Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske og samfundsmæssige faktorer. Denne bevidsthed håber vi kan gøre eleverne i stand til at træffe mere kompetente valg i forhold til deres fremtidige uddannelse og erhverv. Forløbet har fokus på følgende fra Fælles Mål Forklare valgprocesser og konsekvenser af valg af uddannelse og erhverv. Beskrive problemstillinger om ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Diskutere de forskellige livsformers værdier og prioriteringer. Fokus for forløbet Arbejde med forudsætninger for valg; herunder prestige- og kønsopfattelser inden for de forskellige erhverv. Metode Opbygningen af det følgende tager afsæt i forskellige teoretikeres perspektiv på, hvordan vi træffer valg med fokus på UEA. Dette skulle gerne lede frem til en forståelse for, hvilke elementer eleverne bør være bevidste om, hvis de skal være bedre rustet til at træffe ordentlige valg. Der bliver i øvelserne taget udgangspunkt i de tværfaglige forløb, der gerne skulle lægge grundstenene, der bliver bygget videre på i øvelserne. Linda Gottfredson Hovedantagelsen i Linda Gottfredsons karrierevalgsteori er, at karrierevalget er en udviklingsproces, som påbegyndes tidligt i barndommen. Gottfredson påpeger i sin teori tre kerneelementer, som har betydning for vores karrierevalg. De rangerer som følgende: 1) Køn den generelle kønsforestilling i samfundet 2) Prestige vi forsøger at leve op til de normer, der er i vores omgivelser 3) Interesser personlige ønsker, interesser og behov. Ifølge Gottfredsons teori er det altså køn og prestige, som dominerer vores karrierevalg. Vores UEA forløb vil derfor tage udgangspunkt i Gottfredsons antagelse og forsøge at give eleverne en forståelse af de valg, de træffer. Pierre Bourdieu Inden for et felt vil der altid være værdier, der er mere dominerende end andre; doxa. I henhold til UEA-undervisning findes der inden for ethvert felt nogle værdier, der dikterer hvilke job, der har høj status, da disse job vil have værdier tilfældes med de værdier, der vægtes højt inden for det givne felt. Disse værdier står ikke umiddelbart til udfordring, da de aktører, der har høj status i et felt jo har denne høje status på baggrund af doxa, hvorfor de vil værne om netop disse værdier. Så ifølge Bourdieus teorier vil der indenfor et felt altid være job, der har højere prestige end andre, da den enkelte aktør altid vil stræbe efter højere status inden for et felt. Karriereudviklende færdigheder
Ifølge Bill Laws karrierelæringsteori er der især fire områder, eleverne skal tilegne sig kompetencer indenfor. De skal lære: at tage Beslutninger at klare Omstillinger overgangslæring at være opmærksom på Muligheder sig Selv at kende Gennem UEA forløbet kommer eleverne især omkring tre af Laws elementer. Forløbet har fokus på de faktorer, der spiller ind, når man træffer beslutninger om karrierevalg. Dermed bliver eleverne mere bevidste om de grundlag, de træffer beslutninger ud fra, hvorfor de gerne skulle kunne træffe mere kompetente beslutninger. I og med at de bliver mere kompetente i forhold til at træffe valg, vil de også blive mere opmærksomme på muligheder, som de måske før forløbet ikke kendte til eller på forhånd havde afvist, fx pga. køn eller prestige. Den øgede bevidsthed, om hvorfor man træffer forskellige valg, bidrager til, at eleverne kommer til at reflektere over deres egne valg og den dybere baggrund herfor. Derved øger eleverne sit kendskab til sig selv. Tværfaglige muligheder Forløbet skal i høj grad ses som en overbygning på et tværfagligt forløb. Det tværfaglige forløb skal være forudgående, således