Metoder og værktøjer Intensive vejledningsforløb Inspirationshæfte til UU-vejledere m.fl. Inspiration til pædagogiske metoder og værktøjer i gruppevejledning 1
KOLOFON Intensive vejledningsforløb. Inspirationshæfte til UU-vejledere m.fl. UDGIVER Fastholdelseskaravanen Ministeriet for Børn og Undervisning REDAKTION Birgit Heie, Schultz, og Henrik Mosbæk, Fastholdelseskaravanen DESIGN OG LAYOUT Falk og musen OPLAG 1.800 ex. TRYK Rosendahls-Schultz Grafisk a/s ISBN 978-87-92917-15-7 Publikationen kan downloades på: www.fastholdelseskaravanen.dk og www.emu.dk Publikationen er blevet til i et udviklingsprojekt for intensive vejledningsforløb, gennemført af Schultz og CPH WEST. Fastholdelseskaravanen hører til Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser under Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond. 2
Indhold Forord.... 3 Introduktion.... 5 Planlægning... 7 Organisation og samarbejde... 7 Tilrettelæggelse... 8 Forældresamarbejde... 11 Metoder og værktøjer... 14 Anerkendende og ressourceorienteret tilgang... 14 Læringsmål.... 15 Screening... 19 Form: Gruppevejledning... 21 suppleret af individuelle samtaler... 23 Teambuilding... 24 Kognitiv vejledning... 26 Narrativ vejledning: Fortællingen... 29 Billed- og metaforkort... 30 Ressourcejagt... 32 Mindmap... 34 SWOT... 37 Brobygning, praktik og virksomhedsbesøg... 39 CV/Min kompetencemappe... 41 Jobsamtale... 43 Praksiseksempler... 45 Intensivt vejledningsforløb gennemført af UU.... 46 Intensivt vejledningsforløb på produktionsskole... 48 Litteratur... 50 Ressourcer på nettet... 51 3
4
Forord Forord nye metoder til at motivere etniske minoritetsunge til uddannelse. Målgruppen for arbejdet er unge, der ikke er kommet i uddannelse, efter de har forladt grundskolen, og unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse. Det er erfaringerne fra udviklingsarbejdet med Intensive vejledningsforløb, der beskrives i dette inspirationshæfte. Fastholdelseskaravanen, der tidligere var et samarbejde mellem det daværende Integrationsministerium og Undervisningsministeriet, er nu forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning. Fastholdelseskaravanen er finansieret af Den Europæiske Socialfond og satspuljemidler. Fastholdelseskaravanens formål er at øge andelen af etnisk minoritetsunge, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, og støtter dermed Regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.. Fastholdelseskaravanen har arbejdet med såvel pædagogiske metoder og værktøjer, der kan anvendes i mødet med den unge, som udvikling af de kompetencer, som vejledere og undervisere måtte have behov for.. Intensive vejledningsforløb er en metodeudvikling af vejledningens muligheder for at interagere med de unge, der er uafklarede og umotiverede i forhold til ungdomsuddannelse. Udviklingsarbejdet ligger i tråd med målsætningerne i Ungepak- - ring af UU-centrenes indsats, målrettet de uddannelsessvage unge. Målgruppen har som udgangspunkt været unge mellem 15 og 25 år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, og med et særligt fokus på etniske minoritetsunge fra ikke-vestlige lande. I løbet af udviklingsperioden er der gennemført forsøg med en række forskellige grupper, differentieret på aldersspredning og andel af etniske minoritetsunge. I forbindelse med de mange forsøgs- og udviklingsaktiviteter, som danner baggrund for inspirationshæftet, vil Fastholdelseskaravanen gerne benytte lejligheden til at takke UU Kolding, Ungdomsskolen Kolding, UU Syd, UU Vestegnen, UU Aarhus-Samsø og UU Odense for konstruktivt og engageret samarbejde. Med dette hæfte håber vi at kunne inspirere til at tænke i nye baner, når vejledningsindsatsen tilrettelægges, således at vejledningen når bredere ud og hjælper flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Henrik Mosbæk Fastholdelseskaravanen 5
