenlandske arbejdsagere og firmaer spiller en dobbelrolle, hvad angår sikkerhed og sundhed. Udover selv a være udsa for risici i arbejdsmiljøe, påvirker ilsedeværelsen af udenlandske arbejdere også arbejdsmiljøe for de øvrige arbejdsagere på byggepladserne, bl.a. pga. sprogbarrierer og forskelle i sikkerhedskulur. Kalder Arbejdsilsyne Tilsedeværelsen af udenlandske arbejdsagere og firmaer siller sore krav il de danske konrolsysem, alså il Arbejdsilsyne. Arbejdsilsyne har udarbejde nogle arbejdsmiljø-pjecer på polsk. De er posiiv, men sle ikke nok. opfordrer il, a Arbejdsilsyne bliver bedre il a ree særlig opmærksomhed på ilsedeværelsen af udenlandske arbejdsagere. Myndighederne i mange lande mangler simpelhen en infrasrukur, der gør dem i sand il a sæe fokus på arbejdsmiljøe bland udenlandske arbejdsagere. Noge yder på, a vi i Danmark er havne i samme hul. Derfor er de god, a forligsparierne bag Øsafalen også fokuserer på arbejdsmiljøe med hurigere indsas fra AT sam screening af alle udenlandske virksomheder. Fælles problem - fælles udfordring Erfaringen bland byggefagene er, a arbejdsmiljøe for de udenlandske arbejdere er markan dårligere end for de danske bygningsarbejdere. De danske erfaringer med udenlandske arbejderes arbejdsmiljø semmer rigig god overens med, hvad vi hører fra vores kolleger i andre lande. Der er en vis risiko for, a social dumping på arbejdsmiljøområde ruer med a række de samlede beskyelsesniveau ned på e lavere niveau. De er allerede ske i byggerie i en række europæiske lande. Vandrende arbejdskraf kan ende med a blive en barriere for e velfungerende arbejdsmarked; i Danmark og i de øvrige Europa. Udenlandske arbejdsageres arbejdsmiljø l Sverige: Udenlandsk arbejdskraf er krafig overrepræsenere, når de drejer sig om arbejdsulykker med dødelig udgang, ifølge svensk Byggnads. l Norge: Cirka hver 5. bygningsarbejder er fra udlande, især fra Polen og de baliske lande. Arbejdsmiljøe og velfærdsforansalningerne er ofe ringe. l Island: Mange udenlandske arbejdere er beskæfige under normale, islandske beingelser. Her er arbejdsmiljøe i orden, men for illegale arbejdere er forhold vedrørende arbejdsmiljø, løn og bolig mege dårlige. De illegale sammer især fra de baliske lande. l Cypern: 30% af arbejdsulykkerne omfaer udenlandske arbejdere. De udenlandske arbejdere rammes af ulykker 2,5 gange så ofe som de naionale arbejdere. l Mala: Halvdelen af dødsulykkerne i 2005 rame udenlandske arbejdere. Arbejdsmiljøregler overholdes som regel ikke, hvor udenlandske arbejdere er beskæfigede. l Ialien: Udenlandske arbejdere rammes af ulykker 1,5 gange så ofe som de naionale arbejdere. l Polen: Udenlandske arbejderes arbejdsmiljø er dårligere end de naionale kollegers arbejdsmiljø. l Spanien: De udenlandske arbejdere er sårbare. De ager ofe ufaglær og farlig arbejde med ringe jobsikkerhed, ligesom de ofe arbejder for underenreprenører. Der er ske en 5-dobling af udenlandske arbejdere i den spanske byggebranche i løbe af de senese 5-7 år. Spanien er kend for høje ulykkesal, men siuaionen for de udenlandske arbejdere er endnu værre, lyder meldingen fra faglig side i Spanien. 7

