Referat Integrationsrådet

Referat Integrationsrådet Mødedato: Onsdag den 29. april 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Azubuike Ukumadu (Direkte valgt) Begüm Cakmak (Direkte valgt) Dragan Milenkovic (Direkte valgt) Feza (Collette) Feruzi (Direkte valgt) Hüdaverdi Kilic (Direkte valgt) Ilker Eser (Direkte valgt) Natasha Vilusic (Direkte valgt) Pricilla Lützhøft (Direkte valgt) Tawfik J. Tawfik (Direkte valgt) Zeki Kibar (Direkte valgt) Carol Pimer Krogstrup (Direkte valgt - suppleant) Birgitte Kongsted (Center for Job og Arbejdsmarked, udpeget medlem) Dorthe Qvist Greve (Områdesekretariatet, udpeget medlem) Duygu A. Ngotho (Tilforordnet fra Byrådet) Philip Læborg (Tilforordnet fra Byrådet) Kristian Sinding-Jensen (I stedet for Dorthe Qvist Greve) Fraværende: Begüm Cakmak Dragan Milenkovic Hüdaverdi Kilic Pricilla Lützhøft Zeki Kibar Carol Pimer Krogstrup Dorthe Qvist Greve Duygu A. Ngotho Philip Læborg Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden...2 02. Integrationspris 2015 - kandidater...3 03. Ansøgning om støtte til Multikulturel Festival...5 04. Kulturpolitik - oplæg til høring...6 05. Meddelelser og eventuelt...8 Bilagsliste...9

Integrationsrådet Mødedato 29-04-2015 Side 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet Beslutninger Integrationsrådet den 29-04-2015 Ikke til stede: Begüm Cakmak, Dragan Milenkovic, Hüdaverdi Kilic, Pricilla Lützhøft, Zeki Kibar, Carol Pimer Krogstrup, Dorthe Qvist Greve, Duygu A. Ngotho, Philip Læborg Dagsorden godkendt

Integrationsrådet Mødedato 29-04-2015 Side 3 02. Integrationspris 2015 - kandidater Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1114 Integrationsrådet Indledning/Baggrund Integrationsrådet uddeler integrationsprisen på Multietnisk Festival den 30. maj 2015. Integrationsrådet har bedt borgere m.fl. om at indsende eventuelle kandidater til Integrationsprisen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Medborgerskabspolitikken: Integrationsprisen kan sætte fokus på medborgerskab blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund Sagsfremstilling Kandidater Integrationsrådet har modtaget fem indstillinger til Integrationsprisen. Integrationsrådets medlemmer kan også selv indstille kandidater til prisen. Medlemmerne får en oversigt over kandidaterne på mødet. Overrækkelsen af Integrationspris 2015 Overrækkelsen sker på Multikulturel Festival, der for første gang holdes på Ravelinen i Kulturhavn Kronborg. Borgmester Benedikte Kiær overrækker prisen sammen med Integrationsrådets formand, Tawfik Tawfik kl. ca. 14.30 Tidligere år er de tre topkandidater inviteret til overrækkelsen uden at vide hvem der bliver nummer ét, to og tre. Økonomi/Personaleforhold Integrationsrådet har tidligere brugt 10-15.000 kr. på afholdelse af integrationsprisen Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Integrationsrådet beslutter hvem der skal modtage årets Integrationspris at Integrationsrådet drøfter hvordan prisoverrækkelsen skal foregå Beslutninger Integrationsrådet den 29-04-2015 Ikke til stede: Begüm Cakmak, Dragan Milenkovic, Hüdaverdi Kilic, Pricilla Lützhøft, Zeki Kibar, Carol Pimer Krogstrup, Dorthe Qvist Greve, Duygu A. Ngotho, Philip Læborg Integrationsrådet udpegede en vinder af årets Integrationspris.

Integrationsrådet Mødedato 29-04-2015 Side 4 Det afsløres først på Multikulturel Festival, hvem der modtager årets pris.

Integrationsrådet Mødedato 29-04-2015 Side 5 03. Ansøgning om støtte til Multikulturel Festival Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/8526 Integrationsrådet Indledning/Baggrund Multikulturel Festival afholdes på Ravelinen i Kulturhavn Kronborg den 30. maj 2015 Formand for bestyrelsen Lisbeth Bono har tidligere fortalt om festivalen på et møde i Integrationsrådet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Festivalen relaterer sig til Medborgerskabspolitikkens mål om dialog på tværs af kultur og baggurnd. Sagsfremstilling Festivalen har haft svært ved at skaffe sponsorer i år; dels på grund af, at festivalen ikke er en nyhed længere og dels fordi festivalen er rykket ud af lokalområdet ved Stehns Kirke. Multikulturel Forening skønner, at et tilskud fra Integrationsrådet på 5.000-8.000 vil få festivalregnskabet til at balancere. Økonomi/Personaleforhold Ingen bemærkninger. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Integrationsrådet tager stilling til om Rådet vil støtte festivalen økonomisk Beslutninger Integrationsrådet den 29-04-2015 Ikke til stede: Begüm Cakmak, Dragan Milenkovic, Hüdaverdi Kilic, Pricilla Lützhøft, Zeki Kibar, Carol Pimer Krogstrup, Dorthe Qvist Greve, Duygu A. Ngotho, Philip Læborg Integrationsrådet bevilger 8.000 kr. til Multikulturel Festival 2015

