Bilag 2: Liste over udvalgets nye effektmål, tilhørende indikatorer og de respektive opfølgningsbeskrivelser Nr. Effektmål Indikatortitel Uddybende opfølgningsbeskrivelse 1 A. Udvikle hele 2 A. Udvikle hele 3 A. Udvikle hele 4 A. Udvikle hele 4a A. Udvikle hele 5 A. Udvikle hele 6 A. Udvikle hele 7 A. Udvikle hele 8 A. Udvikle hele Odense som rammen for det gode liv kvaliteten i nybyggeri om Odense blevet bedre siden sidste år at bo i Odense Bystolthed blandt Odenses borgere tryghed i byrummet M 2 grønne arealer i den udvidede bymidte Andel husstande i den udvidede bymidte, som har mindre end 300 meter til et grønt område Antal vejtræer Indikatoren måler andelen af borgere i Odense, som svarer positivt på spørgsmålene: "Jeg er generelt stolt af at bo i Odense", "Odense har et godt image", "Odense er en by, jeg vil anbefale andre at bo i", "Odense er den by i Danmark, jeg helst vil bo i". Indikatoren er gennemsnitet af svarene på de 4 spørgsmål. Indikatoren er vigtig, fordi den siger noget om borgernes oplevelse af at bo i byen. Ambitionen lægger sig op af Økonomiudvalgets ambition, som er 1,5 pct. point årligt i byrådsperioden. Baseline er fra undersøgelsen Byliv og Bystolthed fra 2016: Andel som ikke føler sig utryg. Kvadratmeter grønne områder i den udvidede bymidte viser, hvor meget grønt område der er til rådighed for beboere og gæster i den centrale del af byen. De grønne områder er meget benyttede og særligt vigtige, da boligerne i den udvidede bymidte overvejende er lejligheder og bruges meget intensivt til både hverdagens rekreation, arrangementer og festivaler. Mulighederne for at øge arealet med grønne områder i den udvidede bymidte er begrænsede. Odense kommune ejer dog Vestre Stationsvej 4, som er udlagt til en ny lokalpark på 1700 kvadratmeter. Etableringen af lokalparken er én del af Handlingsplan for Mobilitet og Byrum #41, og kan realiseres efter at Odense Letbane er færdig med at bruge arealet. Grønne områder tæller offentligt tilgængelige områder i den udvidede bymidte. Den udvidede bymidtes arealet er 4,69 km2. Afstanden måles som gåafstanden fra beboerens matrikel til indgangen til det nærmeste grønne område.i den udvidede bymidte bor man tæt og har ofte små private friarealer. Det er derfor et effektmål at opgøre, hvor mange borgere der har max. 300 m til et grønt område fra deres bolig. Jo tættere man bor på et grønt område, jo oftere brugere man det og får derved glæde af de positive effekter som grønne områder giver. Undersøgelser viser, at bor man under 300 m fra et grønt område, bruger man det oftere end hvis der er en større afstand. Genetablering af haven ved H. C. Andersens Hus og det grønne anlæg ved Rosengade vil sammen med etablering af lokalpark ved Vestre Stationsvej give flere borgere, der har under 300 m til et grønt område. Vejtræer er et af Odenses vigtigste grønne elementer og en vigtig del af ambitionen om af blive Danmarks Grønneste Storby. Den oprindelige ambition i strategi for bytræer for perioden 2013-2023 var at fastholde antallet på 23.000 træer. Antallet af vejtræer er en af Odenses grønne styrkepositioner, da Odense har markant flere vejtræer pr. indbygger, end andre store byer i Danmarks. Vejtræer er vigtige grønne elementer i en tættere by, hvor der er kamp om pladsen. Vejtræer opleves af mange borgere fra deres boliger eller på deres færden gennem byen. Antallet af vejtræer er dog faldet med ca. 2.000 træer de senere år, særligt på grund af etablering af Odense Letbane, Fra Gade Til By og ombygning af kryds og vejnettet. Salg af flere kommunale parkeringspladser med vejtræer til byudvikling vil i de kommende år også betyde færre vejtræer. I 2019 forventes antallet at falde med ca. 175 vejtræer pga. salg af parkeringspladser med vejtræer til by fældning af udlevede træer.
