Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse på arbejdet med AMU. Projektet har sit afsæt i LUU ernes arbejde med AMU, men mange LUU fungerer samtidig som LUU for erhvervsuddannelserne EUD. Det er naturligvis en god måde at gribe sagerne an på, men EUD-området hører ikke med i dette projekt. En måde at styrke LUU på er at skabe en struktur, der giver overblik over opgaver og tidspunkter i LUU s arbejde. TUR har derfor valgt at udvikle en Årsplan for LUU der indeholder forslag til hvilke temaer og emner, som et LUU inden for AMU-området, kan sætte på sin dagsorden i løbet af et år. Forslaget er udarbejdet af TUR i et samspil med de lokale uddannelsesudvalg. Årsplanen er ikke specielt rettet mod LUU inden for transportområdet, men er tænkt som en generel plan som alle LUU kan benytte sig af. Da årsplanen er udarbejdet med henblik på at løse opgaverne på AMU-området, er det nødvendigt at de LUU der også omfatter EUD-området, overvejer hvordan de to uddannelsesområder kan behandles på samme eller delt dagsorden. De overordnede temaer i årsplanen kan fx være fælles temaer for både AMU- og EUD-området. Huskeliste og tidsplan Der er mange emner i årsplanen og LUU har sikkert også sine egne ønsker så oplistningen af emner er tænkt som en huskeliste, som LUU og dets formandskab sammen med skolen kan bruge og vælge ud fra i deres planlægning af årets gang. Årsplanens emner og tidspunkter er placeret i overensstemmelse med de opgaver og tidsfrister som Undervisningsministeriet har meddelt skolernes ledelse og bestyrelser i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes udbudsplaner og budget. Der er derfor nogle tidspunkter i løbet af året, som er vigtige, hvis LUU skal opfylde sin mission. Derfor indeholder årsplanen også en tidsplan med forslag til måneder hvor emnerne behandles. Årsplanen for LUU indeholder et forløb med fire møder. Antallet af møder er selv sagt ikke afgørende men det drejer sig om hverken at have for få møder - så er der ikke tid til at løse LUU s opgaver - og heller ikke for mange møder så der drives rovdrift på parternes repræsentanter og møderne præges af afbud. Emnerne kan selvfølgelig spredes over flere møder, men de angivne måneder må fastholdes som en slags sidste frist for behandling af de enkelte emner, hvis missionen skal opfyldes. 1
Hvordan kan arbejdet gribes an? En årsplan med temaer, emner og tidspunkter kører ikke af sig selv. Der er behov for at LUU også drøfter hvordan LUU skal arbejde med temaer og emner. Derfor er der her en generel opfordring til at LUU erne i forbindelse med de enkelte møder overvejer bl.a. følgende spørgsmål: Hvilke informationer har vi behov for til det enkelte møde/dagsordenspunkt? Hvem skal deltage på møderne? Hvordan skal informationerne præsenteres og bearbejdes? Hvilken arbejdsform er hensigtsmæssig for at få et levende og engageret møde og beslutninger der er bred opbakning til? Hvem skal have information om trufne afgørelser, interne oplæg mv? Der er mange kilder til information: intern, ekstern, skriftlig eller mundtlig, tal og tekst, levende og faste billeder mv. Den traditionelle form er anvendelse af papir, power-point show el lign., men der kan være grund til at overveje andre og mere levende måder at præsentere information på. Spørgsmålet om hvem der skal deltage i møderne hænger bl.a. sammen med hvor mødet skal afholdes og hvilke informationer der er behov for. Det må overvejes hvem der bedst kan give de nødvendige informationer når LUU skal behandle de enkelte punkter. Af og til er konkrete eksempler at foretrække frem for tal og tekst og observationer og visualiseringer mere illustrative for pointer end konklusioner på en analyse. LUU bør også overveje hvilken arbejdsform der er den mest hensigtsmæssige for behandlingen af det enkelte emne. Der kan være tale om møder med en fælles drøftelse, afvekslende med en runde hvor hvert enkelt medlem melder ind, en mødeform hvor både enkeltpersoner og undergrupper får en timeout og mulighed for at tænke sig om før en fælles drøftelse og måske beslutning om større sager, møder afholdt på virksomheder/arbejdspladser, oplæg fra eksterne