De unge har fået nogle gode input fagligt, socialt og personligt, så de kan komme videre i deres beslutningsgrundlag for job eller uddannelse. Ikke mindst hvad det kræver af én selv for at kunne indgå i og blive taget med i betragtning i et arbejds- eller studiefællesskab. 6
Introduktion Introduktion Et intensivt vejledningsforløb er et sammenhængende, afgrænset forløb, normalt af 2-6 ugers varighed, for en gruppe unge i alderen 15-25 år. Formålet er at støtte og afklare de unge til at træffe et realistisk uddannelsesvalg ud fra deres evner, interesser og faglige niveau, give dem en øget positiv selvbevidsthed og styrke deres kompetence til at træffe valg om deres fremtid. Hvem henvender publikationen sig til? Denne publikation henvender sig til alle frontmedarbejdere, der overvejer eller allerede har besluttet at gå i gang med at tilrettelægge og afholde et intensivt vejledningsforløb, fx UU-centre, ungdomsskoler, 10. klasse-skoler, ungdomsuddannelser og produktionsskoler. Medarbejdere uden en vejlederbaggrund vil få en introduktion til og viden om forløbene, mens mere erfarne vejledere kan få ideer og inspiration. Samtidig kan publikationen fungere som en fælles platform ved planlægning af de konkrete forløb. De unge kan være: vurderet ikke-uddannelsesparate elever i 9. eller 10. klasse elever i ungdomsskolens heltidstilbud eller på produktionsskole ledige etniske minoriteter etnisk danske uafklarede, forvirrede, usikre Frontmedarbejderne kan være: UU-vejledere lærere på produktionsskoler, ungdomsskoler, erhvervsuddannelser m.fl. ungecoaches andre ungemedarbejdere Lokale forløb Et intensivt vejledningsforløb kan organiseres, tilrettelægges og gennemføres på mangfoldige måder, afhængigt af den konkrete målgruppe, de lokale muligheder og de medarbejdere, der gennemfører forløbene. Formålet med denne publikation er at give inspiration til ledere og medarbejdere, der skal i gang med at tilrettelægge og gennemføre intensive vejledningsforløb. Publikationen giver ikke en opskrift fra ende til anden på, hvordan man lokalt skal gribe forløbene an, men giver input til både planlægning og indhold. Jeg er vant til, at alle siger: Du duer jo ikke til noget hvorfor kan du ikke og alt det der! Men jeg kan faktisk godt! Publikationens indhold Først gives nogle gode råd til planlægning af forløbene, herunder hvordan de kan organiseres i et samarbejde mellem fx UU og lokale uddannelsesinstitutioner. Et særskilt afsnit beskæftiger sig med, hvordan man kan inddrage og arbejde sammen med de unges familier. Herefter følger et katalog over 13 forskellige metoder og værktøjer, der kan lægges ind i de konkrete forløb. Det anbefales at tage udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til de unge. Desuden gennemgås de læringsmål, man kan tage udgangspunkt i ved tilrettelæggelsen. De enkelte metoder og værktøjer er karakteriseret ved, hvilke læringsmål de især understøtter. Publikationen er ment til inspiration. Der er ikke tale om en dybtgående metodevejledning. Der gives kun en ganske kort indføring i de forskellige metoder og værktøjer, så vidt muligt suppleret af eksempler, gode råd samt ikke mindst henvisninger til, hvor man kan læse mere. Publikationen afsluttes med to eksempler fra praksis på, hvordan helt konkrete intensive vejledningsforløb kan se ud. Publikationen er krydret med autentiske citater fra unge og frontmedarbejdere, der har gennemført intensive vejledningsforløb. 7
8