9 A. Udvikle hele 10 A. Udvikle hele Antal beboere i den udvidede midtby Genanvendelse af affald (procent) I 2020 stiger antallet af træer. Ifølge krav i VVM og lokalplanerne for Projekterne Odense Letbane og Fra Gade Til By vil der blive plantet en del nye vejtræer. I 2021 stiger antallet af træer yderligere. Vi måler antallet af indbyggere i den udvidede bymidte ud fra udvalgets mål om, at udvikle hele. Indikatoren er ren kvantitativ og kan ikke stå alene, når kvaliteten af byudviklingen skal beskrives. Indikatoren kan også bruges på de overordnede Odense målet - flere indbyggere i Odense. Det er vigtigt at øge indbyggertallet i bymidten for, at understøtte byens handel, byliv/kulturlivet og investeringerne i den kollektive trafik herunder letbanen. Ud fra kommuneplanens boligudbygningsplan med antallet af fremtidige boliger og den aktuelle husstandsstørrelse i den udvidede bymidte, når vi frem til hvor mange personer, der kan forventes i de kommende år. Den fremskrevne boligudbygning ligger lidt over de seneste 6 års boligbyggeri, befolkningsudvikling i tabellen må derfor betegnes som ambitiøs. Den udvidede bymidtes areal er 4,69 km2. Indikatoren måler genanvendelsesprocenten for det indsamlede husholdningsaffald i Odense. Staten har opsat et nationalt mål om genanvendelse af 50 % af husholdningsaffaldet i 2022 samme mål om 50 % genanvendelse fremgår Odense Kommunes Affaldsplan. Ydermere fremgår det af EU s affaldsdirektiv, at medlemsstaterne skal øge deres genanvendelsesprocent over en årrække til følgende: 55 % i 2025, 60 % i 2030 og 65 % i 2035. Indikatoren viser udviklingen i genanvendelsesprocenten for Odense, som forventes at udvikle sig positivt (øges) over de kommende år med indførslen af ny indsamlingsordning for husholdningsaffaldet. Den nye indsamlingsordning rulles ud fra medio 2019 og ca. 1 år frem, hvor der løbende og fremadrettet vil kunne spores en øget genanvendelse på baggrund af de data, som indsamles ud fra analyser af det indsamlede husholdningsaffald, og som afrapporteres af Odense Renovation en gang årligt. De udmeldte genanvendelsesprocenter er ambitiøse, men realistisk opnåelige med intensive kampagner overfor borgerne om nytten og nødvendigheden af, at vi sorterer vores affald, og dermed er med til at genanvende samt begrænse brugen af vores fælles ressourcer. 11 A. Udvikle hele Grundvandets kvalitet En vigtig del af tilsynet med drikkevandskvaliteten er kontrollen med mikroorganismer i drikkevandet. Er der for mange mikroorganismer er der fare for at mennesker bliver syge. Indholdet af mikroorganismer måles ved, at der udtages vandprøver fra en forbrugers vandhane. Prøven analyseres typisk for coliforme bakterier ( normale jordbakterier indikerer utætheder på ledningsnettet) og E-coli (bakterie, der indikerer, at der er afføring i vandet). Vi vil gerne fastholde det lave niveau af fund af bakteriologiske overskridelser som de seneste 10 år har været mellem 2 og 12 overskridelser om året i Odense Kommune. Ambitionen er derfor at antallet søges holdt under 10 om året. Målet er realistisk, men samtidig ambitiøst, idet der er store udsving fra år til år, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med Odense Kommunes indsats det kan f.eks. være år med mange ledningsarbejder eller udsving i den årlige nedbør. 12a A. Udvikle hele Luftens kvalitet - NOxpartikler Luftkvalitetsindikatoren baseres på målinger af kvælstofoxider (NOX) og partikler mindre end 10 mikrometer (PM10). Begge de målte stoffer er sundhedsskadelige og danske beregninger peger på, at luftforurening i Danmark i 2011 førte til ca. 3.500 for tidlige dødsfald. Tidligere vurderinger har peget på, at dette svarer til at den forventede levetid for befolkningen som helhed reduceres med omkring 6-9 måneder. Der måles via Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) s to målestationer på henholdsvis rådhusets tag (baggrundsmåling) og på Grønløkkevej (gadestation). Derudover er der pt. forsøg i SmartCity regi med sensorer flere steder i byen. På grund af de negative sundhedsmæssige effekter af luftforurening, så er det vigtigt at følge udviklingen nøje. Der er mange faktorer der påvirker luftens kvalitet både i positiv og negativ retning. For eksempel vil en øget trafik og brug af brændeovne betyde øget udledning, mens bilparkens fornyelse vil trække i den anden retning, på grund af bedre forureningsbegrænsende teknologi. Baggrundsbelastningen fra store fyringsanlæg må også forventes at blive begrænset i årene fremover, da der bliver stillet skærpede krav til disse anlæg. Vores trafikplanlægning kan også have indflydelse på luftens kvalitet, ligesom byens fortætning kan have indflydelse på forureningskoncentrationerne forskellige steder i byen. Billedet af den hidtidige udvikling er en faldende tendens og denne tendens skal gerne kunne fastholdes. 12b A. Udvikle hele Luftens kvalitet - PM10- partikler For beskrivelse af indikatoren se ovenstående beskrivelse af indikatoren Luftens kvalitet - NOx-partikler. 13 A. Udvikle hele Støj fra trafik.