organisationsrepræsentanter, lærere, ledere, eksterne oplægsholdere osv osv. Her har alle skoler helt sikkert ressourcepersoner der kan komme med gode ideer til arbejdsformen. LUU bør også overveje om og i givet fald hvordan der skal træffes beslutninger på mødet. Der kan være sager der blot skal drøftes, men der er jo også sager som skal videre til bestyrelsen/euu mv - og hvordan træffer i beslutninger om jeres indstillinger, anbefalinger mv? LUU bør endelig overveje hvordan mødets resultater skal formidles til fx parternes baglande, skolernes ledelse og øvrige medarbejdere, virksomheder, EUU, UVM mv. Det er vigtigt at LUU ernes arbejde bliver synliggjort, så I kan skabe et image om jeres arbejde så der lyttes til jer og at I bliver hørt eller spurgt i sager der vedrører uddannelse inden for jeres brancheområde. Overvej hvem der skal have udvalgets referater/beslutninger mv og om de fx kan formidles via skolernes hjemmesider. 2
Forslag til årsplan for LUU 1. møde februar / marts Tema: Kvaliteten af skolens kurser inden for et udvalgt område Det er en vigtig opgave for LUU at følge med i kvaliteten af de uddannelser, som skolen udbyder, og det er et tema som ikke kun bør drøftes, hvis der klager eller lignende. Det er en god ide at se systematisk på kvaliteten og det giver lejlighed til både at rise og rose skolen, hvor det viser sig at være på sin plads. Derfor foreslås det at udvælge et brancheområde og se på det samlede udbud. Punkterne nedenfor tjener også som en oversigt over, hvad skolen skal forberede inden mødet, således at behandling kan foregå på et ordentligt grundlag. Emner: Tilfredshedsmålinger og effektmålinger Det faglige indhold i kurset Undervisere, udstyr og faciliteter Særlig indsats for kursister med læse/skrive/regne vanskeligheder Kvaliteten sammenholdt med eventuelle standarder eller handlingsplaner fra efteruddannelsesudvalget Udbudsform o Fleksibilitet på tid: Er der behov for udbud uden for normal arbejdstid (aften / weekend)? Er der behov for split-kurser? o Fleksibilitet på afholdelsesform: Åbent værksted Dele af kurset som fjernundervisning Dialog med Efteruddannelsesudvalget om kvaliteten af uddannelserne o Hvis LUU er i tvivl om kvaliteten o Hvis Efteruddannelsesudvalget er i tvivl om kvaliteten o Udvikling af værktøjer og metoder til styrkelse af kvaliteten af uddannelserne Hvilke oplysninger har vi behov for? LUU må overveje hvilke oplysninger der kan danne grundlag for en seriøs evaluering af det foregående års indsats. Udgangspunktet er at anvende eksisterende tilfredshedsmålinger og effektmålinger (fx fra viskvalitet.dk). For så vidt disse målinger ikke er tilstrækkelige som grundlag for en grundig evaluering, kan LUU/skolerne overveje selv at iværksætte målinger/evalueringer enten i form af skemaer eller i form af mere kvalitative opfølgninger gennem konsulenter og lærere? LUU bør overveje om der er behov for at en repræsentant fra TUR er til stede på dette møde og om hvordan dialogen med TUR skal foregå. Arbejdsform: Overvej hvilken mødeform I ønsker. til skolens ledelse, direktion, faglærere, EUU, UVM mv. 3
2. møde maj / juni Tema: Vurdering af uddannelsesbehov Skolen skal melde ind til Undervisningsministeriet hvad den har behov for inden for AMU-området, og det er LUUs opgave at bistå skolen i denne opgave. Det er med til at sikre, at branchens behov for uddannelse kan tilgodeses næste år. Emner: Hvad er behovet for AMU-kurser på det lokale arbejdsmarked? o Hvilket behov peger det Regionale ArbejdsmarkedsRåd RAR på? o Hvilke behov peger A-kasserne på? o Hvilke behov peger arbejdsgiverforeninger og fagforeninger på? o Hvilket behov peger skolen på? Hvilke behov peges der på fra centralt hold o Efteruddannelsesudvalget o Udmeldinger fra arbejdsmarkedets parter centralt o Udmeldinger fra regering og Folketing Rådgive Efteruddannelsesudvalget om behov for nye uddannelser o Hvis der opstår nye behov på grund af o ny teknologi o nye måder at arbejde på o nye arbejdsområder for transporterhvervet Information Vurdering af uddannelsesbehov skal tage hensyn til både lokale/regionale og landsdækkende behov, afhængig af hvilke FKB er og