Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015

Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015 godkendt tillæg nr. 33 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Forslaget er udarbejdet i henhold til planlovens 23c. Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet i tilknytning til forslag til lokalplan 35-004 for et område til vindmøller ved Thorsminde. Silkeborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg nr. 33, som sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan. Kommuneplantillægget omfatter lokalplanområdet og har samme afgrænsning som dette. Kommuneplantillæg nr. 33 offentliggøres samtidig med lokalplanen. Hvad er et tillæg til kommuneplanen Et tillæg til kommuneplanen supplerer den gældende kommuneplan. For eksempel udarbejder Silkeborg Kommune tillæg til kommuneplanen, hvis der skal ske ændringer i eller tilføjelser til den gældende kommuneplan. Den gældende kommuneplan for Silkeborg Kommune kan findes på kommunens hjemmeside eller med nedenstående link: Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. TILLÆG 33 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR SILKEBORG KOMMUNE 2

Baggrund og formål Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af 3 vindmøller i området Thorsminde umiddelbart syd for motorvejen, på strækningen mellem Låsby og Mollerup. En vindmølle i Silkeborg Kommune, én vindmølle i Skanderborg Kommune, og én meget tæt på kommunegrænsen med fundamentet i Skanderborg Kommune og vingeoverslag og dele arbejdsarealet i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune ønsker at imødekomme ansøgningen og har igangsat den videre planlægningsproces med udarbejdelse af VVM, Kommuneplantillæg og lokalplan. Indhold Tillæg nr. 33 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan 2013-2025: Området er ikke udpeget i Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 som vindmølleområde. I henhold til kommuneplanens retningslinje T9 stk. 1 kan der kun opstilles store vindmøller i de i kommuneplanen udpegede vindmølleområder. For at imødekomme ansøgningen på 3 vindmøller i området, skal kommuneplantillægget indeholde en tilføjelse til retningslinje T9, som udpeger området til vindmølleområde. I Kommuneplan 2013-2025 er der ikke udlagt kommuneplanrammer til de eksisterende vindmøller eller til de udpegede vindmølleområder. Der vil med dette kommuneplantillæg blive udpeget ramme og udarbejdet rammebestemmelser for vindmøllerne, på baggrund af VVM-rapporten. Rammeområdets afgrænsning er identisk med lokalplanens afgrænsning. Redegørelse Kommuneplantillægget muliggør opstilling af anlæg til vindbaseret el-fremstilling, hvis berettigelse er de gevinster, der opnås ved at udfase fossile brændsler til energifremstilling. Forhold til anden planlægning Kommuneplantillægget understøtter kommuneplanens overordnede målsætninger om bæredygtighed og klima. Opstilling af vindmøllen ved Thorsminde er et skridt i retning af Silkeborg Kommunes mål om, at kommunen er CO 2 -neutralt område i 2030. TILLÆG 33 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR SILKEBORG KOMMUNE 3

Miljøvurdering Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. Desuden er et projekt der omhandler opstilling af vindmøller med en totalhøjde over 80 meter VVM-pligtigt. Dvs. at der skal udarbejdes en Vurdering af Virkninger på Miljøet, der redegør for anlæggets samlede påvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget er derfor ledsaget af en VVMredegørelse og miljørapport, der er samlet ét dokument. I maj 2014 indkaldte Silkeborg Kommune idéer og forslag til hvilke miljøhensyn m.v., der burde inddrages i et videre planlægningsarbejde for vindmøller ved Thorsminde. De fremkomne bemærkninger fra borgere og myndigheder medvirkede til udvælgelsen af emner i den VVM-redegørelse og miljørapport, der ledsager forslaget til kommuneplantillæg. Ved en samlet vurdering af mølleprojektets påvirkning af nabobeboelser fremstår projektet acceptabelt, primært med hensyn til afstand mellem nabobeboelser og møller, støjpåvirkning og skyggekastgener. Den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at være mest markant ved enkelte naboer beliggende vest, syd og øst for møllerækken, hvorfra der er mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne fra beboelserne og haverne. Integrering af miljøhensyn VVM-rapporten bekræfter, at det ansøgte projekt kan gennemføres indenfor lovgivningens krav til støj og skyggekast. Der vil ikke være behov for at tilpasse vindmølleprojektet ud over det ansøgte. Overvågning Der er ikke fundet grund til at fastlægge et særligt overvågningsprogram i tilknytning til kommuneplantillægget, jf. Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. Silkeborg Kommune fører tilsyn med vindmøllerne og skal sikre, at krav til vindmøllerne i VVM-tilladelsen bliver overholdt. TILLÆG 33 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR SILKEBORG KOMMUNE 4