8 Danmark skal om nødvendig eablere Femern forbindelsen alene Af Bo Sandberg og Gunde Odgaard De opimale vil naurligvis være en fælles dansk-ysk finansieringsmodel, men hvis de ikke lykkes a få Forbundsdagen med på en sådan fælles finansieringsmodel foreslår, a vi fra Danmark ilbyder a så for eableringen af selve Femern Broen via en ensidig dansk sasgarani. Tyskland skal så på sin side af bæle forplige sig il a eablere de nødvendige landanlæg. De gælder moorvej, jernbane og en ny bro over Femern Sund il de yske fasland Tyske reservaioner - af mange grunde I kan vi ikke spore den hel sore yske enusiasme over for projeke. Tyskerne har andre infrasrukurprojeker med en beydelig højere priorie end Femern Bæl. I den nordlige ende af lande vil yskerne for eksempel hellere have forbedre vej- og ogforbindelserne mellem de gamle Hansabyer langs Øsersøkysen. De gælder sor se hele srækningen fra Flensborg il Sk. Peersborg. I Sydyskland er forsåelsen for Femern projeke selvsag hel væk. Projeke spiller næsen ingen rolle i den generelle yske poliiske deba, og er ikke med i den gældende rafikinveseringsplan. I december får vi de næse yske hjørnespark, når den danske og yske rafikminiser igen igen har afal a mødes om denne sag. Sor overskud på de saslige finanser i Danmark De sore overskud på saens finanser kan for en dels vedkommende passende pues i de infrasrukurelle hul over Femern Bæl. Når gælden i broen er beal, er de en invesering, som ikke påfører saen nævneværdige løbende udgifer. Hvor reel er risikoen? Sasgaranien beyder, a saen påager sig en risiko. De drejer sig dog om a vurdere, om der er e fornufig forhold mellem den besparelse på finansieringsomkosningerne, som sasgaranierne indebærer, og den reelle risiko for a de samme sasgaranier bliver udløs. Man kan nemlig sille spørgsmålsegn ved, hvor effekiv en risikooverførsel il den privae sekor er i praksis. Som følge af projekes sørrelse, rafikale beydning og offenlige bevågenhed, vil de i praksis være umulig a erklære en priva invesor konkurs. Man kan næppe foresille sig, a der f.eks. kun bliver bygge en halv bro. I så fald vil saen formenlig blive nød il a ræde il med en rekonsrukionsplan med deraf følgende sore offenlige udgifer. Mulighed for EU-søe For anlægsudgiferne er de relevan a inddrage muligheden for EU-søe. Reglerne for søe il grænseoverskridende rafikprojeker (TENsøe) er gradvis bleve forbedre. For Femern Bæl forbindelsen er der kun regne med 10 % i søe, men noge yder på, a EU vil søe projeke med op il 20 % af anlægsomkosningerne. Søebeløbe fra EU vil under alle omsændigheder være væsenlig sørre for Femernbroen, end de var for Sorebæls- og Øresundsforbindelsen. Udover den direke EU-søe, vil sørre konkurrence som følge af, a projekes forskellige dele kommer i EU-udbud - al ande lige - bidrage il a reducere anlægsomkosningerne. Øresundsregionen og Balikum i fokus Den måske allervigigse årsag il, a Femernbroen efer s mening er en god invesering, er den rivende økonomiske udvikling, der foregår i Balikum og i de øvrige Øseuropa. Med EU-medlemskabe yder al på, a den udvikling vil forsæe. Med velsandssigningen følger en sigende samhandel - der som bekend også øger ransporbehove både for varer og personer. I den sammenhæng vil de være en enorm fordel for hele lande og for de danske virksomheder, hvis Øresundsregionen - via en Femernbro - kan blive forbunde med Warszawa, Berlin, Hamburg osv. De danske udviklingspoeniale går mod syd og øs. For Tyskland går de i alle reninger, men måske minds imod nord. Derfor er en fas forbindelse over Femern Bæl en mege vigigere sraegisk besluning for Danmark, end de er for Tyskland. 8