Planlægning Planlægning Organisation og samarbejde Kort fortalt Intensive vejledningsforløb kan gennemføres af en hvilken som helst institution, der arbejder med vejledning eller undervisning af unge, fx UU, den kommunale ungdomsskole, produktionsskoler, erhvervsskoler m.v. Ofte tilrettelægges forløbene dog i et samarbejde mellem flere institutioner og i de fleste tilfælde med UU som tovholder. Derfor er det vigtigt, at de professionelle frontmedarbejdere fra de forskellige institutioner kan samarbejde helhedsorienteret om den enkelte unge, så man undgår et ansvars- og beslutningsvakuum, når den unge er i overgangen fra den ene lovgivning til den anden. Teamet af frontmedarbejdere, der skal gennemføre et eller flere intensive vejledningsforløb, kan have stor gavn af at gennemgå en fælles kompetenceudvikling 1. Ved et samarbejde mellem flere institutioner kan et kompetenceudviklingsforløb give et fælles referencegrundlag og samtidig bruges til den overordnede planlægning af det konkrete forløb. Man kan overveje at inddrage eksterne specialister, som fx ungecoaches, der i flere af de evaluerede forløb er blevet meget positivt fremhævet af de unge. Erfaringerne fra en del af de pilotprojekter, som Fastholdelseskaravanen har gennemført, viser imidlertid, at det ikke altid er en fordel. Gennemføres forløbet udelukkende af de gennemgående frontmedarbejdere, kan de opnå en stærkere positiv relation til den enkelte unge, hvad der er af afgørende betydning for udbyttet. Hvordan? Intensive vejledningsforløb kræver et grundigt forarbejde om målsætning og tilrettelæggelse fra både ledelse og medarbejdere. Man kan med fordel bygge videre på eksisterende lokale succeser og samtidig inddrage evalueringer og erfaringer fra andre. Evalueringen af pilotprojekterne med intensive vejledningsforløb peger på, at man bør arbejde systematisk med forankring og spredning af indsatsen. Frontmedarbejdernes kompetencer og engagement bør udnyttes i mere end et enkelt forløb, og forløbene bør indgå som en fast og væsentlig bestanddel af de samlede vejledningstilbud. 1) CPH WEST tilbyder kompetenceudviklingsforløb for frontmedarbejdere til intensive vejledningsforløb. 9
Tilrettelæggelse Kort fortalt Et intensivt vejledningsforløb kan betragtes som et undervisningsforløb: Der er et mål med forløbet, og ønsket er, at der skal ske en læring hos de unge, dels i form af en personlig udvikling og selvindsigt, dels i form af mere viden om muligheder for uddannelse og job samt ikke mindst afklaring af ønsker og motivation for at komme videre. Evalueringen af de gennemførte pilotforløb viser, at der i praksis er stor forskel på, om hovedvægten har ligget på den personlige udvikling eller på en konkret afklaring i forhold til et forestående uddannelsesvalg. Forskellene viser sig både i tilrettelæggelse af forløbene og i karakteren af de unges udbytte. Hvordan? Medarbejderne Relationerne mellem vejlederne og de unge spiller en stor rolle i et intensivt vejledningsforløb, og det bør tilgodeses ved udvælgelsen af de vejledere og lærere, der skal være de gennemgående personer i forløbet. Det kan være en fordel at sammensætte en gruppe af frontmedarbejdere med bl.a. disse kompetencer: Evne til fordomsfrit at møde de unge, herunder ressourcesvage unge Skal kunne skelne mellem den professionelle og den personlige relation Vejledningsfaglige kompetencer inden for den konstruktivistiske, narrative, kognitive metode eller en relevant coachingmetode Et godt netværk inden for ungdomsuddannelser, virksomheder og institutioner i lokalområdet Kompetencer inden for idræt, friluftsliv, teambuilding m.v. Entusiastiske og rummelige, men også robuste. Erfaringen siger dog, at det er væsentligt, at alle vejledere og lærere, der deltager, har en fælles kompetenceplatform og derudover kan bidrage med individuelle kompetencer. De unge Udgangspunktet for tilrettelæggelse af et intensivt vejledningsforløb bør være den konkrete målgruppe af unge. Målgruppen kan variere i køn, alder, livs- og uddannelseserfaring samt grad af afklaring og motivation. Det kan være en god idé at bruge en screening af de unge i målgruppen i forbindelse med visitationen. Screening kan også bruges som et godt input til tilrettelæggelse af forløbet, så det bliver mest hensigtsmæssigt for en gruppe unge, der allerede er udvalgt. Læs nærmere om screening på side 19. Metoder og værktøjer Intensive vejledningsforløb skal skabe et personligt og socialt løft via motivation, afklaring og entusiasme. Det er her, de vejledningsfaglige