Øresund en region på vej

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Øresund en region på vej"

Arne Ebbesen
8 år siden
Visninger:

1 OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen blev danne. Der blev hold konferencer og møder, og opree e ual forskellige sammensluninger på værs af sunde, og alle med Øresund i navne. Man ale om en regions fødsel, og hvordan den ville gå direke ind bland Europas vækscenre. Men hel så enkel skulle de ikke blive. Adminisraive barrierer for regionens udvikling En bro en vej på solper er ikke i sig selv nok il a skabe en region. Den er nok en forudsæning, men der skal mege mere il. Og når man for 8-10 år siden ale om Øresund som en region, var der ale om en absrak konsrukion uden forankring i virkelighedens verden. Når virksomheder og poliikerne på orde, og forsøge sig med eablering af enheder på værs af Øresund, blev de hurig begrave i adminisraiv bøvl, og uklarheder om ska, pension, barsel, fradragsregler og mege mere. De var dyr a være bland regionens pionerer. Trafikallene ale deres ydelige sprog; man var lang under prognoserne, og der var ikke udsig il nogensinde a nå e niveau, der ville muliggøre en - 1 -

Man ale om en regions fødsel, og hvordan den ville gå direke ind bland Europas vækscenre. Men hel så enkel skulle de ikke blive.

2 ilbagebealing. Sø sigende rafik over broen Men siden da er udviklingen sor se kun gåe i én rening og rafikken over broen er mere end fordoble. Figur 1: Trafik over Øresundsbroen e r øj e ør k o. M i 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2, ,0 6,5 6,0 5,5 r ø j e 5,0e ø r 4,5k i M o. 4,0 3,5 3,0 2,5 Personbiler Samle rafik Kilde: Nu er rafik ikke noge præcis mål for, hvordan regionen har ændre sig, men den indikerer, a der er ske noge. Udviklingen har imidlerid ikke være dreve af poliiske ilag. Selv om poliikerne ale mege om a fjerne barrierer, har de være mege begrænse med egenlige regelændringer. Derimod kan man ale om, a man har bygge videre på pionerernes erfaringer; der er så a sige bleve bane vej gennem regeljunglen. Eferhånden er der funde løsninger på de flese konkree problemer således, a der nu kan gives klare svar på alle de spørgsmål folk har, inden de kaser sig ud i a bruge regionen. I den sammenhæng er personer vigigere end virksomheder. Øresundsborgerne Hvis man skal kunne ale om én region, må der være nogle mennesker, der opfaer den (og bruger den) på denne måde. Siden broens åbning er der ske en krafig væks i denne gruppe personer der udlever Øresundsregionen eller øresundsborgere om man vil. Der er 2 prooyper på disse personer her kalde bolig-migranen og jobmigranen eller bare danskeren og svenskeren. Boligmigranerne fra Danmark Boligmigranen er en dansk familie, der har bosa sig i en lejlighed i de cenrale Malmø eller i en sørre bolig i område syd for byen (i folkemunde - 2 -

com Nu er rafik ikke noge præcis mål for, hvordan regionen har ændre sig, men den indikerer, a der er ske noge. Udviklingen har imidlerid ikke være dreve af poliiske ilag.

3 omdøb København M). Minds en og ofe o personer pendler over broen il de arbejde, de allerede havde inden de flyede il Sverige. Mange arbejder i Kasrup lufhavn, men derudover er der ale om en bred sammensæning af sekorer, uddannelsesniveau og alder. Dog er der en sørre gruppe yngre familier, der har eablere sig i Sydsverige for a undgå boligmarkede i Københavnsområde. Med de mange yngre familier er der også mange danske børn i sydsvenske daginsiuioner og skoler, der dermed får regionen ind under huden allerede fra barnsben. Dobbel så mange flyninger fra Danmark il Sverige end omvend Figur 2: Flyninger inden for Øresundsregionen e r g n i y f l a n A r e 3000 i l a f y n g n A Fra Danmark il Sverige Fra Sverige il Danmark Kilde: DST En nærmere analyse af allene viser, a sørsedelen af de personer, der flyer fra Sydsverige il Hovedsadsområde i forvejen er danske sasborgere. Dvs. personer, der inden for de senese år er flye il Sydsverige, og som nu flyer ilbage. De er vigig a poinere, a dee ikke er egn på fejlslagen inegraion, men snarere en indikaion af, a regionens o dele byder på forskellige muligheder, der passer på forskellige sadier af familielive. Jobmigraner yngre svenskere Den anden prooype jobmigranen er ypisk en yngre svensker uden børn, der vælger a arbejde på den danske side af sunde, men bliver boende hjemme. Navnlig siden 2004 er der ske en eksplosiv udvikling i analle af svenskere, der har age arbejde inden for vikarbranchen, deailsekoren eller oplevelsesbranchen i Hovedsadsområde. Visse seder, i de cenrale København og særlig i indkøbscenrene Fields og Fiskeorve, er der flere svenskere end danskere ansa. Og de er en ype arbejdskraf, der bliver værdsa. Generel er der ale om fleksible, mobile og servicemindede unge mennesker der il gengæld næppe vil blive i jobbe i længere id

Dog er der en sørre gruppe yngre familier, der har eablere sig i Sydsverige for a undgå boligmarkede i Københavnsområde.