14 B. Understøtte 15 B. Understøtte 16 B. Understøtte Andel borgere, som involverer sig i sit lokalmiljø Antal ansøgninger til bydelspuljen Antal under 25 år Indikatoren måler antallet af ansøgninger til bydelspuljen. Tallet fortæller noget om udviklingen i borgernes initiativ i forhold til at styrke det gode liv i lokalområderne og skabe rammer for fællesskab, synergi og sammenhæng mellem lokalområdernes forskellige beboere. Bydelspuljen skal medvirke til lokalt engagement, relationer, tilhørsforhold og nærvær. Puljen er et incitament for borgere i byens lokalområder til at indgå i og få indflydelse på udviklingen i deres lokalområde og i byens udvikling. Odenses mange lokalområder har hver deres særegne identiteter, som Bydelspuljen yderligere kan understøtte og styrke, og som kan gøre lokalområderne til endnu bedre steder at bo. Puljen administreres af Borgmesterforvaltningen. Indikatoren måler antallet af unge under 25 år, der er medlem af en folkeoplysende forening. Der måles på baggrund af de medlemstal de folkeoplysende foreninger oplyser til Odense Kommune en gang årligt. Det er vigtigt, at alle odenseanere kan leve det gode, sunde og liv gennem relationer, dannelse, læring, oplevelser og aktiviteter ved at deltage i fællesskaber inden for kultur- og fritidsområdet i alle områder af kommunen. Ambitionen er at andelen af medlemmer i de folkeoplysende foreninger øges. 17 B. Understøtte Foreningers aktiviteter i kommunens faciliteter (timer) Oplysningerne kan pt. ikke trækkes ud af vores IT-system. Det undersøges, hvornår og hvordan denne funktion kan implementeres. Vi skal, når det bliver teknisk muligt, måle på, hvor mange timer folkeoplysende foreninger bruger de kommunale lokaler. Vi måler på de antal bookinger, de folkeoplysende foreninger har foretaget i KMD-booking (IT-system). Det er vigtigt, at antallet af aktivitetstimer øges, da det vil være et billede på, at flere odenseanere har mulighed for at være en del af et fællesskab i en folkeoplysende forening. Ambitionen er at antallet af aktivitetstimer i de folkeoplysende foreninger øges. 18a B. Understøtte Belægningsprocent på idrætsfaciliteter - skoler kl. 0800-1600 Odense idrætspark indgår i et forskningsprojekt med det formål, at kortlægge hvor mange personer der er igennem forskellige idrætsfaciliteter. Det gør vi ved at sætte infrarøde målere op, der alene kan tælle personer, men ikke genkende dem. For nuværende har vi opsat én tæller og realistisk vil vi udbygge med én tæller årligt, ind til alle 16 anlæg i Odense Idrætspark er dækket. Vores nuværende tæller er opsat i gymnastikhallen og har i perioden 1. januar 2018 og frem til nu vist en belægningsprocent på 28 i tidsrummet kl. 0800-1600 og 53 i tidsrummet kl. 1600-2300 (alle dage inkl. ferier er medregnet) Det er vores ambition at øge belægningsprocenten i tidsrummet kl. 0800-1600 med 2% årligt ind til vi når 50% belægningsniveau. Mens det er vores ambition at øge belægningsprocenten i tidsrummet 1600-2300 med 2 procent årligt ind til vi når et 80% belægningsniveau. De forventede mål er alene sat på baggrund af fornemmelse. De landsdækkende belægningsprocenter kan først benchmarkes fra 2020 hvor forskningsprojektet er færdiggjort. 18b B. Understøtte Belægningsprocent på idrætsfaciliteter - foreninger kl. 1600-2300 For en beskrivelse se ovenstående beskrivelse af indikatoren Belægningsprocent på idrætsfaciliteter - skoler kl. 0800-1600 19 C. Øget 20 C. Øget Andelen af borgere, som er tilfredse med en på deres seneste biltur. Afventer definition af indikator 21 C. Øget Rejsetid på udvalgte strækninger i bil Indikator under udarbejdelse.
