Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR

Relaterede dokumenter
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Klatretræets værdier som SMTTE

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Interview med Thomas B

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Diktat 1 Lørdag morgen

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Sådan sætter du ledelsesholdet på din bedrift

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

INSPIRATION TIL LÆRERE

Intensive vejledningsforløb

Elcykel Testpendlerforløb

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært?

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Arbejdsark i Du bestemmer

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

C-Licens Evaluering. 23. november Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

- Om at tale sig til rette

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010.

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Evaluering af projektet

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring?

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Køge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Børnehave i Changzhou, Kina

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

PRAKSIS SOM INSPIRERER

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Kort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

TAP'ers evaluering af fleksordning Dato :20:03

Drejebog LO - overenskomstmøder

Ensomhed i ældreplejen

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Inklusion i Dagplejen

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden oktober 2014

Evaluering af Udeskole Rønnebæk skole. Udeskole

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Brugertest af folkeskolen.dk

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Arbejdsberetning 2015

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.

Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Prøver evaluering undervisning

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Udkast til model for elevforståelse

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

tænketank danmark - den fælles skole

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Transkript:

Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR

Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra afdeling til afdeling Vi arbejder med at udvikle fagområderne på skift. I år er det naturfag N/T er Ikke prioriteret af lærerne, som har N/T som et fag ved siden af deres hovedfag Der er en lærer der brænder for sagen Ingen fagudvalg eller ikke fælles fagudvalg for alle naturfag

Skolens naturfaglige profil til sammenhæng Naturfag er et indsatsområde Fælles strategi og plan, 0. -9. kl. Fokus på sammenhæng 0. 9. klasse Fokus på synlighed Naturfag på tværs kontakt til andre indsatsområder, ex. udeskole, det internationale, IT, skolevirksomhedssamarbejde, Et fagudvalg med alle naturfagslærere

Skolens naturfaglige profil fra fragmenteret indsats til sammenhæng Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra afdeling til afdeling Vi arbejder med at udvikle fagområderne på skift. I år er det naturfag. N/T er Ikke prioriteret af lærerne, som har N/T som et fag ved siden af deres hovedfag. Ingen fagudvalg eller ikke fælles fagudvalg for alle naturfag Naturfag er et indsatsområde Fælles strategi og plan, 0-10 kl. Fokus på sammenhæng 0. 9. klasse Fokus på synlighed Der er en lærer der brænder for sagen Naturfag på tværs kontakt til andre indsatsområder, ex. udeskole, det internationale, IT, skole- virksomhedssamarbejde,

Motivation for at indgå i projektet Vi kunne se at eleverne i overbygningen var dygtigere i humanistiske fag end i naturfag. en skoleleder Jeg så motivationen I, at der var nogen jeg kunne samarbejde med. en lærer

Motivation for at indgå i projektet Skolelederen bærer projektet hjem på skolen Skolelederen har bagtanker med projektet, men ved, at ejerskabet skal ligge hos lærerne Lærerne udtrykker motivation, Ønske om at samarbejde med kollegerne om en udviklingsopgave, Ønske om at blive holdt op på et stykke arbejde, man skal i gang med.

Valg af emne Det var nødvendig at få den viden om naturfagsområdet bredt ud og få de andre lærere involveret. en skoleleder Måske var det mig (Leila), der synes det emne er rigtig spændende. Kurt Børge (kollega) var med. en lærer

Valg af emne Konklusion Høj/tydelig motivation og en tidelig beslutning om emnet er sammenhængende med et godt og konstant arbejde med gode resultater Hvordan spiller skolelederens introduktion af projektet en rolle for lærernes valg af emne? På nogen skoler er det ikke emnet, der er det vigtige, men lærernes motivation til at gå i gang med arbejdet (samarbejdet) Der opstår en øget erkendelse af skolens behov, mens man arbejder med emnet?

