Omsorgssvigt hos udsatte unge Neglect of vulnerable young people

Omsorgssvigt hos udsatte unge Neglect of vulnerable young people PA 11628 Anne Hougaard Nøhr Vejleder: Glenn Dyrholm Bachelor Projekt Januar 2015 Antal Tegn: 54.597 1

Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning & Problemformulering...3 Emne afgrænsning... 4 Metodebeskrivelse... 4 Teoriafsnit... 5 1. Tilknytningsteori... 5 2. Hvad er omsorgssvigt?... 7 2.1 Livet på en Døgninstitution... 10 3. Hvad er stigmatisering og marginalisering?... 12 4. Anerkendelsesbegrebet... 12 Analyse... 14 1.Hvilken betydning har den tidlige tilknytning til forældrene og at der bliver draget omsorg for barnet fra tidlig alder?... 14 2.Hvad er konsekvenserne af omsorgssvigt for det anbragte barn?... 16 2.1 Hvilke konsekvenser har det at bo på en døgninstitution?... 19 3.Hvilke redskaber kan jeg som pædagog tage i spil i arbejdet med de anbragte unge?... 22 4. Forskning: Yderligere konsekvenser ved at bo på en døgninstitution og... 24 hvor mange børn, der bliver anbragt i Danmark 2005... 24 Vurdering... 26 Perspektivering... 26 Konklusion... 27 Litteraturliste... 29 2

Indledning I Danmark er der mange udsatte børn. Disse børn er blevet udsat for svigt, svigt fra forældrenes side og nogle af disse børn er også blevet udsat for direkte overgreb. Begrebet omsorgssvigt dækker over fire forskellige former for svigt, vanrøgt, fysiske og psykiske og seksuelle overgreb. Før i tiden havde man ikke et overordnet begreb for de forskellige former for svigt, men i dag benytter man i det pædagogiske arbejde sig af begrebet omsorgsvigt, som et moderne udtryk for forældrenes manglende eller utilstrækkelige omsorg for deres børn. I det pædagogiske arbejde med de udsatte unge, vil man opleve disse børn som udsatte børn pga. det svigt, de er blevet udsat for og det er vores ansvar som professionelle, at have den rigtige tilgang og drage den nødvendige omsorg for dem. Som de skriver i bogen Døgninstitutionen modsætning og strategier når børn og unge anbringes, er døgninstitutioners vilkår og hverdagspraksis interessant at beskæftige sig med. Anbringelse på en døgninstitution berører en stor gruppe af børn og unge. Døgninstitutionerne spiller en stor rolle i Danmark og er en anbringelsesform, der bliver brugt flittigt. Af det samlede antal børn under 18 år, der ved udgangen af 2009 var anbragt uden for hjemmet, boede 24 procent af 3000 børn på døgninstitution 1. Ud fra min praksis erfaring fra en døgninstitution og de overstående udsagn, finder jeg det interessant, at undersøge døgninstitutionens hverdag og vilkår. Samtidig - hvad er omsorgssvigt? hvilke konsekvenser der er ved omsorgsvigt og hvordan kan man i sit arbejde som pædagog hjælpe et udsat barn/ung, som er omsorgssvigtet? På baggrund af det overstående lyder problemformuleringen: Hvilke konsekvenser har omsorgssvigt for det anbragte barns udvikling og hvordan kan man som pædagog arbejde relationelt med disse problemstillinger med udgangspunkt i den unges levevilkår? 1 Egelund & Jakobsen(red.) 2011 s.11 3

Emne afgrænsning Emnet omsorgssvigt har jeg valgt på baggrund af, at jeg i min 3 praktik befandt mig på en døgninstitution med udsatte unge, hvor de unge var omsorgssvigtet i forskellige grader. Jeg oplevede forskellige problemstillinger og alle former for omsorgssvigt hos disse unge. Målgruppen i min opgave er de 15-18 årige, som var den aldersgruppe jeg beskæftigede mig med. Jeg finder det dog nødvendigt også i opgaven at berøre aldersgruppen det mindre barn for at få en baggrundsforståelse for den udvikling, der sker fra spæd til voksne, når der er tale om omsorgssvigt. Jeg vurderer, det er af betydning for at kunne få et helhedsbillede over begrebet omsorgssvigt og hvilke konsekvenser det får for den unge. Metodebeskrivelse Teoridelen 1 afsnit. Jeg vil beskrive tilknytningsteorien som John Bowlby har beskæftigede sig med. Bogen Børn og unge med tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse som er skrevet af Niels Peter Ryggård indgår kun som baggrundsviden under analysedelen. 2 3 afsnit. Jeg vil redegøre for Kari Killéns beskrivelse af begrebet omsorgssvigt. Jeg vil kort beskrive hvordan livet er på en døgninstitution og redegøre for begreberne stigmatisering og marginalisering. 4 afsnit. Som afslutning vil jeg beskrive anerkendelsesbegrebet, som Berit Bea og Bente Lynge og Anne-Lise Løvlie Schibbyes har beskæftiget sig med. Analysedelen vil være delt ind i forskellige afsnit med opsummering afsnit undervejs. Der vil ligeledes indgå praksiseksempler. 1. afsnit. Det handler om hvilken betydning det har for barnet, at det i en tidlig alder får tilknytning til sine forældre. 2. afsnit. Belyser de konsekvenser, der kan være for de børn og unge, som er blevet omsorgssvigtet. Der indgår praksiseksempler. Derefter belyser jeg konsekvenserne af at bo på en døgninstitution, hvor jeg inddrager Anja Stokholm, der har interviewet nogle udsatte unge på en 4

døgninstitution, som er en del af min empiri i opgaven. Ligeledes, hvilken stigmatisering og marginalisering de unge typisk oplever pga. deres sociale arv. 3 afsnit. Pædagogens rolle omkring de forskellige problemstillinger, hvor jeg bringer den anerkendende tilgang i spil og kommer med nogle redskaber til, hvordan man kan takle disse omsorgssvigtede børn. 4. afsnit. Jeg inddrager en artikel fra videnskab.dk. Døgninstitutioner er med til at gøre unge kriminelle, der vil belyse den forskning, der er lavet omkring konsekvenserne ved at bo på en døgninstitution og hvor mange børn, der er blevet anbragt. Opgaven afsluttes med en vurdering, perspektivering og konklusion, herunder besvarelse af problemformulering. Teoriafsnit 1. Tilknytningsteori Min baggrundsviden er hentet fra Kari Killéns bog omkring omsorgssvigt et teoretisk grundlag, Bowlbys bøger omkring den sikre base og At knytte de nære bånd. Jeg beskriver John Bowlbys teori omkring spædbarnets tilknytning til sin mor. John Bowlby (1907 1990) var uddannet engelsk læge og psykoanalytiker. Bowlby udviklede dengang teorier omkring spædbarnets tilknytning til sin moder, som er meget anvendt teori den dag i dag 2. Den teori Bowlby har udviklet omkring spædbarnets tilknytning til moderen omhandler, at barnet kommer til verden og er genetisk indstillet på at udvikle sig nogle adfærdsmønstre, som barnet så anvender i forhold til at holde sig i nærheden af sine omsorgspersoner 3. Tilknytningsadfærd er den adfærd et individ udviser, når det forsøger at opretholde en tæt kontakt til et andet individ, som opfattes som værende bedre til at klare verden. Denne tilknytningsadfærd opstår typisk hos et individ når man er bange, udmattet eller syg og dermed beroliges af trøst og omsorg. I disse situationer giver den individet en stærk følelse af den sikkerhed tilknytningsfiguren 2 Bowlby 2000 s.186 3 Bowlby 2008 s.14 5

