Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget med knap millioner mellem 00 og 01, mens den ugentlige gennemsnitsarbejdstid er faldet med tre timer per uge. Hvis tyskerne skulle leverer det samme ugentlige timeantal som danskerne, ville den korrigerede arbejdsløshed i Tyskland ligge på 18 pct. Den danske på 7,5 pct. I en ny analyse fra Statistisches Bundesamt (den tyske pendant til Danmarks Statistik) vises det hvordan den lave tyske arbejdsløshed primært er opnået ved at inkludere såkaldt atypisk beskæftigelse i den samlede beskæftigelsesstatistik 1. Dette er ifølge Statistisches Bundesamt en samlebetegnelse som dækker over deltidsstillinger under 0 timer per uge, kortfristede ansættelser og vikararbejde. Ifølge Statistisches Bundesamt er den atypiske beskæftigelse vokset meget kraftigt i Tyskland over de seneste tyve år og står i dag for ikke mindre end knap 8 millioner ansættelser, eller det der svarer til pct. af den samlede beskæftigelse. FIGUR 1: ATYPISK OG NORMAL BESKÆFTIGELSE SOM ANDEL AF BESKÆFTIGELSE (PCT.) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 0% 0% 0% 10% 0% Atypisk ansatte Normaltansatte Note: Det sorte felt er andelen af de samlede erhvervsaktive, der er ansat i atypisk beskæftigelse. Det hvide område repræsenterer selvstændige. Kilde: Statistisches Bundesamt 01 1 Statistisches Bundesamt (01) Licht und Schatten am Arbeitsmarkt, https://www.destatis.de/de/publikationen/statmagazin/arbeitsmarkt/01_01/01_01arbeitsmarkt.html Kontakt Jens Jonathan Steen, Analysechef T. 177571 E. jjs@cevea.dk Forfattere Christian Gormsen, økonom Søren Birkegaard, Analysepraktikant Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 1-09-01 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
Inflationen i atypiske beskæftigelser skyldes ifølge Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung at arbejdsgiverne har fået øjnene op for fordelen ved de atypiske jobs og ansætter således hellere flere småjobbere end at slå nye fuldtidsstillinger op, da atypisk beskæftigede ikke har de samme rettigheder som fuldtidsansatte. Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung beretter således, hvordan omkostninger for virksomhederne minimeres ved atypisk ansatte, fordi de derigennem kan undgå ekstra- og særudgifter til drift, udgifter til ældreomsorg og socialsikring for de ansatte, aflønning ved sygdom, betaling af den retslige eller overenskomstforhandlede ferie, aflønning ved nationale helligdage, jobbeskyttelse, diskriminationsforbud af deltidsarbejde, samt forældreorlov. Udviklingen har således ført til markant dårligere rettigheder for tyske ansatte, samt kortere og mere usikre ansættelser. 18 pct. ledighed ved dansk arbejdsiver i Tyskland Som det ses i figur er den tyske ugentlige arbejdstid per Det er paradokset ved den indbygger faldet i forhold til den danske. Således har den danske tyske arbejdsmarkedspolitik, som sikrer en høj arbejdsuge holdt sig stabilt på 9 timer mellem 1991 og 01, beskæftigelse ved at reducere mens den tyske er faldet fra 8 til 5 timer hvilket udgør et samlet arbejdstiden og delvist fald i den ugentlige tyske arbejdstid på 1 pct. og forklarer forværre kvaliteten i den hvordan beskæftigelsen i Tyskland er steget mens den ugentlige enkeltes ansættelsesvilkår arbejdstid i samme periode er faldet. Det er paradokset ved den tyske arbejdsmarkedspolitik, som sikrer en høj beskæftigelse ved at reducere arbejdstiden og delvist forværre kvaliteten i den enkeltes ansættelsesvilkår. Stigningen i antallet af atypisk beskæftigede er en af konsekvenserne ved Hartzreformerne, der indførtes fra 00-5, da disse reformer har gjort det nemmere for arbejdsgivere at oprette og flytte arbejdstagere over i atypiske stillinger. Hartz I og Hartz II indførtes i 00. De udvidede definitionen af passende arbejde for ledige, udvidede de juridiske muligheder for brugen af kortidskontrakter