9 B A T k a r e l l e Forsa opimisme og faldende byggeledighed Af Bo Sandberg Danmarks Saisiks sæsonkorrigerede konjunkurindikaor for byggerie seg fra +17 i mars il +20 i april. Med sommerens snarlige komme - og den deraf følgende ravlhed i byggebranchen - er de derfor kun e spørgsmål om id før rekorden fra januar 2006 (+21) bliver slåe Samidig med de posiive konjunkurbaromeer for byggebranchen vise både indusriens og servicesekorens emperaurmåling en vis afdæmpning i april. De undersreger blo, a byggerie er en af de hel sore moorer i de hisorisk solide opsving i Danmark. Ikke overforolke beskæfigelsesal fra 1. kvaral I april fremgik de ellers af Danmarks Saisiks kvaralsvise ælling, a den sæsonkorrigerede byggebeskæfigelse fald med hele personer i 1. kvaral De skal man dog næppe dvæle al for mege ved. Dels har den hårde viner ram byggerie ganske krafig i år og dels er der nogen usikkerhed forbunde med de angivelige beskæfigelsesfald, som overhovede ikke semmer med allene for byggeries ledighed og omsæning i 1. kvaral. Sabilisering af beskæfigelsesforvenninger og flaskehalse Korrigere for sæsonsvingninger, viser der sig i konjunkurbaromere e neofleral på 11 % af byggevirksomhederne, som forvener øge beskæfigelse de næse re måneder. De al er sor se idenisk med de 12 %, som blev resulae i åres re førse måneder. I undersøgelsen bland byggeries virksomheder spørger Danmarks Saisik om omfange af produkionsbegrænsninger. Her fremgår de, a 26 % efer egen opfaelse oplevede arbejdskrafmangel ulimo mars. De kan yde på en vis sabilisering af flaskehalssiuaionen, ide virksomhedernes vurdering af arbejdskrafmangel har ligge konsan på de forholdsvis høje niveau mellem 20 og 30 % de senese halve år. Glædelig ordrebeholdning Særlig posiiv er indikaoren for ordrebeholdning, som ilmed er den saisisk mes sikre i undersøgelsen. 34 % af byggevirksomhederne vurderede ulimo mars ordrebeholdningen som sørre end normal, mens blo 7 % vurderer ordrebøgerne il a være yndere end sædvanlig. De giver e neofleral på 27 %, hvilke lover god for de kommende måneders akivie. Høj beskæfigelse forrænger sor arbejde I øvrig er de forker enydig a fokusere på de negaive sider af flaskehalse. Senes har Rockwool Fondens Forskningsenhed esimere, a den høje økonomiske akivie har før il a de sore arbejdes andel af samfundsøkonomien er falde fra 3,8% af BNP i 2001 il 3,0% i Høj beskæfigelse indebærer mindre friid il a udføre de sore arbejde i ledige i 1. kvaral 2006 Den gennemsnilige ledighed for fagforbundene i lå i åres re førse måneder af 2006 på ca personer, svarende il 7,9 %. Inden for e år har vi opleve o yderpunker, hvad vind og vejr angår: 1. kvaral 2005 var mild og samidig præge af den orkanagige sorm, der gav masser eksraarbejde il håndværkerne. 1. kvaral 2006 har være snefyld og bidende kold. På den baggrund er de opsigsvækkende, a byggeries ledighed alligevel har udvikle sig mere posiiv i år i forhold il sidse år. Men de bekræfer s forvenning om a 2006 bliver e bedre byggeår end Årsagen er, a de underliggende konjunkurer ved åres begyndelse er bedre i år end sidse år. Samidig venes erhvervsbyggerie også a komme i omdrejninger. Der er dog næppe vivl om a de sørse spring fremad i byggeries akivie og beskæfigelse allerede har fun- 9