giver individet og at tilknytningsfiguren er til rådighed og er parat til at reagere og fastholde relationen imellem dem. Tilknytningsadfærden er tydeligst i den tidlige alder, men er dog noget, der følger et individ igennem hele livet, især når man er udsat for krise situationer. Barnet søger altid den sikre base. Denne adfærd skaber et beskyttelsesmønster i barnets opvækst og fungerer som et biologisk system. Dette biologiske system skaber en base for barnet og holder derfor barnets forbindelse til tilknytningspersonen. Bowlby ser denne tilknytningsadfærd for at være universal og normal. Tilknytningsadfærden vil skabe et stabilt mønster for barnet og vil være et resultat af moderens omsorg for sit barn. Omsorgssvigtede børn vil ikke have en stabil tilknytningsadfærd til sine omgivelser og har sværere ved at knytte sig til andre individer 4. Tilknytningsbegrebet er dog uafhængig af om barnet får mad, at barnet ikke kun knytter sig til sin mor, men også sin far eller andre personer, som drager omsorg for barnet i hjemmet og på den måde er der for barnet og giver barnet kærlighed. Disse personer kan også være tilknytningsfigurer. I tilknytningsbegrebet ligger der også det, at barnet ikke knytter sig til sine forældre fordi de er barnet biologiske forældre eller fordi de giver barnet mad, men fordi de beskytter barnet og drager omsorg for barnet 5. Tilknytningsteori er den teori, der er langt den vigtigste når vi taler om forståelsen af relationer. Det er ikke kun den relation, der opstår mellem forældre-barn, men også andre relationer vi mennesker indgår i som f. eks klient professionel 6. Bowlby udviklede den teoretiske ramme for at studere barnets tilknytning til sine forældre ved at integrere tre teorier: etologi, som er læren om dyrs adfærd, psykodynamisk teori og systemteori. Tilknytningsteoriens fokus er et grundlæggende adfærdssystem hvilket er tilknytningsadfærden. Når et barn har en tilknytning til et andet individ, evt. en ældre person, vil der opstå et behov for at søge nærhed og kontakt til individet. Dette vil barnet typisk gøre når det føler sig utryg. Dette adfærdssystem siges at være biologisk, det vil sige barnet har et biologisk behov for at knytte sig til sin omsorgsgiver. 4 Bowlby 2008 s. 19 5 Bowlby 2008 s.20 6 Killén 2010 s.91 6

Bowlbys hovedhypoteser er, at barnet knytter sig til sin omsorgsgiver uanset hvordan barnet bliver behandlet, på den baggrund, at det er barnet nødt til for at kunne overleve. Der er dog forskellige måder et barn kan knytte sig til sin omsorgsgiver på og det afhænger naturligvis af det følelsesmæssige samspil mellem barnet og dens omsorgsgivere. Det spiller en meget stor rolle, at omsorgsgiverne er sensitive, når de er sensitive og tilgængelige for barnet, vil barnet udvikle en tryg tilknytning 7. 2. Hvad er omsorgssvigt? Børn har behov for omsorg og forældre har en forpligtelse til at yde omsorg for deres børn. Hvis forældrene ikke lever op til dette ansvar er der tale om omsorgssvigt, det er så her samfundet har pligt til at gribe ind og overtage dette ansvar 8. Kari Killén er socionom, dr. Phil og forsker emeritus ved NOVA (Norsk institut for forskning om opvækst, velfærd og ændring) Hun har arbejdet i børne- og voksenpsykiatrien og skrevet en lang række lærebøger. I 1988 fik hun en doktorgrad for afhandlingen omsorgssvigt og børnemishandling 9. Når vi snakker om begrebet omsorgssvigt, kan vi rette vores opmærksomhed mod udsatte og truede børn. Det er barnets sagsbehandler og socialforvaltningens tolkning af serviceloven, som bestemmer om børn og unge har brug for særlig støtte. Ifølge den danske servicelov 42 kan socialforvaltningen gribe ind uden forældrenes samtykke, når der er tale om en åbenbar risiko for at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade 10. Kari Killén beskrivelse af omsorgssvigt: Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykiske skader eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare 11. 7 Killén 2010 s.91 8 Tidsskifte for pædagoger no.42 2008 titel: Omsorgssvigt hvorfor findes det i Danmark? s.13 9 Killén 2010 s. 1 10 Killén 2010 s.29 11 Killén 2010 s.32 7

Som tidligere nævnt er omsorgsvigt delt ind i 4 kategorier: 1) Vanrøgt 2) Fysiske overgreb 3) Psykisk overgreb 4) Seksuelle overgreb Disse fire former udelukker ikke hinanden. Det er typisk således at børn som bliver udsat for omsorgssvigt oplever mere end én af disse former for overgreb 12. Redegørelse af de 4 kategorier: BØRN SOM VANRØGTES Det at blive vanrøgtet er mangel på fysisk omsorg. Vanrøgt omfatter dog også barnets kognitive, emotionelle eller sociale behov, som der ikke tages højde for af forældrene. Når vi snakker om et barn, som bliver udsat for vanrøgt, så er der ikke tale om forældre, der ikke engagere sig følelsesmæssigt i deres barn, men at de ikke er følelsesmæssigt tilgængelige for barnet. Der findes to former for vanrøgt. Den første er den mest velkendte blandt børn, hvor barnet ernæringsmæssigt, fysisk, materielt og socialt ikke får sit behov opfyldt. Barnet lugter ofte og forældrene har typisk ikke de helt store økonomiske ressourcer. Den anden er mindre set blandt børn, men finder sted. I dette tilfælde får barnet mad i stedet for kærlighed. Vanrøgt, er den form for omsorgssvigt man ser mest blandt børn og unge. Den påvirker barnets udvikling på stort set alle områder og er derfor også meget alvorlig, fordi det drejer sig om barnets fysiske, følelsesmæssige, kognitive, sociale og adfærdsmæssige udvikling 13. BØRN DER BLIVER UDSAT FOR FYSISKE OVERGREB Børn, der bliver udsat for disse fysiske overgreb, er børn, som enten er udsat for aktive handlinger eller manglende tilsyn. Børn, som bliver udsat for fysisk overgreb har ofte blå mærker og brandsår. Mærkerne forekommer typisk på et sted på kroppen, hvor de ikke ses med mindre barnet er afklædt. Det der er svært med blå mærker, er, at de både kan være påført ved uheld når børnene 12 Killén 2010 s.32 13 Killén 2010 s.33 8