Integrationsrådet Mødedato 29-04-2015 Side 6 04. Kulturpolitik - oplæg til høring Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27104 Integrationsrådet Høring om Helsingørs Kulturpolitik - Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høringsdokument.pdf Indledning/Baggrund Integrationsrådet har modtaget et oplæg til ny Kulturpolitik for Helsingør Kommune. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Ingen bemærkninger. Sagsfremstilling Integrationsrådet har mulighed for at afgive et høringssvar inden den 20. maj 2015. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vil kort præsentere oplægget på mødet. Økonomi/Personaleforhold Ingen bemærkninger. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at Integrationsrådet drøfter et evt. høringssvar Beslutninger Integrationsrådet den 29-04-2015 Ikke til stede: Begüm Cakmak, Dragan Milenkovic, Hüdaverdi Kilic, Pricilla Lützhøft, Zeki Kibar, Carol Pimer Krogstrup, Dorthe Qvist Greve, Duygu A. Ngotho, Philip Læborg Integrationsrådet har følgende kommentarer til udkastet til ny Kulturpolitik: Integrationsrådet finder udkastet til Kulturpolitik rigtig flot og Rådet har været glade for den inddragelse, de har været en del af. Integrationsrådet hæfter sig ved, at udkastet afspejler en stor vilje til at samarbejde med borgere med etnisk minoritetsbaggrund, foreninger, boligområder, daginstitutioner og skoler. Integrationsrådet drøftede en række konkrete tiltag/idéer, som evt. kan være til inspiration i det videre arbejde: Livshistorier i boligområderne, fx udendørs udstilling Gadeteaterfestival i boligområdet Nøjsomhed: Den tilbagevendende deltagelse i festival betyder stigende deltagelse fra beboerne

Integrationsrådet Mødedato 29-04-2015 Side 7 Udstilling af flygtninge og indvandreres kulturarv, håndarbejde og håndværk på museerne Samarbejde med Immigrantmuseet i Farum om lokal udstilling (Medborgercenter Syd) Etnisk modeshow

Integrationsrådet Mødedato 29-04-2015 Side 8 05. Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet Indledning/Baggrund Meddelelser Åbent Hus boliger for flygtninge Der åbner et nyt hus til midlertidig indkvartering af flygtninge, der har fået opholdstilladelse og skal bo i Helsingør Kommune. Huset ligger i Espergærde. Integrationsrådet inviteres til Åben Hus den 11. maj kl. 17-19 Familiekurser i Nøjsomhed Helhedsplanen i Nøjsomhed ønsker at afholde camps for familier med det formål at øge forældrekompetencen og sætte fokus på børneopdragelse og sproglig udvikling. Kurserne holdes formentlig i Feriebyen, Helsingør. Integrationsrådets og Helhedsplanen undersøger om der kan etableres et samarbejde. Åben workshop om modtagelse af flygtninge Byrådet har ønsket, at der bliver et borgermøde/workshop efter sommerferien, hvor interesserede kan bidrage til, at vi som kommunen tager godt imod flygtninge.

Integrationsrådet Mødedato 29-04-2015 Side 9 Bilagsliste 4. Kulturpolitik - oplæg til høring 1. Høring om Helsingørs Kulturpolitik - Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høringsdokument.pdf (136504/15)

Bilag: 4.1. Hà ring om Helsingà rs Kulturpolitik - Kulturpolitik for Helsingà r Kommune - hã ringsdokument.pdf Udvalg: Integrationsrà det Mødedato: 29. april 2015 - Kl. 18:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 136504/15

Udkast april 2015 til en ny Kulturpolitik for Helsingør Kommune Foto: Flemming Fuglsang 1. Forord 2. En ny kulturpolitisk dagsorden 3. Helsingør Kommunes Vision 2020 4. Værdigrundlag 5. Indsatsområder Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune besluttede 13. april 2015 at sende dette udkast til Kulturpolitik i høring. Høringssvar kan sendes til kulturpolitik@helsingor.dk 1

Forord I 2003 vedtog Helsingør Kommunes en ny kulturpolitik under overskriften En skarpere kulturprofil. Visionen var: Helsingør skal være et levende kulturelt tyngdepunkt i Nordsjælland. En kommune fyldt med kulturelle oplevelses-, udfoldelses- og udviklingsmuligheder for alle, som gør den til et godt sted at bo. En kommune, hvor kunstnere, kreative miljøer og kulturelle erhverv gerne vil slå sig ned. Nu er året 2015. Og vi kan konstatere, at Helsingør er blevet et kulturelt tyngdepunkt i Danmark. Der er sket meget på de 12 år. Helsingør har ikke alene fået en skarpere kulturprofil Helsingør er også på vej mod en ny identitet med en ambition om at række ud mod alle borgere i kommunen og invitere verden indenfor. Med beslutningen om at omforme det gamle værftsområde og den gamle havn blev grundstenene lagt. Helsingørs nye tid blev indvarslet ved at lade Kronborg fremstå i al sin magt og vælde, ved at integrere den industrikultur, som i 100 år fyldte Helsingør med arbejdspladser, velstand, larm og liv, i selve fundamentet for de nye kulturelle virksomheder Kulturværftet og Museet for Søfart. Og ved at lade byen udvikle sig som scene fra Axeltorv til Kulturhavnen. Alt dette er med til at gøre Helsingør til et attraktivt sted at bo og gæste. Det er opnået ikke alene ved fremsynede politiske beslutninger i Helsingør Kommune, men ved at bygge på rummelighed, dialog og samarbejde, hvor der er plads til alskens kulturelle aktører fra de frivillige foreninger og organisationer til de store kulturinstitutioner. Heri ligger en væsentlig del af forklaringen på kulturområdets store styrke. Det er alle aktørerne, der giver liv, indhold og ikke mindst mening til de kulturelle aktiviteter. Kulturpolitikken er derfor skabt sammen med kulturaktører, der er blevet inviteret med ind i tilblivelsesprocessen. En politik skal skabe retning og det giver god mening at sætte retningen sammen. Det er den meningsfulde oplevelse, der skaber refleksion og indsigt hos den enkelte, forbindelser mellem mennesker, sammenhæng og fællesskab. Kulturen er derfor ikke et ekstra krydderi på tilværelsen, det er en stor del af vores liv, en meget væsentlig del af vores velfærd og vores demokrati. Med denne kulturpolitik har Helsingør Kommune sat sig som mål, at kunst og kultur skal være en af de drivende kræfter i udviklingen af vores velfærd. 2