22 C. Øget bruger bil DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i de allerstørste kommuner foretages der tilstrækkeligt med interviews til at beskrive udviklingen fra år til år tilpas nøjagtigt. I Odense Kommune drejer det sig om ca. 300 årlige interviews og dermed ca. 900 ture. De seneste år er der dog anvendt gennemsnit af tre år for at opnå tilstrækkelig statistisk sikkerhed. TU tal for Odense beskriver de ture, som borgere bosat i Odense Kommune har foretaget på ét gennemsnitligt døgn. Gå- og cykelture er typisk foretaget i Odense, mens andre ture også foretages uden for kommunen. Derfor forekommer der f.eks. også metro- og S- togsture blandt Odense borgerne. TU tal kan således beskrive udviklingen i ture fordelt på transportmidler på kommuneniveau. Der kan sammenlignes med flere år, og der kan sammenholdes tal for de store kommuner. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. 23 C. Øget bruger cykel DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i de allerstørste kommuner foretages der tilstrækkeligt med interviews til at beskrive udviklingen fra år til år tilpas nøjagtigt. I Odense Kommune drejer det sig om ca. 300 årlige interviews og dermed ca. 900 ture. De seneste år er der dog anvendt gennemsnit af tre år for at opnå tilstrækkelig statistisk sikkerhed. TU tal for Odense beskriver de ture, som borgere bosat i Odense Kommune har foretaget på ét gennemsnitligt døgn. Gå- og cykelture er typisk foretaget i Odense, mens andre ture også foretages uden for kommunen. Derfor forekommer der f.eks. også metro- og S- togsture blandt Odense borgerne. TU tal kan således beskrive udviklingen i ture fordelt på transportmidler på kommuneniveau. Der kan sammenlignes med flere år, og der kan sammenholdes tal for de store kommuner. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. 24 C. Øget bruger kollektiv trafik DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i de allerstørste kommuner foretages der tilstrækkeligt med interviews til at beskrive udviklingen fra år til år tilpas nøjagtigt. I Odense Kommune drejer det sig om ca. 300 årlige interviews og dermed ca. 900 ture. De seneste år er der dog anvendt gennemsnit af tre år for at opnå tilstrækkelig statistisk sikkerhed. TU tal for Odense beskriver de ture, som borgere bosat i Odense Kommune har foretaget på ét gennemsnitligt døgn. Gå- og cykelture er typisk foretaget i Odense, mens andre ture også foretages uden for kommunen. Derfor forekommer der f.eks. også metro- og S- togsture blandt Odense borgerne. TU tal kan således beskrive udviklingen i ture fordelt på transportmidler på kommuneniveau. Der kan sammenlignes med flere år, og der kan sammenholdes tal for de store kommuner. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. 25 C. Øget 26 C. Øget Antal fodgængere Antal passagerer med kollektiv trafik (Bybus og letbane) Målet på 17 pct er vedtaget i Kommuneplanen. DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i de allerstørste kommuner foretages der tilstrækkeligt med interviews til at beskrive udviklingen fra år til år tilpas nøjagtigt. I Odense Kommune drejer det sig om ca. 300 årlige interviews og dermed ca. 900 ture. De seneste år er der dog anvendt gennemsnit af tre år for at opnå tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Indikatoren måler antallet af passagerer med den kollektive trafik i Odense, hvilket først og fremmest handler om at fastholde de passagerer, der på nuværende tidspunkt anvender den kollektive trafik. Indikatoren er sat ud fra passagertal målt i 2016, da det ikke har været muligt at anvende nyere data i forbindelse med implementeringen af Rejsekortet. Ambitionsniveauet om at fastholde passagererne de næste tre år anbefales, fordi byens transformation medfører udfordringer for den kollektive trafik, hvorfor det er mest realistisk og samtidig ambitiøst at arbejde ud fra det mål. Det betyder også, at der skal sættes mere ambitiøse mål, når letbanen går i drift. 27 C. Øget Antal skadestuebesøg Afventer data fra OUH.