leger eller ved fysisk overgreb. Det kan som professionel godt være svært at gennemskue. Det man dog kan fokusere på er, at hvis man gentagende gange oplever børn eller unge med blå mærker, kan man undersøge det yderligere. Brandsårene er ofte sår efter cigaretter, men kan dog også godt være påført ved ovn eller strygejern. Skadernes placering, barnets alder og forklaringen på, hvordan skaderne er opstået kan typisk afgøre om skaderne er påført af forældre eller andre tilknytningspersoner i barnet liv. Når man som professionel opdager disse påførte skader, bliver man chokeret og det vækker typisk vores harme og forfærdelse. I denne situation glemmer vi dog barnet oplevelse af den tilknytningsperson, som har mistet kontrollen og som har påført barnet/ den unge skaderne. Det er vigtigt, at vi i sådan en situation ikke lader barnet bære hele dette traume selv og at vi ikke kun tager os af den voksen, som har påført barnet/ den unge skaderne, men husker barnet, idet traumet kan påføre barnet store psykiske skader 14. BØRN DER UDSÆTTES FOR PSYKISKE OVERGREB Denne form for omsorgssvigt er meget svært at definere, idet børn, der udsættes for psykiske overgreb bliver det med verbale ord, som ikke direkte kan ses på barnet. Det kan defineres som en kronisk holdning eller adfærd hos forældrene eller andre tilknytningspersoner, som er ødelæggende for barnet og forhindrer barnet i udvikling af et positivt selvbillede. Barnet lever også med en kontant bekymring om, hvorvidt forældrene er i stand til at beskytte barnet og dem selv. De psykiske overgreb omfatter det, at forældrene har et vedvarende adfærdsmønster overfor barnet, et adfærdsmønster, som bliver et dominerende element i barnets hverdag. De påførte skader som forældrene forvolder barnet er ikke synlige, men indvendige sår hos barnet kan være mere skadende end andre former for overgreb 15. 14 Killén 2010 s. 36-37 15 Killén 2010 s. 51 9

BØRN DER UDSÆTTES FOR SEKSUELLE OVERGREB Hvis du fortæller det til nogen kommer du i fængsel og din mor vil dø sagde han og da hun var otte år gik hun den lange vej til politistationen og anmeldte sig selv 16. Denne form for overgreb finder sted når omsorgspersoner eller andre voksne, som er tæt på barnet involverer barnet i sine seksuelle aktiviteter, som barnet ikke er moden til, hverken følelsesmæssigt eller i seksuel henseende. Børn, der bliver udsat for disse seksuelle overgreb er ikke i stand til at forstå og fornemme rækkevidden af disse aktiviteter som barnet bliver involveret i. Barnet er derfor heller ikke i stand til at give et kvalificeret samtykke til at deltage i aktiviteterne. De børn, som bliver udsat for seksuelle overgreb viser det på mange forskellige måder. De mindste børn viser det oftest mere direkte end større børn ville gøre. Jo ældre barnet bliver, og mere bevidst omkring disse overgreb, jo mindre viser de det og jo mindre tydelig bliver overgrebene også, fordi de skjuler det typisk overfor omverdenen. Alvorlige søvnforstyrrelser, forbier og mareridt er typiske tegn på, at et barn udsættes for seksuelle overgreb. Symptomerne kan være skrige ture, rystelser eller besvimelse. Symptomerne på seksuelle overgreb er blevet diagnosticeret som epilepsi. Man ser også ofte, at de senere hen udvikler en spiseforstyrrelse. Man ser også ofte at barnet har en selvdestruktiv adfærd, og når de kommer op i teenagerårene, så forekommer trusler og forsøg på selvmord 17. Alle disse former for omsorgssvigt har indflydelse på barnets tilknytning nu og her og også senere i deres liv. De får tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelser. Dette skriver Niels Peter Rygård om i han bog Børn og unge med tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelser. I min analyse vil jeg komme ind på hvorfor barnet får disse tilknytningsproblemer. 2.1 Livet på en Døgninstitution Døgninstitution området står i dag overfor store udfordringer, fordi praksis skal inddrage både den unge og deres forældre. Dette betyder, at pædagogers arbejde handler meget om at have en 16 Killén 2010 s.51 17 Killén 2004 s.65 10

professionel tilgang i samarbejdet med forældrene, men også i høj grad om at kunne arbejde i et tværprofessionelt samarbejde for at kunne deltage i den unges udvikling 18. Det, at bo på en døgninstitution er anderledes i den forstand, at der er andre regler, der gælder end hvis man f. eks er hjemmeboende. Døgninstitutionen er et sted, hvor familierne og de professionelle mødes døgnet rundt og skal indgå et samarbejde for deres barns skyld. Stedet er ikke kun vigtig i fysisk forstand, men skal også være et sted af betydning for at barnet igen bliver i stand til at skabe relationer og får tiltro til sine omgivelser, så den unge hermed bliver bedre til at tage vare på sig selv. I dag er det ikke nok, at en døgninstitution bare opbevarer de omsorgssvigtede unge, nej der skal dokumenteres resultater hos den unge på opholdet 19. Det, der karakteriserer en hverdag på en døgninstitution er deres døgnrytme. Institutionerne er bemandet døgnet rundt og rytmen ligner typisk en almindelig families døgnrytme. De unge skal vækkes om morgenen, sendes i skole, modtages igen efter skole, fritidsaktiviteter skal passes, besøg af læge, tandlæge, indkøb foretages og spisetider samt sengetider skal overholdes 20. Når en ung flytter på en døgninstitution sker der en stor forandring i den unges liv, men også i forældrenes liv. Disse forandringer bliver håndteret af de forskellige familier på mange måder. Der kan være tale om savn, skyld og nederlag, men samtidig kan familien være lettet over at få den nødvendige hjælp til deres barn. Døgninstitutionen sørger for at indkalde til møder i fællesskab med andre fagpersoner, hvor forældrene og den unge har chancen for at komme til orde og på den måde kan de være med til at have indflydelse på de målsætninger, der nu skal sættes for den unges opholdet. Denne inddragelse af den unge og forældrene kræver planlægning og at der er rum for dialog, for at alle parter i samarbejde kan varetage den nødvendige omsorg for den unge. Samarbejdet mellem forældrene og pædagogen støtter parterne til at få en god dialog med den unge omkring baggrunden for opholdet på døgninstitutionen og at forstå hvorfor den unge er blevet anbragt på en døgninstitution, kort sagt, hvad er formålet med det 21. Pædagoger laver målsætninger for den enkelte unges udvikling og følger dermed tilrettelagte handleplaner, som er en del af det pædagogiske individuelle arbejde med den unge på 18 Schwartz, Gleerup,soelmark,andersen & Kruse 2008 s.7 19 Kristensen(red.) 2006 s.7-8 20 Kristensen(red.) 2006 s.15-16 21 Schwartz, Gleerup,soelmark,andersen & Kruse 2008 s. 13-14 11