Retningslinje T9 (tilføjes under de øvrige udpegede områder) Thorsminde Inden for mølleområdet kan der som udgangspunkt opstilles 1 vindmølle på minimum 149m og maksimum 150m. Møllen kan kun opstilles hvis der i Skanderborg Kommune opstilles min. 1 mølle der ligger på samme rette linje. Vindmølleområdet og dets støjkonsekvenszoner indtegnes på kortet. TILLÆG 33 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR SILKEBORG KOMMUNE 5

Kommuneplanramme 35-T-90 Områdets anvendelse Teknisk anlæg Bebyggelsens art og anvendelse Vindmøller til el-produktion Bebyggelsesforhold Der reserveres arealer til opførelse af 1 vindmølle med en placering som vist på kortet. Vindmøllen kan kun opsættes som en del af et samlet vindmølleprojekt på 3 møller hen over kommunegrænsen til Skanderborg Kommune. Vindmøllen skal opstilles, så den står på en lige linje med to møller opstillet i Skanderborg Kommune. Vindmøllen skal være som ens og fremstå i samme indbyrdes afstand. Vindmøllernes totalhøjde må være fra 149m til 150m. Infrastruktur Der kan i området anlægges adgangsveje, arbejdsarealer, elforsyningsanlæg m.v., som er nødvendige for driften af vindmøllen. Miljøforhold Vindmøllerne må ikke påføre nabobeboelser mere end 10 timers skyggekast årligt. Dette skal sikres ved, at der installeres såkaldt skyggestop i vindmøllerne. Der udlægges støjkonsekvenszoner omkring vindmøllen som vist på kortet. Zonestatus Landzone TILLÆG 33 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR SILKEBORG KOMMUNE 6

Støjkonsekvenszoner I zone A må der, bortset fra byggeri og anlæg der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene, ikke etableres ny beboelse i det åbne land. I zone B må der, bortset fra byggeri og anlæg der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervene og beboelse i det åbne land, ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. NOTE: Zonerne repræsenterer den største udbredelse omkring vindmøllerne, hvor den samlede støj fra vindmøllerne er højere end henholdsvis 42 db(a) ved en vindhastighed på 6m/sek. (zone A) og 37 db(a) ved 6 m/sek. (zone B). Udbredelsen af støj ved en vindhastighed på 8m/sek. er mindre og det samme er gældende for udbredelsen af lavfrekvent støj højere end 20 db(a) ved både 6 og 8 m/sek. TILLÆG 33 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR SILKEBORG KOMMUNE 7

Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (juli 2015)

Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (juli 2015) Udgiver: Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 Skanderborg Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt landskabsarkitekt Lea Jull Bagger Christensen Bidrag fra: WindPro-beregninger: EMD International A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Marine Observers ved biolog Jan Durinck samt Elsemarie Nielsen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 2

INDHOLDS- FORTEGNELSE FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ... 4 1. INDLEDNING... 10 1.1. Projektforslag og alternativer... 10 1.2. Rapportens temaer................ 10 1.3. Rapportens opbygning... 11 1.4. Lovgivning og planlægning... 12 1.5. Hovedkonklusioner.... 17 1.6. Planproceduren... 18 2. PROJEKTBESKRIVELSE.... 20 2.1. Vindressourcer... 20 2.2. Anlægget... 20 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen... 24 2.4. Aktiviteter i driftsfasen... 25 2.5. Sikkerhedsforhold.... 25 2.6. Retablering af areal.... 27 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET.... 28 3.1. Landskabets dannelse og form.... 28 3.2. Kulturlandskabet.... 29 3.3. Kulturhistoriske interesser... 35 3.4. Visuelle forhold.... 44 3.5. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning.... 106 4. FORHOLD VED NABOER... 108 4.1. Afstand og visuelle forhold... 108 4.2. Støjberegninger.... 112 4.3. Skyggekastberegninger.... 119 4.4. Reflekser... 123 4.5. Samlet vurdering af naboforhold... 123 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT... 125 5.1. Luftforurening og klima.... 125 5.2. Ressourcer og affald... 128 5.3. Geologi og grundvandsinteresser.... 129 5.4. Naturbeskyttelse... 130 5.5. Friluftsliv... 138 5.6. Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold... 140 6. ANDRE FORHOLD... 142 6.1. Arealanvendelse... 142 6.2. Lufttrafik.... 144 6.3. Radiokæder.... 144 6.4. Ledningsoplysninger... 145 6.5. Militære anlæg.... 145 6.6. Socioøkonomiske forhold.... 145 6.7. Mangler ved oplysninger og vurderinger... 145 7. SUNDHED OG OVERVÅGNING... 146 7.1. Indledning.... 146 7.2. Reduktion af emissioner fra kraftværker... 146 7.3. Støjpåvirkning og sundhed.... 147 7.4. Skyggekast og sundhed.... 149 7.5. Overvågningsprogram... 150 REFERENCELISTE... 151 BILAG... 155 Bilag 1 - Notat om støjberegning... 155 Bilag 2 - Støjberegning (udendørs opholdsareal)... 158 Bilag 3 - Støjberegning (lavfrekvent indendørs).... 160 Bilag 4 - Skyggekastberegning (udendørs opholdsareal)... 162 Bilag 5 - Skyggekastberegning (vindue).... 165 Bilag 6 - Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder.... 168 Bilag 7 - Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder................... 169 Bilag 8 - Flagermusundersøgelse... 171 3 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