En ny kulturpolitisk dagsorden Oplevelser er noget, vi streamer. Viden finder vi via Google. Kulturlivet står i en brydningstid. Kulturinstitutionerne er ikke længere alene om at levere kulturel oplevelse og menneskelig dannelse. Der tilbydes oplevelser og viden fra alle sider. De store fælles historier og fortællinger, som har bundet os sammen i kulturelle fællesskaber er under opbrud. Der er mange fortællinger, mange stemmer, mange kulturer, fra nær og fjern. I en stadig mere globaliseret verden kan vi nemt komme i kontakt med mennesker og miljøer verden over. Men med hele verden for vores fødder ser det ud til, at mennesker i højere og højere grad søger mod fællesskaber, hvor vi ligner hinanden meget og at skellet mellem grupperinger bliver større og større. Det er i den virkelighed, debatten om Helsingør Kommunes nye kulturpolitik er blevet til og meget naturligt har et helt gennemgående tema i debatten været: kulturens betydning for at fastholde og danne nye meningsfyldte fællesskaber på tværs. For at skabe fælles oplevelser. For at nedbryde barrierer og komme nye mennesker i møde. I vores nærmiljøer såvel som i vores kontakt med omverdenen. Så langt som Helsingør er kommet på kulturområdet, så meget genlyd det har givet nationalt og internationalt, så er den pointe, som bærer denne kulturpolitik, at kulturens fællesskaber har 3

afgørende betydning for at skabe et mangfoldigt og åbent civilsamfund, for at inddrage og skabe sammen. Og i dette mere brogede og komplicerede billede er Helsingør også eksemplet på betydningen af at kunne mødes om de store fortællinger. De store fortællinger har ikke udspillet deres rolle. Om at genopfinde sig selv Kulturen har traditionelt set været helt central for at skabe og videregive den almene dannelse, som byggede på fælles almene værdier. Tidligere var der fylde nok i at formidle viden. Det er der ikke mere og dannelsesprojektet er nu under opløsning. Der er ikke længere én korrekt dannelse. Der er mange. Det udfordrer ikke alene værdigrundlaget for vores kulturinstitutioner, det udfordrer også det værdigrundlag, der ligger i vores foreningsliv. Projektet er ikke at opgive tanken om den menneskelige dannelse. I den stadigt stigende kompleksitet er der netop brug for nye måder, hvorpå kulturlivet kan arbejde med, redefinere og gentænke dannelsesbegrebet. Det er altså ikke alene det, vi gør, men også måden vi gør det på. Hamlet Scenens Prins H har stillet nutidens unge spørgsmålet om, hvad det vil sige at være eller ikke at være. Gadeteaterfestivalen har bevidst valgt ordet Passage for sit arbejde med at bruge teatret til skabe nye koblinger mellem mennesker. Click-festivalen på Kulturværftet dykker ned i den nutidige fortolkning af mennesket, kunsten og teknikken. Fiskeskulpturen af affald åbner vores øjne for værdien af det naturliv, som omgiver os. Dette er kun få eksempler, der findes mange flere. Eksempler som viser, at også andre end de traditionelle kultur-brugere kan være med både til at opleve og til at være med til at skabe. Vores kulturelle institutioner som biblioteker, museer, musikskoler, teatre og kulturhuse er stadig bærere og formidlere af en kolossal skat, som kan berige og skabe indsigt og forståelse. Det kan især ske nu, fordi brugerne ikke længere tager eller får en passiv position, men selv skal være med til at tage ansvar. Kulturinstitutionerne bliver dermed til igangsættere af handling, de finder nye måder at møde mennesker på og slå rod i lokalsamfundet. Vores foreningsliv og den kæmpe frivillige indsats bygger på umistelige værdier, men skal også sætte sig selv i spil, finde nye veje og nye måder at organisere sig på og inddrage nye grupper og generationer. Fra de mange kor til kunstforeningerne, fra museumsforeningerne til amatørscenerne. Også for kunsten og kunstnerne står man overfor den udfordring, at publikum i højere og højere grad vil være medskaber, deltager og modtager af den kunstneriske oplevelse. Det er ikke et kvalitetstab, det er tværtimod med til at skabe nye kulturelle kvaliteter, som inkluderer ikke ekskluderer. At være godt for noget. At være godt i sig selv Kulturpolitikken er med til at pege på områder, hvor kunsten og kulturen er instrumenter til at opnå mål indenfor andre områder end kulturens eget. Det kunne være formidling af viden, udvikling af demokratiet, fremmelse af børn og unges kreative kompetencer, styrkelse af menneskers sundhed, velvære og økonomisk vækst. 4

