Undervisningsbeskrivelse Termin 2016-2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Det Naturvidenskabelige Gymnasium, Hotel- og Restaurantskolen i København HTX Dansk A Nikoline Holm Braüner, Trine Korp Skovgaard og Christian Bertore-Andersen 3.ux Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Introduktion til faget Noveller Lyrik Eventyr Oldtiden & Den norrøne digtning Middelalder og folkeviser Digital dannelse Darwinisme til debat Oplysningstid Nordkraft - socialrealisme Romantikken Nyhedsmedier Det moderne gennembrud Procesorienteret skrivning Side 1 af 27
Titel 15 Titel 16 Titel 17 Titel 18 Titel 19 Værklæsning Ondskab Modernisme og realisme Den nyeste litteratur Rap musik Repetition forberedelse til mundtlig og skriftlig eksamen Side 2 af 27
Titel 1 Introduktion til faget Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen. Derudover skal eleverne introduceres for danskfagets tre søjler (litteratur, sprog, medier) og hvad disse indeholder. Primær litteratur - HTX Bekendtgørelsen - Dansk A - Dansk A - Htx. Vejledning/Råd og vink - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 8-14) - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. (2012); Med tiden - en litteraturhistorisk gennemgang, Gyldendal (s. 344-354) Uge 33-34 (4 lektioner) Overordnet mål med undervisningen I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer og faglig viden/ståsted. Ydermere foretages en forventningsafstemning samt gennemgang af den foreløbige læseplan for grundforløbet. Faglige mål: - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. Konkrete mål: - Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved gennemgang af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål. - Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav, der stilles til eleverne. - Anvendelse af selvevaluering til at konkretisere eget syn på fagligt niveau, udfordringer og målsætning dette følges op i slutningen af skoleåret med en ny selvevaluering og refleksionsskrivning. Klasseundervisning og læreroplæg Gruppearbejde og individuel arbejdsform Side 3 af 27
Titel 2 Noveller Forløbet skal introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på tekstanalysen. Vi arbejder deduktivt, hvor eleverne først præsenteres for teori, for derefter selv at forsøge sig i praksis. Primær litteratur - Andersen, Vita (1978): Fejlen fra Hold kæft og vær smuk - Sørensen, Villy (1953): Blot en drengestreg fra Sære historier - Aidt, Naja Marie (2006): Slik fra Bavian - Jensen, Johannes V. (1898): Cecil fra Himmerlandsfolk - Jessen, Ida (1997): Ude på vandet fra Den anden side af havet - Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød fra Fra Hytterne (1887) Sekundær litteratur - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 38-70 og 89-90) Uge 35-46 (20 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal kunne bruge den litterære metode til at åbne teksten og analysere denne. Det vil blive foretaget en nykritisk læsning af alle noveller, således eleverne lærer at forstå teksten som autonom, således teksten analyseres på dennes egne præmisser via detaljeret nærlæsning. Kernestof - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Det danske sprog og sproglig variation - Kanonlitteratur: Johannes V. Jensen Faglige mål perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. Side 4 af 27
Konkrete mål - Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig kontekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og sproglig analyse af en given tekst. Klasseundervisning med læreroplæg Gruppearbejde og -fremlæggelse Evaluerings- og feedbackkulturen implementeres i undervisningen Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 3 Lyrik Forløbet har til formål at præsentere eleverne for lyrikgenren og forskellige former for digte både hvad angår form og indhold. Primær litteratur - Kristensen, Tom (1920): Fribytter fra Fribytterdrømme - Højholt, Per (1977): Frokost i det grønne fra PRAKSIS: Revolver - Andersen, Vita (1977): Jeg bliver inviteret ud fra Tryghedsnarkomaner - Andersen, H.C. (1827): Det døende barn fra avisen Kjøbenhavnsposten - Strunge, Michael (1981): Natmaskinen fra Vi folder drømmens faner ud - Thomsen, Søren Ulrik (1996): Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet fra Der skabtes vaklen - Hassan, Yayha (2013): Barndom fra Yahya Hassan Sekundær litteratur - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. - Ewald, Mette; Taber, Rikke (2016); Lyrik - når sproget spiller, Systime Uge 46-49 (11 lektioner) Overordnet mål med undervisningen At introducere eleverne til lyrikgenren med særlig fokus på lyrikanalyse; det visuelle, det lydlige, digtets stemme, syntaks, samt ordklasser, sprog og stil. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Tom Kristensen og H.C. Andersen Side 5 af 27
Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterende indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster Konkrete mål - Kendskab til lyrikgenrens karakteristika og elementer - Forståelse for opbygning, rimtyper, metaforer, virkemidler og sproglige forudsætninger - Anvendelse af analysemetoder til at udarbejde både en mundtlig og en skriftlig analyse af lyrik. Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt og gruppearbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Titel 4 Eventyr Forløbet introduceres med en generel indføring til genren. - Andersen, H.C. (1844): De røde Skoe fra Nye eventyr - Tredje samling - Brødrene Grimm (1821): Tusindskind fra Brødrene Grimm Eventyr - anden samling - Kidde, Rune T. (2000): Klaskepot fra Søde Sally Sukkertop og andre ækle eventyr (2000) Uge 1-4 (7 lektioner) Side 6 af 27
Overordnet mål med undervisningen At introducere eleverne for eventyrgenren henholdsvis kunst- og folkeeventyr, deres forskelle og ligheder. Eleverne introduceres desuden til psykoanalyse, som de skal gå i dybden med i et senere forløb (folkevise). Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterende indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Kanonlitteratur: H.C. Andersen Konkrete mål - Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortælleren, komposition, A.J. Greimas aktantmodel, eventyrtræk og tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyrgenren og den bedst tænkelige udlægning af teksten. - Kendskab til den psykoanalytiske tilgang til litteratur Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt og gruppearbejde Titel 5 Oldtiden & Den norrøne litteratur Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen som litterær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes saga. Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund, samt sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Derudover vil arbejdet med sagaen ligge op til et lille forløb om sproghistorie og dialektik. Eleverne skal stifte bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt, hævn, kult og rite, og der vil blive trukket paralleller op til nutidige eksempler på disse begreber og i hvilken sammenhæng disse stadig har relevans. Ravnkel Frøjgodes saga - anonym forfatter Sekundært materiale: Johannes Fibiger: Litteraturens Veje Oldtiden i Norden, Gads Forlag (2000) Side 7 af 27
Sproglig variation - Historisk variation - sproghistorie (kapitel 6) Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden genrenoter sagaer, Gyldendal (2012) Film: Quentin Tarantino: Kill Bill vol. 1 (2003) Anvendte hjemmesider: http://litteratur.gyldendal.dk/indgange/perioder/oldtid.aspx www.kristeligt-dagblad.dk ( Jo, hvide mænd begår også æresdrab ) Øvrigt: Øvelse: Runesten og skrifttegn 4-11 (13 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden samt tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den norrøne digtnings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling i Norden både nu og historisk set. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Konkrete mål - Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens præmisser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund, herunder kult og rite, slægt over individ samt æt, ære og hævn. - Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk sammenhæng. - Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at forholde sig til nutidige eksempler på ære og hævn. Side 8 af 27
Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt og gruppearbejde med vidensdeling Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Skriftligt arbejde Titel 6 Middelalder & folkeviser Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne skal arbejde med middelalderlitteratur - folkeviser. Eleverne skal lærer at forstå forskellen på den umiddelbare tolkning af folkevisen, den middelalderlige morale, og den psykologiske freudianske tolkning. - German Gladensvend (fælles analyse) - Agnete og havmanden (skriftlig aflevering) Tekster til gruppeoplæg: - Harpens kraft - Elverhøj - Elverskud - Valravnen - Stolt Elins Hævn - Ebbe Skammelsen Sekundær litteratur: - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. (s. 43-53) - Larsen, Ole Schultz (2015); Psykoanalytisk metode fra Håndbog i dansk, Systime. 12-17 (15 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal lære at gå analytisk og psykoanalytisk til værks. Målet er at kunne afkode folkevisernes handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags sprog. Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med forskellige folkeviser med henblik på fremlæggelse. Eleverne skal dels give en analyse og fortolkning af teksten, dels formidle folkevisen kreativt. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster - Kanonlitteratur: Folkeviser Side 9 af 27
Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Konkrete mål - Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Forståelse for psykoanalytisk læsning. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser og den bedst tænkelige udlægning af teksten. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 7 Digital dannelse - Linda Mostrup Pedersen, Anette Lind: Digital dannelse - nye teknologier medier, Systime 2017 - Emma Holten: SAMTYKKE, Friktion.dk, 1. september 2014: https://friktionmagasin.dk/samtykke-14841780be52 Medietekst: - Ti Stille Kvinde, afsnit 1:3, DR Dokumentar, https://www.youtube.com/watch?v=ydmonwfvjyo Særlige fokuspunkter Uge 18-20 (8 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal i dette forløb dannes i de sociale medier og de kommunikative problematikker medierne kan afstedkomme. Målet er at eleverne kan begå sig på medierne med redskaber til at afkode de mekanismer, der gør sig gældende i kommunikation på sociale medier, og at de er sig disse mekanismer bevidst. Forløbet er funderet i debat og diskussion, som så vidt muligt skal være styret af eleverne selv og deres erfaringer på nettet. Side 10 af 27
Forløbet afsluttes med en fælles udarbejdelse af et klassens digitale kodeks - retningslinjer for god takt og tone på nettet. Kernestof - Det danske sprog og sproglig variation - Tekster og teksttyper der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Tale- og skriftkultur overfor digitale kulturformer - Mediernes udvikling form og indhold - Teknologiske betingelser betydning for kommunikationens indhold og form. - Faglige og teknologiske sprogformer Faglige mål - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. - Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem relation til deres produktions og receptionsvilkår. - Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. Konkrete mål - Kendskab til forskellige sociale medier herunder Facebook, Instagram, Twitter, YouTube og Snapchat - Forståelse for de problematikker der knytter sig til online kommunikation, herunder hævnporno, trusler, forråelse af tonen i politisk debat og misbrug af persondata. - Anvendelse af denne viden til kritisk at vurdere egen og andres kommunikation på sociale platforme. Læreroplæg og klasseundervisning Debat og diskussion i grupper og plenum. Side 11 af 27
Titel 8 Darwinisme til debat Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at bruge Toulmins to argumentationsmodeller (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning) og appelformerne (etos, logos og patos). Derudover skal de lære grundlæggende semantik og kende til begreberne denotation, konnotation, plusord, minusord og sagord. Mundtlighed, taletyper og retorik indgår derudover også i forløbet og som forløber til det efterfølgende forløb og sprog, retorik og samtale. - Darwin, Charles (1869); On the Origin of Species by means of Natural Selection, 5. udgave. - Jacobsen, J.P. (1872); Charles Darwin. Om arternes oprindelse ved kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede formers sejr I kampen for tilværelsen, oversat fra 5. udgaven. - Madsen, Jørn (2009); Charles Darwin. Arternes oprindelse