FORORD Ejeren af ejendommen Thorsminde vest for Låsby og SFP Wind har i fællesskab ansøgt Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune om opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter ved Thorsminde i den nordvestlige del af Skanderborg Kommune og den sydøstlige del af Silkeborg Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune udarbejde kommuneplantillæg med tilhørende vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Thorsminde. Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune vil sideløbende udsende forslag til lokalplaner for vindmølleområdet. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby i den nordvestlige del af Skanderborg Kommune og den sydøstlige del af Silkeborg Kommune. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af tre 3,3 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er 91,5 meter over terræn og rotorens diameter er på 117 meter. Der kan eventuelt opstilles tilsvarende mølletyper med en rotordiameter på mellem 112 og 120 meter blot totalhøjden holdes under 150 meter. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. møller vil årligt kunne forsyne hvad der svarer til ca. 7.875 enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre forstyrrelser for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 meter til beboelser og mere end 200 meter til offentlige veje, herunder den nyanlagte motorvejsstrækning mellem Låsby og Hårby, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Det forudsættes, at beboelserne ved ejendommene Elkærvej 3 og 5, der ligger umiddelbart syd for den vestligste del af den nye møllerække, nedlægges. De tre eksisterende 600 kw vindmøller i den østlige del af mølleområdet ved Thorsminde vil blive nedtaget ved en realisering af projektet. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 408 meter på en række, som strækker sig fra vest mod øst. Der anlægges ca. 5 meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til 1.500 m 2. Herudover skal der opføres to eller tre teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. De tre nye 4 Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer skal retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet ligger på et moræneplateau med Linådalen mod nord og den markante tunneldal med Gudenåen, Knudsø og Julsø på lidt større

afstand mod syd. Mølleområdet og det omgivende terræn ligger således generelt højt og falder ned mod ådalen ved Linå og tunneldalen med Gudenåen og søerne. På større afstand i det omkringliggende landskab er der markante højdepunkter omkring Sorring Loddenhøj mod nord og Himmelbjerget mod sydvest. Landskabelige interesser Mølleområdet ligger i den nordlige udkant af et stort geologisk rammeområde, der omfatter Det Midtjyske Søhøjland, såvel som det særlige geologiske interesseområde Tulstrup-Laven. Vindmøllerne medfører ikke terrænændringer, som kan forstyrre oplevelsen af landskabets dannelsesformer. De nærmeste bevaringsværdige landskaber ligger mod nord omkring Linådalen og mod syd omkring tunneldalen med Gudenåen, Knudsø og Julsø. Møllerne vil kunne være markant synlige fra de nærmeste dele af de bevaringsværdige landskaber, mens udsynet til møllerne vil være meget begrænset fra de lavtliggende arealer i ådalene. Der er stor afstand til de nærmeste uforstyrrede landskaber, som i henhold til kommuneplanerne skal friholdes for større byggerier og tekniske anlæg. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jævnfør anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området indtil 4,5 km fra møllerne og omfatter blandt andet Mollerup, Flensted, Låsby, Linå, Laven, Alling og Sorring. I nærzonen vil møllerne opleves som markante, og de vil fra mange områder være dominerende i landskabet, med mindre foranliggende bebyggelse og beplantning helt spærrer af for udsynet. Møllerne vil fremstå væsentligt større end de elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker som for eksempel kirker. Mellemzonen er området fra 4,5 10 km. I denne zone ligger blandt andet Ry, Sejs, Voel og Gjern samt størstedelen af Galten. Set fra mellemzonen vil møllerne generelt være mindre dominerende end i nærzonen, men fra de betragtningspunkter, hvor møllerne er synlige, vil de stadig optræde som markante elementer. Der vil dog i højere grad være tale om en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og de øvrige elementer i landskabet, og terrænforhold, læhegn og andre beplantninger vil have stor betydning for møllernes synlighed og landskabelige betydning. Fjernzonen er områder, som ligger mere end 10 km fra projektområdet. I fjernzonen opleves møllerne mest markante i klart og solrigt vejr, og de vil primært være synlige set fra åbne områder uden større beplantninger eller fra højdedrag i det omgivende landskab. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i direkte medlys kan store møller ses over ganske store afstande. Derfor kan man forvente, at møllerne ved Thorsminde vil kunne være synlige på store afstande, især fra markante højdedrag og henover åbne områder. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg De nye vindmøller ved Thorsminde vurderes generelt at fremstå som et selvstændigt teknisk anlæg i forhold til den eksisterende møllegruppe ved Lysmose mod sydøst og den enkeltstående, mindre mølle ved Sorring mod nord. Det kan dog ikke undgås, at der fra enkelte punkter vil være et visuelt overlap. Der er mere end 8 km til øvrige eksisterende eller planlagte møllegrupper. På grund af afstanden vurderes den nærmeste højspændingsledning nordøst for mølleområdet samt Teletårnet ved Sorring Loddenhøj ikke at give anledning til forstyrrende eller uheldige visuelle samspil med det planlagte mølleanlæg ved Thorsminde. Herudover er der kun mindre antennemaster/mobilmaster tættere på mølleanlægget, og det visuelle samspil med disse er underordnet i forhold til vindmøllerne. Harmoniforhold Møllernes placering i en lige række med samme indbyrdes afstand svarende til omkring 3,5 gange rotordiameteren fremstår generelt som et tydeligt og enkelt opstillingsprincip. Møllerne har en relativ stor rotor i forhold til navhøjden, men de enkelte møller såvel som det samlede anlæg vurderes at fremtræde harmonisk i det lokalt åbne landskab omkring Thorsminde. På lidt større afstand bevirker det storbakkede og til tider meget dramatiske landskab omkring møllerne, at store dele af møllerne ofte vil være skjult. Forholdet mellem møllernes navhøjde og rotordiameter opleves derfor sjældent, og oplevelsen af harmoniforholdet vil ofte afhænge af beskuerens evne til at se hele møllen for sig og danne sig et billede af et harmonisk forhold. Møllernes rotor har en omdrejningshastighed på omkring 6-18 omgange pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ikke registreret fredede fortidsminder i arkæologiske fund i det omkringlig landskab, herunder i forbindelse med etablering af motorvejen 5 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

