Forside til afleveringer Fornavn og efternavn Studienummer Nadia Abbas Mahmud 4002009516 Hold (husk at anføre a, b, c eller d) KF12A Vejleder fra Metropol Mass Albert Staack Opgavetitel Indvandrerkvinder og integration på det danske arbejdsmarked Dato Studerendes underskrift jf. nedenstående 27.maj. 2015 Nadia Abbas Mahmud
Bachelorprojekt Indvandrerkvinder og integration på det danske arbejdsmarked KF12 A Gr. 97 Nadia Abbas Mahmud 4002009516 Vejleders navn Mass Albert Staack Maj- 2015 Antal anslag: 84.143 Side 2 af 48
Indholdsfortegnelse Indledning...s.5 Problemformulering & Arbejdsspørgsmål...s.7 Afgrænsning.....s.7 Emnets relevans for socialt arbejde.....s.8 Målgruppens beskrivelse.....s.10 Forforståelse.. s.11 Metodeafsnit Videnskabsteoretisk tilgang...s.12 Den kvalitative metode......s.14 Semistruktureret interview....s.14 Primær empiri...s.15 Sekundær empiri.......s.15 Præsentation af informanterne..s.16 Databearbejdning..s.17 Metodekritisk s.17 Teoriafsnit Valg af teori...s.18 Præsentation af Pierre Bourdieu...s.18 Habitus s.19 Felt.s.19 Kapital s.20 Side 3 af 48
Analysedel Del 1: Hvordan har social, kulturel og økonomiske kapital betydning for kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet?......s.21 Delkonklusion 1...s.31 Del 2: Hvilke udfordringer kan en socialrådgiver opleve med målgruppen, fx på et jobcenter, og hvordan kan det håndteres?....s.32 Delkonklusion 2...s.34 Hovedkonklusion... s.36 Forslag til den socialfaglige indsats Kortsigtede mål....s.38 Langsigtede mål.....s.38 Beskrivelse af og begrundelser for såvel organisatoriske/samfundsmæssige indsatser som individ/gruppeniveau indsatser...s.37 Refleksioner over mulige etiske og praktiske dilemmaer i relation til de foreslåede sociale indsatser samt forslag til, hvordan disse dilemmaer kan håndteres..s.41 Litteraturliste... s.43 Bilag..s.45 Side 4 af 48
Indledning Fra 1980 begynder indvandrere fra Mellemøsten at strømme til Danmark. De fleste indvandrere kommer til Danmark, fordi de søger tryghed og fred. En arabisk kvinde fra Libanon fortæller; Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle rejse til et andet land, men på grund af krigen rejste vi. Jeg havde ikke tænkt på, hvilket landet vi skulle flygte til. Jeg tænkte kun på at forlade krigen i Libanon og det økonomiske afsavn. Jeg blev træt af at se ligene, død, syge forældre og alt er ødelagt. (Interviewperson) En anden arabisk fra Jorden kvinde oplyser; Jeg var nødt til at følge min mand. Han kom først og efterfølgende kom jeg som familiesammenfører. Vi kendte Danmark fra reklamerne om Lurpak og forkæle din ko. Siden jeg var lille hørte jeg fra min familie, at Europas lande er meget åbne, alt er tilladt, spise svinekød og børn forlader hjem lige så snart bliver 18 år.(interviewperson) Danmark har en universel velfærdsstatsmodel 1, som er karakteriseret ved, at staten sikrer alle borgere grundlæggende økonomisk, social og sundhedsmæssig velfærd, og ydelserne er skattefinansieret. Myndighederne har ansvaret for at forsyne befolkningen med både midlertidige og varige indkomstoverførsler som kontanthjælp og førtidspension m.m. Velfærdsstatslig lovgivning bygger på et medborgerskabsideal, hvor socialt udsatte borgere ikke forhindres i at deltage i det lokale samfundsliv (Steen Juul Hansen, 2014, s: 17-22). Tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har udmeldt fire beskæftigelsespolitikske mål for 2015. Et af målene er; at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 2. Regeringens mål er, at færre borgere skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Målene og indsatsen med at bringe bl.a. 1 En velfærdsstat er en stat, hvor organiseret magt er anvendt (via den politiske proces og den offentlige administration) til at modificere markedskræfterne på i hvert fald tre måder. For det første ved at garantere individer og familier en minimumsindkomst uafhængigt af markedsværdien af deres arbejdskraft og ejendom. For det andet ved at reducere usikkerheden i forbindelse med en række sociale begivenheder såsom sygdom, alderdom og arbejdsløshed. For det tredje ved at befolkningen uden hensyn til social status bliver tilbudt adgang til en på forhånd afgrænset række af services"(hansen, 2014, s:14). 2 file:///c:/users/nadia_000/downloads/brev%20fra%20besk%c3%a6ftigelsesministeren%20om%20udmelding %20af%20de%20besk%C3%A6ftigelsespolitiske%20m%C3%A5l%20for%202015%20pdf%20(2).pdf Side 5 af 48
ikke vestlige indvandrere tilbage i job skal være bedre og målrettet, da de er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Disse politiske mål skal kommunerne understørre bl.a. gennem reformen for førtidspension og kontanthjælpsreformen. I en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, som blev præsenteret i 2014, fremgår det, at der er 6.400 indvandrerkvinder fra ikke vestlige lande, som i løbet af de seneste 15 år har været på kontanthjælp i mere end ti år. Dette tal lå året før, i 2013, på 6.000 kvinder, og der ses således en stigning (www.agenda.dk/2014). Ifølge Danmarks Statistik 2014 er der fem oprindelseslande, som skiller sig ud med meget lave beskæftigelsesfrekvenser. Det drejer sig om indvandrerkvinder i alderen 30-59 år fra Syrien, Somalia, Libanon, Irak og Afghanistan. I alle fem tilfælde ligger beskæftigelsesfrekvensen på under 40 pct. (www.dst.dk/pukora/). Min praktik som socialrådgiverstuderende i Halsnæs Kommunes jobcenter fik mig til at undre mig over, at det på trods af de virksomhedspraktikker, aktiveringer og kurser, som indvandrerkvinder har deltaget i, ikke er lykkedes kommunerne at integrere disse kvinder på arbejdsmarkedet. En af de erfaringer, jeg har gjort mig under mit praktikophold, var, at progressionsprocessen hos disse kvinder ikke var kontinuerlig. Progressionsprocessen blev afbrudt, idet der var pauser mellem jobcenterets tilbud til disse kvinder i form af beskæftigelsestilbud såsom aktivering eller virksomhedspraktik. Når kvinderne afsluttede deres forløb, bliver disse kvinder på ny i hjemmet, kvinderne går i hi indtil jobcentret indkaldte igen dem til at starte på det næste forløb osv., hvilket kunne medføre en manglende kontinuerlig indsats og dermed kunne bremse den ønskede udvikling. Der kan gå måneder uden, at jobcenteret har kontakt til kvinderne, hvilket betyder, at kvinderne skal starte forfra med en ny henvisning og indsats. Alene i 2013 kostede det samfundet 2,8 milliarder kroner at udbetale kontanthjælp til de ikke vestlige indvandrerkvinder (www.bt.dk/politik/). Jeg mener, at de økonomiske midler bliver brugt forgæves på disse kvinder, når indsatsen ikke er kontinuerlig. Derfor vil jeg med dette projekt se på, hvilke indsatsområder, man evt. kan forbedre omkring denne problematik. Side 6 af 48