ved naturlig selektion eller bevarelse af de bedste tilpassede racer i kampen for tilværelsen. Sekundær litteratur: - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk - litteratur, sprog og medier, Systime (afsnittene Retorik, Argumentation og Diskursanalyse ) Øvrigt materiale: - http://fs.fmanager.net/files/flashpages/index.php?bookid=4066 (findes også på svensk). (Side 720 og frem i Harun Yahyas Atlas of Creation, hvor Darwin og darwinisme kobles med fascisme, kommunisme, terrorisme og nazisme) - https://www.youtube.com/watch?v=xgcxbhgavfe - (Traileren til dokumentarfilmen eller hele dokumentarfilmen: Expelled: No intelligence allowed.) - www.skabelse.dk - http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-kreationisme-pa-fremmarch-ieuropa (graf der viser, hvordan forskellige lande tror på darwinisme eller ej) - www.intelligentdesign.dk - www.creationmuseum.org Særlige fokuspunkter Uge 33-44 (23 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Efter den generelle introduktion til forløbet introduceres eleverne for forskellige udgaver af arternes oprindelse, således de bliver opmærksomme på oversætterens frihed. Herefter gennemgås Toulmins to argumentationsmodeller indgående og appelformerne, hvilket eleverne skal foretage en argumentationsanalyse af det talte såvel som skrevne sprog. Eleverne skal bl.a. stifte bekendtskab med populærvidenskabelige artikler, der er Side 12 af 27
pro-darwin, og antidarwinistisk materiale fra bl.a. kreationistiske hjemmesider. Sidstnævnte materiale skal eleverne derudover foretage en diskursanalyse af. Til slut i Darwin til debat skal eleverne lave et enig-/uenig-kontinum, hvor de i grupper skal argumentere for og imod darwinisme. Derudover skal de udfærdige en tale, hvor der argumenteres for eugeniske tiltag, og hvor der tages udgangspunkt Toulmins argumentationsmodel. Kernestof: - Dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske fællesskab. - Det danske sprog og sproglig variation. - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er - karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Teknologiske betingelser for kommunikationens indhold og form. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse. Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger. Konkrete mål: - Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og appelformerne og hvordan disse kan anvendes i forbindelse med det skrevne og det talte sprog. - Forståelse for sprogets magt og hvordan sproget kan styrkes og svækkes alt afhængig af argumentet og appelformen. Derudover skal forløbet bidrage med en forståelse af forskellen på propangamateriale og populærvidenskabelig litteratur. - Anvendelse af begreberne påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse og hvordan disse anvendes i en argumentationsanalyse. Derudover anvendelse af appelformerne på forskelligt tekstmateriale. Side 13 af 27
Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 9 Oplysningstiden Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden. Med udgangspunkt i forløb 3 (Oldtiden og Den norrøne digtning) bygges der videre på sprogets udvikling i et historisk perspektiv; herunder Oplysningstiden, læsning af Ludvig Holbergs værk Erasmus Montanus samt filmatiseringen af samme. Eleverne arbejder videre med argumenters opbygning. - Holberg, Ludvig (1723): Erasmus Montanus 4. akt (Nydansk version) Sekundær litteratur: - Henrik Poulsen: Litteraturhistorien kort fortalt - Oplysningstid, Lindhart og Ringhof (2016) - Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden, Gyldendal (2013) s. 106-130 - Teaterplakater fra Teater Lille Grønnegade - Det gotiske alfabet Film: - Rostrup, Kaspar (1973); Erasmus Montanus http://www.dr.dk/bonanza/serie/drama/tv-t_70erne.htm 45-51 (15 lektioner) Side 14 af 27
Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen: Forløbet ligger progressionsmæssigt i forlængelse af et tidligere forløb og understøtter også gennemgået teori i SO-regi. Formålet er, at eleverne qua et litterært værk (Erasmus Montanus) opdager sprogets mekanismer, herunder argumentationsteori og retorik i bredeste forstand, men også gennemskuer, hvorledes periodens dannelsesperspektiv kommer til udtryk i samme. Kernestof: - Det danske sprog og sproglig variation. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker. - Kanonforfattere: Ludvig Holberg Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. - Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. Konkrete mål: - Kendskab til hvordan sproget fungerer, herunder Ciceros pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog) - Forståelse for sprogets historiske udvikling og periodens præmisser samt analytiske greb til at gennemskue fremkomsten af herskende samfundsmæssige problematikker og temaer i litteraturen. - Anvendelse af argumentationsanalyse og Toulmins model. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Side 15 af 27
Titel 10 Nordkraft - socialrealisme Forløbets omdrejningspunkt bliver henholdsvis litterært i form af værklæsningen af Nordkraft og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de forskelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, fortællingen udformes, opleves og forstås på. - Ejersbo, Jakob (2002); Nordkraft, Gyldendal Sekundær litteratur: - Søgaard, Søren (2005); Nordkraft - fra bog til film, Gyldendal Film: - Madsen, Ole Christian (2005); Nordkraft, Nimbus Film Uge 1-6 (15-20 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Formålet med forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis romaners og films forskellige fortællemuligheder. Elevernes forståelse af romansprog kontra filmsprog vil blive opbygget løbende i forløbet og udmunde i en skriftlig aflevering, hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på romaner og film og derudover diskutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover skal forløbet styrke elevernes læseevner og -hastighed. Forløbet vil ydermere give eleverne en viden om socialrealismens historie fra 1930 erne og frem til i dag. Kernestof: - Det danske sprog og sproglig variation. - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer. - Visuel information, herunder faste og levende billeder. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse. Faglige mål: - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategier i forhold til læseformål og teksttyper. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. - Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår. Side 16 af 27
Konkrete mål: - Kendskab til socialrealismens udvikling og dens indflydelse og påvirkning på litteraturen i Danmark. - Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad der gør ved modtageren. - Anvendelse af analytiske redskaber til at åbne romaner såvel som film for at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppe- og projektarbejde (eksperimenterende arbejde) Gruppeoplæg med feedback/evaluering (formativ) Individuelt skriftligt arbejde (summativ og formativ evaluering) Titel 11 Romantikken Forløb om romantikken og romantisme, hvor eleverne vil blive præsenteret for både lyrik, kunsteventyr og noveller. Lyrik: - von Staffeldt, Schack (1804): Indvielsen - Oehlenschläger, Adam (1802); Guldhornene (uddrag) - Oehlenschläger, Adam (1823); Det er et yndigt land - Grundtvig, N.F.S. (1820); Langt højere bjerge (Danmarks Trøst) - Andersen, H.C. (1850); I Danmark er jeg født - Faber, Peter (1848): Den Tappre Landsoldat - Winther, Christian (1835): Flugten til Amerika Prosa: - Andersen, H.C. (1845); Klokken - Blicher (1828): Sildig Opvaagnen Billeder: - Eckersberg, C. W (1809): Udsigt til sommerspiret - Rørby, Martinus (1825): Udsigt fra kunstnerens vindue - Købke, Christen (1832): Portræt af landskabsmaleren Frederik Sødring - Købke, Christen (1838): Efterårsmorgen ved Sortedamssøen - Lundbye, J. Th (1847) Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde - Bærentzen, Emil (1829): Det Schramske familiebillede - Sødring, Frederik (1831): Sommerspiret på Møns Klint. Måneskin. Side 17 af 27