kompetencer skal sættes i spil. Mange metoder og værktøjer kan anvendes. I denne publikation har vi særligt fremhævet nyere metoder som kognitiv livsvejledning og narrativ vejledning, mens også konstruktivistisk vejledning og fx coaching kan anvendes med stor succes. Erfaringer Evaluering af intensive vejledningsforløb med UU-Vestegnen, UU Aarhus-Samsø og UUO viste: Blandede forløb af både danskere og nydanskere gjorde, at de unge med etnisk baggrund ikke følte sig stigmatiserede. I forløb udelukkende med nydanskere følte deltagerne sig derimod som fremmede frem for som udsatte, hvilket øgede deres mistro til systemets vilje til at hjælpe dem. Eleverne i 9. eller 10. klasse har stor motivation og tiltro til både egne evner og de professionelle voksnes evne og vilje til at hjælpe dem. Unge, der allerede har flere omvalg af uddannelse/karriere bag sig, kan være præget af mismod i forhold til deres situation og systemets vilje og evne til at hjælpe dem. I rene drengegrupper er der større behov for fysiske aktiviteter end i pigegrupper eller blandede grupper. 10
Planlægning De havde opsat nogle regler for, hvad vi måtte gøre i gruppen: At man ikke må kommentere andres personlige historier. At det er et lukket rum. Man må ikke give gode råd. Man må ikke sige, at man ikke kan lide en anden person. Rådene gjorde, at vi kunne føle os trygge i det rum. Det rystede Motivation, afklaring og entusiasme kan også skabes via det sociale fællesskab i gruppen, hvor fx teambuilding, narrativ gruppevejledning og fælles besøg på virksomheder og uddannelsessteder kan anvendes. os sammen. Individuelle praktikmuligheder og uddannelsesintroduktion har vist sig som væsentlige værktøjer i forbindelse med et intensivt vejledningsforløb. Efterhånden som den enkelte unges uddannelsesplan tegner sig tydeligere, vil en praktikmulighed i en relevant virksomhed eller institution være hensigtsmæssig, lige som individuelle aftaler om besøg eller introduktionsdage på den relevante uddannelsesinstitution. Denne indsats kræver et godt netværk i lokalområdet og en positiv medvirken fra såvel virksomheder, institutioner og ungdomsuddannelser. Praktikker eller introduktionsdage er med til at skabe et godt afsæt for den unges videre vej og giver vejlederen en retning i de opfølgende samtaler, som skal følge efter det intensive vejledningsforløb. Ritualer og afslutning Ritualer i forbindelse med gruppevejledningen kan styrke relationerne og samarbejdsklimaet om en gruppe. Det kan dreje sig om fysiske ting som udsmykning af rummet, det kan være en særlig hilsen til goddag og farvel, eller det kan blot være at spise frokost sammen. Til et godt forløb hører en god afslutning. Det styrker resultatet og det videre forløb for de unge, hvis man tilrettelægger afslutningen lidt formelt og højtideligt og gerne festligt, fx med individuelle deltagerbeviser og lidt godt at spise. Tid og sted Man kan gøre både de fysiske omgivelser og timingen til en positiv medspiller. Udnyt stedets fysiske rammer, inklusive omgivelserne, til at optimere forløbet. Fælles brug af faciliteterne, som fx fælles måltider, kan også betyde meget for at opbygge gode relationer mellem frontmedarbejderne og de unge. Timingen af forløbet bør rent praktisk understøtte forløbets fokus: Hvornår på året er målgruppen til stede og parat til at deltage, og hvornår er det muligt at påbegynde en ungdomsuddannelse? Inspiration til konkret planlægning af intensive vejledningsforløb kan ses på side 46 og side 48. 11
