Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning... 2 3. Hvordan har de nyledige fundet nyt arbejde?... 4. Hvor finder de nyledige arbejde?... 8. Hvor mange genbeskæftigede har fået nye opgaver?... 1 6. Er pendlingen steget blandt nyledige, der har fundet nyt arbejde?... 12
1. Forord Beskæftigelsesregion Syddanmark har bedt mploy a/s om en analyse af den faktiske mobilitet blandt ledige. Analysen har til formål at belyse den faktiske mobilitet blandt nyledige og langtidsledige, der har fundet arbejde igen. Det undersøges, om der ligger faglig og/eller geografisk mobilitet bag de konkrete situationer, hvor de nyledige og langtidsledige har fundet arbejde igen. Mere præcist sigter analysen på at give svar på følgende spørgsmål: Hvor mange af de nyledige og langtidsledige finder nyt arbejde igen? Hvor finder de ledige arbejde igen? Hvilke grupper af nyledige har sværest ved at finde arbejde igen? Hvilken faglig mobilitet er forbundet med at finde arbejde igen? Hvilke pendlingsafstande er forbundet med at finde arbejde igen? Ad hvilke kanaler finder ledige arbejde igen? Baggrunden for analysen er en situation, hvor jobmulighederne mindskes på visse dele af arbejdsmarkedet og øges på andre dele af arbejdsmarkedet. I denne situation kan det være relevant at afdække, om den ledige arbejdskraft kan kanaliseres over fra de konjunkturramte områder til mere konjunktur-uafhængige områder, hvor jobmulighederne vurderes at være gode. Analysens datagrundlag er tilvejebragt via Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og ved hjælp af telefoninterview med godt 1. dagpengemodtagere i Syddanmark. De nyledige er overgået fra beskæftigelse til mindst fire ugers ledighed i perioden fra 1. juni 29 til 31. august 29. De pågældende er herefter overgået fra ledighed til mindst fire ugers beskæftigelse. De langtidsledige er overgået fra beskæftigelse til mindst 39 ugers ledighed i perioden fra ultimo februar 29. Herefter har de pågældende haft mindst 39 ugers ledighed, før de er overgået til mindst fire ugers beskæftigelse. Det er Beskæftigelsesregionens ønske, at denne viden stilles til rådighed for jobcentrene og kan indgå som grundlag for en målretning af kontaktforløbet med de ledige i den aktuelle lavkonjunktur på det syddanske arbejdsmarked. 1
2. Indledning og sammenfatning Beskæftigelsen er faldende på det danske arbejdsmarked som følge af en lavkonjunktur i både den danske og den internationale økonomi. En række brancher er følsomme over for konjunktursituationen og har afskediget et stort antal medarbejdere. Det gælder især industrien, byggebranche, lager- og transportområdet. Andre brancher er stort set upåvirkede af konjunkturerne. Det gælder især den offentlige servicesektor og dele af den private servicesektor. Det store fald i beskæftigelsen i Syddanmark er især sket i 29 og dette fald forventes at videreføres ind i starten af 21, hvorefter beskæftigelsen stabiliseres med et mindre fald i slutningen af 21 og endnu mindre i 211. Det danske arbejdsmarked er dog kendetegnet ved en stor bevægelighed, uanset konjunkturerne. Selv om beskæftigelsen falder, er der tale om, at mange skifter job, og at der oprettes mange nye job. Det betyder, at der fortsat er jobåbninger og jobmuligheder til stede for det stigende antal ledige. Nærværende analyse viser, at det er blevet sværere for ledige at finde arbejde, men at det fortsat lykkes mange ledige at finde arbejde igen. Analysen viser klare tegn på, at mange ledige finder arbejde igen på baggrund af en høj mobilitet. Der er tale om, at mange af de genbeskæftigede har skiftet branche og arbejdsopgaver, og at en betydelig andel af de genbeskæftigede har fået længere