at UEA-forløbet bygger oven på elevernes eksisterende viden. Eksempler på forudgående tværfaglige forløb: Matematik: Forløb om løn, budgetlægning og udgifter. Skal tilrettelægges så eleverne får et indblik i, hvilken betydning økonomi har for ens livsførelse. Hvad koster fx husleje og bilkøb? Samfundsfag: Forløb inden for sociologi omkring forudsætninger for at træffe valg. Forløbet kunne fx handle om social mobilitet og kønsroller. Geografi: Forløbet skal give eleverne historisk viden om erhverv og herunder opnå en forståelse for baggrunden for kvinde- og mandefag. Undervisningsforløb Øvelse 1 Til øvelsen skal der ca. afsættes 35-40 minutter. Eleverne skal starte med at lave en liste med mande- og kvindejobs med høj og lav prestige. Disse lister kan evt. stilles op i et skema (se bilag 1). Øvelsen løses individuelt, og eleverne finder selv frem til forskellige jobs, som kan skrives ind i skemaet. Eventuelt kan opgaven udvides med, at eleverne finder flere jobs til at plotte ind i skemaet ved at hente inspiration omkring jobs på hjemmesiden www.ug.dk. Der forudsætter, at øvelsens tidsomfang tilpasses. Skemaerne gennemgås i plenum, hvor der udarbejdes et skema, som indeholder alle elevernes jobs og placeringer. Hvis der er elever, som har placeret det samme job forskellige steder i skemaet, så placerer læreren jobbet begge steder og markerer dette job tydeligt. Eleverne arbejder efterfølgende i par med skemaet, som blev samlet i plenum, og prøver på at finde frem til nogle tillægsord, som er karakteristisk for de 4 felter i skemaet hhv. mande- og kvindejobs samt job med høj og lav prestige. Disse kan igen samles op i plenum og diskuteres.
Øvelse 2 Øvelse 2 tager udgangspunkt i øvelse 1. Der skal afsættes ca. 20-30 minutter til øvelsen. Læreren tegner en linje med kridt på gulvet, som er lang nok til at eleverne kan placere sig på hver af siderne af linjen. Øvelsen startes med de markerede jobs fra øvelse 1, som eleverne ikke havde placeret de samme steder i skemaet. Disse jobs tages op en af gangen, hvor læreren tager udgangspunkt i en af elevernes placering. Eksempel: En af eleverne har skrevet sygeplejerske ind i feltet kvindejob med høj prestige, og en elev har skrevet sygeplejerske ind i kvindejob med lav prestige. Læreren opfordrer nu alle elever til at tage stilling til, om sygeplejerske er et kvindejob. Eleverne viser deres mening, idet de placerer sig ved siden af linjen, hvor den ene side af linjen symboliserer udsagnet Enig og den anden side Uenig. Læreren indtager nu positionen som interviewer og stiller udfordrende spørgsmål til begge grupper af elever. Hvorfor synes du, at sygeplejerske er et kvindejob? Vil du helst behandles af en mandlig eller kvindelig sygeplejerske? Hvorfor er der ikke så mange mænd, der tager uddannelsen inden for sygeplejerske? m.fl. Efterfølgende kan læreren bede eleverne om at tage stilling til jobbets prestige vurdering, idet læreren kommer med udsagnet Sygeplejerske er et job med lav prestige. Læreren indtager igen en rolle som interviewer og udfordrer eleverne i deres forestillinger om jobbet. Nogle af de jobs, som tages op i denne øvelse, må gerne være svære at placere og derfor danne grundlag for en diskussion om, hvorfor det er svært i forhold til dens placering. Konklusionen herpå kunne være, at det er, fordi disse jobs ikke tilhører en veldefinerede kategorier i forhold til samfundets kategorisering af de forskellige jobs. Øvelsen kan udover jobs også indeholde prioriteringer, som fx at lønnen er vigtig, hvor eleverne tager stilling til forskellige udsagn. Her kunne læreren komme med udsagn