Gode råd Stram styring skaber flow. Vær meget bevidste om tiden, og sørg for, at ingen aktiviteter er for korte eller for lange. På den måde kan du hjælpe de unge med at komme ind i et flow, hvor de føler en fremdrift og en udvikling. Det befordrer deres idéudvikling og gør det lettere for dem at holde fokus. Hurtige skift og meget konkrete opgaver fastholder unge med kort koncentration, så alle i gruppen får mulighed for at deltage. Skab et nyt fysisk rum. De fysiske rammer har indflydelse på, hvordan vi agerer i dem. Derfor er det en god idé at indrette rummet på en anden måde end som i traditionel undervisning. Brug energizers. Lav pauseopgaver undervejs i forløbet, så de unge får mulighed for at røre sig. Det giver ny energi at have det sjovt, se lidt fjollet ud og grine sammen. Mennesker i godt humør er mere kreative og får flere usædvanlige og geniale idéer og associationer. Det er vigtigt, at alle i rummet deltager, så alle griner med og ikke af hinanden 2. Eksempel Kursistbevis 3 Jeg lovede dig et uddrag af det, vi har talt om i vores to samtaler. Jeg håber, at det, du har arbejdet med og brugt kræfter på de sidste to uger, vil hjælpe og støtte dig i dine uddannelsesplaner fremover, og at du er blevet klogere og mere afklaret i forhold til dig selv. I begyndelsen af den første samtale gav du udtryk for din frustration over at have svært ved at komme i gang. Du havde allerede et billede af, i hvilken retning du skulle gå i forhold til uddannelse og fremtid. Vi havde en lang snak om dine oplevelser, din familie og dine rødder. Jeg tænker, at det gav dig en smule klarhed over, hvad der er vigtigt for dig i forhold til det at komme videre herfra. Du har bl.a. et behov for at have en følgesvend. En at gøre tingene med, når du skal holde fast. Til den næste samtale mødte jeg en ny Josef, som du selv sagde, da du kom ind ad døren. Din plan var blevet mere konkret. Nye muligheder havde åbnet sig, og du følte dig mere motiveret og åben for de udfordringer, der måtte komme. Vi talte om dine personlige strategier om at holde fast og ikke udfordre dig selv for meget, men søge og spørge efter det, der hjælper og støtter dig både på det personlige og på det faglige plan. Tak, fordi du delte dit liv og dine tanker med mig. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Med venlig hilsen 2) Efter: Blik for ressourcer inspiration til lærere i 7.-10. klasse. (2012). Ministeriet for Børn og Undervisning: Fastholdelseskaravanen, Tosprogs-Taskforcen og Vejledningskontoret. 3) Anonymiseret eksempel på et personligt kursistbevis fra en ungecoach. 12
Planlægning Forældresamarbejde Kort fortalt For de fleste unge har forældrene og familien en stor betydning i deres valg af uddannelse og planlægning af fremtiden. Det gælder ikke mindst etniske minoritetsunge. Et godt samarbejde mellem skolen, frontmedarbejderen og forældrene kan bidrage til at bygge bro mellem de unges verdener til gavn for alle parter. Det gælder også for unge, der er over 18 år og dermed myndige, men det skal selvfølgelig ske efter aftale og accept fra den unge. Forudsætningen for, at familierne kan støtte op om det intensive vejledningsforløb, er, at forældrene har mulighed for at danne sig et klart billede af forløbet. Det samme gør sig gældende i forhold til uddannelsesvalg. Mange etniske minoritetsfamilier mangler kendskab til uddannelserne og viden om de forudsætninger, det kræver at gå på dem. Det er vigtigt, at frontmedarbejderne er helt klare om både formelle og uformelle krav og forudsætninger til den unge. Hvordan? De fleste etniske familier er meget engagerede i de unges uddannelse og fremtid. Mange af disse familier kan have større ambitioner på deres børns vegne end danske familier og nogle gange urealistisk store 4. Man er bekymret for børnenes fremtid, taler ofte med børnene om det, men føler sig langtfra i stand til at hjælpe dem. Etniske minoritetsforældre ønsker ofte at involvere sig mere i de unges uddannelse, og samtaler med frontmedarbejdere kan være en god måde at gøre det på. Mange familier oplever barrierer i form af mangel på tid, penge, børnepasning eller transport. Forældrene føler sig måske heller ikke trygge ved at møde op på grund af manglende danskkundskaber eller usikkerhed om mødets indhold. Forældre med en begrænset skolebaggrund kan tvivle på at kunne bidrage. Disse forhindringer kan overvindes ved en målrettet