Arbejde med emnet i projektperioden Det fremmer arbejdet Vi har snakket meget om det, også mere end normalt m. alm undervisning (lærer) Men det vil alligevel være godt at være to om forløbet, også næste gang (lærer) Fordi vi gerne ville det. Projektet var meget konkret for os (skoleleder) Inden for det sidste år har jeg fået samarbejde med en ny kollega, som også går meget op i naturfag. Det har været godt (lærer) Masser af velvilje fra ledelsen til naturfag her (lærer) Per Konrad (skoleleder) er også naturfagsmand. Ingen bremseklodser der (lærer) Ønsket om at få noget gjort og ledelsens melding om at vi har ingen penge motiverede. Nu har vi muligheden (lærer) Jeg synes det var spændende at få teknisk skole med (lærer)

Arbejde med emnet i projektperioden Det hæmmer arbejdet Emnet var på årsplanen, men det var mere omfattende end vi havde regnet med. (lærer) Der har været mange tekniske problemer med vindmøller, som læreren ikke umiddelbart har kunnet løse. (lærer) NTS hjemmeside er ikke let at finde ud af (lærer) Jeg skulle invitere folk ind og det var lidt sejt. (lærer) Det var været svært at være selvjusterende og selvevaluerende mht. arbejdet. (lærer) Måske skulle mine mål fra starten have været endnu mere konkrete. (lærer) Vi har mødtes en gang imellem. Men det er svært, for alt muligt andet tager tid, og hov, nu skal vi også lige have det her gjort (lærer) For mig, at jeg først kom med i år. Jeg har ikke så meget ejerskab (lærer) Lockouten, det var der vi havde tænkt at noget skulle prøves af (lærer)

Arbejde med emnet i projektperioden Konklusion Samarbejde mellem lærere spiller en positiv rolle hvor det har fungeret Grundig målsætning fremmer arbejdet Lærernes følelse af ledelsens opbakning fremmer arbejdet Alt muligt andet på skolen tager tid der skal findes tid til arbejdet og ting tager tid. Lærerens personlige motivation og ejerskab fremmer arbejdet Lærertimer og økonomi fremmer arbejdet

Skolelederens betydning Lærerens positive udsagn om lederens rolle Positivt svar, når vi skulle have lov til noget eller er der nu penge til at tage en bus Johannes tro på at Skoleskoven var et godt projekt og hans løbende opbakning, har været af stor betydning Lettere at få ja, med en skoleleder, som har fingrene i jorden, end hvis vi skulle ind til en papirnusser Og at det er en der er til stede og er synlig for os De skal vise interesse og bakke op, men de skal også have tillid til det arbejde vi laver, ellers bliver det jo topstyret Lederne har givet rammerne og er supportere på sidelinjen når noget skal klares

Skolelederens betydning Lærerens negative udsagn om lederens rolle Jeg mener, at skal vi skabe en ny historie omkring det her, er vi nødt til at have en ledelse med til at sætte tingene i gang, og følge tingene til dørs. Jeg tror bare, at havde ledelsen været lidt mere synlig Jeg ville ikke have haft noget imod at Paw eller Sinne en gang imellem kikkede forbi og så hvad der foregik Ledelsen skal ikke styre det for meget. Det vil tage engagementet. Mistillid fra ledelsen vil også være ødelæggende. Gensidig respekt.

Skolelederens betydning Lærere sætter pris på, at De ved, at skolelederens opbakning er til stede Skolelederen har tillid til dem Skolelederen er til stede og synlig Skolelederen går forrest og siger vi vil det her Skolelederen har fingrene i jorden (faglighed) Skolelederen finder ressourcer og sætter rammer (sammen med lærerne)

Skolelederens betydning Skolelederens eget udsagn om sin rolle Den typiske skoleleder mener hans rolle er at, bringe ting til torvs og sætte ting i gang, trække sig tilbage, og sikre, at ejerskabet er hos lærerne. Nogle skoleledere søger indflydelse på mål og indhold, og sætter klare rammer for arbejdet. Den fagligt interesserede skoleleder han var til stede på flere skoler, og var med i arbejdet med stort engagement. Især på små skoler involverede han sig meget i arbejdet.

