Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner: kundens behov sætter kursen Non-profit med 100 års erfaring Udvikler og afprøver viden i praksis 2
Viden, Innovation, Handling Vi giver her et bud på, at indhente viden fra forskning og forsøger at være innovative, ved at afprøve nye metoder. Og her prøver vi at udøve videndeling, til inspiration og mobilisering af nye valg af metoder og indsatser. Vi metodeudvikler: en flere-til-flere relation Vi bruger frivillige unge Vi bruger unge, som udefra set ikke har så mange ressourcer, men de kan alligevel Vi inddrager reelt 3
En flere-til-flere relation Mentor begrebet: En mentor en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning og feedback, deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte en anden Ideen: at unge og unge voksne (anbragte eller tidligere anbragte) skal indgå som mentorer forbilleder og rollemodeller for andre, yngre, anbragte børn og unge, som deltager i allerede eksisterende netværksgruppe. 4
Overordnet baggrund Fra forskning i efterværnsforløb (Egelund i 2009 og Böcker Jacobsen i 2010, m.fl.) ved vi at unge anbragte i efterværns-forløb ofte oplever en kaotisk start på voksenlivet De har mange problemer Erfaringer fra vores gruppeforløb i CAFA, gennem 10 år: Ungegruppen for de 12-16 årige og Netop-gruppen for de 16-23 årige 5
6
Formål at forbedre og kvalificere efterværnsforløb for unge anbragte i alderen 12-23 år. er støttet via PUF-midler fra 2011-2013 Mentorerne skal yde en særlig frivillig støtte til andre børn og unge i overgangen fra anbringelse til voksenlivet. I projektet får de unge en supplerende voksenstøtte, der kan give et nuanceret perspektiv på egen situation 7
Mål for projektet Bedre integration af unge anbragte i samfundet Skabe netværk og forebygge ensomhed og social isolation Støtte de unge i at se nuanceret på deres egen situation Vise de unge, at man kan få et godt voksenliv på mange måder Skabe et netværk, som rækker ud over den tid, man er i gruppen Støtte mentorerne i at få øje på egne ressource 8
Hvem er mentorerne? Udvælgelsen af mentorerne Arbejdet med mentorerne Antal mentorer Min rolle 9
Mentorer 10
Hvordan opkvalificerer vi mentorerne? - Forståelse for projektets idé - Ramme for gruppemøderne - Hvordan vil jeg være mentor? - Hvad bliver svært/let? - Rollespil - Opgaver i ungegruppen 11
Hvordan er det gået? Evaluering Projektet er evalueret af Ph.d. studerende, Birgitte Schjær Jensen (se hjemmesiden) Hun beskriver det teoretiske udgangspunkt for arbejdet i grupperne: Empowerment Gruppe-dynamikker og gruppe-processer Og uddyber det teoretiske afsæt, som hun benytter i evalueringen: social kapital i form af bounding og bridging og brugerinddragelse 12
Evalueringen peger på at mentorerne har noget særligt og betydningsfuldt at give de unge og at begge parter har gavn af relationen. Mentorernes opleves som en særlig voksen støtte i en vanskelig tid som teenager Støtten opleves som konstruktiv og meningsfuld, fordi den er troværdig og oprigtig, da mentorerne selv har erfaringer Støtten styrker de unge anbragtes selvstændighed og udvikling af egne holdninger. Udveksling af erfaringer, gode råd, vejledning og mentorernes engagement i de unges liv bidrager positivt med øget viden, selvtillid og tro på egne ressourcer. 13
Resultater for de unge i ungegruppen Giver mod på at have egne holdninger og stå ved dem (manifestation) ikke mindste ift. myndigheder og anbringelsessteder Kan undlade handlinger i første omgang Hjælper de unge på en anden måde end de har oplevet tidligere Flere til flere relationen er positiv, da de unge har mulighed for at vælge og se om kemien passer Mødet giver øget viden, selvtillid, tillid til andre mennesker og tro på egne ressourcer 14
De unge i ungegruppen siger: Mentorerne er gode at snakke med. De er ældre og har ligesom prøvet nogle ting, det har de voksne jo ikke. De har bakket mig op som en ekstra person at snakke med på en helt anden måde. De kan også snakke med en om ting, som de unge i ungegruppen de yngre ikke kan. 15
De unge i ungegruppen siger: Jeg fik et råd, som ingen andre kan give mig, og det ændrede mit liv. For mig har det været vigtigt igennem det, for kommunen eller andre kan ikke hjælpe på den her måde. Jeg fik sagt min mening til sagsbehandleren og stod ved den. 16
Mentorerne siger: Det at føle sig anderledes, det peaker i puberteten, og man har brug for svar på mange ting for at finde ud af sit liv. Stiller store spørgsmål og føler svigt over, at ens forældre har givet op..man må klare mange ting selv. Derfor er det stort at kunne hjælpe andre i den situation, for man har brug for et større netværk en større vennekreds, man kan henvende sig til. 17
Mentorerne siger: Vi analyserer ikke de unge eller noget i den retning, vi er bare almindelig som dem vi er, og så fortæller vi tingene, som det er, det sted vi er i livet i håb om, at de unge kan bruge det til noget. Vi vil virkelig gerne hjælp dem, som vi er, og ikke fordi det er vores arbejde. 18
De professionelles udfordringer Lærerigt at finde samarbejdsform Holde fokus på de rigtige unge/mentorerne Arbejde med inddragelse i planlægningen mv. Finde balance mellem krav og frivillighed Dejligt se nogle unge vokse med opgaven ved at være mentor Udfordringer samarbejde med mentorerne 19
Mentorernes personlige udvikling Mentorerne oplever deres frivillige støtte til de unge som værdifuld i forhold til deres eget liv Og projektet er fortsat.mentorerne ville ikke anerkende en slutdato 20
21
Tak for nu vi ses på cafa.dk 22