umiddelbart nord for møllerækken. Det anbefales, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der er et beskyttet dige umiddelbart nord for møllerækken, men dette vil ikke blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg. Kirker De nærmeste kirker ligger i Linå, Dallerup, Låsby og Alling i en afstand mellem 3,2 og 3,7 km fra mølleområdet. Udsynet fra kirkegårdene mod møllerne er generelt begrænset af bebyggelse og beplantning eller af terrænforhold, så kun mindre dele af møllerne vil kunne være synlige. På grund af afstands- og terrænforholdene vil indsynet til kirkerne generelt ikke blive påvirket af møllerne, og hertil kommer, at kirkerne i Dallerup og Alling ikke har noget tårn, mens Låsby Kirke kun har en tagrytter, og disse kirker markere sig derfor ikke væsentligt i forhold til landsbyernes øvrige bebyggelse og beplantning. På enkelte strækninger vil møllerne kunne opleves i landskabet bag Dallerup Kirke, men terræn og beplantning danner baggrund for kirken, hvilket vurderes at bidrage til visuelt at adskille vindmøllerne fra kirken. Kulturmiljøer Vindmøllernes påvirkning af kulturmiljøet omkring hovedgården Kalbygård vurderes at være begrænset, som følge af den markante beplantning omkring haveanlægget samt hovedbygningens begrænsede synlighed. Udsynet til møllerne vil således ofte være afskærmet af beplantning og bebyggelse, når man færdes i området omkring kulturmiljøet, men fra Hovedvejen umiddelbart syd for kulturmiljøet vil der være frit udsyn til møllerne. Der vil ikke være nogen visuel påvirkning fra vindmøllerne i størstedelen af kulturmiljøet omkring Rye Nørreskov syd for Julsø på grund af skovbeplantningen. Området omkring hotellet ved anløbsbroen har udsyn over Julsøs åbne af møllevingerne vil kunne være synlige henover terræn og beplantning. Fra de åbne, højtliggende områder på Himmelbjerget er det vid udsigt over landskabet, og her vil vindmøllerne være markant synlige, dog uden at dominere i det udstrakte landskab. Vindmøllernes påvirkning af de øvrige kulturmiljøer i området, herunder de bevaringsværdige landsbyer Mollerup, Linå og Laven er for det meste meget begrænset på grund af terrænforhold samt bebyggelse og beplantning. Fredninger Der ingen fredede områder i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Møllerne vil kunne være synlig fra dele af de fredede områder i det omkringliggende landskab, men mølleprojektet vil ikke påvirke fredningsinteresserne, der vedrører landskab, arkæologi og naturvidenskab, herunder geologi, zoologi og botanik. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til ca. 600 meter. Der er ca. 615 meter til den nærmeste beboelse, som ligger ved ejendommen Thorsminde, der ejes af én af projektdeltagerne. Det forudsættes at beboelserne ved ejendommene Elkærvej 3 og 5 nedlægges. Visuel påvirkning De visuelle påvirkninger fra vindmøllerne vurderes at være mest markante ved enkelte ejendomme beliggende vest, syd og øst for møllerækken, hvorfra der er mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Der er kun få nabobeboelser mod nord, som ligger tæt på møllerne, og disse er ligesom ser omgivet af driftsbygninger eller beplantninger, der i større eller mindre omfang skærmer af for udsynet mod møllerne. Støj For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 40,5 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 42,2 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land omkring de nye møller, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Det samlede støjbidrag ved de nærmeste sydøst ligger tættere på støjgrænserne, og ved to af nabobeboelserne er de krav, der gælder ved opstilling af nye møller, ikke overholdt. Støjen fra de eksisterende møller er dominerende i forhold til disse nabobeboelser, og i henhold til den gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan der derfor ses bort fra de nye møllers støjbidrag i forhold til disse nabobeboelser. Landsbyen Mollerup er det nærmeste område, der er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Her er grænseværdierne henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 meter i sekundet. Der er beregnet et samlet støjbidrag på 33,7 db(a) og 35,4 db(a) ved den del af den afgræn- VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 6

sede landsby, som påvirkes mest. Der er ingen områder med støjfølsom arealanvendelse tæt på eksisterende mølle mod nord står tæt på Sorring. Her ligger det samlede støjbidrag lige under støjgrænserne ved de nærmeste eksisterende og planlagte områder med støjfølsom arealanvendelse. Der er endvidere udpeget et område til potentiel fremtidig byvækst ved Sorring, men en udnyttelse af dette område til støjfølsom arealanvendelse forudsætter at den eksisterende ældre mølle nedtages. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 13,7 db og 15,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse omkring de nye møller, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. Ved den nærmeste nabobeboelse der beregnet et lidt højere støjbidrag, idet der er beregnet et samlet støjbidrag på 14,2 db og 17,8 db, mens støjgrænserne vil være overholdt med stor margin i forhold til den nærmeste nabobeboelse til den eksisterende vindmølle mod nord. Udover vindmøller vil der være kumulative støjmæssige effekter med motorvejen og øvrige veje i området samt råstofgraveområdet ved Flensted. Det vurderes overordnet set, at de nye vindmøller især vil kunne udgøre den væsentligste støjkilde i forhold til de nærmeste nabobeboelser om natten, hvor baggrundsstøjen er lav, idet der blandt andet ikke vil være aktiviteter i forbindelse med råstof- på motorvejen og øvrige veje. Skyggekast For projektforslagets nye vindmøller er der beregnet et skyggekast på 14 timer og 42 minutter pr. år indendørs og 17 timer og 45 minutter pr. år på udendørs opholdsareal ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er yderligere to nabobeboelser, hvor der er beregnet et skyggekast på mere end 10 timer om året både indendørs og udendørs, samt en enkelt nabobeboelse, hvor der er beregnet et skyggekast på godt 10 timer udendørs. Møllerne installeres med teknik og software til håndtering af skyggestop, vendigt omfang. Herved kan det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, hvilket er den anbefalede grænseværdi. Reflekser fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne bidrage med en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca. 214.800 tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil mange dele kunne indgå i genbrugssystemet. Kul- og husets afskærmning) genanvendes almindeligvis ikke i dag, men det forventes at blive muligt i fremtiden. Jord og vand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Indenfor en radius af 2 km er der rod Vandværk ca. 1,5 km mod syd. Herudover hvoraf det nærmeste ligger ca. 200 meter syd for møllerækken ved ejendommen Elkærvej 5, hvor beboelsen nedlægges i forbindelse med projektet. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Der er mere end 6,5 km til de nærmeste EF-habitatområder og mere end 9,5 km til de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder. I udpegningsgrundlagene for EF-habitatområderne indgår bl.a. Dam- for EF-fuglebeskyttelsesområderne indgår bl.a. Havørn, Fiskeørn, Stor hornugle, Hvepsevåge og Hedelærke. På grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at påvirke disse områder eller de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. 7 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

