Undervisningsbeskrivelse

Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Teknologi B. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Teknologi B htx, august 2017

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2017

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan:

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2018

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2017 Institution Den jydske Haandværkerskole

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Teknologi A htx, august 2017

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Beskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Robotter med følelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Teknologi A HVAD SKAL VI MED TEKNOLOGI A?

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Navn Kevin Blaaberg Petersen adresse 1+2 Titel 3 Innovationsstrategi og entreprenørskab på nationalt plan.

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS, Valby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Teknologi B Gitte Krogh Frederiksen Htx181u & Htx181y Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundforløb: Hvad er Teknologi, Teknologianalyse & P-pille-case (Uge 35-45, 2018) Titel 2 Dødende teknologier (Uge 46-51, 2018) Titel 3 Vi ser på fugle (uge 5-20 2019) *** *** Side 1 af 9

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Grundforløb: Hvad er Teknologi, Teknologianalyse & P-pille-case (Uge 35-45, 2018) Indhold I forbindelse med fagets faglige mål, angives nedenfor hvordan, dette forløb bidrager til målenes opfyldelse. Bekendtgørelsens formålsparagraf angiver: Faget bidrager til htx-uddannelsens formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi, naturvidenskab, handel, innovation og iværksætteri, derfor tages der i introduktionen til Teknologi A i studieretningsforløbet udgangspunkt i en gennemgang af bekendtgørelse faglige mål og kernestof, herunder en beskrivelse og diskussion af problembaseret læring, arbejdsbyrde og kommende opgaver. Idet Teknologi ikke er adgangsgivende til videregående uddannelser diskuteres det, hvilken læring der opnås i faget og hvordan denne kan anvendes på udvalgte videregående uddannelser. I denne sammenhæng inddrages tidligere elevers udsagn om deres oplevelse af læring opnået i faget og hvordan denne anvendes i og på deres valgte videregående uddannelser. Desuden inddrages Professor Lars Bo Henriksens, Institut for planlægning, Aalborg Universitet, overvejelser om faget teknologi anvendelighed i forbindelse med udvikling af elevers studiekompetencer, herunder: - Problembaseret læring - Problemløsning på baggrund af tværfaglighed - Anvendelses- og procesorientering faglighed teori praksis - Samarbejde i fokus gruppearbejde (disciplin) - God til at skrive store, akademiske opgaver med forståelse for genre, struktur, målgruppe og sprog/sætningskonstruktion. - At knokle dvs. udvikle stærk arbejdsmoral, med forståelse for egen og fælles ansvarlighed - At planlægge og prioritere tid Problembaseret læring (PBL) har udgangspunkt i projektarbejde og er kendetegnet ved problemorientering, deltagerstyring, gruppearbejde, gensidig kritik, tværfaglighed og arbejdet med autentiske problematikker. PBL giver eleven mulighed for selvstændigt at tilegne sig viden og færdigheder på et højt fagligt niveau. Eleverne producerer egen viden, og læringsmodellen er med til at udvikle de studerendes evne til teamwork og til at arbejde problemanalytisk og resultatorienteret. Ved hjælp at gruppearbejde med udvalgte eksempler på stillingsannoncer, identificeres arbejdsgiveres kompetencekrav og disse sammenlignes med fagets formål, faglige mål og kernestof. Herefter introduceres eleverne til definition af teknologi. I denne sammenhæng diskuteres forskellen mellem grind- og målforskning. Teknologi defineres som: Teknologi løser problemer. Teknologi skaber også problemer. (teknologivurdering) Side 2 af 9

