AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1
Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk udvikling? biologi - kultur - socialitet/sprog Hvordan kny:es disse ;ng sammen i en anvendt pædagogik? Neovygotskyansk evolu;onspsykologi (Darwin, Tomasello, Donald, Nelson, Stern m.fl.) 2 2
Emo;oner - sindsstemninger kategoriaffekter Affekter - primære følelser - vitalitetsaffekter (kvaliteten af kategoriaffekterne) (Stern, 1996; 2004; Damasio, 2002) 3 3
4 4
5 5
6
7 7
Tilknytningsteori "Ved at begrebsliggøre tilknytning ( ) som en fundamental adfærdsform, der har sin egen indre motivation, uafhængig af mad og sex, og som har samme betydning for overlevelsen, får adfærd og motivation en teoretisk status de aldrig tidligere har haft selv om forældre såvel som klinikere i lang tid intuitivt har været klar over deres betydning" (Bowlby, 1988/2003, p. 36). 8 8
Tilknytningsteori - Fremmedsitua;onen 9 9
Tilknytningsteori Multiple attachment theory: Barnet vokser op i adskillige tilknytningsarenaer, og må fordele sine tilknytningsbehov på adskillige tilknytningspersoner. Det sunde barn kan denne øvelse (Howes, 2002). 10 10
Indkøring Børn er ældre end seks måneder eller mere, reagerer de på en karakteristisk måde, når de separeres fra deres primære omsorgsperson. Disse reaktioner beskriver den norske tilknytningsteoretiker og psykolog Lars Smith (2003/2009, p. 44) som separationsangst. Tegnene ses tydeligst hos børn i alderen 15 til 30 måneder, når de adskilles fra deres primære eller sekundære omsorgsgiver. "Syndromet" består af tre faser, - 1. protest, 2 fortvivlelse og 3 midlertidig frakobling. 11 11
Kærlighed 1. Intimitet, der rummer følelsen af at høre til, nærhed, samhørighed og tilknytning. 2. Passion, der rummer bevågenhed, interesse, deltagelse, empati og indlevelse. 3. Engagement, der rummer kommittethed, ønsket om at være hos barnet, pli, at ville uden at få noget igen. (Sternberg, 1990) 12 12
Forskning siger: Tomasello og Todd (1983); seks cases: Sammenhæng mellem: Karakteren af "joint engagement", mellem det 12 md. barn og dets omsorgsgiver, - og størrelsen af barnets ordforråd som 18 md. (Tomasello, 1986; Tomasello & Todd, 1983). 13 13
Forskning siger: Når den voksne kan finde ind i barnets opmærksomheds-fokus og respondere det intentionelle indhold [indtage barnets perspektiv], opnår børnene større og mere nuanceret symbolsk forståelse. På en række mål for barnets "social and cognitive development" kan produceres bevis for at barnets udvikling ikke er resultat af generaliserede udviklingstrin men af opmærksom, udfordrende interaktion med primære omsorgsgivere. (Carpenter, Nagell og Tomasello 1998; Tomasello, 2003a, p. 66). 14 14
Bagvedliggende politiske tiltag Programme for International Student Assessment Fælles mål - en statslig bestræbelse på at kunne regulere hvad der undervises i Nationale kanonlister, indholdsbestemmelser En styrket evalueringskultur, en statslig mulighed for kontrol, der giver mulighed for at teste om de centrale bestemmelser om indhold, også opnås Læreplaner i daginstitutioner, et statsligt forsøg på i højere grad at målrette den menneskelige eksistens mod foruddefinerede mål Den nye folkeskolelov 0. klasse Ændret fagsammensætning i pædagoguddannelsen 15
Postmoderne opvækstvilkår Tidligere delte børn skæbne med forældre og lokalsamfund og blev til i lyset af forældre og lokalsamfunds værdier og fortællinger Nu deler de i højere grad skæbne med pædagoger og institutioner 16
FORMEL LINGVISTISK SPROGFORSTÅELSE LITERACITET VERBAL SPROG GESTIK OG KROPSLIGHED 17
SOCIO-LINGVISTISK SPROGFORSTÅELSE GESTIK OG KROPSLIGHED VERBAL SPROG LITERACITET 18
Ord refererer ;l objekter HEST 19
HEST Menneskelige inten;oner, kommunikeret intersubjek;vt, referer ;l rela;onen - ikke ;l ord HEST 20
Opmærksomhedsfelt for den ettil treårige 21
Opmærksomhedsfelt for den voksne 22
Michael Tomasello Fælles opmærksomhed Fælles opmærksomhed er den helt afgørende intersubjektive ramme eller zone for barnets første konstruktion af sprog. Sproget er ifølge Tomasello (2003), ganske enkelt afhængigt af barnets evne til at kunne etablere fælles opmærksomhed. 23
EMOTIONEL INTENTIONEL PERCEPTION Emotionelt baseret intentionel perception: Ansigtsudtryk [mimik], øjne og stemmer afslører emotioner og dermed intentioner og opmærksomhed, og er derfor nøgleelementer i sociale interaktioner. 24
To forskellige pædagogiske miljøer»vi griber dagen»en målre:et ;lre:elagt 25 25
Én praksisform - formiddagsak;vitet i en vuggestue der abonnerer på den reformpædagogiske tradi;on, barnets frie udfoldelse mv. Hvad betyder denne ;lgang for Frode? 26
En anden praksisform: Formiddagsak;vitet i en vuggestue der erkender behovet for organisering og pædagogisk målre:et indhold: 27
Eeermiddagsfrugt i én praksisform hvor barnet er pacificeret, omsorgen har karakter af pleje. Høje borde. 28
Eeermiddagsfrugt i en anden praksisform, hvor barnet er ak;v deltager. Omsorgen udfordrer barnet. Lave borde. 29
Leg i én praksisform: Børnene der leger ved siden af hinanden, i territorier: 30
Leg i en anden praksisform: Børnene leger sammen, rolleleg. Børn der kender ordet kø - det kompetente barn: 31
Forskelle Tilrettelæggelse Gruppestørrelser Pædagoger arbejder alene Ro i butikken Kritisk ledelse 32
En praksisform En anden praksisform 21 minutters interaktion i 3 minutters interaktion i timen (op til 26) mellem timen (op til 5) mellem barn og voksen barn og voksen 33
En praksisform En anden praksisform Under 20% af dialogen fra pæd. er lukkede spørgsmål Over 90% af dialogen fra pæd. er lukkede spørgsmål 34
En praksisform En anden praksisform Mange dialogskift Gennemsnit på 3 dialogskift: Pæd barn pæd 35
En praksisform En anden praksisform Pædagogerne er hele tiden opmærksomme på det enkelte barn, og prioriterer det forbavsende konsekvent, næsten betingelsesløst. Det gør pædagogikken offensiv, pædagogerne er på forkant Pædagogerne er opmærksomme på gruppen. Det gør pædagogikken defensiv, pædagogerne bliver sociale brandslukkere der venter på at der sker noget de skal håndtere i børnegruppen. 36
En praksisform En anden praksisform Legetøjet er enkelt og det virker, og lægger op til rolle og rammelege, ex. et helt køkken. Legetøjet er i rigelige mængder, men er blandet sammen i forskellige kasser og delvis itu. 37
En praksisform En anden praksisform Lederen er tydelig, konfronterende, visionær og vedholdende. Lederen er utydelig, pædagogernes gode ven og opgivende. 38