For eksempel spiller kulturlivets betydning for den økonomiske vækst en væsentlig rolle i Helsingør Kommune og i kommunens vision. Kulturens hjælp til at synliggøre Helsingør sætter byen og kommunen på landkortet for at tiltrække nye borgere, virksomheder, medarbejdere, besøgende og turister. I debatten om kulturpolitikken kom dette indlæg på Facebook-siden Helsingør Kulturpolitik : Kulturen rummer både bredt og smalt. Den balance kan være svær nok i det daglige. For mig er det vigtigste nok, at kulturen ikke betragtes som et smøremiddel - at kunst og kultur ikke behøver at blive hængt op på og begrundes med alle mulige andre vigtige formål for at få opmærksomhed. At billedkunst ikke reduceres til alene illustration og dekoration. At musik ikke reduceres til lydspor og jingles. At et bibliotek er aktivt kultur- og vidensformidlende, og at det kan ske på alskens måder. Kulturen kan heller ikke håndteres ud fra, at den fremmer kreativiteten og innovationen i samfundet. Vel gør den det, men HVORDAN kan ikke programsættes. Det er egentlig selve min pointe, at kunsten og kulturen er noget ikke-programmerbart. Det betyder ikke, at kulturen ikke også kan indgå i alle mulige andre sammenhænge og hjælpe med at sælge alt muligt andet. Men det er ikke kulturpolitikkens opgave som sådan. Den position, Helsingør har opnået, bygger på kunstens og kulturens egne kvaliteter. Den æstetiske oplevelse, mødet med billedkunsten, arkitekturen, musikken, litteraturen, scenekunsten, kulturarven. Der er mange eksempler på, at vi i Helsingør har valgt at bygge på vores unikke kvaliteter og det, der giver mening for os: Sundtoldsmarkedet, HAN skulpturen, Ungdomsskolens musical s, bygningsværket Museet for Søfart, Hammermøllens egnsspil, Musikskolens Symph-orkester, murmalerierne i byen og meget mere. Kulturpolitikken bygger derfor på, at kunsten og kulturen har rum og plads til at udfolde sig på egne betingelser - at indholdet kommer først. Når dette er udgangspunktet, er det kun godt, at det også er med til at skabe øget velstand, livskvalitet, arbejdspladser og omsætning. Hvo intet vover I debatten om kulturpolitikkens tilblivelse har ønsket om at inddrage ungdommen fyldt meget. Og på den store kulturpolitiske dialog-dag blev kulturens mange aktører mødt med de unges ønske om selv at komme til fadet, og de fremlagde en række forslag til kulturelle projekter, som for dem ville give en kulturpolitik mening. Denne kulturpolitik udstikker retning og opstiller mål. Først herefter kan vi se på, hvilke aktiviteter og projekter som kan være med til at indfri fremtidsdrømmene. Kulturpolitikken vil blive fulgt op af en handlingsplan. Her skal ordene få liv, her skal vi vise, at vi tør møde de store udfordringer og (videre)udvikle et kulturliv, som er med til at give identitet og mening til det enkelte menneske. Et kulturliv som åbner sig overfor det nye og de nye, som styrker og udvikler fællesskaber, der rækker dybt ind i vores nærmiljøer og langt ud i verden, og som tør lade de unge komme til fadet. Et kulturliv som eksperimenterer og ser nye muligheder, og som skaber nye store og meningsfulde oplevelser for såvel borgere som tilrejsende. For at kunne det, skal vi turde det. Også når det gælder om at sætte en ny kulturpolitisk dagsorden. 5

Helsingør Kommunes Vision 2020 Helsingør Kommune har formuleret Vision 2020. Den bygger både på de styrker udfordringer, som kommunen står overfor. Vision 2020 udstikker den fælles retning for det tværgående arbejde i kommunen uanset om der er fokus på børn, ældre, beskæftigelse, trafik, idræt og fritid eller andet. Kommunen har en enestående natur, kultur og historie, som giver muligheder og potentiale til at tiltrække og fastholde såvel borgere som besøgende. Disse to grupper i særligt fokus i Vision 2020. Det skyldes, at kommunen i de kommende år står over for en række udfordringer, der presser økonomien; udfordringer, som på sigt kan komme til at påvirke kommunens serviceniveau og tilbud til borgerne. Hvis der fortsat skal være råd til at vedligeholde og skabe udvikling og fornyelse i kommunen, er det nødvendigt at tænke nyt og fokusere indsatserne. Et fokus på at tiltrække flere familier og besøgende skal medvirke til at skabe en bedre økonomisk og social balance i kommunen. Visionen lægger vægt på Helsingør Kommune vil være en åben og levende kommune, der skaber livskvalitet og byder på kulturelle muligheder og store oplevelser for både borgere og besøgende. Kulturpolitikken er et bærende element i arbejdet med at indfri Vision 2020, tiltrække borgere og besøgende og understøtte Helsingør Kommunes mission: at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. 6

Værdigrundlag Samarbejde på kryds og tværs Helsingør er fyldt med ildsjæle, der arbejder med kultur både i kulturinstitutionerne, i foreningerne og som enkeltpersoner. Når kræfterne forenes og samarbejder på kryds og tværs, styrker det både den enkelte og helheden det etablerede og det, der er baseret på frivillige. Samarbejde og koordinering skaber grobund for nye kulturelle aktiviteter og de netværk, der allerede eksisterer på kulturområdet skal styrkes og udvikles både internt i kommunen, på tværs af faggrænser og eksternt i forhold til andre kulturaktører, andre kommuner, regioner og lande. Det samme gælder i forhold til erhverv, detailhandel og turisme. Helsingørs kulturpolitik skal bygge på stærke samarbejder og gode netværk. Ægthed og kvalitet Helsingørs kulturarv og fortællinger har betydning både lokalt, regionalt, nationalt og på et internationalt plan. De mange fortællinger tager afsæt i ægte historier, som eksempelvis slottet, søfarten, havnen, værftet, knejperne og de mange nationaliteter, og de ligger som en solid grund, der har høje og autentiske kvaliteter. Helsingørs kulturpolitik skal være med til at bevare og videregive fortællingerne, samt udvikle nye måder at bruge dem på. Vores fortællinger skal styrke borgernes fællesskab og medborgerskab og de skal trække gæster til Helsingør fra hele verden. 7

Kultur skaber værdi Kultur har en værdi i sig selv. En værdi, der ikke kan opgøres i tal og grafer. Det er den værdi, der ligger i at få en fælles musik- eller teateroplevelse, at møde kunsten, at deltage i en meningsfuld fælles aktivitet eller at være omgivet af kulturarven i hverdagen en værdi, som er med til at øge livskvaliteten for både borgere og besøgende. Helsingør har mange kulturelle aktiviteter og kultur indgår i mange forskellige sammenhænge, hvor den både er med til at udvikle og berige dem: på uddannelsesområdet, i det sociale arbejde, i forhold til kulturturismen, erhvervslivet, detailhandlen, byudviklingen og meget mere. Når kultur anvendes udenfor traditionelle rammer, men på egne præmisser, kan det give endnu mere mening for de involverede og styrke samfundet som et hele. Helsingørs kulturpolitik skal sikre, at der arbejdes videre med de mange former for værditilførsel, som et stærkt kulturliv medfører både den værdi, der ligger i kulturen selv, såvel som den sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske værdi. Kulturelt demokrati Kultur hænger uløseligt sammen med vores demokrati, fordi kultur er noget, der tilhører alle. Kultur giver mulighed for at reflektere over vores samfund og vores værdier, og det giver mulighed for fællesskab. Uanset om kultur opleves alene eller sammen med andre, på en kulturinstitution eller i et offentligt rum, kan kulturelle aktiviteter være med til at skabe glæde, indsigt og udsigt. Det er et mål for Helsingør Kommune, at så mange som muligt kender til de kulturelle aktiviteter i kommunen, involverer sig og benytter sig af de mange muligheder, som kulturlivet giver. I Helsingør Kommune arbejder vi for kulturelt demokrati. At arbejde frem i mod kulturelt demokrati betyder at vi skal være åbne overfor nye måder at definere kultur på, og at vi redefinerer, hvad kultur er og hvordan vi bruger den. Når borgere og kulturinstitutioner, ildsjæle, professionelle, og frivillige samarbejder på tværs af sædvanlige tilhørsforhold, opstår der nye former aktiviteter, fællesskaber, syn på verden og nye måder at se sig selv i verden på og også nye opfattelser af hvad kultur kan og skal. Det er en stadig udvikling og et spændende og nødvendigt mål. I et kulturelt demokrati er kultur fælleseje og det er også et fælles ansvar. Det er især relevant, når vi ønsker at kulturen fungerer som et mødested og et laboratorium, hvor alle har lige ret til at deltage: et demokratisk rum, hvor barrierer bliver brudt ned. For at kunne arbejde mod kulturelt demokrati, skal alle der arbejder med kultur kunne gå ud af de vante rammer og i endnu højere grad være åbne overfor at invitere borgere til at deltage i udviklingen af kulturelle aktiviteter. Ligesom alle borgere i kommunen skal åbne overfor at være medskabere og tage ejerskab overfor deres kulturliv. I Helsingør arbejder vi sammen om at skabe kulturelt demokrati. 8

Kulturpolitikkens indsatsområder 1. Kulturens fællesskaber Vi har lige været på JA-Kontoret, fordi vi gerne vil lave en MIX-festival. Det er noget vi helt selv har fundet på, og det er en type festival, som aldrig er blevet prøvet før. Vi har fået hjælp af kommunen til at finde et sted at holde den og arrangere det, Josephine 15 år. Kunst og kultur skaber store oplevelser, fordybelse og fællesskaber. At være aktiv i en af de mange kulturelle foreninger, eller at opsøge en koncert eller et teaterstykke er noget, der er med til at binde mennesker sammen og øge livskvaliteten. Fællesskabet kan i en kulturel sammenhæng både være med til at skabe en ramme og være med til at udfylde den. De mange kulturelle institutioner byder hver dag på mange forskellige typer oplevelser og begivenheder, men de er også mulige rammer for andre typer fællesskaber, som borgerne selv skaber. De kulturelle foreninger skaber grobund for personlig udfoldelse og udvikling i samspil med andre, og styrker fællesskaber. Der er hele tiden nye fællesskaber under udvikling; nogle i organiseret foreningsform, nogle, der opstår spontant og ud fra et ønske om deltagelse og muligheden for at skabe noget sammen. Her er det især de unge, der både kan og vil. Helsingør skal kunne rumme det hele. Nogle typer fællesskaber kræver bestemte rammer, andre blomstrer i uformelle og eksperimenterende rum. I Helsingør skal vores rum anvendes bedst muligt, og gentænkes, så de fremmer både nuværende og nye fællesskaber. Helsingørs ubenyttede rum - i byen, landskabet, og i lokalområdet - skal gøres synlige og tilgængelige, så der kan være plads både til eksisterende og nye typer fællesskaber. Helsingør Kommune vil være kendt som en kommune med plads til fællesskaber. Helsingør Kommune vil: - synliggøre og gentænke eksisterende rammer - understøtte kulturelle aktiviteter, der udfoldes og overrasker publikum i utraditionelle rum - dyrke kulturelle netværk og muliggøre kulturmøder - understøtte kulturinstitutionerne, når de vil ud af huset og benytte sig af nye rum 9

2. Oplevelser og begivenheder Hvis man skal være med til at lave mad, er det ikke nok at skrælle kartofler vi vil selv være med til at røre det hele sammen i gryden. Adam, Unge Stemmer Helsingør har et kulturliv med et tætpakket kulturelt program, der rummer alt fra store tilbagevendende begivenheder som Click Festival, Knejpefestival, Sundtoldsmarkedet, Egnsspil på Hammermøllen og en lang række andre større begivenheder - til mindre arrangementer som krabbefangst en søndag på havnemolen, musikskolens koncerter eller tilbud til børnene i Sommerferiekataloget. Amatører, frivillige og professionelle samarbejder om at skabe kulturlivet i Helsingør - både ved de lokale aktiviteter i nærmiljøet og større internationale begivenheder. I løbet af de seneste år har vi samarbejdet på kryds og tværs om store og små arrangementer og fået opbygget traditioner, der betyder at der i Helsingør er skabt et godt grundlag for oplevelser året rundt. Der er også plads til at udvikle nyt alle i Helsingør, og særligt de unge, skal aktivt kunne udvikle og deltage i kulturelle aktiviteter. Der er og skal være mulighed for at få rådgivning fra kommunen men også fra de mange kulturinstitutioner, hvor det giver mening at tale om medejerskab og samarbejde på utraditionelle måder. I Helsingør skal der være plads til både de store begivenheder og til de mindre, som kan være skæve, eksperimenterende eller finurlige - eller fungere som et laboratorium for ny udvikling og nye måder at tænke kultur på. En stor del af oplevelserne i Helsingør Kommune bliver skabt på privat initiativ. Det er i høj grad også disse tilbud, som er med til at skabe den levende by. Det drejer sig om alt fra Musikkens Hus i Murergade, optræden i Espergærde-centret, gallerier i Hornbæk, koncerter på Scandlines-færgerne kulturelle oplevelser på Hotel Marienlyst og Konventum til samarbejdet mellem private og kommunale kræfter omkring Jazz-festivalen i Helsingør. Helsingør skal være stedet, hvor der året rundt er oplevelser og begivenheder af høj kvalitet. Helsingør Kommune vil: - udvikle og konsolidere det kulturelle program også i et samarbejde med andre kommuner og kulturaktører - sikre koordinering af arrangementer, begivenheder og nye initiativer året rundt - støtte begivenheder af høj kvalitet - have fokus på at give de unge muligheder for at udvikle kulturelle begivenheder 10

3. Kultur til lands, til vands og i luften Look at that huge fish! Hørt ved Fiskeskulpturen på Kongekajen, sommer 2014. Kultur er en meget stor fiskeskulptur på havnen, det er gadeteaterfestival, det er murmalerier, det er sommerferieaktiviteter for børn, og meget, meget mere. Kultur er og kan være alle steder både ude og inde. Kultur er en del af hverdagen i Helsingør og den skal være en integreret del af byrummene, landskabet, boligområderne, og lokalsamfundet. Kultur skal ikke kun bruges ved særlige lejligheder i særlige rum, men være en del af vores hverdagsliv og de byrum, vi deles om. Det overraskende møde med kulturen på et uvant sted gør det muligt for mennesker at mødes om noget nyt og se Helsingør på nye måder også når man har boet her hele sit liv. Det er mennesker, der skaber kultur, bærer den videre og får den til at leve Helsingørs mange forskellige typer rum skal være med til at danne nye former for kulturelle oplevelser. I Helsingør skal der være plads til det uforudsete, til nye fællesskaber, og til vilde ideer. Helsingør Kommune vil: - udvikle og udbrede kulturelle aktiviteter i alle slags rum - arbejde for at kulturinstitutionerne er åbne for eksperimenter og samarbejder udenfor deres egne rammer - fortsat udvikle mulighederne for at borgere og gæster kan møde kunst i det offentlige rum - bruge det maritime tema og Øresund som afsæt for begivenheder og aktiviteter - udfordre og nytænke den måde, der arbejdes med kunst og kultur i vores fælles byrum 11

4. Helsingør i verden verden i Helsingør Hvilken færdsel! Hvor livligt på skibsbroen, hér taler nogle tykke hollændere deres hule sprog, dér hører jeg det harmoniske italienske, længere henne læsser de stenkul af en engelsk brig, så jeg tror at lugte London. H.C. Andersen om Helsingør. Kronborg Slot er blevet verdenskulturarv. Helsingør er en del af verden og har altid haft verden tæt på. Erik af Pommern gjorde Helsingør berømt og berygtet med Sundtolden, Shakespeare gjorde byen verdenskendt med fortællingen om Hamlet, og Værftet har sendt skibe verden rundt. Helsingør er hjemsted for over 100 forskellige nationaliteter og hvert år kommer nye udenlandske studerende til Den Internationale Højskole. Der kommer turister fra hele verden og besøgende fra hele landet. Udsigten fra Helsingør minder hver dag om, at byen er en del af Øresundsregionen. Der er et tæt kulturelt samarbejde med Helsingborg på tværs af Sundet og en høj grad af kulturel udveksling for både børn og voksne på kryds og tværs med vores nabolande. Kunstnere fra hele verden kommer til Helsingør for at optræde, undervise, samarbejde, og udvikle nye ideer. Helsingør indgår i et internationalt kulturelt kredsløb af meget høj kvalitet med begivenheder som Words Festival, Click Festival og opsætninger af Hamlet. Museet for Søfarts arkitektur tiltrækker mennesker fra hele verden og undergrundssteder som Elværket tager også del i det internationale samarbejde de rejser jævnligt verden rundt og samarbejder med mange forskellige lande, der kommer på besøg hos os. Det internationale samarbejde er med til at åbne os op for verden og skaber mulighed for at mennesker kan mødes om at skabe noget, der både sætter varige spor i vores kommune og udvikler os på mange niveauer. Helsingør skal være et sted, hvor alle har mulighed for at blive involverede som medproducenter af kulturelle begivenheder og for at tage ejerskab og føle stolthed over kommunens mange internationale samarbejdspartnere, borgere og kontakter. Helsingør Kommune vil være førende på internationale kulturbegivenheder af høj kvalitet. Helsingør Kommune vil: - arbejde for en øget grad af involvering og udveksling på tværs af kulturelle forskelle i forhold til udvikling og afvikling af kulturelle begivenheder - udvikle og understøtte kulturelle samarbejdsprojekter med udenlandske partnere - arbejde for at understøtte og synliggøre de internationale begivenheder, der trækker de mange besøgende til, både i form af koordinerede samarbejder mellem kulturaktører, turismeorganisationer o.a., og i form målrettede tilbud og kampagner - udbygge kultursamarbejdet med Helsingborg og indenfor Øresundsregionen 12

5. Helsingørs historier kulturarv Holger er for sej. Vi er heldige at her er så fyldt med gode og vilde historier, Mads Emil 9 år. Kulturarv er alt det tidligere generationer har skabt og foræret os. Og kulturarven er et udgangspunkt, der både rummer individets historie, kulturlandskabets historie, byens historie, værftets historie, lokal- og national historie og historien, der rækker ud over landets grænser. Vores kulturarv er det, der bygger bro mellem fortiden og nutiden og danner et godt fundament for at udvikle os i fremtiden. Kulturarven er også en del af vores identitet - Helsingør er fyldt med historie fra Sundtolden til knejperne, fra Gurre til Hammermøllen, fra Hamlet til Holger. Det er vores historie og den er unik, den skaber sammenhænge og er med til at give os et meningsfuldt grundlag. Derfor skal kulturarven være en integreret del af Helsingørs udvikling og hverdag. Helsingørs museer og mange andre kulturinstitutioner, organisationer og frivillige foreninger, der arbejder med afsæt i historien passer på kulturarven og gentænker den. De mange aktører kan og skal samarbejde og i fællesskab med Helsingørs borgere udfolde det potentiale, som kulturarven repræsenterer. I Helsingør skal vi skabe plads til at kulturarven er under stadig forandring og genformulering. Hver generation kan etablere en egen forståelse af, hvad kulturarv er, hvad den betyder og hvad den skal bruges til. Det er vores historie og vi skal hele tiden finde nye måder at bruge den på, så den bliver forholdt til nutiden og taget med ind i fremtiden. Kulturarven skal pege både tilbage og fremad den skal bruges af os alle sammen, når vi i nutiden tolker den og fører den videre. Og kulturarven skal være synlig i dagligdagen, og give indsigt i større sammenhænge, der både binder Helsingør sammen indenfor kommunens grænser og sender spor ud i verden. I Helsingør skal kulturarven være synlig og den skal bruges i hverdagen. Helsingør Kommune vil: - arbejde på, at kulturarven ikke kun er et sted man går hen til for at betragte den, men at gøre den til en aktiv, synlig og integreret del af dagligdagen - anvende mange forskellige indgange til kulturarven og dermed gøre den tilgængelig for et bredt publikum - understøtte et tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner, foreninger og borgere indenfor kulturarven også på tværs af kommune- og landegrænser 13