Ud fra de statistiske tal samt min praktikerfaring finder jeg det bekymrende, at disse kvinder har været på kontanthjælp i årevis uden at der sker fremskridt i form af tilknytning til arbejdsmarkedet. Tværtimod er antallet af indvandrerkvinder på kontanthjælp stigende. Med baggrund i overstående vil jeg kaste lys over projektets problemformulering, som lyder således: Hvilke mulige faktorer kan hæmme/forhindre indvandrerkvinder fra Mellemøsten i at komme ud på det danske arbejdsmarked? Med udgangspunkt i denne problemformulering vil jeg undersøge hvilke faktorer, der evt. kan ændres eller justeres på ift. at opnå målsætningen om bedre beskæftigelsesrettede indsatser. Jeg har derfor udarbejdet nogle arbejdsspørgsmål, som skal hjælpe mig med at besvare projektets problemformulering. Det første spørgsmål giver mig bedre forståelse af målgruppen og besvares i indledningen. De øvrige spørgsmål besvares gennem analysedelen i projektet. 1- Hvad er karakteristisk for projektets målgruppe? 2- Hvordan har social, kulturel og økonomisk kapital betydning for kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet? 3- Hvilke udfordringer kan en socialrådgiver opleve med målgruppen, fx på et jobcenter, og hvordan kan det håndteres? Afgrænsning af problemstilling I dette projekt har jeg valgt at afgrænse mig til kvinder fra Mellemøsten i alderen 30-59 år, fordi det fremgår af Danmark Statistik, at mellemøstlige kvinder i denne alder har den allerlaveste beskæftigelsesfrekvens. Endvidere har jeg gennem mit praktikophold erfaret, at trods et utal af indsatser rettet mod denne målgruppe, har målgruppen svært ved at integrere sig på det danske arbejdsmarked. Yderligere har jeg et godt kendskab til målgruppens kultur, Side 7 af 48
da jeg selv kommer fra Mellemøsten, hvilket også giver anlæg til en subjektiv forståelse, da jeg så at sige har ligheder med målgruppen. Med dette bachelorprojekt beskæftiger jeg ikke med begrebet samfundsintegration, men med begrebet beskæftigelsesintegration. Ifølge Landsorganisationen (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan der opnås en bedre og hurtigere integration af flygtninge og indvandrere, hvis integration sker via arbejdspladserne (www.lo.dk/upload/). Iflg. Morten Ejrnæs (Møller & Larsen, 2011: s. 306) skal man igennem en beskæftigelsesintegration for at opnå en succesfuld samfundsintegration. Dette er også mit synspunkt, hvorfor jeg i projektet fokuserer på de beskæftigelsesrettede indsatser fra de kommunale jobcentre som et middel til at opnå bedre integration af målgruppen. Emnets relevans for socialt arbejde For at kunne redegøre for problemstillingens relevans for det sociale arbejde og de sociale problemer, vil jeg tydeliggøre hvilke sociale definitioner, jeg benytter til at belyse problematikken. Socialt arbejde Ifølge Marianne Skytte er det vanskeligt at finde en tydelig og konkret definition på, hvad socialt arbejde er. Skytte påpeger, at socialt arbejde er karakteriseret ved indsatser, som sigter mod alles deltagelse i samfundet. Endvidere balancerer socialt arbejde mellem på det ene side samfundskrav til borgerne om at arbejde, leve lovlydigt og normalt m.m., og på den anden side borgernes krav om sikkerhed, tryghed og autonomi (Gulager & Skytte, 2013: s.11). Derudover har Dansk Socialrådgiverforening givet et bud på hvordan man kan forså socialt arbejde; Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne for menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for socialt arbejde (www.socialrådgiverne.dk/default ). I mit projekt fokuserer jeg på det sociale arbejde, som udføres af socialrådgivere inden for beskæftigelsesområdet. Side 8 af 48
Sociale problemer Et andet centralt begreb, som jeg anser for relevant at definere, er begrebet socialt problem. Socialrådgivere arbejder med meget forskellige salgs sociale problemer på forskellige niveauer; samfunds-, lokalsamfunds-, gruppe-, familie- og individniveau. Sociale problemer defineres således: Sociale problemer er mangler i en befolknings levevilkår, som gælder så mange mennesker, at staten eller organisationer må gribe ind. Det kan dreje sig om minimumskrav til sundhed, mad, bolig og arbejdsforhold, men også en rimelig grad af rekreation, sikkerhed for liv og ejendom samt menneskelige friheder (Meeuwisse & Swärd, 2014: s. 36). Sociale problemer bruges som en betegnelse for forhold i samfundet, som man ønsker at ændre. Nogle mener, at sociale problemer skal ses som en relation eller en afstand mellem de normale og acceptable over for de ikke ønskeværdige værdier og normer i samfundet. Ifølge den finske sociologi Erik Allardt (1925), som er kendt for teorien om livskvalitet, findes der tre grundlæggende behovstyper eller velfærdsdimensioner: at have, at være og at elske. Allardt mener, at behovstilfredsstillelse og livskvalitet hænger sammen. Dette betyder, at jo højere grad et menneske får tilfredsstillet sine behov, desto højere grad lever det et godt liv. Allardt argumenterer for, at velfærdsbegrebet ikke blot omfatter materiel tilstand (at have), men også social velfærd (at elske) og psykisk velfærd (at være). At modtage kontanthjælp i årevis og ikke at kunne være del af det danske arbejdsmarked, kan ses som en mangel i forhold til det at have, og det er i sig selv et socialt problem. Ved social velfærd at elske mener Allardt behov for kærlighed og nærhed. Gennem netværk får man bl.a. nære relationer, lærer sprog og andres normer og værdier. Psykisk velfærd at være er efter Allardts mening at være en del af fællesskabet, hvor individet bliver anerkendt som en person med sin egen identitet (Hillgaard m.fl. 1993: s. 143-158). I forlængelse af Allardts tankerammer kan ses, at sociale problemer opstår på grund af mangler i forhold til en eller flere af velfærdsdimensionerne. En artikel fra Berlingske Tidende, skrevet af Lene Frøslev i 2010, peger på, at flere tusinde indvandrerkvinder lever mere eller mindre socialt isoleret, bl.a. fordi kvinderne har sporadisk Side 9 af 48