som Mit kommende job skal have en høj løn. Hvor læreren stiller spørgsmål til eleverne: Hvorfor skal dit kommende job blive aflønnet så godt? Er høj løn prioriteret højere end noget andet? Hvis ja, hvad? m.fl. Øvelse 3 I denne opgave er det meningen, at eleverne skal arbejde med deres forforståelser af bl.a. arbejdstid, uddannelsens varighed, løn m.m. inden for forskellige jobtyper. Det der i denne øvelse lægges vægt på er, at eleverne kommer til at diskutere de forskellige livsformer, værdier og prioriteringer. Eleverne skal her prøve at forestille sig,hvordan de gerne vil prioriterer deres hverdag, når de engang skal ud på arbejdsmarkedet. Her kan der fx tænkes over, hvad der er vigtigst for en, fritid, penge eller andre ting. Herefter kan eleverne prøve at tænke over om det job, de kunne tænke sig, passer til de prioriteringer de har gjort sig. Et eksempel kunne være, at en elev har tænkt, at han gerne vil have et arbejde med en høj løn, men ikke arbejde voldsomt meget. Han vil gerne være bankdirektør og kan forhåbentligt efter denne øvelse se, at de prioriteringer han har gjort sig, og det han gerne vil være ikke rigtig passer sammen. Hvis der laves et forløb forud for dette i matematik, om lønniveauer og faste udgifter, kan dette hjælpe til at eleverne får en fornemmelse af, hvor mange penge de skal bruge hvis de vil have diverse goder. Øvelse 4 Eleverne laver en top tre over det de synes er de vigtigste job i vores samfund. Her kan der evt. stilles spørgsmål til, om forskellige generationer ser forskellige jobs som vigtige.
Formålet er at snakke om hvilke jobs, der er vigtige. Herunder kan bl.a. snakkes om dette har en påvirkning af karrierevalg. Konklusionen på denne øvelse skulle gerne være, at eleverne kommer frem til at stort set alle job er vigtige, måske ikke lige vigtige, men at der vil være en mangel, hvis jobbene ikke var til stede i samfundet. Øvelse 5 I denne øvelse skal eleverne opstille et stamtræ med deres familiemedlemmers uddannelse samt deres nuværende job (se bilag 2). Denne øvelse giver eleverne mulighed for at få et indblik i, at deres familie kan påvirke deres syn på job og karrierevalg. Eleverne skal lave stamtræet individuelt. Så skal de to og to 'interviewe' hinanden. Målet med dette interview er at finde frem til en eventuel uddannelsesmæssig eller jobmæssig sammenhæng gennem de forskellige led i familien. Fælles opsamling: Hvilken påvirkning har familiens historie på én selv? Afslutning (øvelse 6) Hele dette forløb afsluttes med at finde ud af hvad eleverne har fået ud af dette, og om de har fået et klarere syn på, hvad der kan komme til at påvirke deres valg af uddannelse og job. Og samtidig have fået et syn på at alle job er vigtige for samfundet. Eksempler på spørgsmål man kunne stille eleverne: Hvad styrer de valg, vi træffer? Hvordan kan denne viden påvirke den måde, vi træffer valg på? Hvad afgør, hvilken prestige et job har? Kan man ændre sin opfattelse af prestigejobs? Ville du/i nogensinde vælge et job med lav prestige? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilken betydning har den viden du/i har fået for dine/jeres fremtidige valg? Er der noget, du vil ændre fremadrettet? Bilag 1 ØVELSE 1 Mandejobs Kvindejobs
Høj prestige Lav prestige Bilag 2 ØVELSE 5 Morfar uddannet bager arbejder som bager Farmor uddannet sygehjælper arbejder som sygehjælper
Farfar Ikke uddannet Arbejder som landmand Storesøster læser medicin Storebror Uddannet butiksarbejder Arbejder som post Far Uddannet murer Arbejder som murer Mor Uddannet lærer Arbejder som lærer Mig Mormor ikke uddannet arbejder i bagerforretning