og vikarkræfter og fjernede loftet for den maksimale ugentlige arbejdstid for ansatte i deltidsstillinger. Det mest afgørende reformpunkt blev oprettelsen af tre helt nye jobtyper, mini-, midi- og 1 eurojobs, som udgør de juridiske rammer for væksten i atypisk beskæftigelse i Tyskland. Således ses et tydeligt spring i figur 1 og efter 00. Hartz III, der indførtes i 00, omstrukturerede aktiveringsindsatsen i stil med en bestiller-udfører model. Hartz IV indførtes i 005 og reducerede størrelsen af de sociale ydelser. Dagpengeperioden forkortedes desuden til 18 mdr. (reduceredes yderligere i 006 til 1 mdr.). FIGUR : ABEJDSTIMER PER UGE 0 8 Danmark 6 Tyskland 1991 1995 1999 00 007 011 Kilde: Statistisches Bundesamt 01. Tallene inkluderer både fuldtids- og deltidsjobs Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung (01) Umstrittene Minijobs, http://doku.iab.de/kurzber/01/kb1.pdf
Som det ses af figur er samtlige former for atypisk beskæftigelse steget i den undersøgte periode. Midijobs dækker over jobs med en månedsløn på mellem 51 og 850 euro. Minijobs, over jobs med en månedsløn på op til 50 euro. Tidsfristede ansættelser er jobs, hvor en slutdato er fastsat ved ansættelsen. Vikaransatte er jobs, hvor den ansatte ikke arbejder i den virksomhed han er ansat i, men i stedet er udlejet til anden virksomhed. Figur : ANTALLET AF ATYPISKE BESKÆFTIGELSESFORMER (MILLIONER) 6 5 1 Midijobs Tidsfristede Ansatte Minijobs Vikaransatte 0 1991 1998 005 01 Kilde: Statistisches Bundesamt 01 De atypiske ansættelser har således i kraft af politiske reformer og arbejdsgivernes interesser erstattet den fuldtidsbeskæftigede tyske arbejdsuge med et kludetæppe af irregulære ansættelser. Men hvordan ville den tyske arbejdsløshed se ud, hvis den gennemsnitlige tyske arbejdsuge var lige så lang som den danske? For at illustrere omfanget af deltidsarbejde, samt hvor stor påvirkning det har på de tyske beskæftigelsestal, har vi beregnet den tyske arbejdsløshed, i det tilfælde at tyskerne arbejdede de samme timer per uge som danskerne, altså 9 per uge i stedet for 5. Denne simple beregning sender den tyske arbejdsløshed op på 18 pct. i 01. Til sammenligning lå Danmarks arbejdsløshed dengang på 7,5 pct. Udregningen er foretaget på følgende måde. I 01 var der 0,1 mio. tyskere i arbejde De havde en ugentlig arbejdstid på 5 timer, hvor den danske arbejdstid var 9 timer. Tyskerne arbejdede således 1,0 milliard timer om ugen (5 timer 0,1 mio.) i 01. Lad os forestille os, at tyskerne i stedet leverede denne milliard timer ved at arbejde dansk arbejdstid. I så fald var der kun brug for,6 mio. tyskere i arbejde (1,0 mia. timer / 9 timer). I tankeeksperimentet lader vi de resterende,5 mio. tyskere blive arbejdsløse og de ville således føje sig til de, mio. tyskere, der i forvejen var arbejdsløse i 01. Arbejdsløsheden i Tyskland ville således være 18 procent ((,5+,) / (,6 +,5+,)) Den korrigerede arbejdsløshed på 18 pct. viser hvordan det tyske arbejdsmarked ingenlunde har benyttet en mirakelkur, men snarere har fortabt sig i et stramt fokus på arbejdsløshedstallene Konturerne af et forældet arbejdsmarked Som følge af stigningen i atypisk beskæftigelse er de svagestes vilkår på arbejdsmarkedet blevet svækket, da det er dem som ansættes i de atypiske stillinger. Ifølge Hans-Böckler-Stiftung er andelen af arbejdende fattige, altså folk der er beskæftigede, men samtidig tjener mindre end 60 pct. af den tyske gennemsnitsløn, således vokset med 8 pct. siden 00. Bemærk at denne fattigdomsgruppe ikke indbefatter folk på overførselsindkomster. Det er foruroligende at et så stærkt arbejdsmarked som det tyske ikke engang kan sikre dets erhvervsaktive en løn der kan få husstanden til at kører rundt. Hans-Böckler-Stiftung (011) Working Poor in Deutschland, http://www.boeckler.de/696_709.htm