kontakt med arbejdsmarkedet (www.b.dk/nationalt/). Det er derfor et problem for indvandrerkvinderne, at de ikke er på arbejdsmarkedet. En undersøgelse fra SFI viser, at omfanget af forældres arbejdsløshed har betydning for bl.a. udviklingen af børnene. Derved øger forældrenes ledighed sandsynligheden for, at børnene selv bliver langtidsledige som voksne. Dette kan også kaldes den negative sociale arv. I mit projekt består det sociale problem netop i at finde en løsning på, hvordan målgruppen hjælpes til at blive en del af arbejdsmarkedet. Målgruppebeskrivelse Projektets målgruppe er indvandrerkvinder, som kommer fra Mellemøsten, og jeg vil her anføre, hvad der karakteriserer disse kvinder. I 1980 og 1990 begyndte målgruppen at komme til Danmark enten som flygtninge eller igennem familiesammenføring; de er derfor født og opvokset i andre lande. Af rapporten Etnicitet og barrierer for integration fra SFI 2005, som er skrevet af Karen Margrethe Dahl & Vibeke Jakobsen, fremgår det, at indvandrere generelt klarer sig dårligere i det danske uddannelsessystem, og at de har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end etniske danskere. Yderligere viser rapporten, at indvandrerkvinder klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet end mændene på grund af kønsrollemønstret (www.sfi.dk/resume). Jeg anser det derfor for relevant at anvende Marianne Skyttes teori om individualistiske og kollektivistiske livssyn for at kunne opnå en bedre forståelse af projektets målgruppe Det individualistiske livssyn & Det kollektivistiske livssyn Det individualistiske livssyn er kendetegnet ved, at det er det enkelte menneske, der er sat i fokus. Det enkelte menneske opdrages til at være selvstændigt og eneansvarlig for sit liv. Ifølge det individualistiske livssyn skal individet skal være i stand til at tage egne beslutninger, udvikle sine evner og blive uafhængig, men alt sammen skal foregå inden for samfundets acceptable rammer (Skytte, 2007: s. 67-69). Dette er et livssyn, som også kan ses i Lov om en aktiv socialpolitik, hvor det i 2 står, at Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle, sin samlever (www.socialjura.dk/contet). Side 10 af 48
I modsætning til det individualistiske livssyn, lægges der i det kollektivistiske livssyn vægt på individet som en del af en større helhed nemlig familien. Individets beslutninger og holdninger er præget af familiens normer og værdier. Det kollektivistiske livssyn er præget af, at manden har forsørgerrollen, og at kvinden passer huslige opgaver og giver omsorg. Yderligere handler kollektivistiske livssyn om, at familien tildeler roller og sætter nogle rammer, som hver især skal overholde. Køn og alder er øverst i hierarkiet. Magt og kompetencer er meget begrænset i det kollektivistiske livssyn, og det enkelte individ har ikke muligheder for at udvikle egne ressourcer (Skytte, 2007: s. 67-69). Hos indvandrerkvinder fra Mellemøsten er livssynet kendetegnet ved det kollektivistiske livssyn, fordi kvinderne beholder deres positioner som omsorgspersoner og husmødre, mens mandens rolle er at forsøge familien og have den dominerende rolle, som den der tager beslutninger på vegne af familien. Mange af de mellemøstlige kvinder har aldrig været på et arbejdsmarked, hverken i deres hjemland eller i Danmark grundet deres traditionelle rolle. Mange af kvindernes ægtefæller accepterer ikke, at deres koner kommer på arbejdsmarkedet, fordi dette kan medføre, at de bliver ligestillet med deres mænd og opnår økonomisk uafhængighed af deres mænd. I relation til projektet udgør det en udfordring i løsningen af det sociale problem, at der er denne forskel i livssyn hos kvinderne og i lovgivningen, og dermed også i de sociale indsatser. Mine for-forståelser Ifølge den tyske filosof Hans Georg Gardamer (1900-2002) består forståelse af fordomme og forforståelse. Forforståelse og fordomme udgør tilsammen en forståelseshorisont, som er medbestemmende for, hvordan vi orienterer os og handler i verden, samt hvordan vi forstår verden (Rasborg, mfl., 2013: s. 302). Derfor vil jeg prøve som fortolker at tilsidesætte mine egne forforståelse og lade informanternes forståelseshorisont træde frem. På denne måde bevæger jeg mig mellem informanternes forståelse og min forståelse for at kunne opnå mere nuanceret forståelse, som vil være gavnligt for projektets hovedspørgsmål. Side 11 af 48
I dette afsnit vil jeg gøre rede for min egen forståelseshorisont, da jeg mener, at det er relevant at være bevidst herom under hele projektskrivningen, da jeg selv er en kvinde og har samme baggrund som projektets målgruppe. Mine forforståelser af målgruppen er skabt gennem bl.a. opdragelse, kulturel baggrund, praktikerfaring og medierne. Jeg har oplevet, at målgruppen har svært ved at deltage i det danske arbejdsmarked grundet bl.a. kønsrollemønster, manglende sproglige kompetencer, lave kvalifikationer og dårligt psykisk og fysisk helbred. Ud fra min praktikerfaring har jeg set, hvordan indvandrerkvinder ikke forstår jobcentrets indsatser eller formålet hermed, og årsagen hertil kan bl.a. findes i den grundlæggende forskel i forståelseshorisont mellem kvinderne og de fagpersonerne, de møder. Jeg er selv kvinde og har samme baggrund som projektets målgruppe. Jeg kom til Danmark via familiesammenføring i 2000 og fødte tre børn i Danmark. Yderligere har jeg selv mødt udfordringer i forhold til bl.a. sproget og mandens syn på kvindens rolle som omsorgsperson og husmor. Selv har jeg lært dansk, taget uddannelse og arbejdet med henblik på at stå på mine egne ben og tjene mine egne penge, og selvom jeg deler målgruppens grundvilkår og det kollektivistiske livssyn, men jeg har i et vist omfang taget det individualistiske livssyn til mig. I mit fremtidige virke som socialrådgiver håber jeg, at kunne gøre positivt brug af mine egne erfaringer og forforståelser. Jeg er klar over, at jeg skal prøve at tilsidesætte mine forforståelser under de gennemførte interviews, men det vil altid have en form for indflydelse. Metodeafsnit For at belyse projektets problemformulering vil jeg redegøre for, hvilken metodisk tilgang jeg gør brug af. Jeg vil starte med at redegøre for videnskabsteorien, herunder den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. Derefter vil jeg redegøre for den kvalitative metode, det semistrukturerede interview, præsentere projektets primære empiri og sekundære empiri samt præsentere projektets informanter. Videnskabsteoretisk tilgang Mit projekt har taget udgangspunkt i den fænomenologiske og hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang. Side 12 af 48