pendlingsafstande til deres nye arbejde. I hovedtræk viser analysen følgende: Næsten halvdelen af de genbeskæftigede har skiftet branche Særligt ledige inden for handel har skiftet branche, men forholdsvis få inden for det offentlige har skiftet branche i forbindelse med ledighed. Kun 2 ud af 1 genbeskæftigede har helt de samme opgaver som tidligere En tredjedel af de genbeskæftigede har fået længere pendling De fleste genbeskæftigede har fundet nyt job via netværk, headhunting eller uopfordret henvendelse dvs. ad lukkede rekrutteringskanaler En del genbeskæftigede har fundet nyt job via Jobnet eller jobdatabaser De fleste genbeskæftigede angiver selv, at deres faglige kvalifikationer har været afgørende for at finde nyt arbejde Mange genbeskæftigede peger på, at det har været afgørende, at de har fået hjælp fra deres netværk, at de har søgt bredt, eller at de har søgt mange job. For langtidsledige gælder det i de i højere grad er fagligt mobile og i højere grad får helt nye arbejdsopgaver. Det gælder også, at langtidsledige i væsentlig større omfang er blevet genbeskæftiget ved hjælp fra jobcentret. Langtidsledigheden er stigende og det har især ramt beskæftigede inden for byggefagene, metalindustrien samt 3 F 2
Undersøgelsens hovedresultater: I lyset af den stigende ledighed er det yderst relevant at afdække og belyse de aktuelle bevægelser ind og ud af ledighed. I det følgende sammenfattes resultaterne af undersøgelsen: Arbejdsmarkedet er ikke fastfrosset En konsekvens af omslaget på arbejdsmarkedet er, at det er blevet sværere at finde nyt arbejde. Dels er arbejdsgiverne mindre tilbøjelige til at ansætte ny arbejdskraft og dels er der øget konkurrence om de ledige stillinger. Arbejdsmarkedet er dog ikke fastfrosset, idet knap 4 % af de nyledige finder job igen inden for 3 måneder. Andelen af nyledige personer, som finder arbejde inden for på 13 uger, er uændret fra ca. 39 pct. i 2. kvartal 27 til ligeledes 39 pct. i 2. kvartal 29 1. Selvom de ledige hurtigt finder arbejde igen, er der en del ledige som har fået svært ved at finde arbejde igen, hvilket har resulteret i en stigende langtidsledighed. Mange nyledige finder arbejde igen og det indebærer ofte faglig mobilitet Der er uanset konjunkturerne mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. 6 pct. af de genbeskæftigede finder job i samme branche, mens den resterende 4 pct. skifter til en ny branche. Der er særlig stor faglig mobilitet blandt genbeskæftigede, der er blevet ledige fra industri, handel og privat service. Langtidsledige er generelt mere fagligt mobile end de korttidsledige. På trods af en kraftigt faldende beskæftigelse i byggebranchen, har knap 7 pct. af de genbeskæftigede fra branchen fundet arbejde igen inden for branchen. Den offentlige sektor er stort set upåvirket af den nuværende lavkonjunktur og tiltrækker arbejdskraft, der er blevet ledig fra andre brancher. De offentlige serviceerhverv har ansat ca. 14 pct. af de genbeskæftigede fra industrien, ca. 21 pct. af de genbeskæftigede fra privat service, ca. 2 pct. af de genbeskæftigede fra handel og ca. 4 pct. af de genbeskæftigede fra byggebranchen. Knap 6 pct. af de genbeskæftigede har fået nye/andre arbejdsopgaver, mens en femtedel har helt de samme opgaver. Det er især ansatte i byggebranchen og lærere, som har de samme opgaver. Derimod har 4 pct. af de genbeskæftigede fra FOA fået helt nye opgaver. Konjunkturomslaget stiller øgede krav til de nylediges jobsøgning For mange af de genbeskæftigede har det været nødvendigt at skifte spor, søge bredt, søge mere og søge længere væk. Ca. 6 pct. af de genbeskæftigede angiver selv, at de har fået arbejde, fordi de er velkvalificerede og tilsvarende 6 pct. angiver, at de har fået arbejde på grund af deres erfaringer. Mere end hver femte af de genbeskæftigede angiver, at de har fået job, fordi de har søgt bredt. For de langtidsledige er det hver fjerde. 1 Det er i opgørelserne forudsat, at både nyledighed og nybeskæftigelse har en varighed på minimum fire sammenhængende uger. Der er således set bort fra både kortvarende ledighed og beskæftigelse. 3