Sekundær litteratur: - Kjær-Hansen, Barbara mfl. (2014-2016); Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime. - Fibiger, Johannes mfl. (1994); Litteraturens Veje, Gads Forlag Videoer: - 1800-tallet på vrangen, DR2 2007, Afsnit 1 og 3 https://www.youtube.com/watch?v=aheinvzmw5i Uge 8-14 (18-20 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Forløbet har til formål at give eleverne en generel indføring til periodens tanker og tendenser, og livet på denne tid udtrykt i litteratur såvel som i kunsten. Eleverne skal reflektere over deres egen samtid ud fra romantikkens idealer. Blandt andet ved at skrive deres egne nationalsange med udgangspunkt i samtidens nationalfølelse. Kernestof: - Det danske sprog og sproglig variation. - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Visuel information, herunder faste og levende billeder - Kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschlæger og N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher. Faglige mål: perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker. Konkrete mål: - Kendskab til perioden og dennes strømninger afspejlet i litteraturen såvel som i kunsten herunder et kendskab til henholdsvis national- og universalromantik, biedermeierkulturen og romantisme/poetisk realisme. - Forståelse for dualismebegrebet og platonisme. - Anvendelse af periodens tendenser til forståelsen af brud og kontinuitet i forbindelse med den foregående og den efterfølgende periode. - Forståelse for romantikken som spejling af historiske begivenheder, herunder enevælde, krigsnederlag og økonomisk tilbagegang. Læreroplæg og klasseundervisning Gruppefremlæggelser Side 18 af 27
Titel 12 Nyhedsmedier Forløbet omhandler nyhedsgenrer. Eleverne arbejde med forskellige typer nyheder. Arbejdet består hovedsageligt af skriftlighed i form af mindre skriveøvelser, hvor eleverne skal forbedre, omformulere og/eller analysere forskellige nyhedsartikler. De skal have fokus på og reflektere over egen og andres formidling i dette arbejde. - Politiken: Han elsker at give koncert, Politiken 13. januar 2014 - Ritzau: Portræt: Nørrebro-knægten, der gik fra vold til terror, Ritzau 17 februar 2015 - DR: Politiet lukker motorvej med flygtninge til fods, DR 7. september 2015 - BT: Undersøgelse: Pædagoger er alene med 17 børn, BT 20. maj 2016 - Information: Skræmmekampagnen virker, 8. september 2015 - Politiken: Endnu en bom går ned i Danmark, hvis HF dør, 14 april 2016 Sekundær litteratur: - Børsting, Janne Vigsø (2016); Til tasterne - skriftlighed i dansk, Lindhart og Ringhof, s. 8-16, 161-176. Uge 16-20 (10 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for forskellige nyhedsgenrer, herunder nyhedsartikel, opinionsjournalistisk, fortællende journalistik, reportage, baggrundsartikel, portræt og interview. Derudover at arbejde indgående med nyhedstekster ved at analysere, supplere, forbedre og genskrive disse. De fem nyhedskriterier og nyhedstrekanten er en væsentlig del af dette arbejde. Kernestof: - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Mediernes udvikling, form og indhold. Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer. perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. Side 19 af 27
- Fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. Konkrete mål: - Kendskab til forskellige typer nyhedsjournalistisk - Forståelse for artikel- og nyhedsgenrens virkemidler - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til nyheder og artikler, og som giver den bedst tænkelige udlægning af teksten: De fem nyhedskriterier, det retoriske pentagram og nyhedstrekanten. Titel 13 Individuelt skriftligt arbejde Gruppearbejde (elevfeedback) Det moderne gennembrud - Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, 1871 - J.P. Jacobsen: To verdener, 1879 - Henrik Pontoppidan: Bonde-Idyl, 1883 - Herman Bang: Franz Pander, 1885 - Amalie Skram: Forrådt (uddrag), 1892 (originalsprog) - Bjørnstjerne Bjørnson: En Hanske (uddrag), 1883 (originalsprog) - Henrik Ibsen: Et dukkehjem (uddrag), 1879 - August Strindberg: Frk. Julie, (uddrag), 1888 - August Strindberg: Förord og Interview i Giftas, 1884 (originalsprog): https://litteraturbanken.se/forfattare/strindberga/titlar/giftas1884/sida/27/faksimil Sekundær litteratur - Fibiger, Johannes: Litteraturens veje, Systime 2012, s. 178-110 - Schultz Larsen, Erik: Litterære metoder i Håndbog til Dansk, Systime 2015 s. 87-100 - www.systime.dk : Perioden Det moderne gennembrud i Litteraturhistorien på langs og på tværs Film: - DR Historie: 1800-tallet på Vrangen 6-8, http://www.dr.dk/undervisning/historie/1800-tallet-paa-vrangen Side 20 af 27