Fænomenologi Ordet fænomenologi stammer fra græsk og betyder det som træder frem eller det som viser sig. Ifølge den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938) betyder fænomenologien, at beskrive fænomener fra menneskers livsverden. Denne tilgang hjælper mig med at opnå en dybere forståelse af informanternes egne opfattelser uden, at jeg begrænser informanternes svar med mine forforståelser (Jacobsen m.fl., 1999: s. 160-161). Fænomenologi bliver udviklet som en metode, der skal åbne forskerens sind, så fænomenerne kan træde frem bedst muligt via tilsidesættelse af forskerens egne fordomme og forforståelser. Mine interviews tager afsæt i fænomenologien, hvor jeg under hvert interview tilsidesætter mine forforståelser og fordomme. Fordelen ved dette vil være, at jeg får en ny viden om informanternes personlige erfaring. En ulempe ved den fænomenologiske metode er, at den ikke kan give en generel forståelse af et fænomen, da den tager udgangspunkt informanternes subjektive tolkninger af deres situation og virkelighed. Hermeneutik I projektets analysedel tager jeg afsæt i den hermeneutiske tilgang, som forstås således: Hermeneutik er den praktiske kunst at fortolke og forstå fænomener, der er lagt mening i: Tekst og tale (sproglige fænomener), andre udtryksformer, handlinger samt evt. begivenheder og sagforhold. Samtidig er hermeneutik også den teoretiske refleksion over forståelsens betingelser og metode. Hermeneutik er altså både navnet på det konkrete forståelses- og fortolkningsarbejde, og den teorietiske, filosofiske refleksion over dette arbejde (ibid.: s. 165). Et af de hermeneutiske fortolkningsprincipper er den kontinuerlige proces frem og tilbage mellem delene og helheden som kaldes hermeneutiske cirkel eller forståelsescirklen. Delene kan kun forstå, hvis helheden inddrages og omvendt, og således er der sammenhæng mellem helheden og delene (ibid.: s. 167). Jeg vil anvende den hermeneutiske cirkel til at forstå og fortolke udsagnene fra informanterne for at nå frem til en viden om de faktorer, der spiller en rolle for disse kvinders manglende deltagelse på arbejdsmarkedet. Ulempen ved denne metode er, at det er svært at nå frem til én egentlig sandhed, da den enkelte har hver især sin individuelle forståelseshorisont. Side 13 af 48
Den kvalitative metode (forskningsinterview) Det kvalitative forskningsinterview betyder ifølge den norske professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale (1938-2008), at indhente beskrivelser fra den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 2005: s. 19). Det kvalitative forskningsinterview er først og fremmest kendetegnet ved, at det har formål og struktur. Formålet er at forstå temaer i den levede dagligdag ud fra subjekternes egne perspektiver, mens strukturen er en særlig tilgang og spørgeteknik, som benyttes ved et professionelt interview (Kvale & Brinkmann, 2015: s. 45). I et forskningsinterview arbejder man med dialogbaserede redskaber, dvs. at interviewpersonerne ved hjælp af strukturerede spørgsmål bliver guidet til selv at formulere deres svar ift. deres livsbetingelser og hverdag med mulighed for at komme i dybden med emnerne. Desuden kan metoden give adgang til ny viden, som intervieweren ikke selv havde tænkt på inden interviewet (Kvale, 2005: s. 19). Med afsæt i den fænomenologiske tilgang vil jeg under interviewet forholde mig til den fænomenologiske hovedregel, som ifølge den fænomenologiske psykolog Ernesto Spinelli er at tilsidesætte min forforståelse og fordomme (Jacobsen m.fl., 1999: s. 162). Ulempen ved den kvalitative metode er, at det, i modsætning til den kvantitative metode, er svært at generalisere den viden eller resultatet, som forskeren når frem til. Semistrukturerede interview Jeg har valgt at anvende semistrukturerede interviews i det kvalitative forskningsinterview, da den metode har til formål at forstå temaer fra den levede hverdagsverden ud fra informanternes egne perspektiver med efterfølgende fortolkning af de beskrevne fænomener (Kvale & Brinkmann, 2015: s. 49). Jeg vil forsøge at holde fokus omkring informanternes livsverden og holde dem fast på emnet for at nå frem til spontane og reflekterende svar fra projektets informanter. Spørgeguiden fungerer i dem forbindelse som en tjekliste til interviewet. Semistrukturerede interview indebærer en særlig tilgang og teknik, fx har spørgsmålene, som jeg har forberedt til mine informanter, har været forskellige, men de åbner alle op for en hverdagssamtale, hvor der er mulighed for uddybelser eller ændringer. Det har jeg gjort, fordi jeg arbejder efter Kvales teori, som siger, at: jo mere spontan interviewproceduren er, desto større sandsynlighed vil der være for, at man får spontane Side 14 af 48
levende og uventede svar fra de interviewede. Og omvendt: jo mere struktureret interviewsituationen er, desto nemmere vil den senere analytiske strukturering af interviewet være (ibid.: s. 132-134). De mulige ulemper ved det semistrukturerede interview er, at det kan være svært for intervieweren at forberede sig på svarene, da spørgsmålene er åbne og kan tage mange drejninger. Derudover er disse interviews meget tidskrævende. Jeg har udarbejdet tre interviewguides. Én der passer til projektets målgruppe, én til socialrådgiverne og én til jobkonsulenterne (se bilag 1). Interviewguiden har været et godt redskab til at sikre, at jeg indhenter de informationer, som jeg har brug for til at belyse opgaven. Primær empiri Jeg har valgt at interviewe en jobkonsulent og to socialrådgivere fra Jobcenter København, som har arbejdet med målgruppen. Yderligere har jeg igennem en af de to socialrådgivere fået lov til at kontakte to kvinder fra målgruppen. Grunden til, at jeg har valgt at interviewe nogle fra projektets målgruppe er, at disse kvinder er den bedste kilde til at indhente viden og løsninger i forhold til projekts problemformulering. For at belyse projektets problemformulering vil jeg redegøre for, hvilken metodisk tilgang jeg gør brug af. Jeg vil starte med at redegøre for videnskabsteoretisk, herunder den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. Derefter vil jeg redgøre for den kvalitative metode, det semistrukturerede interview, præsentere projektets primære empiri & sekundær samt præsentere projektets informanter. Sekundær empiri Ud over min primære indsamlede empiri har jeg anvendt en rapport fra 2005 fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) ved navn Etnicitet og barrierer for integration, som er skrevet af Karen Margrethe Dahl & Vibeke Jakobsen. Rapporten undersøger bl.a., hvorfor indvandrerkvinder generelt har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og deltager mindre i foreningslivet end etniske danskere. Rapporten fremhæver, at der mange forskellige barrierer, der forhindrer disse kvinder i at komme ud på arbejdsmarkedet. Barriererne er komplekse og påvirker både deltagerne direkte og indirekte. Nogle af disse barrierer kan være Side 15 af 48
kønsrollemønstre og mændenes holdninger til, at kvinder deltager i arbejdsmarkedet (www.sfi.dk). Præsentation af informanter Kvinde nr. 1: Hun er 46 år og kommer fra Libanon. Hun kom til Danmark i august 1989 igennem familiesammenføring, og hun var 26 år, da hun kom hertil. Hun har to børn med sin eksmand, børnene er 22 og 21 år gamle. Hun har ikke haft en mulighed for at tage en uddannelse grundet krigen i Libanon. Kvinden fik et arbejde som køkkenansvarlig for tre måneder siden. Pågældende har forud herfor været på kontanthjælp i 20 år. Jeg har valgt at kalde denne kvinde for X1. Kvinde nr. 2: Hun er 40 år og kommer oprindelig fra Palæstina, men hun har levet meget af sit liv i Jordan. Hendes mor er oprindeligt fra Libanon. Pågældende kom til Danmark igennem familiesammenføring i juli 1998 og har boet i Danmark i 17 år. Hun er skilt og har to børn med sin eksmand, en datter på 16 år og en søn på 12 år. Hendes eksmand har boet i Danmark i mere end 35 år. Han er uddannet pædagog. Pågældende har ikke gennemført en uddannelse i sit hjemland (Jordan). Hun afsluttede ikke gymnasium. Hun har haft mange forskellige jobs såsom sekretær, butiksassistent og babysitter. Pågældende kan tale nogenlunde godt dansk. Pågældende har været på kontanthjælp i 17 år. Jeg har valgt at kalde kvinden for X2. Præsentation af fagpersoner: Jobkonsulent: Jobkonsulent (JK) arbejder i Center for Afklaring og Beskæftigelse, som er et kommunalt beskæftigelsescenter i Københavns Kommune. JK har arbejdet der i ca. 12 år og har erfaring med forskellige målgrupper. JK har syv års erfaring med indvandrerkvinder og arbejder aktuelt med indvandrerkvinder over 30 år, som er aktivitetsparate. Kvinderne bliver henvist fra Jobcenter Københavns Ungecenter, og JK s arbejde går ud på at hjælpe folk med at finde virksomhedsplacering. Socialrådgiver 1: Hun arbejder i et indvandrerkvindecenter som rådgiver. Hun har tidligere virket i et beskæftigelsesprojekt, som har samarbejdet med Jobcenter København; det var i 2013 og 2014. Hun har arbejdet med indvandrere siden 1992. Fra 1997 til 2000 arbejdede hun Side 16 af 48
i Folketinget og som tolk for asylansøgere. Fra 2000 til nu har hun arbejdet med indvandrerkvinder. Jeg har valgt at kalde hende SR1. Socialrådgiver 2: Hun er uddannet socialrådgiver og arbejder på nuværende tipspunkt som vejleder i Center for Afklaring og Beskæftigelse. Socialrådgiver 2 arbejder med aktivitetsparate borgere i matchgruppe 2. Socialrådgiver 2 arbejder i det forløb, der kaldes basis- og kombinationsforløb. Hun har tidligere arbejdet som arabisk tolk. Yderligere har hun mere end fem års erfaring med indvandrerkvinder over 30 år. Jeg har valgt at kalde hende SR2. Databearbejdning I forhold til min databearbejdning anvendte jeg IPhone til at optage interviews, da den gav mig mulighed for at koncentrere mig om interviewets emne og dynamik. Bagefter transskriberede jeg den mundtlige kommunikation til skriftlig kommunikation for at kunne gennemlæse de enkelte interviews og vælge de citater, som skal bruges i analysedelen. Med udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang har jeg tilbageholdt mine forklaringer og i stedet kun beskrevet. Endvidere har jeg prøvet at behandle citaterne ligeværdigt, da jeg efter oversættelse transskriberede, men også når jeg benyttede mig af citaterne i analysedelen. Interviewet med informanterne foregik på arabisk efter deres ønske. Jeg har anvendt meningskondenseringsmetode under transskribering, da informanternes forklaringer er omfattende og ofte komplicerede. Denne metode hjælper netop til omfattende og komplekse interviewtekster ved at reducere lange interviewtekster til kortere og mere koncise formuleringer (Kvale & Brinkmann, 2015: s. 270). Metodekritik Projektets to interviewede socialrådgivere (SR1 og SR2) fravalgte at få information om spørgsmålene på forhånd, da de havde for travlt til at sætte sig ind i det. Dette kunne ellers muligvis have givet flere brugbare og gennemtænkte svar. Jobkonsulenten fik indsigt i spørgsmålene på forhånd. Gennem socialrådgiveren (SR1) har jeg fået adgang til de kvindelige interviewdeltagere (X1 og X2). Under interviewet opdagede jeg dog, at det havde været til fordel, hvis jeg har fået en præsentation af disse kvinder før. Det manglende kendskab til kvindernes situation gav nogle Side 17 af 48