En tredjedel af de genbeskæftigede har fået længere afstand til arbejde. Især personer fra Grænselandet, Trekantsområdet og unge under 3 år har fået længere pendlingsafstande, mens der er lille forskel mellem kønnene. De genbeskæftigede mænd pendler dog længere end kvinder både i deres tidligere og nuværende job. Netværket og uopfordret ansøgninger er den letteste vej til nyt job, men en del bruger også jobnet.dk Næsten halvdelen af de genbeskæftigede har fået adgang til deres nye job igennem deres faglige eller personlige netværk enten ved selv aktivt at opsøge netværket eller ved at blive headhuntet af en arbejdsgiver. En del har fået adgang til deres nye job via uopfordret henvendelse eller brug af Jobnet.dk. Ca. 32 pct. af de genbeskæftigede angiver at de har fået adgang til deres nye job via deres netværk, mens 12 pct. angiver, at de er blevet headhuntet. Mændene har i højere grad fundet jobbet ad disse kanaler ( pct.) end kvinderne (3 pct.). Hver sjette (16 pct.) får job ved hjælp af en uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren. Ca. 1 pct. af de genbeskæftigede har fundet deres job i jobnet.dk, mens ca. 9 pct. har anvendt andre jobdatabaser. Desuden har ca. 4 pct. fundet jobbet i aviser, hjemmesider, fagblade mv. Kun knap 1 pct. af de genbeskæftigede angiver, at de har fået adgang til deres job via jobcenteret ( pct.), vikarbureau (2 pct.) eller a-kassen (2 pct.). Af de langtidsledige angiver 1 pct. af de genbeskæftigede, at de har fået adgang til deres job via jobcenteret. 4
3. Hvordan har de nyledige fundet nyt arbejde? De følgende kapitler omfatter interviewundersøgelse af 1. ledige i Syddanmark i 21, som har fået beskæftigelse igen efter at have været ledig. Næsten halvdelen (46 pct.) af de genbeskæftigede har fået adgang til deres nye job igennem deres faglige eller personlige netværk enten ved selv aktivt at opsøge netværket eller ved at blive headhuntet af en arbejdsgiver, jf. figur 1. Herudover har en del nyledige fået adgang til deres nye job via uopfordrede henvendelser eller ved brug af Jobnet. De genbeskæftigede har således fået adgang til deres arbejde ad følgende kanaler, jf. jf. figur 1, 2 og 3. Ca. 32 pct. af de genbeskæftigede angiver at de har fået adgang til deres nye job via deres netværk, mens 12 pct. angiver, at de er blevet headhuntet. Mændene ( pct.), de korttidsledige (4 pct.) og de 3-49-årige (4 pct.) har i højere grad fundet jobbet ad disse kanaler. Hver sjette (16 pct.) får job ved hjælp af en uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren. Denne kanal anvendes i højere omfang blandt langtidsledige (17 pct.), kvinder (17 pct.) og blandt ældre over år (18 pct.). Ca. 1 pct. af de genbeskæftigede har fundet deres job i jobnet.dk, mens ca. 9 pct. har anvendt andre jobdatabaser. Desuden har ca. 4 pct. fundet jobbet i aviser, hjemmesider, fagblade mv. Kort- og langtidsledige bruger omtrent disse kanaler lige meget, kvinderne (3 pct.) i højere grad bruger disse kanaler. Kun 1 pct. af de genbeskæftigede angiver, at de har fået adgang til deres job via jobcenteret ( pct.), vikarbureau (2 pct.) eller a-kassen (2 pct.). Det er især de langtidsledige (1 pct.), kvinderne (7 pct.) og de ældre over år (7 pct.), der finder deres job via jobcentret.