10 de sed i løbe de rekordgode Byggeries ledighedsudvikling fremgår af figuren ovenfor. Figuren viser, a 2006 foreløbig følger e forholdsvis normal sæsonmønser, som 2004 også repræsenerer. De er således de o førse måneder af 2005, der skiller sig ud pga. den orkanagige sorm 8. januar Niveaue for byggeledigheden 2006 ligger p.. ca. 5 pc-poin lavere end i 2004 og ca. 3 pc-poin lavere end i Når vi når nærmer os den miderse - og ravlese - redjedel af 2006, er de s forvenning, a ledighedsforskellen i fh vil blive indsnævre il ca. 1-11/2 pc-poin. Vigig forskel i forhold il Danmarks Saisik Danmarks Saisik (DST) opgør også byggeries arbejdsløshed. Når DST omaler ledigheden i de såkalde byggefag er de imidlerid kun de 4 rene faglære bygge-a-kasser: Blik & Rør (7.650 forsikrede i mars 2006), El-fage (22.957), Malerfage (9.880), TIB (47.268). Dvs. DST opgør en ledighed indenfor e faglær udsni på kun forsikrede. Af disse var iflg. DST ledige i mars 2006, svarende il en arbejdsløshedsprocen på 4,0%. I s ledighedssaisik opgøres anal ledige - og ledighedsprocenen - med udgangspunk i en populaion på forsikrede (gennemsni uge 9/ ). Forskellen udgøres primær af murerne (8.747 forsikrede), der hører hjemme i 3F s a-kasse, og 3F s byggegruppe (jord & beon, silladsarbejdere, ufaglære), der i feb havde forsikrede. Den samlede byggesekor udgør iflg. DST beskæfigede (gennemsni 2005). Den yderligere forskel udgøres primær af selvsændige, ikke-forsikrede og konoransae. 10

11 B A T k a r e l l e Omsæning overrasker posiiv Af Bo Sandberg Ifølge Danmarks Saisik omsae den samlede bygge- og anlægsbranche i januar og februar 2006 ilsammen for 24,3 mia. kr. De er en signing på 3 mia. kr. i forhold il de samme måneder De svarer il en procenvis signing på hele 14,0 %. I beragning af vejrlige er de ganske overraskende Med anke på udvikling i vind og vejr er de re imponerende, a byggeries omsæning har hold kadencen fra begyndelsen af Indenfor e år har vi nemlig opleve o yderpunker: Begyndelsen af 2005 var mild og samidig præge af den orkanagige sorm, der gav masser eksraarbejde il håndværkerne. Januar og februar 2006 var il gengæld bidende kolde og snefylde. På den baggrund er de opsigsvækkende, a byggerie overhovede har opleve sigende omsæning i forhold il sidse år. Men de bekræfer s forvenning om a 2006 bliver e endnu bedre byggeår end igennem (byggemarkedernes omsæning voksede 17,1 % mens bygge- og anlægsomsæningen seg beskedne 4,4 %). Som e forerukke indkøbssed for den sore økonomi - og for gør-de-selv-folke - er byggemarkedernes omsæningsudvikling en brugbar indikaor for, hvordan denne del af økonomien udvikler sig, se i forhold il den øvrige bygge- og anlægsbranche. 19,5 % fremgang for enreprenørvirksomhederne Den klar sørse omsæningsmæssige fremgang i de førse måneder af 2006 finder vi hos enreprenørerne, som omsae for 1,7 mia. kr. mere end i svarende il en procenvis fremgang på voldsomme 19,5 %. En forklaring herpå kan være, a enreprenørfage er massiv il sede på samlige byggebranchens nuværende væksmarkeder: Nybyggeri af parcelhuse, renovering af eksiserende privaboliger sam erhvervsbyggeri. Høj akivie forrænger noge af de sore arbejde Den sigende akivie forrænger ilsyneladende noge af de sore arbejde. Når beskæfigelsen siger, får folk gennemsnilig mindre friid - og samidig flere penge mellem hænderne. Begge dele gavner den hvide, momsregisrerede økonomi. Danmarks Saisiks omsæningsal bekræfer endensen: Væksen i de samlede momsregisrerede akivieer i byggebranchen var i de førse måneder af 2006 på 14 %. Til sammenligning seg omsæningen i landes byggemarkeder med mere beskedne 8,1 %. Billede var de samme gennem 2005, men diameral modsa i 2004, hvor højkonjunkuren endnu ikke var slåe 11