udfordringer i forhold til interviewguiden og gjorde det svært at udføre interviewet. Jeg mener til gengæld, at det var en fordel, at jeg ikke gav to informanter (kvinder) spørgsmålene på forhånd, da jeg ikke ville skræmme dem væk. Jeg har under interviewene med kvinderne stillet nogle spørgsmål, hvor jeg selv har følt, at der ind imellem har været spørgsmål der kunne virke krænkende, eksempelvis ved spørgsmålet: Hvad forstår du ved ordet kontanthjælp? Jeg er klar over, at jeg skal forsøge at tilsidesætte mine fordomme og forforståelse under interviewene, men det har været svært på grund af min baggrund. Eksempelvis sagde en af kvinderne: Når jeg bliver meget syg, går jeg på hospitalet. Nogle gange har jeg betændelse i min krop. Det jeg gør, er at jeg siger Guds navn 100 gange for at blive rask. Jeg har en bog (Mafatiha Alginan), der hjælper mig med at finde ud hvem de personer der sidder foran mig er, altså om de er gode eller dårlige. (X1) Dette har jeg svært ved at tro på, men jeg skal alligevel vise hende, at jeg er enig, da hun ellers kan tro, at jeg nedvurderer hende og hendes evner. Kvinderne har bedt om, at interviewene skal foregå på arabisk, da de bedst kan udtrykke sig på deres eget sprog. Dette har konsekvenser, fordi det er muligt, at jeg taber nogle ord, eller at nogle ord kan give flere betydninger end jeg ved. Endvidere kan der ved oversættelse gå betydninger tabt. Teoriafsnit I det følgende afsnit vil jeg give en kort præsentation af Pierre Bourdieu. Dernæst vil jeg redegøre for Bourdieus respektive begreber; habitus, felt og kapital, da det enkelte begreb ikke kan defineres uafhængigt af de andre. Valg af teori Årsagen til, at jeg tager afsæt i Pierre Bourdieus begreber, er, at de giver mig mulighed for, at betragte arbejdsmarkedet som felt med særlige regler og særlige værdier, hvilket har betydning for målgruppens deltagelse på arbejdsmarkedet. Med Bourdieus begreber vil jeg mere specifikt se på kvindernes habitus samt deres økonomiske, sociale, kulturelle og Side 18 af 48
symbolske kapital. Dette med fokus på, hvordan kvindernes kapital, eller mangel på samme, har stor indflydelse på deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Præsentation af Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu (1930-2002) er en bredt anekendt fransk sociolog og antropolog. Han betragtes som en af de største sociologiske forskere nogensinde og har udgivet et hav af bøger. Bourdieu betegnes ofte som socialkonstruktivist, fordi han konstant undersøger de samfundsmæssige og sociale omstændigheder, som præger mennesket. Individet hos Bourdieu kan ikke selv konstruere sin sociale virkelighed. Den sociale virkelighed udvikler sig i en fortsat proces, der giver såvel muligheder som begrænsninger. I Bourdieus forfatterskab udgør kampen om anerkendelse udgør en fundamental dimension i menneskeligt samvær (Andersen & Kaspersen, 2007: s. 346-347). Bourdieu opererer med nøglebegreberne habitus, felt og kapital, herunder social, kulturel, økonomisk og symbolsk kapital. Habitus: Habitus ifølge Bourdieu er; en slags transformerende maskine, som får os til at `reproducere de sociale forhold, vi selv skabt, men på en relativt uforudsigelig måde, så man ikke bare kan bevæge sig simpelt og mekanisk fra en viden om produktionsforhold til en viden om produktet (Bourdieu, 2006: s. 42). Habitus er et kulturbegreb, som understreger de dynamiske relationer mellem individet og det sociale. Habitus er en sum af den viden, de erfaringer og tilbøjeligheder, der sammen udgør rammer om den enkeltes liv (alt det man har i sin bagage), hvilket er fleksibelt og kan ændre sig i gennem af livet. Man tilegner sig en forståelse af, hvad der er godt og dårligt, rigtig eller forkert uden at man er bevidst om, at der er en læringsproces. Når man foretager et valg, tages med udgangspunkt i ens egne personlighed og hidtidige erfaringer, hvorfor habitus giver verden mening for individ. Habitus kan forstås, som uskrevne regler og værdier, som man oplever inden for de felter man befinder sig i (Bourdieu, 2006: s. 41-45). Ændringen i habitus ifølge Bourdieu forekommer ikke automatisk, men den knytter sig til forandring i agentens ydre omgivelser, som kræver individets accept. Felter Side 19 af 48
Et andet centralt begreb hos Bourdieu er felt. Bourdieu definerer felt som et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem positioner, fastlagt i kraft af deres placering i relation til de kapitalformer, som er aktive på dette felt (Andersen & Kaspersen, 2007: s. 358). Bourdieu mener, at samfundet ikke skal betragtes som en enhed, men som en række mindre sociale rum, hvor hvert felt har sine egne regler, som Bourdieu kalder doxa, og magtrelation. Man kan fx tale om skolen som et felt, familien som et felt osv. Man kan ikke deltage i et felt, hvis man ikke accepterer de spilleregler, der er i feltet. Endvidere kan man ikke deltage, hvis ens kapital ikke accepteres som gyldig af de andre spillere. Individet er et produkt i et felt, hvorigennem feltet strukturerer individets habitus og omvendt. Individer i ethvert felt søger at bevare sig selv ved at styrke sin magt og sin kapital (Bourdieu, 2006: s. 45-50). Kapital Ordet kapital kan oversættes til ressourcer eller egenskaber. Kapital giver individet adgang til at have indflydelse og dermed mulighed for at opnå magt i et felt. Det er centralt hos Bourdieu, at kapital ikke kun er penge, og det er ikke kun økonomi, der afgør vores positioner i samfundet. Derfor opererer Bourdieu med fire former for kapital; økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital (ibid.). Man kan forstå kapital som et socialt forhold, hvor nogen har mere eller mindre end de andre. Alle former for kapital kræver anerkendelse, og der pågår en gensidig kamp menneskene imellem. Ved økonomisk kapital beskriver Bourdieu mulighederne for at besidde ejendomsret til produktionsmidler, høje indtægter eller mængden af penge (Sociologiske tænkere, 2009: s. 120-122). Ved social kapital tages udgangspunkt i den enkeltes eller en gruppes eksisterende og potentielle ressourcer eller muligheder, som individet har til rådighed i kraft af sit netværk og gruppetilhørsforhold (ibid.). Ved kulturel kapital skal forstås som summen af viden, informationer, uddannelse, vaner, god sprogbrug mm. Man kan se denne form for kapital som en del af individets habitus. Bourdieu hentyder med begrebet kultur til den kultur, der har magt til at definere og dominere Side 20 af 48
et samfund. Pointen er, at den kulturelle kapital er ikke noget man arve, men noget der gives eller erhverves kulturelt via socialiseringen (ibid.). Symbolsk kapital er en slags overordnet kapitalform. Når en kapital fremtræder med en symbolsk værdi omsættes eller transformeres den mængde af kapitalformer, som den enkelte rummer, til ære, prestige, anerkendelse og indflydelse. Symbolsk kapital refererer til evnen til at udnytte de andre kapitalformer og til at omsætte kapital til andre former for værdi. Eksempelvis har akademikeren kulturel kapital via sin uddannelse, hvilket samtidig kan give symbolsk kapital, altså bedre status. Kort sagt kan symbolsk kapital betragtes som et trumfkort, der er den enkeltes mulighed for af at skabe sig en position (ibid.: s. 122). Begrebernes indbyrdes relation kan illustreres med nedenstående figur. Figur1. Kapitalformer 3 Vi omgår dem, som minder om os selv, hvilket passer godt sammen med tilbøjeligheden til at søge det vedkendte. Den overstående figur viser, at når vi foretager valg her i livet, tager vi udgangspunkt i Bourdieus fire kapitalformer, vores personlighed og vores hidtidige erfaringer (habitus), som ligger til grund for vores handlinger og valg af livsstil. Analysedel I dette afsnit vil jeg på baggrund af de indsamlede empiri og ud fra nogle af Pierre Bourdieus begreber analysere projektets andet og tredje arbejdsspørgsmål med henblik på at svare på projektets problemformulering, hvor jeg ender med en del konklusion af hvert spørgsmål. Jeg har valgt at inddele analysen i to dele. 3 http://samfnuwebsite.systime.dk/fileadmin/filer/tekster/emne2/k_moe_soc_individ_samf.pdf Side 21 af 48
Ved Bourdieus begreb habitus vil jeg se på, hvordan habitus skaber eller begrænser kvinderens mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Ved begreb felt vil jeg se på, hvilken position disse kvinder har i familie som felt og på arbejdsmarkedet som andet felt. Ved kapitalformer vil jeg se på, hvilke kapitalformer har disse kvinder har og hvilke betydning det har for felterne. Del 1: Hvordan har social, kulturel og økonomisk kapital betydning for kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet? Habitus En rapport fra SFI fremhæver, at en af barriererne, der forhindrer indvandrerkvinder i at komme ud på arbejdsmarkedet er kønsrollemønstre (www.sfi.dk). Som beskrevet i målgruppebeskrivelsens (se side 7-8), er indvandrerkvinders liv er præget af et kollektivistisk livssyn, hvor manden har forsørgerrollen, og kvinden passer huslige opgaver og giver omsorg. Dette livssyn er en del af kvindens habitus. Eksempelvis opdrages den gode kvinde til at være hende, der passer børnene, manden, hjemmet og laver mad, mens mandens rolle er at forsøge familien og have den dominerende rolle ved at tage beslutninger på vegne af familien. At være på arbejdsmarkedet er ifølge en af informanten, som jeg har valgt at kalde X2, mandens hovedpine og ikke kvindens. Hun formulerer det på denne måde: Selvfølgelig er det godt, at en kvinde arbejder, men ærlig talt, hvorfor skal kvinden skaffe sig hovedpine til sig selv, hvis der er en mand, som har alt og kan forkæle hende. Hvis vi tager udgangspunkt i vores religion, skal kvindernes plads være i hjemmet og ikke udenfor. (X2) Ud fra de to citater fra X2 forstår jeg, at kvinden gerne vil beholde sine roller som husmor og omsorgsperson, når der findes en mand, der kan forsørge hende. Når kvinden ikke vælger den hovedpine, som er informantens betegnelse for det at være i ansættelse, kan det ses som udtryk for hendes personlighed og hidtidige erfaringer, ifølge Bourdieu. Kvinden, X2, er opdraget til, at kvindens rigtige plads er hjemme og ikke udenfor, altså ikke på arbejdsmarkedet. Samtidig bekræfter hendes religiøse opfattelse dette, hvilket besværliggør at ændre eller udvikle kvinderens habitus. Mange kvinder giver ud fra min praktikerfaring Side 22 af 48
udtryk for, at de har dårlig samvittighed, hvis de deltager på arbejdsmarkedet, da de ikke mener, at det stemmer overens med deres religion, samtidig er nogle af indvandrerne analfabeter eller har gået få år i skole, hvorfor det kan være nemt at fastholde kvinderne i er deres roller. Disse kvinder lever sammen med deres mænd, som naturligvis har noget de bærer i deres baggage, hvilket kan påvirke kvinderens habitus. Informanten X1 giver udtryk for, at; Min mand rådgav mig, at jeg ikke skal vise kommunen eller andre, at jeg er dygtig og kan være på arbejdsmarkedet. Jeg sagde til ham; nej, jeg gør det ikke, for jeg ikke er skuespiller. Han sagde; det er fordi kommunen aldrig slipper dig, altså han prøvede at forskrække mig. (X1) Ud fra det overstående citat kan man se, at det er mandens habitus, at kvinden ikke skal vise jobcentret via fx aktivering eller andre beskæftigelsesrettede tilbud, at hun kan deltage på arbejdsmarkedet. Dette betyder, manden har nogle bekymringer angående kvindens deltagelse på arbejdsmarkedet. Igennem min praktikerfaring i Halsnæs Kommunes jobcenter har jeg fået adgang til at tale med én af disse mænd, som har samme bekymringer vedrørende kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, som informanten X1 s mand har. Det viser sig, at årsagerne til denne bekymring hos manden dels skyldes, at manden er bange for at miste rollen som forsøger, og dels skyldes, at der kan opstå ændringer i magtforholdet, hvis kvinden evt. bliver bedre end manden på arbejdsmarkedet. Dette gør sig især gældende, når det handler om arbejdsmarkedet, da mændene opfatter arbejdsmarkedet som et monopol, eller felt, som kun de virker i, hvilket også er tydligt i dette citat fra socialrådgiver (SR2): Jeg kender en kvinde, som håber på at kommunen stopper hendes kontanthjælp for at manden bliver nødt til at acceptere, at hun kommer ud på arbejdsmarkedet. Yderligere er der bekymringen for, at kvinden forlader manden, hvis hun kommer på arbejdsmarkedet, da hun jo bliver i stand til at forsøge sig selv og evt. sine børn, hvis hun kommer på arbejdsmarkedet. Disse bekymringer er en del af mændenes habitus, som indirekte påvirke kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Derfor vurder jeg, at vi som kommende socialrådgivere skal gøre noget nyt. Vi skal prøve at reducere disse bekymringer, så meget vi kan, via en socialfaglig indsats. Side 23 af 48