4 Imidlerid ser de ud il, a de grundlæggende fakorer, der har rukke udviklingen, er på vej il a ændre sig. Således kan man ydelig se, a analle af flyninger il Sydsverige er sagnere i ak med afmaningen på boligmarkede i Hovedsadsregionen. Desuden er de e åben spørgsmål, om svenskerne vil blive ved med a synes, de er ineressan a arbejde i København. I de kommende år vil udviklingen skulle drives af nogle mere fundamenale srukurer, hvor den i de senese år har være dreve af konjunkurer. Forsa plads il svenskere på de danske jobmarked Dog er svenskere sværere a fasholde Svensk skaeleelse kan mindske udbudde af arbejdskraf Med Region Skåne i spidsen er der bleve lave demografiske fremskrivninger for regionen, der yder på a der også i fremiden vil være e sor marked for svensk arbejdskraf i Hovedsadsregionen. Danmark i almindelighed og Hovedsadsregionen i særdeleshed vil i sigende grad lide af srukurel mangel på arbejdskraf hen over de næse år. Udviklingen i Skåne forvenes a være mere sabil, og de venes derfor, a pendlingen il den danske side vil sige alene af denne årsag. I relaion il jobmigranerne er de danske arbejdsgivere opmærksomme på, a de ikke kan forvene a holde på deres svenske medarbejdere i mange år. Besræbelserne på a ilrække svenske jobmigraner er derfor nogle seder bleve udvide il også a omfae opfordring il a bosæe sig i Nordsjælland så de ikke bare forsvinder hjem efer e år eller o. Disse ilag er bleve hjulpe af, a priserne har ilnærme sig de svenske niveau. Forudsæningen for a der forsa vil være en sor job-pendling il Danmark er selvfølgelig, a de vedbliver a være økonomisk arakiv, sådan a de kan opveje eksra ransporid sam udgifer il bro/færge. Dee er en direke funkion af o ing; løn og ska. De er derfor yders ineressan a noere, a den svenske regering neop nu er i færd med endnu en markan sænkning af marginalskaen, der uden vivl vil udhule den økonomiske gevins ved a arbejde på den danske side af Øresund. Neop for job-migranerne vil konsekvenserne af en forsa høj dansk marginalska være mege ydelige og mege beklagelige se fra virksomhederne i hovedsadsområde Øresundsborgernes poliiske krav - semmere og skaeafale På den poliiske dagsorden er de værd a noere sig, a Øresundsborgerne er begynd a manifesere sig. I førse omgang har boligmigranerne markere sig med e følelsesbasere krav om semmere il folkeingsvalg selv om man er flye il Sverige. Argumene lyder a man sadig er dansker både som sasborger og fordi man bealer sin ska i Danmark. De ande hovedspor i debaen er den evindelig deba om ska, og navnlig hvor den skal beales. Her har navnlig de sydsvenske kommuner hold liv i en fordømmelse af skaeafalen fra 1997, der blev jusere i Afalen indebærer, a man beskaes af sin indkoms i de land, hvor indkomsen er generere. I praksis Danmark. Til gengæld modager den svenske sa en - 4 -

Desuden er de e åben spørgsmål, om svenskerne vil blive ved med a synes, de er ineressan a arbejde i København.

5 overførsel svarende il den kommunale andel af skaen. Imidlerid er der undagelser, og dernæs spredes pengene mege ynd i Sverige pga. deres udligningsordning. Derfor er der kun relaiv få midler ilbage il de sydsvenske kommuner, som samidig hævder, a de danske boligmigraner er en omkosning på bl.a. daginsiuioner og skoler. Myndighederne skal sikre simple og gennemskuelige regler Se fra borgere og virksomheders perspekiv, er dee ikke en særlig relevan deba. For dem gælder de om a kunne få klare svar og a undgå adminisraiv bøvl. Derfor har en løbende deba om beskaning for Øresundspendlere den negaive sideeffek, a den skaber usikkerhed om vilkårene frem i iden. De beyder ikke, a skaeafalen skal være mur- og nagelfas for id og evighed. Poinen er snarere, a hvis der skal ske en udligning mellem landene, er dee e spørgsmål for myndighederne, ikke borgerne! Den enkele borger (og virksomhed) bør kunne nøjes med a forholde sig il regler og sysemer i é land

Myndighederne skal sikre simple og gennemskuelige regler Se fra borgere og virksomheders perspekiv, er dee ikke en særlig relevan deba.

Relaterede dokumenter

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår