Internationale virksomheder

Internationale virksomheder Februar 2011 1

UDGIVELSE Vækstforum Sjælland, februar 2011-02-09 REDAKTION Regional udvikling, Region Sjælland i samarbejde med Væksthus Sjælland Lars Tomlinson, ltom@regionsjaelland.dk Anette Moss, anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 150 eksemplarer 2

Internationale virksomheder Denne udgave af Ajour, skal understøtte og perspektivere indholdet for Vækstforums aktuelle projekttema, Internationale virksomheder. Med aktuelle data og statistik vil temaet blive belyst. Ligeledes vil udfordringer og barriere for at virksomheder kan komme ud på et internationalt marked blive præsenteret ved figurer og andre grafiske oversigter. Samtidig skal Ajour medvirke til at skærpe profilerne på det/de projekter, som vil blive igangsat, som led i projekttemaet, Internationale virksomheder. Ajour vil konkret tage fat i de problemstillinger, som er knyttet til udviklingen af regionens virksomheder med særligt fokus på at gøre dem mere orienterede mod internationale markeder. Flere af de analyser, som er udarbejdet for Vækstforum viser, at de virksomheder, som har den højeste produktivitetsstigning er karakteriseret ved at: være mere internationalt orienterede i højere grad have mindst én ansat med en lang videregående uddannelse deres ansatte bruger i højere grad computere og internettet som arbejdsredskab. Det er i det lys, at der behov for øget opmærksomhed omkring de forbedringer og positive effekter, det kan have at være mere globalt orienterede. Indholdet er hentet fra aktuelle analyser, som er udarbejdet i samarbejde med Vækstforum og Region Sjælland og som belyser relevante udfordringer og muligheder for virksomhedernes internationalisering. Særligt er der gjort brug af den spotanalyse, som blev udarbejdet i 2010 med titlen Globalisering, Vækst og Velfærd. Analysen er udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland i et tæt samarbejde mellem Vækstforum Sjælland og Vækstforum Hovedstaden. Med assistance fra Væksthus Sjælland er der desuden blevet udarbejdet en undersøgelse, hvor regionens virksomheder er blevet spurgt om deres behov og hvad de ser som deres umiddelbare muligheder og udfordringer. Endelig beror en stor del af det statiske materiale på det regionale overvågningsværktøj LINE/SAM-K. 3

1. Eksport og udenlandske investeringer Udviklingen i eksporten har fået en større og større betydning for dansk økonomi. I dag går ca. 40 procent af produktionen i de private erhverv til eksport, hvilket næsten er en fordobling på 40 år (DI, 2009). Dermed får eksporten også en større og større betydning for den regionale vækst og jobskabelse. Figur 1.1 viser en opgørelse over de samlede regionale eksportandele i 2009. Region Sjælland er her den region med mindste eksportandel, svarende til en samlet eksport på 52 mia. kr. Her er det væsentligt at bemærke, at Region Sjælland sammen med Hovedstaden står for mere end halvdelen af den danske eksport. Dette styrker blot den generelle opfattelse af, at Sjælland på mange områder bør ses i sammenhæng med Hovedstaden. Den vækst og udvikling som sker i hovedstaden har bl.a. stor indflydelse på den sjællandske beskæftigelse og bosætning. Den samlede danske eksport var i 2009 på 723 mia. kr. Figur 1.1 Eksport opgjort på regioner Eksport opgjort på regioner 2009 T allene er i m ia. kr. 59 141 311 HOVEDSTADEN SJÆLLAND SYDDANMARK MIDTJYLLAND 144 NORDJYLLAND 52 Kilde: Den regionale overvågningsmodel, LINE/SAM-K, 2009 4

Figur 1.2 Eksporten siden 1996 og den forventede udvikling (fremskrivning). Fremskrivning af udvikling i eksport til udlandet. 1996-2020 (Indeks 100=1996) I figur 1.2 kan det ses, at den samlede vækst i produktiviteten i Region Sjælland, såvel som i resten af Østdanmark, i de senere år er stagneret. De tiltag, som virksomhederne de seneste år har gennemført med reduktioner i medarbejderstaben og udflytning af produktion til lavtlønslande, har bl.a. sit grundlag i den begrænsede udvikling i produktiviteten, før den økonomiske krise indtraf. Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Globalisering, Vækst og Velfærd (2010) Eksport er i de senere år faldet i en grad, som ikke er set tidligere, og eksportens andel af den samlede produktion er faldet. Der forventes en stigning i eksporten i årene fremover, men det forventes ikke at eksportens andel igen vil nå op på det niveau, den havde i 2007/2008. Værdien af eksporten i Østdanmark stiger på mellemlangt sigt med 5 procent og på lang sigt med ca. 20 procent, hvilket svarer til en stigning på ca. 68 mia. kr. I Region Sjælland forventes eksporten at stige med ca. 12 procent og kommer til at udgøre ca. 60 mia. kr. i 2020. 5

For både Region Sjælland forventes eksportens andel af produktionen at falde på både mellemlangt og langt sigt i forhold til niveauet i dag. I figur 1.3 ses det, at eksportens andel af produktionen i 2008 var lidt over 20 procent. Denne forventes imidlertid at falde dog marginalt til lidt under 20 procent i 2020 (se figur 1.4). Samtidig har regionen haft en stigning i eksportens andel af produktionen i perioden 1996 til 2008, og også her har der været et fald fra 2008 og frem til i dag. Faldet betyder, at eksportens andel af produktionen i dag er lavere, end den var i 1996. Figur 1.3 Eksportens andel af den samlede produktion Eksportens andel af den samlede produktion Region Sjælland 20,3% Region Hovedstaden 29,9% Østdanmark 27,7% Hele landet 28,0% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Globalisering, Vækst og Velfærd (2010) Eksportens andel af produktionen har fra 1996 og frem til 2008 været stigende, men i perioden 2008 til 2009/2010 er eksportens andel af produktionen faldet i et omfang, som ikke er set tidligere, jf. figur 1.4. Faldet forventes rettet lidt i årene fremover, men når ikke niveauet for 2008 igen i perioden frem til 2020. Figur 1.4 Fremskrivning af udvikling i eksportens andel af den samlede produktion. Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Globalisering, Vækst og Velfærd (2010) 6

Det skal her nævnes, at det er vanskeligt at foretage en fremskrivning af eksportandele, da udviklingen i eksporten er stærkt konjunkturpræget. Fremskrivningen kan anvendes til en vurdering af de strukturelle faktorer, som skaber betingelserne for produktion, produktivitet og eksport, men kun i begrænset omfang til en vurdering af den konjunkturelt betingede udvikling, som vi fx har set med de seneste økonomiske krise. Figur 1.5 Eksporten opgjort på kommuner I Region Sjælland er der særligt én kommune som skiller sig ud på eksportopgørelserne. Kalundborg har med StatoilHydro landets største olieraffinaderi. Dette har også stor betydning for Kalundborg, som er den kommune, der har den suverænt største eksport. Dette kan ses ud fra kortet, figur 1.5, som viser eksporttallene for alle regionens kommuner i 2009. Hvor Kalundborg Kommune årligt eksporterer for mere end 12 mia. kr., ligger de øvrige kommuner på mellem 1 og 5 mia. kr. Kilde: Den regionale overvågningsmodel, LINE/SAM-K, 2009 Olieraffinering på Asnæsværket (Statoil) i Kalundborg er med til at gøre Region Sjælland til landets største eksportør af olieraffinerede produkter. (Foto: Kalundborg Kommune) 7

Ser man nøjere på regionens traditionelle erhverv, er der heller ikke meget, der tyder på, at virksomhederne er blevet mere internationalt orienterede. Dette er med udgangspunkt i, hvis man ser på antallet af virksomheder med eksport. I 2009 var der 412 eksporterende virksomheder fra de traditionelle erhverv i Region Sjælland (figur 1.6). Dette tal var i 2010 faldet til 389. Regionens andel af samtlige eksporterende virksomheder fra de traditionelle erhverv i Danmark holdt sig dog nogenlunde konstant. Dette betød, at Region Sjælland i 2008 var den region med den mindste andel af eksporterende virksomheder inden for de traditionelle erhverv i Danmark. Figur 1.6 Regionernes andel af samtlige eksporterende virksomheder inden for de traditionelle erhverv i Danmark Oxford Nulpunksanalyse 2007-2010 8

Figur 1.7 viser de tre brancher, hvor Region Sjælland udmærker sig sammenlignet med de øvrige Regioner. Pga. Statoils olieraffinaderi er regionen den største eksportør af olieraffineret produkter. Herudover er Region Sjælland sammen med Hovedstaden markant størst, når det drejer sig om eksport fra medicinalindustri. På kemisk industri ligger regionen på nogenlunde niveau med tre vestdanske regioner. Det skal bemærkes, at opgørelserne er foretaget ud fra de reelle eksporttal, og der er dermed ikke taget foretaget omregning i forhold til det regionale antal af virksomheder, antal indbyggere mm. Figur 1.7 De regionale eksportstyrker Regionale eksportstyrker 35 30 25 mia. kr. 20 15 Olierafenaderi Kemisk industri Medicinalindustri 10 5 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Den regionale overvågningsmodel, LINE/SAM-K, 2009 9

Udover at udarbejde opgørelser på den almindelige eksport, er det også relevant at se på re-eksporten. Denne inkluderer tidligere importerede varer, som bliver genudført, typisk efter at de er blevet forarbejdet. Det første, man kan konstatere, er, at reeksporten er væsentlig mindre end den øvrige eksport. Dog er der ofte tale om en decideret værditilvækst i forbindelse med eksport. Det er derfor interessant at se, hvordan regionen klarer sig. I figur 1.7 ses det, at billedet for den regionale re-eksport ikke afviger ret meget fra den konventionelle eksport. Hovedstaden og Sjælland udgør tilsammen omkring halvdelen af hele landets re-eksport. Figur 1.7 Kilde: Den regionale overvågningsmodel, LINE/SAM-K, 2009 10

Figur 1.8 De 5 kommuner i Region Sjælland med størst re-eksport T allene er angivet i m ia. kr. Køge 22 Næstved 23 Slagelse 27 Kalundborg 30 Roskilde 31 Kilde: Den regionale overvågningsmodel, LINE/SAM-K, 2009 I figur 1.8 ses en opgørelse over de fem kommuner, som har den største re-eksport i regionen. Figuren viser, at det er de kommuner, som i forvejen huser mange produktionsvirksomheder, som har en stor re-eksport. Sammen med Roskilde er det igen Kalundborg, som er toneangivende indenfor eksportområdet også når det gælder forarbejdning og genudførelse af tidligere importeret varer. 11

2. Global konkurrenceevne og den regionale produktivitet For at kunne belyse den regionale formåen inden for internationalisering er det ikke nok kun at se på virksomheders eksportevne. En andet relevant parameter er produktiviteten i de forskellige virksomheder. I det følgende vil der blive præsenteret figurer, som illustrere regionens produktivitet og den konkrete sammenhæng der er til, hvorvidt at virksomhederne er globalt orienterede. I 2009 udarbejdede Copenhagen Economic s en analyse (Strategi på vej) for Vækstforum. Analysen understreger bl.a. at virksomheders succes går via et tæt samspil med toneangivende aftagervirksomheder i ind- og udland. Det kan indebære en stærk specialisering inden for et meget snævert produktområde, udvikling af et stort professionelt serviceelement i leverancerne, samt løbende innovation og fornyelse. Der er derfor et betydeligt vækstpotentiale i at understøtte den forretningsmæssige udvikling og industrielle innovation i regionens mest talentfulde underleverandørvirksomheder. Figur 2.1 Kilde: Strategi på vej / Copenhagen Economics Klyngedatabase, 2007 I figur 2.1 ses det tydeligt, hvordan der er sammenhæng mellem virksomhedernes produktivitet og hvorvidt de er lokalt eller globalt orienterede. Ud fra figuren kan det konstateres at virksomheder, som er globalt orienterede er omkring 10 % mere produktive end de lokalt orienterede. 12

Med 10 % højere produktivitet i de globale virksomheder er det naturligvis interessant at se på, hvor stor del af regionens virksomheder der kan defineres at være globalt orienterede. Copenhagen Economics definere de globale virksomheder, som værende virksomheder der enten eksportere en stor del af deres produkter, eller har et samarbejde med internationale virksomheder i deres produktion. Figur 2.2 viser at det er en forholdsvis lille andel af Region Sjællands erhverv, som er globalt orienterede. Mere end ¾ er lokalt orienterede og dermed også mindre produktive end globale, som fylder 19 % af regionens erhvervsliv. Figur 2.2 Globale erhverv vs. lokale erhverv i Region Sjælland 3% 19% 77% Globale erhverv Lokale erhverv Naturessource erhverv Kilde: Strategi på vej 2009 (Copenhagen Economics). Den svage udvikling i produktiviteten medfører samtidig, at konkurrenceevnen over for udlandet forværres, og flere forhold tyder på, at den svage udvikling i produktiviteten har haft betydning for konkurrenceevnen. Dette billede skal også sammenholdes med de opgørelser, som blev præsenteret i afsnit 1, hvor den regionale eksportevne viste et noget lavere niveau, sammenlignet med fx Hovedstaden, som også har en generel højere produktivitet end Region Sjælland (se figur 1.3 og 1.4). 13

For at få et bedre billede af produktiviteten i Region Sjællands erhvervsliv, er det også relevant at se nærmer på de forskellige branchers produktivitet. Hertil har DAMVAD i 2010 udarbejdet en produktionsanalyse for Vækstforum Sjælland. DAMVAD s analyse viser bl.a. at de 10 pct. mest produktive virksomheder generelt er kendetegnet ved at være placeret inden for servicebrancherne, de er mellemstore og de er under 20 år gamle. Figur 2.3 viser, at mens 18 pct. af virksomheder i top 10 pct. er inden for service, er det 12 pct. for virksomhederne i bund 90 pct. Omvendt er handelsvirksomhederne overrepræsenteret blandt virksomhederne med den laveste produktivitetsstigning. De virksomheder, der har den højeste produktivitetsstigning er desuden mere internationalt orienterede, har i højere grad mindst én ansat med en lang videregående uddannelse, og deres ansatte bruger i højere grad computere og internettet som arbejdsredskab. Figur 2.3 Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af særkørsler på forskermaskinen hos Danmarks Statistik opgørelser over top 10/bund90 14

Til at vise, hvordan Region har klaret tiden oven på finanskrisen, vises i figur 2.4 en opgørelse over de kvartalsvise konkurser i Region Sjælland, samt i de øvrige regioner. Antallet af konkurser kan samtidig betragtes som en indikator for regionens aktuelle konkurrenceevne. Figur 2.4 viser et forholdsvist tydeligt billede af, at knap halvdelen af landets konkurser sker i Hovedstaden. For Region Sjællands vedkommende, har 2009 og 2010 været præget af omkring 200-300 konkurser pr. kvartal, med flest konkurser i 4. kvartal af 2009. Figur 2.4 Konkurser 2009-2010 900 800 700 600 500 400 300 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 200 100 0 1. kvart. 2009 2. kvart 2009 3. kvart. 2009 4. kvart. 2009 1. kvart. 2010 2. kvart. 2010 3. kvart. 2010 4. kvart. 2010 Kilde: Danmarks Statistik / Statistikbanken.dk Et andet interessant aspekt kan ikke kan ses direkte ud af figuren, men er også registret omkring de konkursramte virksomheder. Det er, at størstedelen (57 pct.) af de konkursramte virksomheder ikke havde registreret nogen beskæftigede. Dvs. at de forholdsvis mange konkurser kan siges at have en forholdsvist begrænset betydning for beskæftigelsen. Det kan yderligere bemærkes, at der i 2010 var 6.461 konkurser mod 5.710 året før. Det er det højeste antal konkurser siden statistikkens start i 1979. Det var især små virksomheder med lav eller ingen omsætning, der måtte dreje nøglen om i 2010. De virksomheder, der blev ramt af konkurs i 2009, havde således en samlet omsætning på 35,8 mia. kr., mens de, der gik konkurs i 2010, havde en samlet omsætning på 22,3 mia. kr. (Danmarks Statistik, februar 2011). 15

3. Virksomhedernes vurdering af egne muligheder på de globale markeder Væksthus Sjælland har udarbejdet publikationen Vækstindeks for efteråret 2010. Heri peger mange virksomhedsejere fortsat på salg og markedsføring samt kapitalfremskaffelse som de dominerende udfordringer. Vækstindekset udkommer to gange årligt og er en aktuel undersøgelse af vækstiværksættere og virksomheders væsentligste udfordringer i Region Sjælland. Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 1500 virksomhedsledere i Region Sjælland og er lavet i samarbejde mellem Væksthus Sjælland og Vækstforum Sjælland. Efterårets måling har et særligt fokus på de sjællandske underleverandører, og de globale værdikæder de indgår i. Figur 3.1 Kilde: Væksthus Sjælland, 2010 I figur 3.1 ses virksomhedernes forventninger til de kommende år. Omkring internationalisering, er der en tendens til at internationalisering er sprunget et par pladser op på virksomhedsledernes dagsorden. Fokus på internationale aktiviteter går desuden hånd i hånd med fokus på strategi. Figuren viser således, at virksomheder med fokus på internationalisering som et strategisk forankret grundlag klarer sig bedre. 16

Salg og markedsføring er den største udfordring når man spørg til, hvad virksomhederne ser som deres største fremtidige udfordringer. Derefter kommer kapitalfremskaffelse, som også lader til at have stor opmærksomhed i det regionale erhvervsliv. Mindst bekymring lader til at være omkring overdragelse af virksomheder i form af ejerskifte. Figur 3.2 Kilde: Væksthus Sjælland, 2010 17

I figur 3.3 ses en opgørelse over, hvordan de regionale virksomheder (opgjort på forretningsområder) ser sine forventninger til internationalt engagement. Også på dette område er der fremgang at spore (sammenlignet med tidligere spørgeundersøgelse forår 2010). Dette gælder både på kort og langt sigt. Det viser, at de sjællandske virksomheder, der har klaret sig igennem den økonomiske krise, er kommet styrket ud på den anden side ved i højere grad at orientere sig mod udlandet. Det er i høj grad de videntunge erhverv som Farma/Medico og Cleantech, der trækker eksportforventningerne i den rigtige retning. Figur 3.3 Forventer din virksomhed at forøge sit internationale engagement (eksport) inden for det næste år? Kilde: Væksthus Sjælland, 2010 18

I Region Sjælland tegner underleverandørerne sig for minimum 15.000 arbejdspladser. I figur 3.4 ses det at mange af regionens underleverandører står over for parallelle udfordringer. I Region Sjælland udgør underleverandører et fundament for hele regionen, fordi over halvdelen af regionens globalt orienterede virksomheder er underleverandører. Det er således sandsynligt, at det er blandt de talentfulde underleverandører, regionens nye vækstlokomotiver skal udvikles. Figur 3.4 Omsætning og eksport for underleverandørvirksomhederne. Kilde: Væksthus Sjælland, 2010 Som det fremgår af figur 3.5 har der ikke været de store forandringer i virksomhedernes syn på globaliseringen fra 2009 til 2010. Det ser dog ud til, at der en lille tendens til, at færre virksomheder mener, at globaliseringen grundlæggende ikke betyder noget for dem, samtidig med at lidt flere føler, at globaliseringen medfører øget konkurrence og pres på omkostningerne. Figur 3.5 Globaliseringens betydning for virksomhederne i Region Sjælland 19

Figur 3.6 - temakort Kilde: Væksthus Sjælland, 2010 Eksporten af underleverancer går primært til Norden og Nordtyskland, mens for få vover sig ud på nye vækstmarkeder. Det er svært at balancere mellem modne nærmarkeder og nye vækstmarkeder. En målrettet offensiv indsats med eksportfremstød mod nye vækstøkonomier vil være en nødvendig satsning fremover for at kunne løfte sig i værdikæderne. 20

4. Beskæftigelse opgjort på internationalt orienterede virksomheder i regionen De tidligere afsnit har gjort det klart, at Region Sjælland har færre globalt orienterede og eksporterende erhverv sammenlignet med landets øvrige regioner. Det er samtidig gjort klart, at det globalt orienterede erhverv har en bedre produktivitet end det er tilfældet for de lokalt orienterede. Derfor vil det også fremover være væsentligt at der bliver skabt flere arbejdspladser i de globalt orienterede erhverv. I figur 4.1 er der foretaget en sammenligning af de henholdsvis tre største og mindste erhvervsområder, opgjort på beskæftigelse. Dvs. alle seks erhverv er globalt orienterede, men det er altså kemisk industri, med blot 248 arbejdspladser, som har den laveste beskæftigelse i Region Sjælland. Omvendt er det indenfor fødevareerhvervet at der findes flest arbejdspladser indenfor de globalt orienterede erhverv. Opgørelsen er foretaget af Copenhagen Economics for Vækstforum, 2009. Figur 4.1 Andel af beskæftigede i de globale erhverv i Region Sjælland 3 største og 3 mindste erhvervsområder indenfor globale erhverv Kemisk industri 248 IT (fremstilling) 272 Mejeri 448 Farma 5200 Cleantech 7891 Fødevarer 8276 Kilde: Strategi på vej 2009 (Copenhagen Economics). 21

Figur 4.2 ser nærmere på produktiviteten i de globale erhverv. Figuren sammenligner de tre mindst produktive erhvervsområder med de tre mest produktive indenfor de globale erhverv. Opgørelsen er foretaget ud fra virksomhedernes produktivitet pr. 1000 kr. pr. ansat. Figuren fortæller, at det er indenfor finansieringsservice, hvor Region Sjælland har sin største produktivitet, på globalt orienterede erhverv og omvendt har turisme og tekstilvirksomheder, den laveste produktivitet. Figur 4.2 Tre mest versus tre mindst produktive globale erhverv. Region Sjælland Tekstil Turisme 260 275 Transport/logistik 300 IT service Farma 403 415 Finansielservice 468 Kilde: Strategi på vej 2009 (Copenhagen Economics). 22

5. Uddannelse og kompetencer indenfor de internationale erhverv Den sjællandske erhvervsstruktur er bl.a. kendetegnet ved, at et relativt lavere uddannelsesniveau i forhold til resten af landet, som helhed. Uddannelsesniveauet har samtidig en vigtig betydning for virksomhedernes evne til at udvikle sig samt at skabe værditilvækst og øget produktivitet. Adgang til højtuddannet arbejdskraft vurderes til at være helt altafgørende for virksomhedernes fremtidige vækst (DI 2010). Det er især medarbejdere med lange tekniske uddannelser, der øger væksten. Bedre adgang til kompetent arbejdskraft er desuden en af de faktorer, der vil gøre Danmark mere attraktiv for virksomhederne i fremtiden. Figur 5.1 70,0% Uddannelsesniveau på internationale erhverv, Region Sjælland 2009 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Ufaglært, studenter mv. Faglærte Kort vid.g. uddannelse Mellemlang vid.g. uddannelse Lang vid.g. uddannelse 0,0% Maskinindustri Fremst. af elektrisk udstyr Hoteller og restauranter Olierafinaderier Medicinalindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Alle erhverv Kilde: Den regionale overvågningsmodel, LINE/SAM-K, 2009 I figur 5.1 er der vist en opgørelse over uddannelsesniveauet på de 5 brancher, som Region Sjællands største eksport. De seks største eksporterhverv er, 1) føde- og drikkevareindustri, 2) medicinalindustri, 3) olieraffinering, 4) hoteller og restauranter, 5) fremstilling af elektronisk udstyr og 6) maskindustri. Opgørelsen viser imidlertid ikke et billede af de også har højere uddannelsesnivau, når man sammenligner med gennemsnittet for alle erhverv i regionen. Kun medicnalindustri og olieraffinering (2. og 3. største eksportbrancher), har højere uddannelsesniveau end gennemsnittet for Region Sjælland. Særligt markere hotel- og restaurationsbranchen, hvor der er dobbelt så mange ufaglærte (over 60 %) end for regionens som helhed. 23

I figur 5.2 og 5.3 vises nogle af resultaterne fra den rundspørge, som Væksthus Sjælland har udarbejdet som led i deres halvårlige Vækstindeks. I spørgeskemaet er virksomhederne bl.a. bedt om at svare på, hvilke typer af arbejdskraft, som de særligt ser som værende vigtigt for at kunne øge deres vækst. Resultatet ses i figur 5.2 og det kan her konstateres at det især er medarbejdere med enten lang videregående uddannelse eller almindelige faglærte, som virksomhederne forventer at efterspørger. En smule interessant er det dog også at der er relativt stor forventning om at der bliver brug for ufaglærte 25 pct. af virksomhederne mener således at de vil få brug for ufaglært arbejdskraft i de kommende fem år. Figur 5.2 Kilde: Væksthus Sjælland, 2010 24

Vækstindekset forår 2010 fokuserede på et af Vækstforums centrale indsatsområder - viden og værdiskabelse. De sjællandske virksomheder kan hæve produktiviteten markant, hvis de ansætter flere højtuddannede medarbejdere. Uddannelsesniveauet i Region Sjælland ligger imidlertid lavest blandt de fem regioner. Vækstindeksets resultater viste, at det er de globale, videntunge erhverv, der efterspørger højtuddannet arbejdskraft i regionen. Cleantech, finansiering og forretningsservice og IT/kommunikation er de brancher, som i fremtiden synes at være mest afhængige af højtuddannet arbejdskraft. Figur 5.3 Kilde: Væksthus Sjælland, 2010 25

6. Vækstforums allerede igangsatte initiativer særligt fokus på Femernbælt-indsats I arbejdet med Vækstforums strategi 2007 2010, har der været et forholdsvist begrænset fokus på internationalisering af regionens virksomheder. Den internationale dimension har primært været orienteret om dels i indsatsen, at skabe større sammenhæng til naboregioner, herunder Østersøgeografien og dernæst at få en gunstig politisk beslutning om etablering af en fast Femernforbindelse. Hvad angår det sidste har Vækstforum i strategiperioden iværksat i alt 13 forskellige initiativer, som skal bidrage til at skabe vækst og udvikling på baggrund af den fremtidig faste forbindelse mellem Lolland og Tyskland. Figur 6.2 Antal Femernbælt Vækstforuminitiativer, 2007-2010 Antal projekter Femernbælt-initiativer, 2007-2010 2010 4 2009 4 2008 4 2007 1 0 1 2 3 4 5 Kommende Femernbælt/Østersøforbindelse En stor del af Vækstforums internationalt orienterede indsats handler om at skabe vækst på baggrund af den kommende Femernforbindelse. Foto: ramboll.dk 26

Den forholdsvist store indsats på Femernbæltområdet, har primært to fokusfelter. Det første omhandler de muligheder der ligger i at skabe arbejdspladser, som en direkte konsekvens af byggeriet af tunnelen. Bl.a. forventes det at der i forbindelse med etablering af den 21 km. lange tunnel, at der vil blive en betydelig betonproduktion, lokaliseret ved tunnelen. Det andet fokus handler om de vækstmuligheder der på sigt vil blive efter indvielsen af den færdige tunnel, omkring 2020. I figur 6.3 er der en oversigt over antallet af midler, som er bevilliget af Vækstforum til den samlede Femernbæltindsats. Beløbene skal kædes sammen med projekterne vist i figur 6.2. Figur 6.3 Bevilligede midler til Femernbælt indsats 2007-2010 Bevilligede midler til Femernbælt indsats 2007-2010 2010 kr 0 kr 14.385.965 2009 kr 10.213.080 kr 15.894.250 Mål 2 2008 kr 0 kr 4.559.401 REM midler 2007 kr 0 kr 332.500 kr 0 kr 2.000.0 00 kr 4.000.0 00 kr 6.000.0 00 kr 8.000.0 00 kr 10.000. 000 kr 12.000. 000 kr 14.000. 000 kr 16.000. 000 kr 18.000. 000 I figur 3.5 ses det at, eksporten af underleverancer primært går til Norden og Nordtyskland. Set i det lys er det relevant at undersøge, hvor mange virksomheder, der har vist interesse for det store projekt Klar til Femern Bælt 2012. Projektet giver virksomhederne mulighed for at forberede sig på fremtiden og det hav af opgaver, der kommer når den faste forbindelse skal bygges til Tyskland. Projektets overordnede formål er at bidrage til øget beskæftigelse og økonomisk vækst i Region Sjælland. Der er fokus på selve anlægsfasen af Femern Bælt forbindelsen og andre kommende investeringer i infrastrukturen i Østdanmark. Virksomheder i regionen kan gennem projektet få rådgivning og økonomisk støtte til efteruddannelse og netværksrådgivning samt sikre sig optimal synlighed overfor de store konsortier. Kortet i figur 6.4 viser antallet af virksomheder, som har tilmeldt sig projektet. 27