Menneskets opfattelse/oplevelse af problemets omfang, sætter gang i udviklingen af ny teknologi. Problem = - en utilfredsstillende situation (pain formuleret som et spørgsmål), som kan løses ved hjælp af teknologi Teknologi = en proces, hvori der fremstilles et produkt Produkt = resultat at teknik, viden organisation kan være materielt (en ting) eller immaterielt ( en serviceydelse) har en brugsværdi og en bytteværdi Teknologi er et middel mennesket anvender til at genskabe og udvikle sine livsbetingelser Herefter kobles teknologibegrebet til Teknologianalysen: Teknologi består af teknik, viden, organisation produkt = teknologianalyse Man anvender teknologianalysen til at analysere en fremstillingsproces for at kunne beskrive, gennemskue, optimere, effektivisere processen Trekassemodellen introduceres for at skabe sammenhæng mellem begrebet teknologi og samfund. Trekassemodellen anvendes i forbindelse med gruppeopgave, med udgangspunkt i opfindelsen af P-pillen. Eleverne udarbejder tidslinje for casen og angiver årsager til og konsekvenser af opfindelsen. Eleverne udarbejder derefter en teknologianalyse baseret på P-pille-casen. Eleverne sammenligner deres resultater i Learn-station-øvelse og diskuterer disse. Herefter omsættes udledte årsager og konsekvenser til et kausalitetstræ / problemtræ. Side 3 af 9

Litteratur: Retsinformation (juni, 2013), Bekendtgørelse om uddannelse til højere teknisk eksamen, Teknologi A. Bilag 28. Via internettet (17. april 2016). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152550#bil28 Larsen, Peter (2005-2006) Problemer og Teknologi (2. udgave). Århus: Systime. Siderne 9-18. Kirkegård, Karl Åge (2005), Teknologifilosofi. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 7-9 Kragh, Helge og Hvidtfelt Nielsen, Kristian (2015), 50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien. Århus; Århus Universitetsforlag. Siderne 287-291 Afleveringer P-pille-case (2,5 ET) Omfang Uge 35-45 Á 2 lektioner i ugerne 35-44 + 4 lektioner i uge 44 = 22 lektioner af 290 (386 lektioner) Lektionsantal i alt pr. uge 45: 67 lektioner a 386 lektioner Særlige fokuspunkter I gymnasiet arbejdes med mål defineret i læreplanen for faget. De mål fra læreplanen for Teknologi B, vi her arbejder med, er beskrevet nedenfor. Faglige mål: - analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling - anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudviklingsprocessen - dokumentere, formidle og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt, herunder anvende digitale værktøjer - redegøre for teknologiens samspil med det omgivende samfund i et nationalt og globalt perspektiv Øvrigt kernestof: - teknologianalyse - teknologi som interaktiv udvikling og herunder teknologi i et internationalt perspektiv Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Retur til forside Side 4 af 9

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Dødende teknologier (Uge 46-51, 2018) Indhold MÅL MED OPGAVE Kreativ destruktion processen hvor nye teknologier afløser eller destruere de kendte, fx fastnettelefonen der afløses af mobilen. Vi oplever det hele tiden - nye teknologier afløser de gammelkendte teknologier. I nogle brancher går det meget hurtigt som for eksempel i telebranchen, hvor jeres telefon, ser meget anderledes ud end den telefon jeres forældre brugte, da de var unge. I andre brancher ses en meget langsommere udvikling. Det bestik I spiser med derhjemme ligner i store træk, det jeres forældre brugte som børn. I dette projekt skal I arbejde med døende teknologier og de teknologier der muligvis skal afløse dem i fremtiden. OPGAVENS INDHOLD I skal i grupper vælge en døende teknologi I skal beskrive den døende teknologi ved hjælp af teknologianalysen samt give tre bud på hvordan teknologien kan se ud i fremtiden. I skal præsentere opgavens resultater, dels via en mundtligt gruppepræsentation og dels via en poster. Posteren skal indeholde: Præsentation af og begrundelse for valg af døende teknologi Teknologianalyse for den dødende teknologi Tre bud på teknologier der kan overtage den dødende teknologis funktioner med beskrivelse af anvendte idegenereringsmetoder Posteren format A0 PRÆSENTATION Poster skal danne baggrund for gruppepræsentation á 10 min. pr. gruppe Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Uge 46-51 Á 4 lektioner ugentligt Faglige mål i forløbet: - I forhold til læreplanen for Teknologi B af august 2017, tager dette forløb udgangspunkt i følgende faglige mål: - Eleverne skal kunne arbejde med teknologisk innovation ved at udvikle produkter gennem en systematisk og iterativ produktudviklingsproces - Eleverne skal kunne anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med pro- Side 5 af 9