døgninstitutionen. Den omsorg vi som pædagoger skal give den unge indebærer mange elementer og kræver, at pædagogen er fagligt dygtig i samarbejdet med den unge og andre samarbejdspartnere for at kunne gennemføre de målsætninger og handleplaner, der er aftalt for den unge. Hvis formået med opholdet opnås og kan dokumenteres, kan det være med til at vise den omsorgssvigtede unge en ny vej og tro på livet. Hvis det sker, er det pædagogiske arbejde lykkedes 22. 3. Hvad er stigmatisering og marginalisering? Begrebet stigmatisering anvendes i forbindelse med beskrivelse af en social afvigelse. Begrebet kommer af social interaktion i mellem mennesker og betyder, at mennesker, der oplever denne afvigelse, anses for at være mindreværdig frem for andre mennesker. Det der er centralt i selve stigmatiserings eller stemplingsteorier er, at afvigelse ikke er en kvalitet ved personens handling, men mere en konsekvens af at nogen stempler personen som en generel afvigelse 23. Begrebet marginalisering er til gengæld en samfundsudvikling, som kan betyde at man er ved at miste den sociale gruppe man har haft et tilhørsforhold til. Begrebet er blevet anvendt siden 1980 erne i forbindelse med langtidsledighed. Marginalisering er et karakteristisk træk i forbindelse med arbejdsløshed, fordi det øger risikoen for marginalisering i form af tab af social forankring i familien og dermed andre grupper uden for arbejdslivet 24. Stigmatiserings begrebet bruges i forbindelse med et individ, som holdes udenfor det fællesskab, der er i samfundet, hvorimod marginalisering er mere en gruppe, som f. eks en familie, der bliver udstødt af samfundet pga. deres sociale lag i samfundet. 4. Anerkendelsesbegrebet Jeg anvender forståelse af begrebet anerkendelse på baggrund af Bente Lynge, Berit Bea og Anne- Lise Løvlie Schibbyes teori. Anerkendelse er et begreb, man benytter som et redskab i den pædagogiske praksis. Anerkendelse er ofte nøglen til en god relation med en ung, som har behov for at blive anerkendt for den person den unge er og undgå flere af de nederlag, som den unge har fået det meste af sit liv. 22 Schwartz, Gleerup,soelmark,andersen & Kruse 2008s 15 23 http://www.denstoredanske.dk/krop%2c_psyke_og_sundhed/psykologi/psykologiske_termer/afvigelse 24 http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/sociologi/samfund/marginalisering 12

Anerkendelse er typisk et begreb, der forbindes med ros, enighed og positiv bekræftelse. Når en pædagog i sit arbejde ønsker at være mere anerkendende overfor den unge, handler det om, at vende et negativt mønster til det positive ved at påskønne adfærd, særlige kompetencer og kvalifikationer. Anerkendelse kan forstås som noget vi giver hinanden. Vi giver hinanden en mulighed for at føle sig værdsat, at blive set, hørt og accepteret 25. Anne-Lise Løvlie Schibbyes (født 23 juni 1932) er en norsk forsker og psykolog 26. Schibbyes teori er, at anerkendelse kan forstås som et fundamentalt psykologisk og eksistentielt behov blandt os mennesker og at det griber vores individuelle behov for at blive set, hørt og erkendt som en levende realitet af andre mennesker, som vi har en relation med. Schibbye mener derfor, at man ikke kan beskæftige sig med anerkendelse, medmindre man også beskæftiger sig med relationer mellem mennesker 27. Bente Lynge (Født 1951). Siden 1999 har hun arbejdet som selvstændig psykolog og konsulent, og er nu autoriseret psykolog og imago terapeut 28. Bente Lynge taler i sin bog om den anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde. Hun mener, at anerkendende pædagogik først giver mening og får sin betydning, når det bliver bragt ud i vores pædagogiske praksis. Det er ikke nok at tænke anerkendende, man skal også være anerkendende overfor den målgruppe, man har med at gøre. Bente Lynges opfattelse omkring begrebet anerkendelse er således, at hun mener vi mennesker hele tiden påvirker hinanden og på den måde skaber vi os selv igennem de relationer vi danner til hinanden. Vi er fra fødsel ganske enkelt skabt til den mellemmenneskelige opmærksomhed. Vi søger automatisk at skabe en form for sammenhæng og mening igennem de indtryk vi får og derefter afstemmer vi os selv efter omgivelserne. Barnet mærker også de stemninger og den kommunikation der er til stede i forskellige miljøer og bliver præget heraf 29. 25 Møller 2008 s.8 26 Møller 2008 s.250 27 Møller 2008 s. 9 28 Lynge 2007 s.1 29 Lynge 2007 s.14 13