12 Arbejdsfri og hvad så? Af Camilla Vakgaard Debaen om eferlønnen er ofes mege ensidig. Med den neop offenliggjore undersøgelse har lag op il en anden og mere posiiv ilgang il debaen om a forblive i arbejde. har med undersøgelsen ree fokus mod årsagerne il, a nogle bygningsarbejdere har valg a blive på arbejdsmarkede selvom de kunne gå på eferløn -karelle har gennemfør en spørgeskemaundersøgelse med de formål a belyse, hvorfor nogle medlemmer i alderen år vælger a blive på arbejdsmarkede og ikke benye sig af deres mulighed for a gå på eferløn. Undersøgelsen dækker en række af s medlemsforbund, dvs. 3F, TIB, Malerne, Dansk Meal, Blik & Rør og Dansk El-Forbund. Der er i al udsend 553 spørgeskemaer, hvilke svarer il de anal erhvervsakive årige eferlønsbereigede medlemmer, som forbundenes a- kasser har regisrere. De er i sig selv forbavsende få! har modage 361 spørgeskemaer, hvilke giver en svarprocen på 65,3%. Svarprocenen varierer mellem 57,9% og 77,1% for de enkele forbund. På baggrund af svarene på spørgeskemaundersøgelsen egner der sig e billede af, hvilke fakorer, der får de adspurge il a vælge a blive på arbejdsmarkede. Resulaerne er både opgjor for gruppen som helhed og herudover har opdel svarene i fire faggrupper: Insallaionsfag, Faglære inden for bygge og anlæg, Ufaglære inden for bygge og anlæg og Ansae i ræ- og møbelindusrien. Insallaionsfagene dækker over elekrikere, VVS ere, blikkenslagere og smede. Faglære inden for bygge og anlæg dækker over ømrere, malere og murere. Ufaglære inden for bygge og anlæg dækker udover ufaglære også over skovarbejdere og anlægsgarnere. Ansae i ræ- og møbelindusrien dækker over såvel faglære som ufaglære i ræ- og møbelindusrien. Sørsedelen af de adspurge er ufaglære, i al 24,1%. Billede er en anelse misvisende, ide gruppen dækker over ufaglære inden for alle På baggrund af de indkomne svar er karakerisikken af den ypiske årige erhvervsakive i en af s brancher en gif mand, der bor i ege parcelhus og som har en eller flere friidsineresser. Han har som regel selv være med il a ilreelægge si arbejde og har haf mulighed for selv a besemme si arbejdsempo. Han har arbejde i den samme virksomhed længe og har haf mulighed for a lære ny og dygiggøre sig. Han har ofere end gennemsnie være enen formand, sjakbajs, illidsrepræsenan, sikkerhedsrepræsenan eller haf andre illidshverv. Han har ikke opleve perioder med ledighed i løbe af åre og har e god helbred. Han vurderer endvidere si arbejdsmiljø som generel god. De han lægger væg på i si job er indflydelse på arbejdsempoe og muligheden for selv a ilreelægge arbejde. Derudover beyder de sociale fællesskab med kolleger og konaken med kunder mege. Den faglige solhed og kvalieen i arbejde er også en vigig del af hans job. Økonomien angives også som værende af beydning, men den er ikke afgørende. Som forklaring på, hvorfor han har valg a blive i arbejde svarer han, a han som udgangspunk gerne vil arbejde så længe helbrede illader de. Forslage il, hvordan man får flere over 60 år il a blive i arbejde handler ligeledes om helbred. Sørg for e bedre arbejdsmiljø så de har e bedre helbred og ilreelæg arbejdsopgaverne således, a der ages hensyn il dem, der ikke kan arbejde med samme syrke som før. F.eks. ved nedsa arbejdsid og mindre fysisk hård arbejde. Kor og god en seniorpoliik, der ager individuelle hensyn. 12