duktudviklings-processen - Eleverne skal kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb - Eleverne skal kunne dokumentere, formidle og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt, herunder anvende digitale værktøjer Kernestof: Problemidentifikation udvælgelse af en samfundsmæssig problemstilling indenfor et temaproblemformulering Der arbejdes med en forståelse af teknologi som begreb, hvilket dækker en smule af kernestoffet teknologi som interaktiv udvikling og herunder teknologi i et internationalt perspektiv med særligt fokus på teknologidefinitioner. De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebesvarelse skal du kunne: 1. Forstå 2. Anvende Definitionen af innovation, herunder begreberne radikal og inkrementel innovation samt kreativ destruktion - herunder Joseph Schumpeters definition af kreativitet og innovation Hvordan viden og projektforløb dokumenteres og præsenteres mundtligt, skriftligt og visuelt Forskellige idegenereringsmetoder til teknologisk innovation KIE-modellen til strukturering af iterativ idegenereringsproces Teknologianalysen til at beskrive produktproduktion Skriftlighed til overbevisende at formidle resultater Mundtlige gruppepræsentation til overbevisende og præcist at formidle viden Visuelle præsentationsformer til at dokumentere opnået viden Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Retur til forside Side 6 af 9

Titel 3 Vi ser på fugle (uge 4-17) Indhold Ornitologisk forening vil gerne sikre en større variation af fugle i byen. Eleverne skal tilgå opgaven som om de er hyret til at fremstille prototyper af fuglehuse til forskellige fuglearter. Med fuglehuset skal følge en beskrivelse af opsætning, så succesraten for beboede redekasser bliver større. I forhold til faget Teknologi vil dette projekt introducere træværkstedet, og give alle elever et værkstedskørekort. Side 7 af 9

Litteratur Frandsen, Kirsten, Funch, Susanne & Heide, Steen (2014) Teknologianalysen i Teknologi en håndbog (2.udg.) KBH: Nyt teknisk Forlag. Siderne 110-121. Kvist, Knud Erik; Fox, Marianne og Kofoed, Christian J. (2000) Finerproduktion og Træbaseret plader i Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien. Miljøprojekt Nr. 561 2000. siderne 53-57. McAloone, Tim & Bey, Niki (2008) Miljøprincipper i Miljøforbedringer gennem produktudvikling en guide. KBH: Miljøstyrelsen. Siderne 33-34. Søndergaard-Olsen, Hans-Henrik (2007) Hvad er et produkt? i Marketinghåndbogen. Fra strategi til kampagne. (2.udg.) KBH: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne 51-54 Olsen, Poul Henning (2011) Grundrids af Teknisk Tegning. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Samt ca. 15 siders projektlitteratur per gruppe Omfang Uge 5, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 17, 18, 19, 20 52 lektioner af 45 minutter svarende til 39 timer. Fagets samlede undervisningstid 290 timer. Særlige fokuspunkter I henhold til læreplanen er der fokus på følgende mål: Mål 1: arbejde med teknologisk innovation ved at udvikle produkter gennem en systematisk og iterativ produktudviklingsproces indeholdende faserne problemidentifikation, problemanalyse, produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse og realisering. Der er særlig vægt på faserne produktudformning, produktionsforberedelse og realisering. Mål 2: redegøre for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling, herunder de vigtigste miljøeffekters årsag og virkning. På elementært niveau introduceres kernestoffet globale, regionale og lokale miljøeffekter samt miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet Mål 3: anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet. Der er fokus på træværkstedet og følgende kernestof dækkes teknisk dokumentation i form af arbejdstegninger, udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge, samt sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder Mål 4: dokumentere, formidle og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt, herunder anvende digitale værktøjer Der er her særligt fokus på kernestoffet teknisk dokumentation og planlægning af fremstillingsprocessen struktureret som teknik, viden og organisation. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, projektarbejdsform, anvendelse af fagprogrammer, skriftligt arbejde samt værkstedsarbejde. Side 8 af 9

Side 9 af 9