Berit Bea(Født 1944) er en norsk forsker og professor ved Høgskolen i Oslo. Hun er uddannet pædagog og samtidig har hun en doktor grad i relationer mellem voksne barn i børnehaven. Hun er mest kendt for sin forskning i anerkendende relations kompetencer og formidling af Anne-Lise Løvlie Schibbyes teori om anerkendende relationer 30. Berit Bea skriver i hendes artikel om Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse at anerkendelse er et stort og mangetydigt fænomen, som rummer forskellige væremåder. Hvis man skal arbejde med anerkendelse som begreb, forudsætter det, at man kan forholde sig til erkendelse. Man skal dermed have en viden omkring det man vil anerkende og have en forståelse for det inden man anvender anerkendelse som et redskab. Anerkendelse er udtryk for den måde man har en relation til andre mennesker på og udspringer af en grundlæggende holdning af ligeværdighed og respekt 31. Analyse 1. Hvilken betydning har den tidlige tilknytning til forældrene og at der bliver draget omsorg for barnet fra tidlig alder? Under teoridelen kom jeg ind på Bowlbys teori omkring tilknytning, hvor han snakker om tilknytningsadfærd og at vi som individer skaber os en tilknytningsadfærd fra fødslen. Han omtaler også, at barnet altid vil knytte sig til sine forældre, uanset om barnet får den nødvendige omsorg eller ej. De børn, som bliver omsorgssvigtet fra tidlig alder, får ikke lært at knytte sig til sin omsorgsgiver på almindeligvis, men kun for at overleve, som Bowlby nævner. Der sker derfor det, at børn får en såkaldt reaktiv tilknytningsforstyrrelse, som opstår ved børn, som i en tidlig alder ikke lærer at knytte sig til andre i varige, dybe og intime forhold og derfor ofte reagere negativ på intimitet. I praksis vil det være et barn, som udviser en asocial adfærd igennem barndommen, uanset trygge rammer eller ej eller en forstyrret reaktion på en krise i livet, men derimod en generel mangel på tilknytning. Børn, der ikke er blevet udsat for omsorgsvigt, kan godt have en forstyrret adfærd i en periode pga. dødsfald, skilsmisse eller lignende, men vender tilbage 30 Bea 1996 s.6 31 Bea 1996 s.8 14

til almindelig adfærd igen. Et omsorgsvigtet barn vil derimod ikke reagere på lignede tilfælde, men have den samme adfærd som inden krisen kom 32. Tilknytningsforstyrrelse opstår hos børn fra fødsel til de er ca. 2 år og bevirker at barnets evne til indlevelse i andre mennesker nedsættes og at barnet får svært ved længerevarende at kunne knytte sig følelsesmæssigt til nogen. Resultatet af manglende stabilitet i en tidlig kontakt er, at barnet følelsesmæssigt går i stå. Disse børn kan godt udvikle en god intelligens, selvom de følelsesmæssigt er gået i stå, men de kan godt være så følelsesmæssigt handicappede, at de reagerer som et 1-2 årig, når de udsættes for følelsesmæssigt pres. Barnet er som regel også meget impulsstyret og har en udadrettet og aggressiv adfærd 33. Den tidlige kontakt for barnet er meget afgørende for evnen til at knytte sig til andre, eller det at kunne leve sig ind i andre og udvikle skam, skyldfølelse, koncentrationsevne og normal hæmninger som barnet i 0-3 års alderen udvikler gennem en normal, daglig mor/barn kontakt. Moderen, eller en anden form for omsorgsgiver, har ansvar for, at barnet skaber et stabilt indfølende miljø. Hele tiden søger barnet opmærksomhed, dette kan f.eks. ske igennem leg, holde om det og at tale til barnet. På denne måde lærer barnet at have øjenkontakt, får den social kontakt og barnet lærer også hvordan man følelsesmæssigt binder sig til andre individer. Hvis barnet lærer disse egenskaber af en stabil voksen, kan det senere i sit liv koncentrere sig om ting, lege i længere tid af gangen og barnet har lært hvordan man har kontakt med et andet individ 34. Disse nævnte egenskaber er livsnødvendige for barnets senere evne til at kunne omgås andre, overholde sociale regler og udvikle et normalt følelsesliv. Den tidlige kontakt er derfor afgørende for, om barnet kan udvikle følelsesmæssige og erkendelsesmæssige sanser, at kunne fastholde sin opmærksomhed og følelsesmæssige kontakt i længere tid, skelne mellem fantasi og virkelig, samt opfatte nuancer og blandede følelser. Mødre, som har omsorgssvigtet deres barn, har typisk ikke ressourcerne til at give barnet et stabilt og trygt miljø. Disse mødre er ikke kun mødre med manglende økonomiske ressourcer, eller 32 Ryggård 2011 s. 14 33 Ryggård 2011 s.16 34 Ryggard 2011 s.17 15

nødvendigvis meget unge mødre, men det kan også være mødre med psykiatriske diagnoser, som bevirker de kan være psykisk ustabile og have svært ved at tage sig af sig selv og derfor ej heller andre. Disse mødre har svært ved at leve sig ind i barnets behov og behandler derfor barnet tilfældigt, eller forkert, som f. eks ved at efterlade barnet i længere tid eller udsætte det for vold og svigt 35. Opsummering Den tidlige kontakt er alt afgørende for barnets senere liv som voksen. De børn, som får et tidligt svigt, ender typisk på en døgninstitution, hvor pædagogerne forsøger at skabe en udvikling hos den unge. Den unge kan også være så svigtet, at det er svært at skabe en udvikling og det betyder, at den unge ofte ikke er stand til at tage vare på eget liv og tilværelse. Det er vores ansvar som fagpersoner, at arbejde relationelt med denne udvikling. Min erfaring fra min praktik er dog, at det ikke altid kan lade sig gøre. Jeg vurderer, at det kræver et længerevarende tæt samarbejde, som ligger udover de muligheder, der ligger i en pædagogstuderendes praktikperiode. Dog mener jeg, at små skridt i den rigtige retning i forhold til den enkeltes unges mål og handleplaner kan være med til at gøre en lille forskel og på sigt en afgørende forskel. 2. Hvad er konsekvenserne af omsorgssvigt for det anbragte barn? På baggrund af Kari Killéns bog om omsorgssvigt, hvor hun belyser de fire former for omsorgssvigt og konsekvenser af omsorgssvigt, indgår hendes betragtninger nu i min analyse. De udsatte unge, som er omsorgsvigtet, har meget at kæmpe med og den omsorgssvigt de er blevet udsat for, har konsekvenser for dem resten af deres liv, også selvom de bliver hjulpet. Omsorgssvigt har primært de konsekvenser, at barnets udvikling i hjernen, barnet tilknytning til sine forældre og udviklingen af psykopatologien ikke er blevet udviklet normalt. Som Kari Killén skriver i hendes bog om omsorgssvigt, så peger rigtig mange undersøgelser på, at fysiske og seksuelle overgreb i barndommen ofte fører til, at barnet senere kommer til at lide af posttraumatisk stress eller belastningsreaktion. Denne sygdom er beskrevet således, at det typisk forekommer hos mennesker, der har oplevet krig, koncentrationslejre, voldtægt, terror og 35 Ryggard 2011 s.17 16