28 29 30 31 32 33 34 35 pga. trafikuheld skoler daginstitutioner plejecentre idrætsanlæg kulturanlæg skoler, veje, cykelstier og udenomsarealer Forsømt vedligehold på infrastruktur (veje, cykelstier, fortove, broer og udstyr) mio. kr. Forsømt vedligehold på ejendomme - mio. kr. Med de nuværende budgetter vil tilstanden på veje, cykelstier, fortove, broer og udstyr osv. forværres, og efterslæbet vil være vokset til 297 mio. kr. ved udgangen af 2021. Ønsker vi at komme det forsømte og efterslæbet til livs, og i stedet vedligeholde og renovere på den økonomisk mest rentable og optimale måde, skal det årlige budget frem mod udgangen af 2021 hæves. Med de nuværende budgetter vil tilstanden på skoler, børnehuse, plejecentre, administrative bygninger osv. forværres, og efterslæbet vil være vokset til 625 mio. kr. ved udgangen af 2021. Ønsker vi at komme det forsømte og efterslæbet til livs, og i stedet vedligeholde og renovere på den økonomisk mest rentable og optimale måde, skal det årlige budget frem mod udgangen af 2021 hæves. 36a El Forbrug i kwh/m 2 Elforbruget i de kommunale bygninger er reduceret de seneste år som konsekvens af Energy Lean projektet. Der er i samme forbindelse iværksat energistyring for fortsat at reducere elforbruget over de næste år. Ydermere indføres der energiledelse for at sikre den ledelsesmæssige prioritering af indsatser, der har en positiv indvirkning på elforbruget. Den nuværende el-aftale er den økonomisk mest fordelagtige. Den tager ikke hensyn til, hvor strømmen kommer fra. Aftalen udløber ved udgangen af 2019, hvorfor der her er mulighed for at indgå en aftale, hvor Odense Kommune stiller krav om laveste pris, fossilfri eller lignende. 36b 36c 37a El Forbrug i ton CO 2 El Forbrug i mio. kr. Vand Forbrug i m 3 /m 2 Se opfølgningsredegørelse vedr. 36a. Vandforbruget i de kommunale bygninger reduceres over de næste år som konsekvens af Energy Lean Vand. Det er et særskilt projekt, da det tidligere Energy Lean projekt kun omhandlede el og varme. Projektet ser både på det direkte vandforbrug ved toiletter, vaske mv. og det indirekte vandforbrug ved installationer. Derudover reduceres vandforbruget som følge af energistyringsindsatsen i det oprindelige Energy Lean projekt, hvor bl.a. grundig overvågning giver mulighed for at reagere hurtigt og undgå såvel store mængder vandspild som omfattende skader på bygninger. Vand leveres af Vandcenter Syd. 37b Vand Forbrug i mio. kr.
38a Varme Forbrug i GJ/m 2 Varmeforbruget i de kommunale bygninger er reduceret de seneste år som konsekvens af Energy Lean projektet. Der er i samme forbindelse iværksat energistyring for fortsat at reducere varmeforbruget over de næste år. Ydermere indføres der energiledelse for at sikre den ledelsesmæssige prioritering af indsatser, der har en positiv indvirkning på varmeforbruget. Varmen produceres primært af Fjernvarme Fyn, og CO2-udledningen er altså afhængig af produktionsformen her. Varmeforbruget afregnes ud fra tre parametre: rumafgift (fast), mængde (m3) og direkte forbrug (GJ). De varmereducerende indsatser er altså både økonomiske og energimæssige. 38b 38c 39 E. Iværksættere 40 E. Iværksættere 41 E. Iværksættere 42 E. Iværksættere 43 E. Iværksættere Varme Forbrug i ton CO 2 Varme Forbrug i mio. kr. Virksomhedernes tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed Virksomhedernes tilfredshed med servicen Tilfredshed med iværksættervejledning Antal arbejdsgivervirksomheder Nye iværksættere procentvis stigning Se opfølgningsredegørelse vedr. 38a. Indikatoren måler antallet af virksomheder med mindst 1 ansat. Indikatoren handler om såvel udviklingen i virksomheder som skabelsen af arbejdspladser. Afgræsningen på arbejdsgivervirksomheder laves for at frasortere ikke- virksomheder. Enkeltmandsvirksomheder uden ansatte indgår ikke i denne måling, da CVR-registret ikke indeholder oplysninger om hvorvidt selvstændige lever af virksomhedsoverskud eller andet. En samlet opgørelse er kun mulig med op til 2 års forsinkelse (Danmarks Statistik), og vil derfor ikke være meget værd som styringsredskab. Ambitionsniveauet skal ses i forhold til