Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer

Relaterede dokumenter
Emotion. Kognition. Motorik. Susan Hart

Teoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart

Psykolog Knud Hellborn

Den autonome og sansende hjerne

Barnet i udviklende fællesskaber

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Skovgården

Følelser og mentaliserende samspil

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

VISS konference 2017

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

ICDP og Mentalisering

Kroppens selvfølge. Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT. Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Forståelse af problemskabende adfærd

Flygtninge med handicaps og deres familier

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Refleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target 1999

Børns invitationer til måder at være sammen på. Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Temadag for kliniske undervisere

Skovgården

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Teoretisk forståelse. Metode/ redskaber. Selvagens. Susan Hart

Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Filmmateriale. Gensidig arousalregulering og synkronisering

Indledning. 1. Hjernens natur

Emotion. Motorik. Kognition

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven?

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Intensive Interaction

Psykolog Knud Hellborn

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Vi har udvalgt at arbejde med disse visioner fra Tårnby kommunes visioner for SFO i 2017:

haft en traumatisk barndom og ungdom.

Programmet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

Natursociale indsatser: Hvad er særligt ved naturen, og hvorfor skal børn og unge derud?

Du er her. Rum 2. Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold. Rum 1. Rum 3

Kommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer. Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

Hjerneteori og praksis. - den neuroaffektive optik

Alsidig personlig udvikling

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Neurosekventiel grundteori og -begreber

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Fra analyse til intervention Opstart september 2019

Robuste voksne skaber robuste børn

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

Traumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1

Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt?

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

EFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning


INTENSIVE INTERACTION VED HELDAGSKURSUS I PSA OM: AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.

Professionel relationskompetence kendetegn og betingelser

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

EMPATIBANKO. n INTRODUKTION. Spillet er udviklet og beskrevet på baggrund af erfaringer fra Kathia Mifsud, AKT-vejleder på Østerhåbskolen i Horsens.

Projekt sociale kompetencer 0-3 år. Udviklingsalder 0-3 år

Læring med kroppen forrest

Transkript:

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer

Vi udvikles over en lang periode Kognition Sansemotorik Emotion Susan Hart

Den Neuroaffektive trekant Teori - Hvad går det ud på? Selvagens - Mig selv Metode - Handle-muligheder Susan Hart

Udvikling Cold Zone Comfort Zone Hot Zone Potentiale? Regression, aggression eller fastlåst/dissocieret Når ting er genkendelige og mestres Mestres næsten, men mangler gentagelser eller har brug for en der deltager 4

5 Behandlingsplanlægning Principper for at skabe forandring: Aktivér det vi vil udvikle Proaktivitet Intimitetsbarriere Docering Intensitet Timing Sekventiel (tidshorisont, udviklingssensitivitet) Klinisk afklaring: Manglende stimulation A-typisk organisering Manglende materiale (gener, skader, syndromer) (Dissociation)

6 Mennesket er designet til at udvikle sig gennem relationer Evolutionært: Vi udvikles gennem mange asymmetriske relationer (Perry 2016) People are embedded in social interaction that shapes their brains throughout lifetime (Hari et al. 2015) Eksempler på vores forbundethed

Mentale organiseringer Primære Sekundære Tertiære Kvartære Kvintære - Flg. er primære og sekundære

8 Primære mentale organiseringsniveau Opmærksomhedsfokus Øvreeide &Hafstad Imitation Meltzoff Synkronisering Colwyn Trevarthen Socialt engageringssystem Stephen porges Arousal gennem ansigtsudtryk, blikkontakt, vokalisering og gestik Kropssansningsfornemmelser Stephen Porges, Udvalgt fra EDS Birck, Hart, Hellborn 2016

9 Udfordringer Primære mentale organiseringsniveau Problemer med grader og stabilitet af: Mærke sin krop eller temperaturer Balancer ifht. mad, rusmidler, gnubbe, kradse, rokke etc. Falde sammen, bliver mimikløs/kollaps ( væk ) Kan ikke rumme for meget behag kammer over Kan ikke rumme for meget ubehag kamp/flugt Arousalregulering Manglende døgnrytme Tab af tidsfornemmelse Synkronisere sig i samspil Fastholde opmærksomhed i samspil Falde til ro i samspil Hart

Spørgsmål I hvilken grad: Kan barnet afstemme sin opmærksomhed i kontakten? Giver/viser barnet udtryk for sansninger indre og ydre? Er barnet i stand til mimisk at respondere på andres ansigtsudtryk (f.eks. gennem øjenkontakt, spejling og livfuldhed i ansigtet)? Responderer barnet på andres kropsholdning og tonefald? Bliver barnet smittet af andres energiniveau? Har barnet et passende arousalniveau i forhold til situationer og kontekster? Kan barnet falde til ro efter høj arousal eller komme i gang efter lav arousal. Også ved overgange/aktivitetsskift i hvilken grad kan barnet blot støttes og guides eller skal det hjælpes til regulering? Tilpasset fra EDS 10

11 Sekundære mentale organiseringsniveau Kategorialfølelser og mimik Poul Ekmann Aflæse kropsudtryk Aflæse ansigtsudtryk David Neal Tanya Chartrand Begyndende empatisk sans Rizolatti, Cozolinoyndene Protokonversationer Daniel Stern Opmærksomhed på selv anden Følelsesmæssig afstemning Forventninger til relationer og samspil Udvalgt fra EDS Birck, Hart, Hellborn 2016

12 Sekundære mentale organiseringsniveau Problemer med grader og stabilitet af: Kontakt med egne følelser og svære at skabe kontakt med og mærke - interagerer, men relaterer sig ikke Svært ved at indgå i et egentligt generationshierarki Scanning af omgivelserne Negativ forventning til kontakt Ubalance i optagethed af enten andens eller egne behov Afstemning (Empati) Evne til at aflæse andre. Mimisk udtryk

Spørgsmål I hvilken grad: Har barnet en tydelig ansigtsmimik, hvor man kan aflæse varierede følelsesmæssige tilstande (glæde, nedtrykthed, vrede, ængstelse)? Kan barnet smittes af andres sindsstemning? Kan barnet aflæse andres sindstilstande? Kan barnet afstemme sig følelsesmæssigt med andre? Kan barnet føle med andre? Er barnet balanceret i forhold til selv-anden? Tilpasset fra EDS 13

Mentalisering

Mentaliseringskompetence = nøglen til bl.a. affektregulering af selv og anden Mentale tilstande er det som ligger bag overfladen eller bag handlinger og adfærd hos en selv eller den anden. Mentalisering er at se bag om adfærd At kunne se andres og egne handlinger som meningsfulde baseret på indre tilstande såsom tanker, følelser, intentioner, motiver, mål, forestillinger... Mentalisering er at kunne se sig selv udefra og den anden indefra på samme tid 15