uddannelsesmål skolen er godkendt til. Uddannelsesbehovene kan både bygge på oplysninger fra regionale og lokale aktører om aktuelle og fremtidige efteruddannelsesbehov og på oplysninger indsamlet fra centralt hold, fx gennem EUU ernes analyseaktiviteter. Strukturreformen vil i de kommende år ændre på kilderne til både regionale/lokale behov og til centrale. På det regionale niveau er de nye foreløbige vækstfora Hertil kommer de nye regionale og lokale beskæftigelsesråd og der vil allerede nu være grundlag for at skolerne og de lokale organisationer orienterer sig mod disse nye kilder til viden. Skolernes egen opsøgende indsats vil i forbindelse med implementeringen af Nyt AMU og praksisnær kompetenceudvikling forhåbentlig også blive styrket. LUUerne kan derfor også fremsætte ønsker til skolerne om mere præcise formuleringer af kompetenceudviklingsbehov. På det centrale niveau vil en evt. ny analyseenhed kunne bidrage med formulering af nye behov. Arbejdsform: Overvej hvilken mødeform I ønsker. til skolens ledelse, direktion, faglærere, EUU, UVM mv. LUU skal I særlig grad være opmærksom på formidlingen til EUU og UVM om evt nye behov. 4
3. møde september Tema: Vurdering af skolens forslag til aktivitet inden for området Nu skal planlægningen af næste års kursusprogram påbegyndes, og det er vigtigt, at LUU med sin viden om branchens behov i lokalområdet hjælper skolen med denne opgave. Udbud af kurser hvor mange af hvilken type? Rådgive om sammensætning af uddannelser til kurser o AMUs mindste enhed er en uddannelse. Den kan udbydes alene som kursus eller flere uddannelser kan sammensættes til et nyt kursus o Skal uddannelser udbydes alene som kurser eller sammensættes? o Er der behov for længere eller kortere kurser? Dialog med skolen om behov for nye godkendelser o Er der brancheområder, der ikke får deres behov for uddannelser dækket? Rådgive Efteruddannelsesudvalget om behov for ændringer i uddannelser o Hvis en uddannelse eller dele af den er o uaktuel o ikke lever op til branchens behov o Ikke passer til lokale behov o Hvis sammensætningen af elementer i en uddannelse er uhensigtsmæssig Information LUU skal nu omsætte de tidligere konstaterede kompetencebehov til konkrete kursusaktiviteter i en udbudsplan. Hvordan kan denne omsætning ske? Hvilken udbudsstrategi skal LUU vælge? En strategi der hviler på det sikre fra sidste år (det gennemførte)? En strategi der udbyder til Hvilke FKB er og hvilke uddannelsesmål skal med på udbudsplanen? Skal alle? på? Kurser hvor der forventes en stor volumen? Kurser der ikke forventer stor volumen Om der er andre uddannelsesinstitutioner der bedre kan løse opgaven? Arbejdsform: Overvej hvilken mødeform I ønsker. Skal en repræsentant fra EUU deltage? til skolens ledelse, direktion, faglærere, EUU, UVM mv. LUU skal I særlig grad være opmærksom på formidlingen til EUU og UVM om evt ændringer i eksisterende uddannelser. 5
4. møde november / december Tema: Kompetenceudvikling og markedsføring Udbudsplanen er på plads og LUU skal vurdere hvordan planen markedsføres og hvordan det sikres at skolens ledelse og øvrige medarbejdere har de nødvendige kompetencer for at gennemføre den planlagte aktivitet. Emner Faglærerkurser o Hvad prioriter skolen næste år Rådgive skolen om markedsføring o Dialog om kanaler for markedsføring: Hvordan kommer man bedst i kontakt med branchen lokalt? o Dialog om skolens brochurer, hjemmeside og andre kanaler Oversigt over skolens faktiske udbud næste år Information LUU bør overveje om skolens markedsføring, virksomhedsopsøgende indsats og lærerkompetencer er et tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre den planlagte indsats. På hvilke områder er der behov for kompetenceudvikling? Lærere, konsulenter, ledere mv? Hvis der tegner sig mere langsigtede behov kan LUU overveje hvordan der kan iværksættes forsøg og udviklingsarbejde der kan sikre den fremtidige kompetenceudvikling. LUU kan overveje om det eksisterende markedsføringsmateriale er tilstrækkeligt til at nå AMU s målgrupper. Arbejdsform: Overvej hvilken mødeform I ønsker. til skolens ledelse, direktion, faglærere, EUU, UVM mv. TUR 16. maj 2006 6