at antallet af arbejdsgivervirksomheder de sidste 3 år er steget med 5,5 pct. Ambitionen er at fastholde denne positive vækst. Indikatoren måler den procentvise i stigning i antallet af nye iværksættere, målt ved CVRregistreringer set i forhold til niveauet 2018. Det er ikke muligt at adskille reelt virksomheder fra CVR-registreringer. En opgørelse fra Erhvervsstyrelsen, der sammenligner udviklingen i CVR-registreringer og reelle iværksættervirksomheder defineret af Danmarks Statistik viser dog at udviklingen følges nogenlunde ad. Den seneste måling på 1.988 nye CVR-numre sættes til index 100, og fremtidige målinger skal derfor ses i forhold til denne baseline. Ambitionsniveauet på en årlig stigning på 1 procentpoint skal ses i relation til udviklingen de sidste 32 måneder, hvor det årlige antal CVR-registreringer er faldet fra ca. 2.250 til 1.988 svarende til et gennemsnitligt årligt fald på ca. 4 pct.-points. I dette lys er en ambition om en stigning på 1 pct. årligt meget ambitiøs. 44 E. Iværksættere 45 F. Kunst- og 46 F. Kunst- og 47 F. Kunst- og Vækst i små og mellemstore virksomheder (SMV) Andel borgere, som oplever en tilpas bredde i kulturtilbud i Odense oplever at der er høj kvalitet i kulturtilbud i Odense Kulturinstitutionernes oplevelse af, hvor nemt det er at komme i kontakt med forvaltningen?
48a F. Kunst- og Antal koncerteventdage Indikatoren måler antallet af koncertevents. Indikatoren handler både om at monitorere, at det høje udbud af koncertevents opretholdes som et led i Odenses image som levende storby og, at KultuNaut (datakilden) benyttes af byens arrangører. Alle arrangører, der modtager tilskud fra Odense Kommune henvises til at indtaste i kulturkalenderen www.oplev.odense.dk, der trækker data fra KultuNaut. Der måles én gang årligt på indtastede events i kategorien Musik afholdt i Odense Kommune. Hvis flere koncerter på samme aften er oprettet under samme event, så tælles det som én koncertevent. Hvis et event har en varighed på mere end én dag, tælles antal dage. Ambitionsniveauet skal ses i forhold til, at den samlede økonomiske ramme for musikpuljen, tilskud til institutioner, festivaler og øvrige koncertaktører anses som uændret. Ambitionen er at opretholde status quo. 48b F. Kunst- og Antal udstillingseventdage Indikatoren måler antallet af åbningsdage for udstillinger samt tilknyttede events som f.eks. omvisninger og ferniseringer. Indikatoren handler både om at monitorere, at det høje udbud af udstillingsevents opretholdes som et led i Odenses image som levende storby og, at KultuNaut (datakilden) benyttes af byens arrangører. Alle arrangører, der modtager tilskud fra Odense Kommune henvises til at indtaste i kulturkalenderen www.oplev.odense.dk, der trækker data fra KultuNaut. Der måles én gang årligt på indtastede events i kategorien Udstillinger fratrukket events i undergenren Messe. Til måling af antal udstillingsdage (åbningsdage) tælles antal dage, som de indtastede events varer fratrukket lukkedage. Ambitionsniveauet skal ses i forhold til, at den samlede økonomiske ramme for kulturpuljen, tilskud til institutioner, festivaler og øvrige udstillingsaktører anses som uændret. Ambitionen er at opretholde status quo. 49 F. Kunst- og Antal ansøgninger til kulturpuljen og musikpuljen Indikatoren måler det samlede antal af ansøgninger til kultur- og musikpuljen. Indikatoren handler om at monitorere, at det høje niveau af ansøgninger opretholdes for at sikre et bredt og varieret udbud af kulturtilbud af høj kvalitet Odense. Måling foretages første arbejdsdag i det nye kalenderår. Til måling af antal ansøgninger filtreres ansøgningsdatabasen for hhv. Kulturpuljen mindre tilskud, Kulturpuljen Større tilskud og Musikpuljen med Oprettet: Sidste kalenderår og de resulterende antal summeres. Ambitionsniveauet skal ses i forhold til, at der de seneste år er set en stigning i antal ansøgninger på baggrund af tiltag som f.eks. arrangørrådgivning i Kulturkontakten. Da den økonomiske ramme for Kultursekretariatets arbejde er uændret er ambitionen at opretholde status quo. 50 F. Kunst- og Antal besøg hos Kulturkontakten.