6. Det for børn eventyrernes by Vær den person, der gør dig glad. Man skal altid være sig selv, lige meget hvad! 8. klasse til Kunst i Projektopgaven Børn skal have plads til at lege og udfolde sig kreativt, og kunst og kultur skal være en del af børns liv fra de er helt små. Børn skal have mulighed for at dykke ned i musik, teater, dans, billedkunst og alt det imellem og de skal have masser af plads til at være nysgerrige og undersøge verden omkring sig. Mødet med kultur skaber mening, fællesskaber, dialog og følelsen af sammenhæng og det er vigtigt, når man skal udvikle sig som menneske, lære at reflektere abstrakt, og tilegne sig sociale færdigheder. Alle børn og unge i Helsingør skal møde kunst og kultur. Det er muligt gennem daginstitutioner og folkeskoler, hvor børn uanset baggrund kan tilbydes kunstneriske læringsforløb og møde professionelle kunstnere. Børn fra vuggestuealderen skal udforske og udvikle sig kreativt blandt andet gennem huskunstnerordningen og forløb i Helsingørs kulturinstitutioner. I kommunens folkeskoler får hver eneste klasse hvert år tilbudt kunstneriske forløb, der er knyttet til forskellige fag eller tværfaglige læringsmiljøer forløb, der både rummer nye læringsmetoder og tilgange, men også muligheden for at udforske og udvikle egne kunstneriske kompetencer. I begge tilfælde skal der være rum til både nysgerrighed, leg, fantasi, og fordybelse. Børns egne initiativer og legekulturer er vigtige, og skal tages alvorligt. Børn skal kunne tage deres forældre med på opdagelse i vores fælles kulturarv og Helsingørs mange fortællinger på egne præmisser og de skal kunne udfolde sig sammen med andre børn og familier blandt andet i Børnekulturcentret i Toldkammeret både til hverdag, i weekenden og i ferierne. Unge skal have plads til at udfolde sig og de skal høres. Ungekultur kan være en svær størrelse, at have med at gøre den er flygtig og hele tiden i bevægelse. I Helsingør skal vi være bedre til at støtte unges initiativer og ideer og til at skabe rum, der imødekommer ungekulturens muligheder for at udvikle sig og generere nye fællesskaber. I Helsingør skal være masser af plads til børn de skal have mulighed for at være nysgerrige, kreative, eventyrlystne og legende. - sikre at alle børn har adgang til kulturtilbud - understøtte og videreudvikle samarbejder mellem kunstnere, kulturinstitutioner, daginstitutioner og skoler og tilbyde læringsforløb i æstetiske fag til alle folkeskolens klasser i løbet af et skoleår. - støtte ungekultur mere aktivt og skabe mulighed for at der også er plads til fri leg indenfor børne- og ungekulturen - synliggøre de mange børnekulturelle og ungekulturelle tilbud både for kommunens børn, forældre og for besøgende 14

7. Kulturens laboratorier Jeg har været til to-dages workshop på Kulturværftet og hørt en, der har arbejdet i den amerikanske spil-industri fortælle om sit arbejde. Det var vildt spændende, Oliver 25, filmstuderende I Helsingør afprøves nye former for samarbejde om og for kunst og kultur hele tiden. Samarbejder mellem kulturinstitutioner, foreninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv er med til at skabe nye måder at arbejde på - men også nye måder at se og møde verden og os selv på. Der eksisterer allerede gode rammer for kulturelle laboratorier på Kulturværftet, ved Kulturhavnen og i Værftshallerne og der bliver både eksperimenteret og udviklet. Laboratorier kan og skal også eksistere, opstå og støttes andre steder i kommunen; i lokalmiljøer, i naturen, ved vandet og i det offentlige rum. Laboratorietanken er en metode og en mental tilstand det betyder at være åben overfor det nye, og at stille sin viden og kunnen til rådighed for andre, der kommer med en interessant eller god idé. Laboratorietanken skaber plads til unges voksende projektmiljø, til udveksling med andre udenfor kommunen, og til nye fællesskaber. Når kulturen eksperimenterer bliver der skabt nye koblinger mellem de involverede parter og der bliver skabt mulighed for at skabe utraditionelle bånd og for at nedbryde barrierer. Helsingør skal være kendt som stedet, hvor idéer, nye metoder og nye kulturelle udtryk får plads til at vokse. Helsingør Kommune vil: - styrke samarbejder med videns- og uddannelsesinstitutioner - afprøve nye metoder for udvikling og afprøvning af kulturelle former og inddragelse af nye grupper i kulturelle aktiviteter - understøtte unges initiativer og mulighed for medskabelse - understøtte kulturaktører, der indgår i nye samarbejder og fornyer kulturelle og kunstneriske udtryk 15

8. Synlighed og tilgængelighed Personalet på Vandrehjemmet var rigtig gode til at vejlede os i forhold til gode kulturelle oplevelser. Fra måling af kulturens betydning for besøgende i Helsingør, sommeren 2014. Helsingørs mange kulturelle tilbud skal være synlige og tilgængelige. Store og små begivenheder skal være synlige både i og udenfor kommunen og på relevante medieplatforme og de skal være og gøres tilgængelige for flest mulige borgere og besøgende. Det skal være nemt for alle at finde oplysninger om kulturlivet i Helsingør og det styrkes ved koordinering, dannelse af værdikæder og en fokuseret kommunikation, der arbejder med geografiske niveauer fra lokale til internationale perspektiver, målgrupper og interessefællesskaber. Det skal være nemt også for handicappede at kunne deltage aktivt i kulturlivet. Borgerne i Helsingør skal i højere grad involveres i synliggørelsen af vores egen by og være medafsendere af budskabet om Helsingørs kulturliv. Nye måder at arbejde med synlighed, formidling og kommunikation på alternative måder i det offentlige rum skal afprøves og muliggøre det tilfældige og overraskende møde, der kan tiltrække nye brugere. Helsingørs unikke kulturtilbud skal gøre endnu mere kendte i verden og for borgerne. Helsingør Kommune vil: - understøtte samarbejdet mellem kommunens, kulturaktørernes og turist/destinationsaktørernes kommunikation - arbejde med en mere målgruppe-fokuseret kommunikation - inddrage Helsingørs borgere i synliggørelsen byen - arbejde for bedre muligheder for at reklamere for kulturelle arrangementer i det offentlige rum - synliggøre de tre store fortællinger i det offentlige rum: Sundtoldstiden, Hamlet og Værftshistorien - sikre, at de kulturelle oplevelser er tilgængelige for alle 16