Fugle Projektområdet omfatter åbne, dyrkede arealer og huser hovedsageligt almindeligt forekommende fuglearter. Ved omkringliggende fuglelokaliteter er der blandt andet observeret enkelte individer af Rød glente, Hvepsevåge, Havørn og Sangdrossel. Disse mere sjældne og beskyttelseskrævende arter vurderes dog kun at fouragere kortvarigt i områderne. Møllerne vil have en vis forstyrrelses- studier tyder på, at vindmøller ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde, hvor rovfugle ikke har yngleforekomster i nærområdet. Andre dyr Pattedyr som Krondyr, Rådyr, Ræv og Hare vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i an- dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. Habitatdirektivets bilag IV - - sageligt registreret langs levende hegn, skov og øvrige naturområder, og kun en mindre del er registreret på åben mark omkring de planlagte møl- som særlig sårbar, er udelukkende registreret i området øst for mølleområdet ved skovkanten omkring Thorsminde og langs Korskær Bæk mere end 200 meter fra nærmeste mølle. På baggrund af registreringerne vurderes der at være tale om og der vurderes ikke at være en ynglekoloni i området. og det kan ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. På grund af afstanden musene er registreret, vurderes møllerne ikke at Odder forventes at forekomme i de omkringliggende vandløbssystemer i forbindelse med Korskær Bæk, men arten vurderes ikke at blive påvirket væsentligt i driftsfasen. Odder er nataktiv, og for at sikre en minimal forstyrrelse bør der i anlægsfasen udelukkende arbejdes i dagtimerne. Stor vandsalamander er registreret i nærområdet, og arter som Løgfrø, Løvfrø, Spidssnudet frø og Strandtudse kan potentielt forekomme i området, men vindmøllerne med tilhørende vejanlæg påvirker ikke vandhuller, vandløb eller øvrige habitater og planter vurderes heller ikke at blive påvirket. Beskyttede naturtyper Vindmøllerne og de tilhørende vejanlæg placeres på landbrugsarealer, men i nærområdet er der enkelte arealer med sø og overdrev samt Korskær Bæk, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Ingen af de beskyttede naturarealer berøres af mølleprojektet. Økologisk forbindelse Der er udpeget en potentiel økologisk forbindelse mellem Bjarup Mose nord for mølleområdet og området øst for Laven mod syd. I forbindelse med motorvejen nord for mølleområdet, der krydser den potentielle økologiske forbindelse, er der etableret to faunapassager i form af en landskabsbro og en vådpassage i forbindelse med Korskær Bæk med tilhørende tilløb. Den vestligste af møllerne placeres indenfor den udpegede potentielle økologiske forbindelse, men møllen og de tilhørende vejanlæg vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig spærring for dyrenes spredningsmuligheder i området. Fredskov og skovbyggelinje Tvedskov og Sønderskov nord for motorvejen og dele af skoven ved Thorsminde mod sydøst har status som fredskov, men ingen af skovene berøres af mølleprojektet. I forbindelse med Sønderskov og skoven ved Thorsminde er der fastlagt skovbyggelinje på 300 meter. Den østligste af møllerne placeres lige uden for skovbyggelinjen. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige friluftsinteresser i umiddelbar tilknytning til mølleområdet, idet de rekreative og turistmæssige interesser særligt knytter sig til søhøjlandet og skovområderne omkring Gudenåen syd og vest for mølleområdet, herunder ikke mindst området omkring Himmelbjerget ved Julsø. Vindmøllerne er synlige fra dele af dette store område, men særligt fra de lavtliggende søer vil udsynet være begrænset på grund af de terrænmæssige forhold, og møllerne vurderes ikke at påvirke oplevelsen af landskabet eller aktiviteter i området. De udstrakte skovområder vil ligeledes begrænse udsynet fra de højereliggende områder omkring søerne, men møllerne vil blandt andet være synlige fra de markante udsigtspunkter omkring Himmelbjerget, dog uden at dominere udsigten over landskabet. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der har status som henholdsvis jordbrugsområde i henhold til kommuneplanen for Skanderborg VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY 8