Fagpersonen JK, som er jobkonsulent, påpeger en alvorlig anden faktor som kan have en stor betydning for kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, hvilket er manglende struktur kvindernes hverdag, som kun levner begrænset tid og overskud til gøremål uden for hjemmet. Jeg synes, at der er en alvorlig faktor, at mange af disse kvinder har en familie derhjemme. Manden hjælper ikke ret meget. Kvinder er ansvarlige for at deres børn kommer i skolen om morgen. Hvis man skal søge job inde for rengøring eller inde i køkkenet eller i nogle af de ufaglært job, skal man starte tidligere om morgen. Hvis man har to eller tre børn og nogle af dem har et handicap, er det svært at starte tidligt om morgen. (JK) At påtage sig de huslige opgaver og rollen som omsorgsperson, kræver det tid og energi af kvinderne. På baggrund af mine erfaringer med målgruppen, hjælper mange mænd ikke deres koner derhjemme, da de ikke betragter det som deres område. Andre mænd vil gerne hjælpe, men så er det kvinden, der ikke accepterer det, da det for hende betyder, at hun ikke er god nok til at påtage sig denne rolle. Mange kvinder har opdraget børn sådan, at de bliver afhængige af deres mors hjælp. Kvinderne er således selv, mere eller mindre bevidst, medvirkende til at reproducere den habitus, som kendetegner feltet, nemlig kønsrollemønstret i disse indvandrerfamilier fra Mellemøsten. Felt Samfundet består af mange forskellige felter, som er afhængige af hinanden. Drivkraften i feltet er magt eller retten til at definere feltet. Familien kan ses som et felt for sig selv, og inden for familien (felt) vil der være forskellige normer, værdier, love og interesser. Hvert medlem i en familie har sin egen position og status, og familiemedlemmerne skal overholde de regler, der er i feltet. Arbejdsmarkedet kan også betragtes som et felt for sig selv, som har sine egne regler og værdier. Ved overholdelse af arbejdsmarkedets regler, opnår individet prestige og status, som er knyttet til det at have en magtfuld stilling, hvor individet tjener penge og har status og prestige i samfundet. Individet i feltet skal kæmpe for at opnå et værd. Nogle indvandrerkvinder anser, ud fra min praktikerfaring i jobcentret, at det ikke kan betale sig at være på arbejdsmarkedet, da de ikke kan opnå et værd ved deres deltagelse på grund af deres Side 24 af 48
begrænsede erhvervserfaring, ligesom de kigger negativt på sig selv, idet de ikke oplever at have noget at bidrage med. Nogle af disse kvinder mangler viden eller misforstår de regler, der er på arbejdsmarkedet, og de risikerer at møde disse regler og værdier med et clash. Informanten X1 giver udtryk for, at hun blev fyret fra sit praktiksted som pædagogmedhjælper i en vuggestue, fordi hun oplyste til en af pædagogerne, at hun tager medicin mod psykiske problemer. Kvinden følte, at hun blev stukket i ryggen. Da jeg havde været i praktik i en vuggestue sagde pædagogerne, at jeg ikke var god til at arbejde med børn, og at jeg tit blev sur på børnene, selv om jeg ikke er sådan. Jeg havde kun været hos dem som praktikant i en måned, da de fyrede mig. Jeg havde sagt et ord til pædagogen, altså kun et ord (at jeg tager medicin mod psykiske problemer), pædagogen gik til sin chef uden, at jeg vidste det. Pludseligt blev jeg ringet op, hvor jeg blev oplyst om, at jeg ikke måtte gå derover igen. Chefen havde sagt det videre og oplyst, at jeg er farlig for børnene! Jeg har børn og alt fungeret godt. Jeg har aldrig haft et problem med børn og aldrig gået eller været i et psykiatrisk hospital. Jeg har haft dårlige perioder ligesom andre mennesker, men den havde jeg overstået via bl.a. medicin. Jeg var ked af og overrasket over hvad der skete fordi jeg stolede på min lærer, men i stedet for, at han hjalp mig, stak han en kniv i ryggen på mig. Der er også nogle danskere som også tager medicin, men de fortsætter deres liv, hvorfor er det forbudt for mig? Inden for hvert felt foregår magtkampe mellem etablerede deltagere og de nytilkomne. For at kunne fungerer optimalt i feltet, skal man have et godt kendskab til et felts regler og ikke mindste acceptere disse regler. Ud fra overstående citat kan informanten X1 siges at misforstå reglerne i forhold til at arbejde med børn, hvilket betyder, at hun ikke kan opnå prestige og status i vuggestuen. Økonomisk kapital Ifølge Pierre Bourdieu kan forskelle i individers habitus beskrives gennem dets muligheder for at udvikle kapital, herunder økonomisk, kulturel, social kapital (Sociologiske tænkere, 2009: s. 120). Med økonomisk kapital menes fx det, at man har en god indtægt, og som Side 25 af 48
bekendt er en kontanthjælpsydelse lav, og et af kravene for at modtage kontanthjælp er, at kontanthjælpsmodtagere ikke har mulighed for at have en formue som er større end 10.000 kr. jf. Lov om en aktiv socialpolitik, 14 (www.socialjura.dk). Dette betyder, at den økonomiske kapital hos målgruppen er lav. Dermed har disse kvinder ifølge Bourdieu ingen magt og indflydelse i kraft af den kapital, som kan opnås på feltet. Informanten X2 fortæller: Uhhh, min økonomi er ok. Det er kontanthjælp, hvordan du tror, min økonomi ser ud! Jeg vasker mit tøj i mine hænder pga. dårlig økonomi. Jeg køber fra loppemarkedet. København Kommunen giver mig 10.300 kr., jeg betaler huslejen på 7.330 kr., boligsikring giver mig 700, fordi jeg lever alene og ikke med mine børn. Så jeg lever på resten af kontanthjælp som er af 3.000 kr. Jeg synes, at det er ok og nok for mig. Jeg køber altid efter tilbud. (X2) Det overstående citat viser, at målgruppen har udfordringer i deres økonomi, dog klarer X2 det nogenlunde godt. På baggrund af min kulturelle baggrund har jeg kendskab til det offentlige system i Mellemøsten, hvor der ikke er noget der hedder kontanthjælp, i hvert fald i de fleste lande, eftersom der ikke er et velfærdssystem i Mellemøsten. Det er manden, familien og netværket, der bærer det økonomiske ansvar. Det beløb, som kvinderne modtager i kontanthjælp, er i deres øjne højt i forhold til det, de får i deres hjemlande. Endvidere er disse kvinder på baggrund af fattigdom, krig og afsavn rigtig gode til at spare på mange ting, som informanten X2 oplyser i overstående citat. Social kapital Socialt netværk har værdi, og sociale relationer kan ifølge Pierre Bourdieu betragtes som en kapital. Ved at være en del af sociale relationer, bliver det lettere for mennesker at stræbe efter såvel individuelle som kollektive mål, da fællesskabet giver et positivt og gavnligt resultat i form af social kapital (Hegedahl & Rosenmeier, 2007: s. 10). Informanten X2 giver udtryk for, at hun ikke har brug for et netværk, da hun selv kan klare det uden andres hjælp. Jeg har ikke nogen. Det har kun min eksmands veninde, men hun har (misbrugt mig). Hun udnytter mig pga. penge. Hun har prøvet at gifte mig med hendes eksmand, som slår, lyver og udnytter hende. Så nej jeg har ikke netværk før og efter. Jeg vil ikke have netværk, da jeg kan klare mig selv uden andres hjælp og ikke kan stole på nogen. (X2) Side 26 af 48