naturkatastrofer. Det er en angst tilstand, hvor den traumatiske begivenhed genopleves i flashback 36. Igennem flere undersøgelser har man dog nu fundet ud af, at børn, der udsætter for andre former for omsorgssvigt, som f.eks. følelsesmæssig vanrøgt, også kan lide af sygdommen posttraumatisk stress som voksen. Der er også dokumenteret, at konsekvenserne af omsorgssvigt hos de unge er langtrækkende, idet de ofte følger dem frem til deres voksenalder og måske videre i tilværelsen. Undersøgelserne viser også, at de børn, der bliver udsat for omsorgssvigt, får en betydelig konsekvens for deres psykiske tilstand. Disse undersøgelser, som Kari Killén refererer til viser, at 34-81 % af disse omsorgssvigtede børn med alvorlige psykiske lidelser er opstået pga. seksuelle og fysiske overgreb i deres barndom. De fysiske, seksuelle og følelsesmæssige overgreb, der bliver begået mod barnet, fører ofte til depressioner, angstlidelser, lav selvfølelse, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer, posttraumatisk belastningsreaktion og rusmiddelproblemer i barnets senere liv 37. Disse konsekvenser, som ses ved et barn, som bliver omsorgssvigtet, har jeg oplevet i praksis. De unge jeg havde med at gøre have været udsat for vanrøgt, fysisk, psykisk og seksuelle overgreb. Praksis eksempel Den ene unge kom fra en familie, hvor begge forældre var misbrugere af rusmidler og den unge fortalte, at det var det eneste han havde oplevet det meste af sit liv. Han blev udsat for vanrøgt, psykisk og fysiske overgreb gennem hans barndom og konsekvenserne for ham i hans voksen liv var, at han befandt sig i et miljø med rusmidler, begik kriminalitet og fik en dom for vold da han var 16 år. Følelsesmæssigt var han meget kold overfor os pædagoger og så os kun som nogle, der ville ham noget ondt, og anerkendelse ville han i hvert fald ikke have noget af. Lidelser, som depression og posttraumatisk stress, er bedst undersøgt og dokumenteret i forhold til konsekvenser af omsorgssvigt. 36 Killén 2010 s.56 37 Killén 2010 s. 56-57 17

Der er mange forskere, som har undersøgt alle disse konsekvenser af omsorgssvigt. Man fandt ud af at børn, der havde været udsat for vanrøgt, har en dobbelt så høj risiko for at få en depression senere i deres liv, hvor de andre former for omsorgssvigt ikke har en så høj en risiko 38. Praksis eksempel: En dreng havde været udsat for vanrøgt. Han kom fra et hjem med meget dårlig hygiejne og han havde også selv dårlig hygiejne, hvilket er meget naturligt i og med det var den norm han havde med sig. Der var ingen tvivl om, at han var blevet udsat for omsorgssvigt, han gik ikke op i sin hygiejne - så ingen grund til at skifte tøj og havde derfor kun få sæt tøj. Han blev mobbet rigtig meget pga. at han lugtede og havde det meget dårligt med at være sammen med andre mennesker. Han var indelukket, deprimeret og holdt sig meget for sig selv. En aften hentede jeg ham hjemme hos hans mor, hvor han nogle gange var i weekenderne, hvis ellers han havde lyst. Han fortalte mig, da jeg spurgte, om det havde været en god weekend og hvad de havde foretaget sig, at han slet ikke kunne overskue at være hjemme, fordi det var så rodet og beskidt og at hans mor ikke gad gøre noget ved det. Han skulle altid rydde op og forsøge at gøre rent, fordi der var så ulækkert. Det imponerede mig, at han kunne se disse ting, i og med han var vokset op i det og måske ikke kunne forvente at han havde lagt mærke til det. Børn der derimod er udsat for seksuelle overgreb har en høj risiko for at udvikle en selvdestruktiv adfærd. Praksis eksempel: En pige var blevet udsat for seksuelle overgreb i hendes barndom. Hun havde et meget specielt forhold til sex. For hende var sex ikke noget, der var følelser eller kærlighed i, men sex var bare sex. Hun havde rigtig meget angst og var også meget selvdestruktiv. Opsummering Alle former for omsorgssvigt har konsekvenser, som beskrevet, er der forskellige slags konsekvenser, nogle mere alvorlige end andre. Men uanset hvilken form for omsorgssvigt barnet er udsat for, vil det anbragte barn/unge bærer præg af omsorgssvigt. Det er lidt forskelligt hvordan de unge håndtere de svigt de har været udsat for, det kommer an på hvilke former for omsorgssvigt de har oplevet og dermed giver det også forskellige reaktioner. 38 Killén 2010 s.57 18

2.1 Hvilke konsekvenser har det at bo på en døgninstitution? Anbragte børn på døgninstitution bliver som søskende på den måde, at de bor sammen døgnet rundt. De skal fungere sammen som et hold, men samtidig opstår der konflikter, som skal løses af de voksne. Sådan et forhold lyder som et søskende forhold. De gør alt for at beskytte hinanden i forskelle sammenhænge, f. eks når de lyver omkring hvor de er, så står de sammen og støtter hinanden. Døgninstitutioner er på den måde noget særligt sammenlignet med andre institutions typer. Min oplevelse er, at der både er fordele og ulemper for de udsatte unge ved at bo på en døgninstitution med mange andre udsatte unge. De anbragte unge skaber sig et betydningsfællesskab, hvor de over tid etablerer et kulturelt grundlag i forhold til hvordan de interagerer med hinanden og hvad der er vigtigt for dem. Dette fællesskab bliver typisk skabt af de unge fordi de alle har et ønske om at høre til og skabe relationer iblandt hinanden. Disse sociale fællesskaber, der nu engang bliver skabt, er ikke altid harmoniske hele vejen igennem. I alle fællesskaber er der altid nogle uoverensstemmelser, som skal rettes til, en proces for alle parter, der er nødvendig for etableringen af et godt fællesskab. På trods af det fælleskab de unge danner, skal man ikke være på en døgninstitution i mange døgn før man opdager, hvor hierarkiske børnenes relationer er. Man er ikke i tvivl om, at nogle af de unge skaber sig mere status end andre 39. I bogen Mellem omsorg og metode har Anja Stokholm i kapitel 8 beskrevet livet på en døgninstitution, hvor hun har undersøgt de unges sociale hierarkier. Hun har interviewet nogle af børnene, hvor de fortæller omkring de hierarkier, der forekommer. Det som er mest synligt i den måde hierarkiet er stillet op på er, at det typisk er de børn, som har boet længst på institutionen, der ligger højest i hierarkiet og det er dem de andre børn ser op til. Det betyder også ofte, at det er de børn, som har flest venner og derfor er mest populære blandt de andre børn. De nye børn, som ankommer til døgninstitutionerne, ligger altid i bunden af dette hierarki fordi de er nye og af den grund ikke har nogen venner endnu. 39 Kristensen(red.) 2006 s.240 19