Figur 1: Igennem hvilke kanaler har de nyledige fundet nyt arbejde 32 33 3 3 3 28 3 2 2 2 16 17 1 2 12 12 1 11 1 1 1 9 9 1 1 1 7 6 7 8 1 3 4 4 4 2 3 2 3 2 2 2 4 Via netværk Uopfordret henvend. Headhuntet Via Jobnet Via jobdatabase Via jobcenter Via aviser, blade mv. Via kont. med tidl. arb. Via vikarbureau Via a-kasse Andet I alt Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Figur 2: Igennem hvilke kanaler har de nyledige fundet nyt arbejde fordelt på køn 4 38 3 2 1 23 14 17 16 12 12 8 8 9 6 6 4 6 3 3 2 2 2 2 3 Mænd Via netværk Uopfordret henvend. Headhuntet Andet Via jobdatabase Via Jobnet Via jobcenter Via aviser, blade mv. Via a-kasse Via kont. med tidl. arb. Via vikarbureau Kvinder 4 3 2 1 Figur 3: Igennem hvilke kanaler har de nyledige fundet nyt arbejde fordelt på alder 4 37 32 3 28 2 1 17 18 14 2 1312 7 7 7 9 9 8 111 7 6 6 7 4 4 4 4 3 2 2 2 2 3 1 2 4 1 Via netværk Uopfordret henvend. Headhuntet Andet Via jobdatabase Via Jobnet Via jobcenter Via aviser, blade mv. Via a-kasse Via kont. med tidl. arb. Via vikarbureau Under 3 år 3-49 år -6+ år Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 4 3 De fleste genbeskæftigede peger på, at deres kvalifikationer og erfaringer har været udslagsgivende for at genfinde beskæftigelse. Desuden angiver en del af de genbeskæftigede, at de har fået job, fordi søgt bredt eller har søgt mange job. Samlet peges på, at følgende er afgørende for at genfinde beskæftigelse, jf. figur 4, og 6: Ca. 6 pct. af de adspurgte angiver, at de har fået arbejde, fordi de har gode joberfaringer, mens andre 6 pct. angiver, at kvalifikationer har været afgørende. Både erfaring og kvalifikationer bliver i højere grad fremhævet af korttidsledige, mænd og dagpengemodtagere i aldersgruppen 3-49 år. 23 pct. af de genbeskæftigede angiver, at de har fået job, fordi de er gået ned i løn. Det gælder i lidt større omfang for mænd og korttidsledige (24 pct.) og i endnu højere grad for gruppen over år (27 pct.). 6
22 pct. af de adspurgte mener, at det har været afgørende for deres genbeskæftigelse, at de har søgt bredt. Det gælder især for de langtidsledige (2 pct.) og de ældre over år (26 pct.), mens der ikke er forskel mellem kønnene. 17 pct. har fået job, fordi de har været villige til at pendle længere. Færre langtidsledige (16 pct.) angiver pendling som afgørende for, at de er kommet i job, mens der er lille forskel på køn og alder. Figur 4: Hvad har været afgørende for, at nyledige har fået nyt job 7 67 61 66 7 6 6 6 48 4 4 3 4 27 26 3 26 24 21 26 23 22 2 3 2 21 18 18171718 2 16 2 1 3 2 4 3 3 1 1 Har god joberfaring Er velkvalificeret Har været heldig Hjælp fra netværk Gået ned i løn Har søgt bredt Har søgt mange job Pendler længere Kemi/personlighed Har flyttet bopæl Andet I alt Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Figur : Hvad har været afgørende for, at nyledige har fået nyt job for delt på køn 7 64 8 6 9 6 4 3 2 1 29 26 29 24 21 22 22 22 1619 1718 2 4 3 3 6 4 Har god joberfaring Er velkvalificeret Har været heldig Hjælp fra netværk Gået ned i løn Har søgt bredt Har søgt mange job Pendler længere Kemi/personlighed Har flyttet bopæl Andet 7 6 4 3 2 1 Figur 6: Hvad har været afgørende for, at nyledige har fået nyt job fordelt på alder 7 6 62 61 6 7 7 47 4 3 2 1 27 29 26 27 27 26 23 2 23 21 21 17 19 16 17 18 17 17 8 3 3 6 2 2 1 Har god joberfaring Er velkvalificeret Har været heldig Hjælp fra netværk Gået ned i løn Har søgt bredt Har søgt mange job Pendler længere Kemi/personlighed Har flyttet bopæl Andet 7 6 4 3 2 1 Mænd Kvinder Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Under 3 år 3-49 år -6+ år Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 7