Kommune og særlig værdifuldt landbrugsområde i henhold til kommuneplanen for Silkeborg Kommune. Mølleanlægget med tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til landbrugsdriften. Arealforbruget begrænses mest muligt, og de omkringliggende arealer vil fortsat kunne drives landbrugsmæssigt. Ved vindmølledriftens ophør skal de anvendte arealer tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser vikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til luft- med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der er et eksisterende 60 kv jordkabel vest for møllerækken, som krydses af adgangsvejen til møllerne. Gravearbejder indenfor en respektaf- aftale med elselskabet. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter - Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området, vil der ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet. Der vil heller ikke ske en øget påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser eller i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Der vil kun være en mindre påvirkning fra de tre eksisterende vindmøller, som vil blive stående i området ved Thorsminde, og det vil ikke være nødvendigt at nedlægge de to beboelser ved ejendommene Elkærvej 3 og 5. Til gengæld opnås ingen øget reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan den anbefalede grænseværdi for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Dette vil indgå som et krav i VVM-tilladelsen. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på kontrol af overholdelse af krav i VVM-tilladelsen. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplaner for mølleområdet. 9 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Baggrund Ejeren af ejendommen Thorsminde og SFP Wind har i fællesskab ansøgt Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune om opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter beliggende ved Thorsminde vest for Låsby på begge sider af kommunegrænsen mellem Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune. I Kommuneplan 13 for Skanderborg Kommune og i Kommuneplan 2013 for Silkeborg Kommune er der ikke udlagt et vindmølleområde ved Thorsminde. I tillæg nr. 13-01 til kommuneplanen for Skanderborg Kommune, som er en temaplan, der udpeger nye områder til vindmøller, er der dog Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY vist et perspektivområde omkring de tre eksisterende vindmøller syd for den nye motorvej vest for Låsby. I perspektivområdet skal mulighederne ler vurderes nærmere, idet det overordnet vurderes, at det vil give god mening, hvis der opstilles store vindmøller langs motorveje, som i forvejen skærer sig gennem landskaberne både visuelt og støjmæssigt. For at muliggøre det ansøgte projektforslag, skal der vedtages et kommuneplantillæg i begge kommuner, der udlægger området som vindmølleområde og fastlægger retningslinjer for området. I løbet af debatfasen, som løb fra den 5. maj til den 2. juni 2014, er der ikke indkommet konkrete forslag til alternativer, som skal undersøges nærmere. Generelle forslag om opstilling af vindmøller ved vestvendte kyster eller på havet er ikke reelle alternativer til området ved Thorsminde. På den baggrund er det besluttet udelukkende at vurdere det ansøgte projektforslag i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Der redegøres dog for det lovbefalede 0-alternativ, hvor der ikke opstilles nye vindmøller. Projektforslag Projektforslaget omfatter 3 Vestas-møller på 3,3 MW med en navhøjde på 91,5 meter over terræn, en rotordiameter på 117 meter og en totalhøjde på ca. 149,9 meter til vingespids i topstilling. De 3 møller opstilles på en lige linje med ens indbyrdes afstand på godt 400 meter. Inden for de beskrevne rammer vil der kunne opstilles tilsvarende mølletyper, herunder Vestasmøller med 94 meter navhøjde og 112 meter rotordiameter. Denne mølletype er ligeledes på 10 3,3 MW og har en totalhøjde på lige under 150 meter. Der kan desuden opstilles Siemens-møller med en navhøjde på 92,5 meter, en rotordiameter på 113 meter og en totalhøjde på 149 meter. Denne mølletype har en installeret effekt på 3,2 MW. Der kan i øvrigt opstilles andre tilsvarende mølletyper i området, blot den totale møllehøjde holdes under 150 meter. Tre eksisterende 600 kw møller ved Thorsminde forudsættes fjernet. Beboelsen på ejendommene Elkærvej 3 og 5, der har status som helårshuse, forudsættes nedlagt. 0-alternativ Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Det vil sige, at de nye møller ikke rejses, de tre eksisterende 600 kw møller ved Thorsminde vil fortsat stå i området i en årrække, men der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Thorsminde. Der sker desuden ingen yderligere reduktion i udledningen af bl.a. CO 2. 1.2. Rapportens temaer problemstillinger, som må forventes forbundet ved et projekt med opstilling af vindmøller samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, kan møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. Det gælder især i forhold til støj- og skyggekastgener. For det andet beskrives og vurderes påvirkningen af områdets natur, herunder de særligt beskyttede

LINÅVEJ HOVEDVEJEN naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 samt de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder og særligt beskyttede arter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. MOLLERUPVEJ NYANLAGT MOTORVEJ BEBOELSER NEDLÆGGES For det tredje redegøres for mølleprojektets visuelle og landskabelige konsekvenser - både i nærområdet og længere væk. Samspillet med de nærmeste eksisterende og planlagte vindmøller samt påvirkningen af områdets mest markante kirker beskrives og vurderes. For det fjerde beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt. 1.3. Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé. Rapporten indeholder i alt syv kapitler - en VVMredegørelse (kapitel 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. ELKÆRVEJ Figur 1.2. Møllernes placering i projektforslaget. Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives 11 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. af støj- og skyggekastberegninger samt oversigter over udpegningsgrundlag for de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder og en 1.4. Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY Kommuneplaner Vindmølleområder En del af området ved Thorsminde er i Kommuneplan 13 for Skanderborg Kommune udlagt som vindmølleområde for møller med en totalhøjde på maksimalt 70 meter, men resten af området er ikke udlagt som vindmølleområde i Kommuneplan 13 for Skanderborg Kommune eller i Kommuneplan 2013 for Silkeborg Kommune. I tillæg nr. 13-01 til kommuneplanen for Skanderborg Kommune, som er en temaplan for nye områder til vindmøller, er der vist et perspektivområde omkring de tre eksisterende vindmøller ved Thorsminde syd for den nye motorvej vest for Låsby, hvor mulighederne for at udlægge et større om- Det ansøgte projektforslag omfatter tre vindmøller, som opstilles på en lige linje med ensartet indbyrdes afstand. To møller opstilles i Skanderborg Kommune, og én mølle opstilles i Silkeborg Kommune. Den ene af møllerne i Skanderborg Kommune vil have en mindre del af fundamentet samt vingeoverslag henover kommunegrænsen. For at virkeliggøre det ansøgte projektforslag med tre vindmøller på op til 149,9 meter skal der udarbejdes et kommuneplantillæg i begge kommuner, som udlægger området til opstilling af vindmøller og fastsætter kommuneplanrammer for det konkrete vindmølleanlæg, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og indbyrdes afstand af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Rammeområdets afgrænsning er fastlagt svarende til det nødvendige arealforbrug inklusiv vejarealer. Samtidigt med offentliggørelse af de to kommuneplantillæg for vindmølleområdet ved Thorsminde offentliggøres lokalplaner for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse er fastlagt. De tre eksisterende vindmøller ved Thorsminde 12 er omfattet af Skanderborg Kommunes rammeområde nr. 51.T.01 og lokalplan nr. 76 (tidligere Ry Kommune). Afgrænsningen og bestemmelserne for rammeområdet ændres med kommuneplantillægget for Skanderborg Kommune og tilpasses det ansøgte projektforslags nye vindmøller. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene ophæves lokalplan nr. 76 for så vidt angår den del omkring den midterste mølle, som er sammenfaldende med det nye lokalplanområde. Lokalplanens retableringsbestemmelser vil dog fortsat være gældende for at sikre, at den eksisterende vindmølle nedtages, når driften af den ophører, såfremt møllerne i det nye område mod forventning ikke skulle blive opstillet. Ved opstilling af de nye møller forudsættes de tre eksisterende vindmøller nedtaget og arealerne retableret, hvorefter lokalplan nr. 76 vil kunne ophæves i sin helhed. Planloven Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr. 1184 af 06/11/2014), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af udarbejdes en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen har til formål at påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på:

2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer, hvilket vil sige projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde de oplysninger, der er listet i bekendtgørelsens bilag 4, hvilket bl.a. omfatter oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift, samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses sammen med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirk- urening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden. Ved offentliggørelsen af VVM-redegørelsen og tilhørende planforslag har offentligheden ligeledes mulighed for at fremsende bemærkninger eller spørgsmål. Herved kan byrådets beslutningsgrundlag forbedres, inden der tages endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke påbegyndes før der er meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst kan ske, når det nødvendige plangrundlag for anlægget er endeligt vedtaget. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 939 af 03/07/2013), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVMredegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med det indledende ikke-tekniske resumé samt kapitel 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller 'Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller' (BEK nr. 1590 af 10/12/2014) fastsætter blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og projektet vil overholde dette afstandskrav, idet to beboelser vil blive nedlagt. Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. Der 13 VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY

afstand af 4,2 km, hvilket svarer til 28 x møllernes totalhøjde i projektforslaget, og der er redegjort for den landskabelige påvirkning i kapitel 3. I vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (Naturstyrelsen / Miljøministeriet 2015) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Der er redegjort for påvirkningen af nabobeboelserne i kapitel 4 og 7, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at vindmøllerne forsynes med teknik og software til håndtering af såkaldt skyggestop, idet der er beregnet et skyggekast på mere end 10 Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til rapport fra en arbejdsgruppe under Transportministeriet om mindsteafstand mellem vindmøller og overordnede vej- og baneanlæg. Rapporten anbefaler en afstand på 1 gange møllehøjden. I en zone mellem 1 og 1,7 gange møllehøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med opstilling af vindmøller, såsom fysiske konsekvenser (f.eks. nedfald) eller visuelle konsekvenser (f.eks. skyggekast). Såfremt Vejdirektoratet eller Banedan- der ikke placeres møller i denne zone. For møller længere væk end 1,7 gange møllehøjden vurderes der ikke at være sikkerhedsmæssige problemer ved af placere vindmøller i forhold til veje og VINDMØLLER VED THORSMINDE VEST FOR LÅSBY baner. De anbefalede afstande er fastlagt ud fra en vurdering af risikoen for bl.a. isafkast og havari statslige veje og jernbaner, og afstandskriterierne kan derfor ikke umiddelbart overføres til andre Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr. 122 af 06/02/2015). Loven fastsætter, at der, inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. På mødet skal Energinet.dk redegøre for værditabsordning og køberetsordning. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres beboelsesejedom et værditab, skal anmelde kravet til Energinet. dk inden 8 uger efter mødets afholdelse. Ejere af beboelsesejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende beboelsesejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af beboelsesejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har medvirket til tabet. Loven fastsætter også, at inden nettilslutning af udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer 14 over 18 år med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer over 18 år med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele efter, at en fortrinsret til køb af op til 50 andele hver er opfyldt af den førstnævnte personkreds. Udbud skal ske inden nettilslutning at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet er annonceret. Tidligst 2 uger efter indsættelse af annonce, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud skal der afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kwh pr. andel. Vindmølleopstilleren og køberne skal stilles lige, og andelsprisen må således kun indeholde en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til det konkrete projekt. Udbudsmaterialet udarbejdes af vindmølleopstilleren og skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. Udbudsmaterialet skal endvidere godkendes af Energinet.dk. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, der administreres af Energinet.dk. Ordningen giver Byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb på 0,4 øre pr. kwh for 22.000 fuldlasttimer, svarende til 88.000 kr. pr. installeret MW, hvilket indebærer, at der kan opnås en sam-