Uge 33-38 (14 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: I dette forløb skal eleverne arbejde med Det Morderne Gennembrud. Først introduceres eleverne til periodens strømninger inden for kunst og litteratur, såvel som politik og samfund. Dernæst arbejder eleverne med en række centrale forfattere og får derigennem kendskab til køns-, arbejder- og fattigdomsdebatten i perioden. Kernestof: - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan - Norske og svenske tekster på originalsprog - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Faglige mål: - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker Konkrete mål: - Kendskab til periodens væsentligste kendetegn. - Forståelse for perioden som udtryk for modernitet. - Anvendelse af forskellige metoder til analyse. Klassearbejde, gruppearbejde Fremlæggelser med PowerPoint Titel 14 Procesorienteret skrivning skrivegenren kronik - Torben Sangild: Mænd og kvinder er forskellige på samme planet, kronik, Politiken, 22. februar 2013 - Lena Masri: I sproget er vi alle lige, artikel, Berlingske, 14. marts 2014 - Amalie Langballe: Her er alle bryster grå, kommentar, Information, 1. september 2015 Uge 39-43 (7 lektioner) Side 21 af 27
Overordnet mål med undervisningen: Det er forløbets mål, at eleverne skal opnå indsigt i skrivegenren kronik, herunder at opnå forståelse for informationsgenren vs. opinionsgenren. Fokus i det udvalgte tekstmateriale er på køn og identitet i det senmoderne samfund. Kernestof: - Toulmins argumentationsmodeller (påstand, hjemmel, belæg, rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør) - Det retoriske pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog) - Minervamodellens fem segmenter - Appelformerne (etos, logos og patos) Faglige mål: - Anvende de danskfaglige begreber og analysemodeller til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af kronikker. Titel 15 Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt skriftligt arbejde (elevfeedback) Værklæsning - Jan Guillou: Ondskab, 2003 (oversat) original udgivelse 1981 Film: - Filmatisering af Ondskab, instruktion Mikael Håfström, 2003 Sekundær litteratur: - Undervisningsmateriale, filmcentralen.dk værkanalyse af Ondskab. Uge 44-48 (7 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Omdrejningspunkt i forløbet er henholdsvis litterært i form af værklæsning af Ondskab og filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen. Fokus er at klarlægge de forskelle på de to værker i form og indhold, som har betydning for den måde, fortællingen udformes, opleves og forstås på. Desuden er formålet med forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for henholdsvis romaners og films forskellige fortællemuligheder. Elevernes forståelse af romansprog kontra filmsprog vil blive opbygget løbende i forløbet og udmunde i gruppefremlæggelser samt gennemgang i plenum, hvor eleverne skal kunne redegøre for forskelle på roman og film og derudover diskutere styrker og svagheder ved de to værktyper. Derudover skal forløbet styrke elevernes læseevner og -hastighed. Kernestof: Side 22 af 27
- Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer. - Visuel information, herunder faste og levende billeder. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse. Faglige mål: - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategier i forhold til læseformål og teksttyper - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og perspektivering - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler - Analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår Konkrete mål: - Forståelse for romaners og films forskellige fortællemuligheder og hvad der gør ved modtageren. - Anvendelse af analytiske redskaber til at åbne romaner såvel som film for at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik. Gruppearbejde, gruppefremlæggelser, klasseundervisning Titel 16 Modernisme og realisme ca. 1890-2000 - Johs. V. Jensen: Cecil, 1898 - Martin Andersen Nexø: Murene, 1918 - Tom Kristensen: Middag, 1920 - Hans Kirk: En plads i verden, 1931 - Kjeld Abell: Melodien der blev væk, 1935 - Martin A. Hansen: Soldaten og pigen, 1947 - Karen Blixen: Ringen, 1958 - Leif Panduro: Uro i forstæderne, 1962 - Peter Seeberg: Eftersøgningen, 1962 - Anders Bodelsen: Fejlen, 1972 - Klaus Rifbjerg: Kamfer, 1974 - Svend Åge Madsen: af Se dagens lys (romanuddrag) 1980 Side 23 af 27