I et interview med Julie, som på det tidspunkt var den ældste på institutionen og derfor var øverst i hierarkiet, spørger Anja, hvordan det er når der kommer et nyt barn på institutionen, hvortil Jule udtalte: Det er sådan forskelligt, fordi at nogle børn de er sådan helt vilde, ej et nyt barn, nu skal vi se hvad de kan. Andre de er sådan lidt mere, ej jeg gider sku egentlig ikke tænke på det. Jeg er sådan, ej nyt barn fedt nok, jeg gider bare ikke hænge op ad det hele tiden vel. For de skal jo nødig tro de er noget 40. Som børnene forklarer i andre interviews, handler det om at arbejde sig op i hierarkiet og dette kan man gøre på forskellige måder. En ting, der dog er vigtigt og som børnene pointere er, at man skal være sig selv og ikke prøve f. eks at være sjov hvis man ikke er sjov for at score point. En af de måder man kan komme højere op i hierarkiet på, er ved at blive kærester med en af dem, som er højere oppe i hierarkiet. Man skal også være villigt til at mobbe andre for at vise, at det er man også i stand til. Respekt fra de andre unge, er en af de vigtigste ting for at komme højere op i hierarkiet. Respekten går de unge meget højt op i og den fås f. eks ved at lave ballade og mobbe andre unge. Lidt venlig skal man dog også være en gang imellem 41. Alle disse udsagn giver et godt billede af dette hierarki de unge lever efter på en døgninstitution. Det er typisk den ældste i flokken, der er leder og de yngste, der er nederst. Dog kan man være heldig at komme hurtigt op i hierarkiet hvis man har nogle særlige talenter. Praksis eksempel: En dreng (kaldes J) røg en overgang hash og havde svært ved at passe sin skole. Hele hverdagen gik op i røg. J kom så på afvænning og J havde selvfølgelig svært ved i starten at sige fra overfor sine gamle venner fordi de stadigvæk røg hash. J faldt i enkelte gange, men fik meget hurtig dårlig samvittighed og kontaktede så misbrugsvejlederen for at få hjælp. Da J så i en længere periode havde været ude af det, skete der noget en nat. Vi havde en anden ung (kaldes N) som var ude i et større misbrug af forskellige slags stoffer. N kom aldrig til hans afvænning. Han ønskede ikke at komme ud af misbruget selvom vi opfordrede ham til det. Døgninstitutionen kunne kun have ham boende, hvis han ville modtage behandling. N kom hjem en nat, hvor han havde været til fest. J var gået op i køkkenet for at få noget at drikke og møder så N. De snakker og 40 Kristensen(red.) 2006 s.253 41 Kristensen(red.) 2006 s 244-248 20

pludselig trækker N en joint op af hans lomme og kigger hen på N og afventer hans reaktion. Der går tanker igennem hovedet på J, skal han lige ryge lidt? Skal han lade være? J vælger at gå med N ud og ryge joint. Episoden er et godt eksempel på hvor meget dette hierarki betyder for de unge og at de til stadighed bestræber sig på at komme højere op. Der søges efter accept og anerkendelse, netop det den unge altid har savnet. N var den ældste på institutionen, han havde de andres respekt, han havde mange forbindelser og venner, som han foretog sig rigtig mange ting med. Han var sej fordi han var ude i misbrug og han var til alle fester. N var den yngste på institutionen, han var på vej ud af misbrug og det var ikke særlig sejt, han havde næsten igen venner, havde generelt svært ved at være social, hvilket skyldens hans form for omsorgssvigt. Jeg vurderer, at J tænkte, at han kunne vinde de andres respekt ved lige at ryge denne joint med N og ikke mindst vinde N s respekt, selvom han var på vej ud af misbruget. Unge, der bor på døgninstitution har noget helt særligt sammen, de får ofte en slags søskende forhold til hinanden. Denne sociale positionering jeg belyste i dette afsnit og disse interne hierarkiseringer, der foregår, er en del af de anbragte unges hverdagsliv på disse døgninstitutioner. De knytter dem sammen i et fællesskab, der etableres en form for anerkendelse og mangel på samme, hvilket er med til at påvirke de unges adfærd i døgninstitutionens hverdag 42. Det at være en udsat ung og bo på en døgninstitution føles ofte som en slags stempling, fortalte de. De fortalte også, at de følte sig stigmatiseret på mange punkter, de følte sig stemplet af samfundet, de følte sig værdiløse og at samfundet ikke kunne bruge dem til noget. Før de blev anbragt, boede de med deres familie i et socialt lag som samfundet også ser ned på, hvilket de unge også oplevede, i det tilfælde var det hele familien, som blev stemplet og udstødt af samfundet. De unge mærkede denne stempling i skolen og andre institutioner, hvor de blev mobbet af de andre unge pga. den familie de kom fra. Det er derfor også typisk, at de ikke ender med nogen form for uddannelse eller arbejde, den unge har ingen oplevelser af tilknytning hverken til familie eller omgivelser. 42 Kristensen(red.) 2006 s.271-272 21

Opsummering Disse hierarkier, som er belyst som en del af børnenes ophold på en døgninstitution, har konsekvenser for dem i forhold til de handlinger de foretager sig for at vinde de andres unges respekt. Jeg oplevede flere unge, der begik kriminalitet for at vinde de andre unges respekt. Disse hierarkier giver selvfølgelig de unge en følelse af fællesskab, som er vigtigt, men det er ikke sunde mønstre/ handlemåder de benytter sig af, for at opnå respekten for sig selv og andre. Det er denne fejlhåndtering som de unge foretager sig i søgen efter opmærksomhed og omsorg, at de professionelle i virkeligheden også skal hjælpe dem. 3. Hvilke redskaber kan jeg som pædagog tage i spil i arbejdet med de anbragte unge? I min redegørelse brugte jeg Berit Bea og Bente Lynge til at beskrive anerkendelsesbegrebet. I min praktik beskæftigede jeg mig meget med den anerkendende tilgang i form af KRAP pædagogikken, som er den metode man kan bruge i praksis. Jeg havde mange udfordringer i form af at anerkende de unge. Jeg ledte meget efter hvori udfordringen egentlig bestod. Hvad var det, der blokerede i det pædagogiske arbejde med dem? Under mit praktikforløb, som pædagogstuderende på en døgninstitution med udsatte unge, fandt jeg hurtigt ud af, at det at skabe en god relation til de unge ikke bare var lige til. Jeg skulle vinde de unges respekt, tillid og fange deres opmærksomhed med hjælp af den personlighed og de ressourcer jeg havde og disse tre ting viste sig at blive min læring. Nogle af mine udfordringer i arbejdet lå både i mig selv som person og det, at jeg skulle acceptere dem som de var og det miljø de kom fra. Jeg opdagede, at jeg havde nogle fordomme, normer og holdninger, som blokerede i arbejdet med de unge. Jeg skulle først forstå deres baggrund ud fra de miljøer de kom fra, forstå de ressourcer de havde eller mangel på samme. Hvis jeg ikke kunne det, opnåede jeg ikke deres tillid, opmærksomhed og respekt, som var nødvendigt for at komme videre i det pædagogiske arbejde. På trods af alle disse udfordringer havde jeg stadigvæk muligheden for at give dem anerkendelse igennem ros og positiv bekræftelse. Et redskab man altid kan benytte sig af er, at se dem, lytte til dem og bekræfte dem i, at de er gode nok som de er. Det er også afgørende, at man ser den 22