indsats. på mere end én måde. Familiens modersmål anvendes så vidt muligt. Frontmedarbejderen bør fremhæve, at familien indgår som en samarbejdspartner, og at man ønsker at opbygge et godt forhold mellem medarbejdere og familie. Det er en god idé at gøre forældrene opmærksomme på, at det kan være en udfordring at begynde på en ny uddannelse på et sprog, man ikke har som modersmål, og at skulle forholde sig til en helt ny begrebsverden. Det kan hjælpe forældrene til at forstå de udfordringer, den unge står overfor. Gode råd Når sprog er en barriere Det er altid vigtigt at sikre sig en sproglig forståelse hos forældrene. Forældrenes accept af en aftale betyder ikke nødvendigvis, at aftalen er forstået, men kan blot være et kulturelt udtryk for imødekommenhed. Inddrag tolk til vigtige samtaler, konfliktmægling o. lign. Vær forberedt på at afsætte tid til at introducere tolken til samtalens formål. Tal direkte til familien, undlad at drage tolken med ind i samtalen, og undgå ordsprog og ironi. Professionelle tolke forventes at overholde tavshedspligten, forholde sig neutralt og være uden for familiekredsen i bredeste forstand. Vær opmærksom på, om tolken behersker de fagudtryk, du bruger, og eventuelt hvilken dialekt han eller hun taler. Stil afklarende spørgsmål som opfølgning på samtalen, særligt i de tilfælde, hvor der ikke er anvendt tolk 5. Det er vigtigt at give information til både de unge og familierne om mål og forventninger ved mødet. Invitationer kan med fordel underskrives af en leder og bør tydeligt beskrive formålet og vigtigheden. Kommunikationen skal være så konkret, at den ikke kan fortolkes 4) Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn. (2005). København: Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. 5) Læs mere i Tolkeguide, Håndbog om tolkning i den kommunale indsats. (2008). København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 13
14
Planlægning Gode råd Hjemmebesøg Vær bevidst om hensigten med et hjemmebesøg og opmærksom på, at familien kan være på vagt, hvis de forventer, at der ligger en konflikt til grund for en henvendelse. Klargør mødets hensigt både i den første henvendelse og som indledning til samtalen. Indgangsvinklen bør altid være ønsket om et samarbejde og positiv inddragelse af familiens ressourcer, for at den unge når målet om en uddannelse. Anerkendelse er den grundlæggende forudsætning for samarbejdet, og familiens traditioner, religion, kultur, adfærd og holdninger skal i videst muligt omfang respekteres. Kontrol eller kritik bør aldrig være indgangsvinklen til et hjemmebesøg, heller ikke selv om besøget skyldes en konflikt. Læs mere Birdi, Esma (2010). Forældresamarbejde Et værktøj til fastholdelse af tosprogede elever i ungdomsuddannelserne. VidensCenter for Vejledning. Online: ug.dk/ FlereOmraader/videnscenter/vaerktojer/inspiration/vaerktoej_foraeldresamarbejde.aspx. Familiesamarbejde i erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Håndbog til hjemmebesøg. (2010). København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ved Fastholdelseskaravanen/Brug for alle unge. Tjekliste Før besøget Opnå den unges accept inden besøget, og inddrag den unge i forberedelsen af mødet. Hvis den unge er over 18 år, skal du have en skriftlig samtykkeerklæring fra den unge. Undersøg ressourcer, der kan komme i spil (fx praktikvejleder, psykolog, faglige standpunkter, lektiehjælp). Så vidt muligt bør både den unge og begge forældre deltage. Aftalen med forældrene skal klargøre mødets formål og forventede varighed. Undersøg, om frontmedarbejderen bør være en mand eller kvinde, hvis der kun er en forælder til stede. Under besøget Udvis almen respekt og høflighed. Vær opmærksom på de signaler, frontmedarbejderens optræden og påklædning kan sende. Optræd med venlig autoritet. Svar konkret og præcist på spørgsmål. Vær opmærksom på regler om tavshedspligt og underretningspligt. Samtalens indhold Giv et klart