- Michael Strunge: Natmaskinen, 1981 Supplerende materiale/sekundær litteratur: - www.systime.dk: Perioden Modernisme og realisme i Litteraturhistorien på langs og på tværs - David Bowie: Absolute Beginners, lyrik, 1986 - Leif Søndergaard: Syv fantastiske analyser af Ringen, forlaget Medusa, 1993 - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl., 2012: Med tiden - en litteraturhistorisk gennemgang, Gyldendal (s. 210-217) Uge 51-12 (23 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: I dette forløb skal eleverne arbejde med modernisme og realisme op gennem 1900- tallet. Først introduceres eleverne til periodens strømninger inden for kunst og litteratur, såvel som politik og samfund. Dernæst arbejder eleverne med en række centrale forfattere og får derigennem kendskab til køns-, arbejder- og fattigdomsdebatten i perioden. Kernestof: - Danske tekster i historisk og internationalt perspektiv. - Kanonforfattere: Johs. V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Karen Blixen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Faglige mål: - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Anlægge et historisk perspektiv på forskellige teksttyper Konkrete mål: - Kendskab til periodens væsentligste kendetegn - Forståelse for periodens udtryk - Anvendelse af forskellige metoder til analyse Læreroplæg, gruppearbejde, klassediskussion mundtlige fremlæggelser, gruppefremlæggelser Side 24 af 27
Titel 17 Den nyeste litteratur ca. 2000-2015 - Jan Sonnergaard: Kimono mit hus, 1997 - Anja Otterstrøm: De andres bord, 2010 - Jacob Berner Moe: Nu tuder jeg igen, 2015 Sekundær litteratur: - www.systime.dk: Perioden Genrehybrider i Litteraturhistorien på langs og på tværs Uge 12-13 (6 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: I dette forløb skal eleverne arbejde med den nyeste litteratur fra ca. 2000-2015. Først introduceres eleverne til periodens litterære strømninger samt politiske og samfundsmæssige forhold. Dernæst arbejder eleverne med centrale forfattere og får derigennem bl.a. kendskab til litteraturens udvikling i perioden. Kernestof: - Danske tekster i samfundsmæssigt og internationalt perspektiv. - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Faglige mål: - Læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster - Anlægge et samfundsmæssigt perspektiv på forskellige teksttyper Konkrete mål: - Kendskab til periodens væsentligste kendetegn - Forståelse for periodens udtryk - Anvendelse af forskellige metoder til analyse Læreroplæg, gruppearbejde, klassediskussion mundtlige fremlæggelser, gruppefremlæggelser Side 25 af 27
Titel 18 Rap- og lyrikanalyse - Malk de Koijn: Kosmisk kaos, 1998 - Per Vers: Black Power, 2005 Sekundær litteratur: - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime, s. 270-271 Uge 14-15 (4 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: I dette forløb skal eleverne arbejde med den nyeste litteratur fra ca. 2000-2015. Først introduceres eleverne til periodens litterære strømninger samt politiske og samfundsmæssige forhold. Dernæst arbejder eleverne med centrale forfattere og får derigennem bl.a. kendskab til litteraturens udvikling i perioden. Kernestof: - Rap tekster i samfundsmæssigt og internationalt perspektiv. - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af genrens tekster Faglige mål: - Vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype perspektivering og vurdering af genrens tekster - Anlægge et samfundsmæssigt/kritisk perspektiv på genrens tekster Konkrete mål: - Kendskab til genrens væsentligste kendetegn - Forståelse for genrens udtryk - Anvendelse af forskellige metoder til analyse af genren Læreroplæg, gruppearbejde, klassediskussion Side 26 af 27
Titel 19 Repetition og forberedelse til eksamen Fagets pensum titel 1-18 Uge 17-20 (8 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: At klargøre eleverne til eksamen generel opsamling på 3 års pensum. Opsamling på litterære perioder og litteratur fra fagets pensum. Eleverne vælger selv periode og materiale gennemgået i undervisningen. Litteraturhistorisk gennemgang bygget på de tidligere gennemgåede tekster. Nedslag i pensum i forhold til elevernes ønsker. Læreroplæg, gruppearbejde, gruppefremlæggelser Side 27 af 27