forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Relaterede dokumenter
Tidlig Indsats på Tværs

Bilag 2 uddybning af tal

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Den Ældre Medicinske Patient

Tidlig Indsats på Tværs

Tværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE)

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

SUNDHEDSAFTALE

Det kommunale sundhedslandkort

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Rammeaftale. om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Til Nære Sundhedstilbud. Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region Midtjyllands Sundhedsplan.

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Geriatrisk Team. Et Tværsektorielt, Tværfagligt og Tværkommunalt partnerskabsprojekt mellem Holbæk Sygehus, Odsherred-, Kalundborg- og Holbæk Kommune

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Ældre medicinske patienters værdighed

Sundhedsaftale

Analyse af det akutte og ambulante område

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.

Temaer for mit oplæg:

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Regionernes kendskab til igangværende tværsektorielle tiltag på børne- og ungeområdet i psykiatrien

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2011

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Vivian Buse, lokalområdechef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Gennemgang af indsatser i sundhedsaftalen , der vurderes at have et finansieringsbehov

Den Ældre Medicinske Patient

Revideret rammeaftale

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

Tidlig Indsats på Tværs

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale

Status på forløbsprogrammer 2014

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH)

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Afrapportering af LUP Somatik 2013

KOMMUNIKATIONSAFTALEN

Akutte forløb nu og i fremtiden

Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Hospitals- og psykiatriplan 2020

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team

SHS teamet - specialiseret hjemmesygepleje team

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Det sammenhængende sundhedsvæsen

Transkript:

Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte genindlæggelser er udpeget som indikator i driftsmålsstyringen med afsæt i det store fokus på tværsektorielt samarbejde for at nedbringe akutte genindlæggelser. Et fokus som også findes i visionerne i sundhedsaftalen for 2015-18, hvor det fremgår at: Vi ønsker, at færre borgere indlægges på hospital, hvis det kan forebygges gennem en tidlig og koordineret indsats. Aftalen skal medvirke til at undgå hospitalsindlæggelser og genindlæggelser, der kan forebygges ved rettidig og effektiv opsporing, behandling, pleje og træning i kommuner og praksissektoren og i samarbejde med ambulatorier og andre afdelinger på hospitalerne. Rettidig inddragelse af og information til kommuner og praktiserende læger samt en inddragende og helhedsorienteret vurdering af borgerens situation kan understøtte borgerens oplevelse af sammenhæng og kvalitet i indsatsen og forebygge genindlæggelser Samtidig med det politiske og faglige ønske om at reducere antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser må det dog erkendes at indikatoren overordnet er vanskelig at arbejde med, da akutte genindlæggelser kan have sin baggrund i mange forskellige forhold og dermed ikke alene er et udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb. Akutte genindlæggelser kan fx have sin årsag i: behandlingskvaliteten under primærindlæggelsen på hospitalet (fx komplikationer) forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen sygdommens spontane forløb Akutte genindlæggelser er også et område som har et nationalt fokus. I de årlige udarbejdede Indblik i sundhedsvæsnets resultater (udgivet af KL, Danske Regioner, Ministeriet for sundhed og ældre og Finansministeriet) indgår en beskrivelse af akutte genindlæggelser og udvikling inden for området. Det fremgår af den sidste udgave, som er udarbejdet i 2015, at der på landsplan har været en mindre nedgang i andelen af akutte genindlæggelser fra 7,3% i 2009 til 6,8% i 2014. Akutte genindlæggelser i