billede af det intensive vejledningsforløb, og supplér med skema over indholdet, og hvad der ellers kan bidrage til forståelsen. Formuler så klart som muligt, hvordan familien kan hjælpe den unge. Drejer samtalen sig om den unges uddannelse, så tydeliggør uddannelsens krav og forventninger vedr. læring, adfærd, arbejdsformer, samarbejde og ansvarsfordeling. Giv plads til familiens spørgsmål og håb. Vær ikke bange for pauser i samtalen. Opfølgning Notér evt. aftaler, og send gerne familien en kopi. Tal med den unge om samtalens forløb. Informér relevante kolleger om konkrete aftaler. Husk at overholde aftaler og følge op. Jessing, Carla Tønder (red.) (2008). Vejleder-forældresamarbejde at udvide begrebet om forældreinddragelse i vejledningen. Inspirationshæfte til udvikling af og arbejde med forældreinddragelse i vejledningen i Ungdommens Uddannelsescenter. Aarhus: Videnscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Rohde, Preben (2009). Hvornår må man, og hvornår skal man? I: VejlederForum Magasinet, sommer 2009 eller online: http://www.vejlederforum.dk/page3. aspx?recordid3=830. København: Schultz. 15
Metoder og værktøjer Anerkendende og ressourceorienteret tilgang Kort fortalt Den grundlæggende pædagogiske tilgang vil præge forholdet mellem frontmedarbejderen og den unge og dermed have afgørende indflydelse på den unges udbytte. Det gælder uanset, hvilken målgruppe forløbet retter sig mod, hvilke elementer der indgår i forløbet, hvilken form det har, eller hvilke konkrete værktøjer man bruger. Forløbet skal styrke den unges ressourcer ikke sætte fokus på dysfunktioner, manglende kvalifikationer og utilstrækkelighed. Derfor er det vigtigt at sætte den unge i centrum og tage udgangspunkt i vedkommendes behov, følelser og oplevelse af situationen. forforståelse på hold. Man vil altid have en forforståelse, men det er vigtigt at være bevidst om den og hele tiden være parat til at justere og ændre den, når man lærer noget nyt om et andet menneske. Det er vigtigt, at frontmedarbejderne tager udgangspunkt i de unges styrker og konsekvent fastholder et positivt syn på hver enkelt. Mange af de unge på intensive vejledningsforløb mangler selvtillid og har masser af nederlag og skuffelser i bagagen. Frontmedarbejderen må se de unges ressourcer og forandringspotentiale og være i stand til at fastholde dette fokus. Formålet med den anerkendende tilgang er at få de unge til at tænke i nye baner i muligheder og udvikling uden at fornægte problemerne. Frontmedarbejderen anerkender den unges ståsted, herunder at han eller hun endnu ikke er afklaret med sit uddannelsesvalg og måske har ganske blandede følelser om fremtiden. Hvordan? En anerkendende og ressourceorienteret tilgang vil underbygge og støtte udviklingen af de unges styrker. I intensive vejledningsforløb er relationen mellem den unge og frontmedarbejderen et af de vigtigste virkemidler. Selv om forholdet i udgangspunktet er asymmetrisk og kan indebære en magtrelation, kan det praktiseres på en ligeværdig måde. Det betyder, man som medarbejder må bestræbe sig på at anerkende den unge og respektere vedkommendes tanker, følelser og værdier. Frontmedarbejderen må være ægte interesseret og nysgerrig efter at forstå den unge og vedkommendes udgangspunkt og syn på fremtid og uddannelse men også på andre væsentlige sider af den unges liv. Det indebærer, at man må sætte sin egen umiddelbare Læs mere Amundson, Norm og Poehnell, Gray (2012). Håb og engagement. København: Schultz. Blik for ressourcer (2012). Serie på seks hæfter. København: Ministeriet for Børn og Undervisning ved Fastholdelseskaravanen, Tosprogs-Taskforcen og Uddannelsesstyrelsens vejledningskontor. Lynge, Bente (2007). Anerkendende pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag. 16
Metoder og værktøjer 17