4. Hvor finder de nyledige arbejde? 6 pct. af de genbeskæftigede har fundet arbejde i samme branche, som de blev ledige fra, jf. figur 7. Det dækker dog over betydelige forskelle fordelt på brancher: De genbeskæftigede, som blev ledige fra offentlig service og byggebranchen har i stort omfang genfundet arbejde i deres hidtidige branche. Det drejer sig om henholdsvis 8 pct. og 68 pct. af gruppen. Der er særlig stor faglig mobilitet blandt genbeskæftigede, der er blevet ledige fra industri, handel og transport. I disse brancher er det næsten halvdelen af de genbeskæftigede, der finder arbejde i andre brancher. Den faglige mobilitet er markant højere blandt de langtidsledige end de korttidsledige. For de langtidsledige er det 3 pct., der finder arbejde i samme branche mod 63 pct. for de korttidsledige. Figur 7: Hvor stor en andel af de nyledige får job i samme branche, som de tidligere var ansat i? 9 8 7 6 4 3 2 1 Samme branche (gns.) 663 3 Offentlig service 883 73 Bygge/anlæg 687 6 7 8 2 Privat service 9 8 37 2 7 49 4 46 6 39 4 3 2 1 Industri Handel/transport Øvrige I alt Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Den offentlige sektor er stort set upåvirket af den nuværende lavkonjunktur, og der er klare tegn på, at branchen tiltrækker arbejdskraft, der er blevet ledig fra andre brancher, jf. tabel 1. De offentlige serviceerhverv har således ansat ca. 14 pct. af de genbeskæftigede fra industrien, ca. 21 pct. af de genbeskæftigede fra privat service og ca. 21 pct. af de genbeskæftigede fra handel. Som nævnt ovenfor er der særlig stor faglig mobilitet blandt de genbeskæftigede, der er blevet ledige fra industri, handel og privat service. De genbeskæftigede fra disse brancher finder i langt højere grad end andre genbeskæftigede et nyt arbejde inden for helt andre brancher. 8
Det er kendetegnende, jf. tabel 1, at: De genbeskæftigede fra industrien, der skifter branche, finder især nyt arbejde inden for offentlig service (14 pct.) og privat service (1 pct.) De genbeskæftigede fra handelsområdet, der skifter branche, finder ofte job inden for offentlig service (2 pct.) og industrien (1 pct.) De genbeskæftigede fra den private servicesektor, der skifter branche, finder ofte beskæftigelse indenfor offentlig service (21 pct.). Nyledige fra offentlig service og byggebranchen finder primært arbejde i deres hidtidige branche. Dette skal ikke nødvendigvis ses som en lavere mobilitet blandt de nyledige i disse brancher. Det kan bl.a. være et resultat af, at der ofte er tale om kortvarige eller midlertidige ledighedsperioder eller en høj jobomsætning i de pågældende brancher. Tabel 1: Hvilke brancher bevæger de ledige sig fra og til? Kommer fra Går til Landbrug mv. Industri Bygge/anlæg Handel Transport mv. Privat service Offentlig service Øvrige Landbrug mv. 4 8 4 4 8 13 8 Industri 4 3 4 1 14 6 Bygge/anlæg 2 7 68 4 6 4 4 6 Handel 1 1 2 39 6 7 2 9 Transport mv. 1 3 8 7 8 8 Privat service 1 3 3 3 7 21 6 Offentlig service 1 2 1 3 7 8 Øvrige 1 9 7 3 2 6 2 46 Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 En måde at anskueliggøre mobiliteten blandt de nyledige