Region Hovedstaden er i 2014 på niveau med Region Nordjylland og Region Midtjylland. Region Syddanmark og Region Sjælland ligger over. Der har i hovedstadsregionen i tværsektorielt regi været fokus på området gennem lang tid både under de tidligere og den seneste sundhedsaftale. Således er der inden for det somatiske område igangsat diverse tværsektorielle projekter, som har sigtet mod forebyggelse af indlæggelser og ikke mindst genindlæggelser. Her kan peges på: Følgeordninger: for at sikre et trygt og sammenhængende udskrivningsforløb er der igangsat forskellige følgeordninger; - Følge hjem ordning: Svækkede, typisk ældre, patienter følges efter udskrivelsen hjem af hospitalspersonale eventuelt i samarbejde med personale fra kommunen. Der er fokus på forhold af betydning for patientens behandling og funktion i eget hjem, herunder også gennemgang af medicin. Følge hjem ordninger er implementeret på alle regionens hospitaler fra 2010 (Knap 3000 hjemfølgninger årligt) - Følge op ordning: Til de lidt mindre svækkede patienter kan kommunen og den praktiserende læge lave et opfølgende hjemmebesøg sammen, få dage efter udskrivning. Fokus er fælles aftaler om det videre forløb, herunder medicin. Der er fokus på ordningen i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient, hvorunder der også er givet midler til at understøtte ordningen. - Ringe hjem ordning; for de bedre patienter, men som stadig vurderes at have gavn af opfølgning kan en sygeplejerske fra hospitalet ringe patienten op et par dage efter udskrivelse. Geriatrisk team: (speciallæge i geriatri, fysioterapeut, sygeplejerske) varetager geriatrisk udredning og vurdering af særligt svækkede ældre borgere med flere samtidige sygdomme, funktionstab og evt. social problemstilling. Geriatrisk team kan bidrage til at identificere patienter, som har brug for en særlig indsats for at forebygge genindlæggelse. Fælles forløbskoordination: Som en del af Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, har regionen og kommunerne fået midler til fælles forløbskoordination for den særligt svækkede ældre medicinske patient. I Region Hovedstaden har vi aftalt en model med kommunerne, hvor målet er, at det sammenhængende og koordinerede patientforløb fra indlæggelse til udskrivning opnås ved at styrke: - Det geriatriske team på hospitalerne, eksempelvis ved at drage nytte af funktionen på flere afdelinger. - Kommunens udskrivningskoordination: en kommunal sygeplejerske, som på akutmodtagelser og/eller medicinske afdelinger skal identificere patienter med behov for indsatser ifm. udskrivning og dermed planlægge udskrivelsen i god tid inden patienten kommer hjem. - Hospitalets samordningskonsulent, hvis primære opgave er at understøtte samarbejdet omkring patientforløb på tværs af sektorer. Side 2

Accelereret forløb for den ældre medicinske patient: Projekt på Hvidovre-Amager Hospital: Med inspiration fra de accelererede kirurgiske patientforløb har man i projektet fokus på, hvordan man kan iværksætte en samlet behandlingspakke, som udover behandling af årsagen til indlæggelsen også fokuserer på patientens behov for tidlig mobilisering, ernæring og sociale behov målet er at forebygge komplikationer og funktionstab og dermed optimere forløbene for svækkede, ældre medicinske patienter. Specialiseret funktion for faldudredning Patienter, der skønnes at have behov for specialiseret udredning, henvises via regionens faldklinikker til udredning på henholdsvis Svimmelheds- og faldklinikkerne på Gentofte og Glostrup Hospitaler. Tværsektoriel Udrednings Enhed (TUE): enheden skal forebygge indlæggelser af borgere fra Københavns Kommune på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, gennem et styrket tværsektorielt samarbejde om den ældre medicinske patient. Den tværsektorielle udredningsenhed er en ny form for samarbejdsmodel mellem kommune, hospital og almen praksis. Københavns kommune leverer sygepleje, omsorg og mobilisering, mens Bispebjerg-Frederiksberg Hospital stiller specialekompetente læger og de fysiske rammer til rådighed. Enheden sikrer en hurtig udredning, vurdering og igangsætning af behandling af + 65 årige sårbare ældre, hvor egen læge vurderer, at der ville være behov for indlæggelse, hvis ikke borgeren kunne komme i udredningsenheden. Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne: Der er for det somatiske område indgået en aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i hovedstadsregionen om indlæggelser og udskrivninger Denne er baseret på de 4 elektroniske medcom-standarder bestående af indlæggelsesrapport (sendes fra kommune til hospital), plejeforløbsplan, melding om færdigbehandling og udskrivningsrapport (sendes fra hospital til kommuner). Den tværsektorielle kommunikation for det somatiske og psykiatriske område monitoreres kontinuerligt i den tværsektorielle ledelsesinformation, der udsendes til både kommuner og hospitaler og som følger udviklingen på kommune-, og hospitalsniveau. På trods af mange forskellige indsatser for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, har det vist sig, at der ikke sker den store udvikling ift at reducere antallet af akutte indlæggelser. I perioden fra 2009 til 2014 er akutte genindlæggelser på det somatiske område faldet fra 6,3 % af samtlige indlæggelser til 6,1 %. Tallet dækker over en stigning på godt 2.000 akutte genindlæggelser i perioden, men da antallet af indlæggelser i samme periode er steget med 45.000 indlæggelser, er der procentuelt sket et lille fald i andelen af akutte genindlæggelser. Udviklingen i de første 6 måneder af 2015 peger på en stigning i andelen af akutte genindlæggelser til 6,4 % af samtlige indlæggelser. Side 3