13 B A T k a r e l l e chen og i særdeleshed inden for ræ- og møbelindusrien, der er genagelser. De årige erhvervsakive er en mege sabil arbejdskraf. Kun ca. 1/3 har skife virk fag. Hvis man lagde alle faglære sammen i én gruppe ville den naurligvis være sørre, men af analysehensyn er gruppen af faglære opdel på fag. Af de faglære er gruppen af murere sørs, herefer kommer ømrere, elekrikere, blikkenslagere/vvs ere og malere. I gruppen af anden uddannelse findes de personer, der førs har age en uddannelse inden for en anden branche, men som siden hen er skife il bygge og anlæg eller ræ og møbel. Figur 1. Hvad er du af uddannelse? Der er en jævn spredning bland de anføre beskæfigelser hos de adspurge, fra 12,5% murere som den sørse enkelgruppe il 0,8% skovarbejdere. Herudover er der en sor gruppe ande inden for bygge og anlæg, som dækker over bl.a. maskinfører, senhugger, asfalarbejder, agdækker, kranfører, isolaør, gulvlægger og isoleringsarbejder. Endvidere fremgår de, a sørsedelen bor sammen med ægefælle og a sørsedelen bor i ejerbolig. 84,5% af de adspurge har svare, a de har en hobby eller friidsineresse og de mes udbrede er spor, hus og have, jag og fiskeri og naur generel. Arbejdsmæssig svarer 83,7% a de alid eller som regel har være med il a ilreelægge deres ege arbejde, og procenen er endnu højere for insallaionsgruppen. Samidig svarer 92%, a de alid eller som regel har haf mulighed for selv a besemme deres arbejdsempo. Disse svarprocener viser ydelig, a den undersøge gruppe af årige har sor medindflydelse på planlægningen af deres arbejde. Figur 2. Hvad arbejder du som? Figur 3. Har du være med il a ilreelægge di ege arbejde? Figur 4. Har du i di arbejde haf mulighed for selv a besemme di arbejdsempo? På spørgsmåle om, hvorvid arbejde kræver, a de genager de samme arbejdsopgaver mange gange i imen deler svarene sig næsen lige. Der er sadig mange opgaver i bygge- og anlægsbran- 13

14 somhed inden for samme branche inden for de sidse 10 år. Har de adspurge valg a skife, gør de de ypisk flere gange. Insallaionsfagene og de ræ- og møbelansae har dog generel skife virksomhed færre gange. En sor andel af de adspurge svarer, a de alid eller som regel har haf mulighed for a lære ny og dygiggøre sig. For insallaionsgruppen er andelen hel oppe på 90,3%. Den mes udbrede form for videreuddannelse er kurser, men også en del har haf mulighed for a få sidemandsoplæring. Gruppen har være mege akiv på arbejdspladsen. Af de adspurge har 37,4% alid eller som regel være formand eller sjakbajs. Endvidere har en sor andel haf illidshverv, og mange har haf flere end é. Af de 36,6%, der har haf illidshverv, hvoraf mange har haf flere illidshverv, har hovedparen, i al 60,6%, være sikkerhedsrepræsenaner. Herefer kommer, a 48,5% har være illidsmænd. 9,8% har sidde i samarbejdsudvalg eller europæisk samarbejdsudvalg, 9,1% har være medarbejdervalg A/S-besyrelsesrepræsenan og 13,6% har haf andre illidshverv. De dækker bl.a. over arbejde i e forbunds lokalafdeling. Figur 5. Har du være formand eller sjakbajs? Der er her forskel faggrupperne imellem. Således er alle for insallaionsgruppen 47,2%, mens kun 21,4% af de adspurge i ræ- og møbelindusrien har svare alid eller som regel på spørgsmåle. Både den faglære og ufaglære bygge- og anlægsgruppe ligger omkring gennemsnie. Dog har en lid sørre andel af de faglære være formand eller sjakbajs. Figur 6. Har du haf illidshverv? Figur 7. Hvis ja, har du så være valg il? Noe: Svarene angiver % af respondenerne, som har haf illidshverv. F.eks. angiver 48,8 % af dem, der har haf illidshverv, a de har være illidsmænd. En responden kan god have haf flere illidshverv. 14