Ovenstående afslører et forældet tysk arbejdsmarked, som holder fast i en utidssvarende arv, nemlig den at en familie har en hovedarbejdende, oftest faren, samt en deltidsarbejdende, oftest moren. Dette har traditionelt understøttet en sektor af små atypiske stillinger på det tyske arbejdsmarked, hvor løn og arbejdstid var lav. I dag ender flere og flere mænd i denne sektor, hvilket undergraver de tyske husstandes økonomi. Figur viser hvor mange atypisk ansatte mænd og kvinder som bor i en fattig husstand, altså hvor husstandens samlede indkomst ligger under fattigdomsgrænsen. Hvor en mindre del af kvinderne er atypisk ansatte og samtidigt bor i en fattig husstand, havner husstande, hvor manden er atypisk beskæftiget oftere under fattigdomsgrænsen. Dette viser hvordan den atypiske beskæftigelse ikke blot er et isoleret fænomen på det tyske Ifølge Hans-Böckler- Stiftung er andelen af arbejdende fattige, altså folk der er beskæftigede men samtidigt tjener mindre end 60 pct. af den tyske gennemsnitsløn, således vokset med 8 pct. siden 00 arbejdsmarked, men noget der har vidtrækkende konsekvenser for en stadigt stigende del af den tyske befolkning. Figur : ARBEJDENDE FATTIGE HUSSTANDE PÅ DELTID (EFTER KØN) 0% 5% Mænd 0% 15% Kvinder 10% 5% 0% 1981 1991 001 011 Kilde: Luxembourg Income Survey Permanent tilstand for de svage Ifølge ovennævnte opgørelse fra Statistisches Bundesamt besættes de atypiske jobs ofte med folk der er på Hartz IV, den grundydelse som gives arbejdsløse der ikke længere er dækket af dagpenge (dagpengeperioden er 1 mdr.). I stedet for at hjælpe disse på vej mod fastere ansættelse sendes de i mange tilfælde direkte tilbage på kontanthjælp efter ansættelsen. De opnår således ingen ret til dagpenge eller knytter tættere forbindelse til det faste Kun hver syvende atypisk beskæftigede opnår efterfølgende en fuldtidsstilling og kun hver fjerde opnår deltid på over tyve timer om ugen arbejdsmarked gennem de atypiske jobs. Som Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung konkluderer, så har indførelsen af de atypiske beskæftigelsesformer i modstrid med SPD-regeringens oprindelige intention ikke udgjort den ønskede trædesten, der skulle få flere arbejdsløse i fuldtidsbeskæftigelse. De har haft den modsatte effekt. Kun hver syvende atypisk beskæftigede opnår efterfølgende en fuldtidsstilling og kun hver fjerde opnår deltid på over tyve timer om ugen. Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung (01) Umstrittene Minijobs (Omstridte minijobs), http://doku.iab.de/kurzber/01/kb1.pdf
De nye former for atypiske ansættelser er med andre ord jobs uden fremtid der pynter de tyske arbejdsløshedstal. Strategien med at nedjustere arbejdstiden for at bekæmpe arbejdsløshed kan muligvis være en velegnet støddæmper for konjunktursvingninger, der påvirker beskæftigelsen, men den tyske version har en markant social slagside og er på ingen måde en holdbar løsning på arbejdsløshed. Konklusion: Et skidt forbillede for Danmark I dansk politik har det tyske arbejdsmarked stået som et kerneeksempel på ansvarlige og konkurrencedygtige reformer. Men hvis danske politikere vil tage ved lære af tyske forhold må det imidlertid indses at det tyske arbejdsmarked har alvorlige problemer, som de tyske politikere ikke har tacklet på tilfredsstilende vis. De tyske politikere mangler at bremse væksten af de dårligst betalte jobs, samt sikre ordentlige ansættelsesforhold i disse jobs. Desuden skal brugen af de nye atypiske beskæftigelsesformer begrænses, og nye stabile jobmuligheder oprettes. Tyskland må og skal lære os at der ikke findes nemme løsninger på arbejdsløshed såsom lønsænkning eller liberalisering af arbejdsmarkedet. Det handler om at udvikle en helstøbt politik, der tilpasser sig kravet om fleksibilitet uden at give køb på den sikkerhed der traditionelt har kendetegnet det danske arbejdsmarked. En sikkerhed der er et kerneelement i den høje Danske beskæftigelse. 5