fra industrien er at se på deres stillingsbetegnelser. Af tabel 2 fremgår den stillingsbetegnelse de ledige havde i det job, som de kom fra, og den stillingsbetegnelse de har fået i deres nye job. Her gør følgende udvikling sig gældende: Knap halvdelen (47 pct.) af maskinarbejderne er blevet genbeskæftiget i en lignende stilling. Af de øvrige er 34 pct. blevet genbeskæftiget i jobs som enten specialarbejdere, chauffører, rengøringsassistenter eller pedeller. Lidt over halvdelen (6 pct.) af håndværkerne er blevet genbeskæftiget som håndværkere igen. 16 pct. af håndværkerne er blevet genbeskæftiget som enten specialarbejdere, rengøringsassistenter, pedeller eller som pleje og omsorgsmedarbejdere. 9
Blot 27 pct. af lagermedarbejderne er blevet genbeskæftiget som lagermedarbejdere igen. Af de resterede er 6 pct. blevet genbeskæftiget i jobs som enten specialarbejdere, chauffører, rengøringsassistenter eller pedeller. Hermed ser vi en tendens til betydelig faglig mobilitet indenfor industrien. Én af tendenserne er, at mange af de genbeskæftigede faglærte er blevet genbeskæftigede i ufaglærte jobs. Blandt andet er en del af de ledige fra industrien er blevet genbeskæftiget i offentlige omsorgsstillinger. Det gælder eksempelvis, at 9 og 14 pct. af henholdsvis specialarbejdere og grafikerne er blevet ansat som pleje- og omsorgsmedarbejdere. Tabel 2: Hvilke stillinger bevæger de ledige i industrien sig fra og til? Går til Kommer fra Rengøringsass. Arbejdsmand/ pedel Chauffør Specialarb./ prod.arb. Håndværker Lagerarb./ pakkeri Ledelse/ selvst. Maskinarbejder Montør Sælger Køkken og kantine Kontorassistent Grafiker Grafiker 43 14 14 29 Kontorassistent 2 13 38 13 13 Køkken og kantine 7 13 13 Sælger 44 22 33 Montør 43 14 7 7 29 Maskinarbejder 7 47 7 7 7 13 13 Ledelse/ selvstændige 13 27 7 7 47 Lagerarbejder/ pakkeri 27 13 27 13 7 13 Håndværker 7 4 4 6 4 4 4 4 1 Specialarbejder/ prod.arb. 2 4 2 4 2 37 7 7 9 21 Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 281 Pleje- omsorgsmedarb. Øvrige. Hvor mange genbeskæftigede har fået nye opgaver? Lidt over en tredjedel genbeskæftigede har fået helt nye arbejdsopgaver som konsekvens af deres nye arbejde, mens 21 pct. angiver at have nøjagtig de samme opgaver som tidligere, jf. figur 8. Imellem disse to yderpunkter angiver 21 pct. at have fået nogle andre opgaver og 22 pct. angiver, at de stadig har mange af de gamle opgaver i deres nye job. Der er væsentligt flere langtidsledige, der har fået helt andre opgaver i deres nye job. 1
Figur 8: I hvilken grad har de genbeskæftigede fået nye arbejdsopgaver 46 4 4 36 3 31 3 2 2 1 1 Helt andre opgaver 4 4 3 21 23 3 24 22 21 22 2 2 17 17 2 1 1 I høj grad andre opgaver I høj grad samme opgaver Helt samme opgaver I alt Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Mønstret går igen på tværs af køn, alder og a-kasser, jf. figur 9 og 1. Mens der er meget lille forskel mellem kønnene gælder det, at dem under 3 år i større omfang har fået helt andre opgaver (43 pct.). I FOA er det over halvdelen (4 pct.), der har fået helt andre opgaver, og andelen er også høj for Selvstændige (44 pct.) og Teknikere (44 pct.). Flere a-kasser er kendetegnet ved, at mange af de ledige i stor grad bibeholder de samme arbejdsopgaver, når der genfindes beskæftigelse. Andelen er særligt høj for genbeskæftigede fra TIB og Lærerforeningen, hvor henholdsvis 42 pct. og 3 