15 B A T k a r e l l e Anciennieen bland de adspurge er også høj, hvilke falder god i råd med den sabilie som de forrige spørgsmål viser. Andelen med en høj anciennie, forsåe som 8 år eller derover i samme virksomhed, er 66,7%. I ræ- og møbelindusrien er denne ancienniesprocen højes med 81%. De adspurge har ikke de samme problemer med ledighed som ellers kendeegner primær bygge- og anlægsbranchen. 17,5% af de adspurge har perioder med ledighed i løbe af åre. De ufaglære i bygge- og anlægsbranchen er den mes udsae gruppe. Hovedparen af ledigheden skyldes sæsonarbejdsløshed, hvilke jo er e kend fænomen i branchen. De adspurge vurderer selv, a ansvarlighed og kvaliesbevidshed har den sørse beydning for deres evne il a løse deres arbejdsopgaver. Umiddelbar efer kommer erfaring, overblik, faglig kunnen, samarbejdsevne og iniiaiv. Minds beydning har viden om ny eknologi, hvilke kan være e udryk for, a bygge- og anlægsbranchen som vejer mes i undersøgelsen ikke er en eknologiung branche. De adspurges helbredsmæssige siuaion er god og angives for manges vedkommende også a have en væsenlig beydning for, a de har valg a blive på arbejdsmarkede. Tilsvarende vurderer mange, a deres arbejdsmiljø over hele deres arbejdsliv har være god. Konsekvensen af, a de har haf e god arbejdsmiljø er jo, a deres helbred sadig er god efer e hel arbejdsliv. 83,4% af de adspurge har svare, a de vurderer deres helbred il a være mege god eller god. Heril kommer 13,3% som har e nogenlunde god helbred. De er en sor andel i beragning af, a bygge- og anlægsbranchen og il dels også ræ- og møbelindusrien har en sor ulykkesfrekvens og en høj nedslidningsgrad. 71,8% af de adspurge har svare, a de vurderer deres arbejdsmiljø over hele deres arbejdsliv il a være god eller mege god. Heril kommer 24,4% som har haf e nogenlunde god arbejdsmiljø. Den sørse beydning for, a de adspurge har valg a forsæe med a arbejde illægger de selv indflydelse på deres arbejdsempo. Herefer kommer muligheden for selv a ilreelægge arbejde og ikke a ville undvære de sociale fællesskab med kolleger. Hel i bund ligger presse fra arbejdsgiveren, som sor se ingen beyd- Figur 8. Har nogen af de her nævne kvalifikaioner beydning for din evne il a løse dine arbejdsopgaver? Angiv på en skala fra 1-5, hvor 1 er ingen beydning og 5 er sor beydning. Figur 9. Hvordan vil du vurdere di helbred? Figur 10. Hvordan vil du samle vurdere di arbejdsmiljø over hele di arbejdsliv? ning har. De bliver alså ved med a arbejde af egen lys, om end andre ing som f.eks. de økonomiske forhold også har beydning. De er også værd a bemærke, a virksomhedens seniorpoliik kun har mindre beydning for, a de adspurge vælger a forsæe med a arbejde. Rigig mange af de adspurge angiver e god arbejdsmiljø som en vigig årsag il, a de er bleve ved med a arbejde. De drejer sig ikke kun 15