Læringsmål Kort fortalt Intensive vejledningsforløb foregår fortrinsvis som undervisningsbaseret vejledning, dvs. vejledning integreret i et undervisningsforløb. Derfor er det også relevant at tale om mål i den forbindelse, dvs. hvad forløbene skal bibringe de unge. Bill Laws teori om karrierelæring opstiller nogle læringsmål, som kan forberede unge på et erhvervsvalg. Læringsmålene er på dansk sammenfattet i forkortelsen BOMS 6, der står for: Beslutningskompetence eller valgkompetence, dvs. den sum af viden og færdigheder, man skal være i besiddelse af for at kunne vælge og begrunde valg mellem flere alternativer. Overgangsfærdigheder eller forandringsparathed. Individets evne til at kunne forudse og bearbejde konsekvenserne af en beslutning og til at kunne tackle usikkerhed. Mulighedsbevidsthed: Forståelse af, hvilke muligheder man har i forhold til egne forudsætninger; kendskab til konkrete job- og uddannelsesmuligheder. Selvindsigt, der handler om at kende sig selv i en uddannelses- eller erhvervsmæssig sammenhæng 7. Læringsmålene passer godt til formålet med intensive vejledningsforløb: At støtte og afklare de unge til at træffe et realistisk uddannelsesvalg (M) ud fra deres evner, interesser og faglige niveau (S), give dem en øget positiv selvbevidsthed (O) og styrke deres valgkompetence (B). Hvordan? Værktøjerne på de følgende sider er for overskuelighedens skyld karakteriseret ud fra, hvilket eller hvilke læringsmål de især understøtter. Beslutningskompetence Gruppevejledning Individuelle samtaler Fra drøm til skæbne Mindmap SWOT B O Omstillingsparathed Gruppevejledning Individuelle samtaler Teambuilding Kognitiv vejledning Billed- og metaforkort Muligheder Gruppevejledning Fra drøm til skæbne Mindmap Ud af huset Jobsamtale M S Selvindsigt Screening Gruppevejledning Individuelle samtaler Teambuilding Kognitiv vejledning Billed- og metaforkort Ressourcejagt Fortælling CV/Min kompetencemappe Jobsamtale 6) På engelsk forkortet DOTS. 7) Efter Højdal og Poulsen (2007). 18
Metoder og værktøjer De forskellige læringsmål vil ikke nødvendigvis have den samme vægt i ethvert intensivt vejledningsforløb. Der er stor forskel på de unges forudsætninger og behov for støtte og udvikling. Derfor kan man med fordel benytte modellen ved planlægning af det enkelte forløb og overveje, hvilke af de fire læringsmål der skal have størst vægt. Læs mere Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene (2012). Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. 2. udgave. København: Schultz. Law, Bill (2001). New DOTS: Career learning for the contemporary world. Cambridge: NICEC and CRAC. 19
20
Metoder og værktøjer Screening Læringsmål Omstillingsparathed Beslutningskompetencer Muligheder S Selvindsigt Kort fortalt Screening bruges til at afdække den enkelte unges nuværende position i valgprocessen, enten for at udvælge deltagere, der passer til målgruppen, eller for at kunne tilrettelægge indholdet bedre. Screeningen kan også foregå som en form for evaluering, der gentages efter forløbet for at vise og dokumentere den unges udbytte. Flere intensive vejledningsforløb har taget udgangspunkt i elementer fra begrebet self-efficacy (antagelser om sig selv og sin formåen) 8 ved tilrettelæggelse af screeningen. Hvordan? Screeningen kan foregå enten som en semi-struktureret samtale med de unge eller via et spørgeskema. Screeningen kan bl.a. omfatte: Holdninger til skole og uddannelse Holdninger til at træffe valg om fremtidig uddannelse eller arbejde Humør og psykisk tilstand Miljø, baggrund Venner og omgangskreds Interesser Læs mere Jónsdóttir, Sigríður Hulda; Birgisdóttir, Björg J. og Sigurðardóttir, Anna (2012) WATCH. En brugsbog i gruppevejledning. København: Schultz. Heri: Session 1 evalueringsskema. Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene (2012). Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. 2. udgave. København: Schultz. Heri: Kap. 8. Karriereudvikling fra et socialkognitivt perspektiv (SCCT). 8) Jf. SCCT-modellen (Social Cognitive Career Theory). Se Højdal og Poulsen (2007) s. 189 ff. 21