Figur 6.4 Kilde: Femern Bælt Development Af koret kan ses det, at der er mange virksomheder fordelt på hele regionen, som er tilmeldt projektet Klar til Femern Bælt. Det indikerer, at virksomheder i hele regionen nu har en fornemmelse af, at den faste forbindelse til Tyskland kan skabe vækst. 28

Vækstforum har indgået et kontraktsamarbejde med Copenhagen Capacity, som arbejder målrettet på at tiltrække flere udenlandske investeringer til regionen. Copenhagen Capacity har fulgt op på deres første kontraktperiode (2008-2010), hvor de har evalueret deres indsats opgjort på de tre temaer/indsatsområder, som kontrakten har taget udgangspunkt i. Figur 6.5 viser at Copenhagen Capacity på alle tre indsatsområder, har formået at præstere bedre end deres oprindelige målsætninger. I alt er der blevet skabt tre gange så mange jobs indenfor temaerne i forhold den oprindelige målsætning på 90 nye jobs i perioden. Figur 6.5 Copenhagen Capacity - Kontraktresulater 2010 Mål (jobs) Realiseret (jobs) Total 90 268 Cleantech 25 175 Nordisk Distribution 40 65 Lifescience 28 25 29

Nedenfor præsenteres et af de øvrige initiativer, som Vækstforum har igangsat, med henblik på at få skabt flere internationalt orienterede virksomheder i Region Sjælland. Initiativet, som omhandler ansættelsen af en eksportmedarbejder i Væksthuset, har løbet i godt år, og det er endnu for tidligt at lave nogen reel opfølgning med evaluering af arbejdet. Det er dog meldingen fra Væksthuset, at der er stor interesse og at der stort set dagligt er henvendelser til den regionale eksportmedarbejder. Case-eksempel på Vækstforums hidtidige arbejde med internationalisering af regionens virksomheder Regional eksportmedarbejder I et samarbejde mellem Vækstforum, Eksportrådet og væksthuset er der ansat en eksportmedarbejder base i Væksthus Sjælland. Medarbejderen sørger for en enkel, direkte og mere regional forankret adgang til Eksportrådets globale netværk af rådgivere, ydelser og arrangementer. Initiativet har medført at regionens virksomheder i det seneste år har fået både enkelt og bedre service samt en lokal og mere direkte adgang til globale netværk af rådgivere, ydelser og tilskudsordninger. Det konkrete mål med aftalen, er at tilbyde skræddersyede udviklingsforløb, der kombinerer både væksthusets og Eksportrådets ydelser. Det kan for eksempel være i form af konferencer, gå-hjemmøder, rådgivning og besøg hos virksomheder. Med andre ord skal vejen fra Sjælland til det store udland være kortere og mere effektiv. Aftalen løber end til videre frem februar 2013 og er konkret finansieret i et fællesskab mellem Udenrigsministeriet, Eksportrådet, Væksthus Sjælland, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Region Sjælland. Vækstforum har bevilliget 2.1 mio. kr. til aftalen. 30