Projektets betydning for samtale på skolen om naturfag Er det symptomatisk for den måde vi arbejder på i det naturfaglige område. Jeg synes jo, vi har haft udstillinger hvor samfundsfag og historie har været fremme. Men det er ikke så tit man ser naturfag udstille og være problematiserende. Der tror jeg vi (også jeg) lever lidt anonyme. skoleleder Naturfagsundervisning, som er synlig, giver øget samtale. lærer

Projektets betydning for samtale på skolen om naturfag Samtalen mellem naturfagslærere, Alle steder har projektet betydet, at der er blevet talt mere om naturfagsundervisning Nogen steder er det kun tilfældet mellem de lærere, som har været direkte involveret i projektet Andre steder har alle skolens naturfagslærere været med i samtalen Samtalen mellem naturfagslærerne har en anden kvalitet, som følge af projektet

Projektets betydning for samtale på skolen om naturfag Samtalen med andre lærere og skolens parter Mange steder har projektet betydet, at der har været talt om naturfag udenfor naturfagslærernes gruppe Andre faggrupper har været involveret direkte i undervisningen Der bliver talt på lærerværelset Projektet har været på afdelingsmøder og pæd. råd møder Projektet har været i skoleavisen og på forældre møder Projektet har været på møder og konferencer ude i landet (Big Bang)

Projektets betydning for samtale på skolen om naturfag Samtalen mellem naturfagslærere, Alle steder har projektet betydet, at der er blevet talt mere om naturfagsundervisning. Nogen steder er det kun tilfældet mellem de lærere, som har været direkte involveret i projektet, Andre steder har alle skolens naturfagslærere været med i samtalen. Samtalen med andre lærere og skolens parter Mange steder har projektet betydet, at der har været talt om naturfag udenfor naturfagslærernes gruppe. Andre faggrupper har været involveret direkte i undervisningen Der bliver talt på lærerværelset, Projektet har været på afdelingsmøder og pæd. råd møder, Projektet har været i skoleavis og på forældre møder, Projektet har været møder og konferencer ude i landet (Big Bang)

Kontakt til Ambassadørskole Vi mangler perspektivet i at arbejde sammen med andre skoler. Netværk, hvor vi udvikler erfaringer og synspunkter. lærer Vi tror ikke, at Ambassadørskolen har kunnet fremme processen. Ikke en gang hvis det var en skole fra egen kommune. To lærere

Kontakt til Ambassadørskole Hvordan har kontakten til Ambassadørskolen været? Besøg på Skovballe skole i begyndelsen af projektet. N/T lokalet her var en øjenåbner. (lærer) Mine interviews fra naturvejlederuddannelsen lagde godt fundament. Jeg interviewede ledelse og lærere på Højrup skole og skrev opgave om skolen. (lærer) Jeg har skrevet lidt frem og tilbage med dem. Jeg har brugt deres hjemmeside. (lærer) Meget inspirerende møde, hvor Ussing skole var på besøg. Her blev vi godt klædt på (lærer) Vi talte med Ambassadørskolen på opstartsmødet og blev enig med dem om at vi skulle have en anden Ambassadørskole (lærer)

Kontakt til Ambassadørskole Hvilken værdi har kontakten til Ambassadørskolen haft? Betydningen af Ambassadørskole: Inspiration, for vi vidste hvad vi ville. Men det var rart at få den inspiration. (lærer) Snakken med Nicolaj her, Pia (leder) var med, var rigtig god. Det skulle vi måske have gjort mere end en gang. (lærer) Det havde måske den betydning (besøg fra Ambassadørskole), at vi blev pressede til, at nu skal der ske noget (lærer) Inspiration ved start, men vores tog gik en anden vej (lærer) Lærerne udtaler at samarbejdet med Ambassadørskolen har overhovedet ikke fungeret. (skoleleder)

Kontakt til Ambassadørskole Der hvor kontakten til Ambassadørskolen har fungeret, finder Vækstskolerne værdi i, At studere fysisk indretning, ved besøg på Ambassadørskolen, Vejledning af Ambassadørskolen, givet på egen skole, At de ved de får besøg ad Ambassadørskolen, og derfor kommer i gang med arbejdet, Indledende drøftelser med Ambassadørskolen inspirerer ved projektets start.

Kontakt til Ambassadørskole Hvis noget kan gå galt, så går det galt. (Murphys Lov)