16 B A T k a r e l l e Figur 11. Har nogen af de her nævne forhold beydning for a du har valg a forsæe med a arbejde? Angiv på en skala fra 1-5, hvor 1 er ingen beydning og 5 er sor beydning. Udgive af -karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp:// Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) Produkion FAGBLADET 3F Tryk: Jønsson & NKN A/S Redakionen slue 16/ om de fysiske arbejdsmiljø, men i høj grad også om de psykiske og sociale. Mange giver udryk for, a de a have gode kolleger er enorm vigig for deres lys il a forsæe. De hænger fin sammen med den generel høje anciennie bland de adspurge, som efer mange år i samme virksomhed ofe berager deres kolleger som kammeraer og venner. Mange sæer også sor pris på den konak de har med deres kunder. Mange har ganske enkel lys il a arbejde, men sor se alle skriver umiddelbar efer så længe helbrede illader. E god helbred er efer de adspurges mening en minimumsbeingelse for a forsæe med a arbejde. Derudover beyder medindflydelse, faglige udfordringer og selvsændighed i arbejde også en del for nogen, mens andre i højere grad lægger væg på sabilieen og sikkerheden ved arbejde. En del giver også udryk for vigigheden af fagligheden og a virksomheden og kollegerne har illid il deres arbejde og lyer il dem. Vigigheden af a kunne så ved de arbejde, man laver, og a de er af god kvalie. Også mange forsæer pga. økonomiske inciamener af den ene eller den anden slags. s anbefalinger For a kunne holde flere på arbejdsmarkede er de nødvendig med e bedre arbejdsmiljø og deraf følgende bedre helbred for medarbejderne. Næsen alle de adspurge nævner helbrede i en eller anden sammenhæng og årsagen il, a de overhovede har valge mellem a blive på arbejdsmarkede og gå på eferløn er, a deres helbred illader a de bliver i arbejde. Derudover eferlyses i højere grad en seniorpoliik. En sådan seniorpoliik skal give mulighed for a age individuelle hensyn, ide alle medarbejdere ikke er ens. Mulighed for nedsa id og mindre fysisk hård arbejde nævnes ilbagevendende som mulige løsninger. Debaen i medierne handler ofe om, hvordan man med en økonomisk sok eller gulerod kan få de ældre il a blive længere på arbejdsmarkede og de handler mere om a hæve aldersgrænsen for pension og eferløn end a skabe e arbejdsmarked og nogle job, som de ældre sæer pris på. De er rigig, a mange eferlønnere ikke er nedslide og god kunne arbejde. Probleme er bare, a virksomhederne ikke gider ansæe dem. Derfor er eferlønnen arakiv. Undersøgelser 1) viser, a ca. halvdelen af dem der er uddanne som bygningsarbejdere, forlader bygge- og anlægsbranchen og for bygningsarbejdere over 50 år er andelen endnu sørre. Samidig giver flere virksomheder udryk for, a de mangler arbejdskraf. Virksomhederne skubber på den måde ansvare fra sig. De burde i sede gøre al for a holde på de ældse ansae i sede for a kræve alskens regeringsindgreb for a skaffe den nødvendige arbejdskraf. Når så få årige er i arbejde og frafalde fra branchen accelererer når bygningsarbejderne fylder 50 år, så er de fordi virksomhederne ikke udviser reidig omhu. På baggrund af ovensående resulaer foreslår følgende poliikforslag: l Alle virksomheder skal indføre en seniorpoliik, hvor der fokuseres på a fasholde de ældre medarbejdere og ilrække ældre, der har forlad branchen. l Overenskomsparerne afaler en mulighed for nedsa arbejdsid for de ældre medarbejdere. l Virksomhederne skal begrænse den omfaende nedslidning i branchen og jo før der ages hul på opgaverne jo bedre for de er en mere langsige akivie. l Find opgaver som de ældre medarbejdere synes om, og hvor der er en høj grad af egen kompeence i planlægningen og arbejdsempoe. Eksempelvis renoverings- og vedligeholdelsesopgaver i ejerboliger. l Deleger sørre ansvar for opgaveløsningen il bygningsarbejderne. 16 1) Dansk Byggeri, Analysebrev 1/2006