Udvikling i andelen af akutte genindlæggelser for somatiske patienter med bopæl i hovedstadsregionen 2009-2015juni 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015* Genindlæggelser 20.263 21.463 22.176 22.601 22.620 22.594 11.381 øvrige indlæggelser 303.882 316.993 320.437 327.424 330.372 346.968 165.365 Indlæggelser i alt 324.145 338.456 342.613 350.025 352.992 369.562 176.746 Andel af genindlæggelser 6,3% 6,3% 6,5% 6,5% 6,4% 6,1% 6,4% * til og med juni I psykiatrien er genindlæggelsesandelen noget højere og her er der i perioden fra 2009 til 2014 sket en stigning i andelen af akutte genindlæggelser fra 20 % til 25 % i 2014. Udviklingen dækker, lige som på det somatiske område, over en stigning i antal genindlæggelser og en om noget mindre stigning i antal indlæggelser. Udvikling i andelen af genindlæggelser for psykiatriske patienter med bopæl i hovedstadsregionen 2009-2015juni 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015* Genindlæggelser 3.082 3.225 3.840 4.106 4.417 4.436 1.884 øvrige indlæggelser 12.231 12.083 12.687 12.769 12.834 12.933 6.186 Indlæggelser i alt 15.313 15.308 16.527 16.875 17.251 17.369 8.070 Andel af genindlæggelser 20,1% 21,1% 23,2% 24,3% 25,6% 25,5% 23,3% Umiddelbart kan man ikke sammenligne det somatiske område og det psykiatriske område, da genindlæggelser bruges aktivt i psykiatrien. Således indgås der for flere psykiatriske patienter i forbindelse med udskrivningen en aftale om at de vil kunne blive indlagt igen, hvis de ikke kan klare at opholde sig i eget hjem. Det giver patienten en vis tryghed i forhold til at forsøge at vende tilbage til dagligdagen. Hertil kommer forsøg med de brugerstyrede indlæggelser, hvor patienter i ambulant behandling, typisk med den sværeste sygdomsgrad og hyppige og langvarige indlæggelser bag sig, kan indlægge sig selv direkte på et for patienten kendt sengeafsnit i op til fem døgn med det sigte at opnå ro, hvile og samlende struktur for at forhindre en forværring i forløbet Som udviklingen i tallene tyder på, så skal der lange seje træk til for at nedbringe antallet/andelen af genindlæggelser. Hertil kommer, at indikatoren akutte genindlæggelser som nævnt indledningsvis ikke alene er afhængig af hospitalets indsats men også indsatsen i kommunerne, hvorfor udviklingen dermed også er påvirket af kommunernes valg af niveau for indsatser for området. I forbindelse med opfølgningen på driftsmålsstyringen på hospitalerne har Akutte genindlæggelsers egnethed som driftsmålsindikator været drøftet i det regionale Forum for sundhedsplanlægning og tværsektoriel samarbejde (FST). Tilbagemeldingen herfra er, at Akutte genindlæggelser opleves som et af de driftsmål, hospitalerne oplever mindst indflydelse på udviklingen af og dermed også et driftsmål, som hospitalerne gerne ser udgå, hvis der skal/kan reduceres i antallet af driftsmål. Som mini- Side 4

mum bør den opdeles på selvstændige driftsmål for hhv. det somatiske og psykiatriske område, med hver deres måltal. For det somatiske område kan et realistisk men ambitiøst måltal være 6 % genindlæggelser. Psykiatrien arbejder ud fra et foreløbigt måltal på 15 % genindlæggelser. Side 5