udsatte unges kompetencer i stedet for begrænsninger, fokuserer på deres ressourcer så de får en følelse af, at de er noget værd. Den anerkendende tilgang i arbejde med udsatte unge er meget vigtig, fordi den anerkendende tilgang er ikke fordømmende og ikke nødvendigvis behøver at indeholde krav til den unge, som er uoverskueligt. Anerkendelse er et redskab til at flytte den unge i positiv retning i forhold til den unges individuelle mål med opholdet. Når disse unge er omsorgssvigtet på mange punkter og har brug for anerkendelse er det vigtigt, at de bliver bekræftet i hvem de er og at de er gode nok. Anerkendelse handler også om at man i forhold til den unge ikke stiller en masse krav i starten, de skal ikke straks give noget af sig selv, men bare tage imod indtil de bedre kan håndtere forskellige situationer. Hvis man stiller krav, skal man finde den unges ressourcer og herudfra stille realistiske krav. Det er en hårdfin balance, som skal lykkes for at den unge oplever succes. Det der kan være lidt problematisk omkring anerkendelses tilgangen er, at den unge skal modtage den anerkendelse man giver dem og det var noget jeg oplevede ikke alle unge gjorde, de havde svært ved det. De har ikke oplevet omsorg i deres liv eller anerkendelse, så det var ukendt for dem. Det handler netop om den relation, der var mellem dem og mig. Jo tættere, men professionel, relation mellem parterne jo bedre opnåelse af anerkendelse hos den unge og hermed et bedre potentiale for udvikling. Det som jeg fandt ud af er vigtigt i relationen er, at man fanger den unge i noget, der interesserer dem og som man så kan have nogle dialoger om. På den måde kan man fange den unges opmærksomhed og på sigt opnå tillid og få skabt en god relation, der åbner op for, at den unge modtager anerkendelsen og hermed bliver et godt udgangspunkt for det videre pædagogiske arbejde. Opsummering Det er vigtigt, at når man arbejde med udsatte unge, at man har sine egne fordomme på plads, således at man er i stand til at se på den unges interesse fordomsfrit og fange den unge igennem dialoger omkring disse interesser. På den måde skabes der en rigtig god relation, som er udgangspunktet for at arbejde med den unges udvikling. Den vigtigste opgave, som pædagog, er at påtage sig ansvar og samle dem op f. eks igennem en anerkendende tilgang, for på den måde at give dem en bedre chance for et godt liv. Jeg tror ikke at pædagoger kan rette op på deres påførte skader af omsorgssvigt, men på at pædagoger kan give dem anerkendelse og omsorg og hermed i 23

en vis udstrækning være med til at mange unge, alt afhængig af hvor omsorgssvigtede de er, at opnå en tilværelse, hvor de kan klare sig igennem deres voksne liv. Det pædagogiske arbejde med den anerkendende tilgang kan netop handle om, at præge barnet/ den unge i retning til små succesoplevelser, som kan være vejen til vedvarende forandringer og derigennem forbedre den unges liv og tilværelse. 4. Forskning: Yderligere konsekvenser ved at bo på en døgninstitution og hvor mange børn, der bliver anbragt i Danmark 2005 I en artikel fra videnskab.dk lyder overskriften Døgninstitutioner er med til at gøre unge kriminelle. I denne artikler er der lavet diverse undersøgelser omkring denne påstand. De mener at vold, seksuelle overgreb og røverier oftest bliver begået af unge, som har været anbragt på en døgninstitution. Disse børn har fået en svær start på livet, deres forældre kan ikke varetage deres behov og de ender på en døgninstitution. Disse børn begår mere kriminalitet end de børn, som ikke har været anbragt. Der hvor de skiller sig ud er ved at begå den lidt hårdere kriminalitet, såsom overgreb, vold og berigelseskriminalitet. Ud af de piger og drenge, som har været anbragt på døgninstitutioner i en kortere eller længere periode, er 11,3 procent af dem blevet dømt for vold og seksuelle overgreb inden de fyldte 21 år. Hvorimod 7,5 procent af de børn, som ikke har været anbragt på døgninstitutioner, men været i en plejefamilie, er blevet dømt for kriminalitet inden de fyldte 21 år. Undersøgelserne viser dog, at drenge, som bliver anbragt på døgninstitutioner, har en større risiko for at blive kriminelle som voksne 43. Børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, er særligt udsatte og sårbare unge. De udvikler et dårligt fysisk og psykisk helbred og adfærd og de klarer sig ofte dårligere i forbindelse med uddannelse og i sociale sammenhænge med andre børn. Dog skyldes dette ikke at den unge bliver anbragt, men grunden til anbringelsen. Den unge er typisk flyttet fra forældrene på grund af forældrenes manglende evne til at være forældre. I andre tilfælde kan det være forældrenes sygdomme, eller død eller pga. adfærdsvanskeligheder. 43 Artikel: Ringgard 2012, s.1 24

Denne tabel viser anbringelser for drenge i 2005: 44. Denne tabel viser, at rigtig mange drenge bliver anbragt i plejefamilier, hvilket er godt i forhold til at de unge i højere grad bliver kriminelle ved anbringelse på døgninstitution sammenlignet med anbringelse hos plejefamilier. 45. Denne tabel viser på samme vis, at de fleste piger bliver placeret i plejefamilier. Begge tabeller viser, at det dernæst er anbringelse på en døgninstitution, som anvendes, en anbringelse hvor der en højere risiko for at blive kriminel. Disse undersøgelser omkring de unge, der bor på døgninstitution og kriminalitet, oplevede jeg desværre. De unge endte i kriminalitet af mange årsager. Bl.a. hierarkiet og de gjorde det ofte i samlet flok. Det kunne være små indbrud, såsom at lave et indbrud i Netto - bare for at få nogle pebernødder, hvilket man godt kan undre sig over fordi, hvad er formålet så? Ikke økonomisk, men måske bare behovet for spændingsoplevelser og at være sej overfor de andre. 44 http://www.si-folkesundhed.dk/statistik/noegletal%20boern/baggrundsforhold/anbragte%20b%c3%b8rn.aspx 45 http://www.si-folkesundhed.dk/statistik/noegletal%20boern/baggrundsforhold/anbragte%20b%c3%b8rn.aspx 25