pct. har fået helt de samme opgaver i deres nye job. Figur 9: I hvilken grad har de genbeskæftigede fået nye arbejdsopgaver fordelt på køn og alder 1% 8% 6% 4% 2% % Mænd 23 19 17 21 2 22 21 18 24 2 2 23 22 21 2 3 36 43 Kvinder Helt andre opgaver I høj grad samme opgaver Under 3 år 3-49 år 34 3-6+ år I høj grad andre opgaver Helt samme opgaver 1% 8% 6% 4% 2% % Figur 1: I hvilken grad har de genbeskæftigede fået nye arbejdsopgaver fordelt efter a- kasse 1% 8% 6% 4% 2% % 8 14 24 2 1 2 2 2 2 21 16 16 17 24 17 26 23 26 18 42 23 1 2 18 3 26 21 26 8 23 3 14 12 13 29 19 41 33 39 3 29 12 4 9 21 44 44 41 4 4 39 1 3 33 28 27 26 21 1 32 FOA Selvstæn. Tekniker HK Funk-, og tjen. 3F Helt andre opgaver I høj grad samme opgaver DLA Metal Kristelig TIB Magistre Ledernes BUPL Lærerfor. Øvrige I høj grad andre opgaver Helt samme opgaver Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 1% 8% 6% 4% 2% % 11
6. Er pendlingen steget blandt nyledige, der har fundet nyt arbejde? For at få et nyt arbejde kan det være nødvendigt for den ledige at pendle længere. Ca. en tredjedel af de genbeskæftigede angiver, at de i dag pendler længere end i deres forrige job, jf. figur 11. Det er især i Grænselandet og Trekantsområdet, at en stor andel af de genbeskæftigede pendler længere, jf. figur 2. 36 pct. af de genbeskæftigede fra Grænselandet og Trekantsområdet har fået længere afstand til deres arbejde. Det er endvidere i højere grad blandt de unge under 3 år, at flere har fået længere til deres nye job (37 pct.). Derimod er der ingen forskel mellem kvinder og mænd. Figur 11: Hvor stor en andel af de genbeskæftigede har fået længere afstand til deres arbejde 4 3 33 3 2 2 1 1 I alt 36 36 3 Grænselandet Trekantsområdet Sydvestjylland Fyn 32 33 33 Mænd Kvinder Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Anm.: For definition af de fire arbejdskraftoplande se note til figur 3. 37 34 28 Under 3 år 3-49 år -6+ år 4 3 3 2 2 1 1 Det er et gennemgående træk, at en højere andel af de langtidsledige har fået længere til deres nye arbejde (37 pct.) sammenlignet med de korttidsledige, jf. figur 12. Det gælder især for langtidsledige fra Grænselandet (4 pct.), langtidsledige mænd (39 pct.) og langtidsledige unge under 3 år (47 pct.). Generelt er der tale om, at kvinderne pendler over kortere afstande end mænd, jf. figur 13. De genbeskæftigede mænd har dog mindsket pendlingsafstandene fra ca. 31 km. i deres tidligere job til ca. 26 km. i deres aktuelle job. Til sammenligning har kvinderne uændret pendlingsafstand på ca. 19 km. 12
Figur 12: Hvor stor en andel af de hhv. kortog langtidsledige har fået længere transport til arbejdet 4 47 4 4 37 39 39 4 4 32 33 3 36 33 3 4 29 3 31 33 33 3 32 3 3 28 28 3 2 2 2 2 1 1 1 1 I alt Grænselandet Trekantsområdet Sydvestjylland Fyn Korttidsledige Mænd Kvinder Langtidsledige Under 3 år 3-49 år -6+ år Figur 13: Hvad er den gennemsnitlige pendlingsafstand for genbeskæftigede før og efter ledighedsperioden Kilometer 3 32 3 26 27 28 23 23 24 2 2423 2 2 1 1 I alt Grænselandet Trekantsområdet Sydvestjylland Fyn Afstand til tidligere job 31 26 19 19 Mænd Kvinder 28 2 27 24 22 21 Under 3 år 3-49 år -6+ år Afstand til nyt job Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Kilde: Telefoninterview og mploys beregninger, N = 1.3 Kilometer 3 3 2 2 1 1 13
mploy a/s Gothersgade 13, 3. 1123 København K 32 97 1 97 87 mploy@mploy.dk www.mploy.dk