Handlingsplan til forbedring af luftkvaliteten i Københavns Lufthavn
Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Opsummering af identificerede handlinger der kan reducere forurening med UFP... 6 Medarbejderadfærd... 7 APU regler... 8 Medarbejderopmærksomhed... 9 Åndedrætsværn... 10 Job rokering... 11 lægning af handling grej... 12 Bedre handling grej... 13 Montering af partikelfiltre... 14 Udfasning af forurenende handling grej... 15 Miljørigtige personbiler... 16 Reducering af trafik... 17 lægning af CPH installationer... 18 Opstartsmærker/procedure... 20 Traktorering til RWY... 21 Taxikørsel på én motor... 22 Emhætte/blæser... 23 Vejrafhængige procedurer... 24 Rettidighed... 25 Parkering af ankommende fly... 26 lægning og målinger af luftforureningsparametre... 27 Kohorte undersøgelse af bagageportører... 28 lægning af viden om ultrafine partikler... 29 Udfasning af fly med gamle jetmotorer... 30 Nedsætte svovlindhold i flybrændstof... 31 Internationalt samarbejde... 32 Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 2
Indledning Københavns Lufthavne A/S (CPH) har siden 2007 arbejdet sammen med SAS og Novia om at forbedre luftkvaliteten i lufthavnen. Dette har til formål at sikre medarbejderne mindst mulige miljøbelastninger under arbejdet i lufthavnen og minimere påvirkningen af det eksterne miljø. Indsatsen for at nedbringe partikelforureningen, specielt med fokus på at reducere luftens indhold af ultrafine partikler, har i forløbet siden 2007 haft 3 indsatsområder: (målinger og fakta om luftkvaliteten i lufthavnen) Teknik (materiel fly, handling grej og udstyr i lufthavnen) Adfærd (kampagner, information og undervisning) Med baggrund i en rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (2011), anerkender Københavns Lufthavn, at der periodevist er høje niveauer af ultrafine partikler i lufthavnen. DCE s grundige undersøgelser har vist, at der på relevante luftforureningsparametre ikke ses overskridelser af grænseværdier. Der er dog høje antal af ultrafine partikler, hvortil der ikke findes grænseværdier. Forureningsreduktionen betragtes som et fælles ansvar for alle aktører i lufthavnen. CPH søger derfor en åben, tværgående proces bl.a. ved at involvere aktørerne i workshops, statusmøder og løbende at involvere medarbejdere. CPH er, så vidt vides, den første internationale lufthavn der forsøger at nedbringe forureningen med specifik fokus på ultrafine partikler (UFP). Der er i 2011 foretaget en identificering af handlinger, der kan nedbringe forureningen. Handlingerne er identificeret af styregruppen for projektet, arbejdsmiljøgrupper i lufthavnen og 3F Kastrup, der repræsenterer egne medlemmer og medlemmer under Metal og VSL, samlet i Projekt Cleanair. Handlingerne er indsat i en prioriteringsmatrix, for at afklare effekt kontra indsats, således at der fokuseres på de lavest hængende frugter først og skabes forbedringer hurtigst muligt. Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 3
Figur Prioriteringsmatrix For at tilgå udfordringen med at nedbringe mængden af ultrafine partikler i lufthavnen systematisk, er første version af handlingsplanen udarbejdet med basis i ovenstående prioritering. Der es efter en årlig revision og denne version (Handlingsplan-luftkvalitet- CPH) er suppleret med forslag, som er indsamlet ved workshops, både ved inddragelse af medarbejdere og ledere. Handlingsplanen er således fundamentet for gennemførelse luftkvalitetsforbedringer. Handlingsplanen indeholder 25 projekter, som udspringer af de tidligere identificerede handlinger. De enkelte projekter gennemgås detaljeret i det følgende og med angivelse i forhold til 3 spor: Handlinger der skal give os mere viden - om ultrafine partikler er meget sparsomt, så det har været og er fortsat vigtigt at undersøge forureningens omfang og sundhedsskadelige effekter. Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 4
Handlinger der mindsker medarbejdereksponering på kort - Handlinger som nedbringer forureningsniveauet her og nu typisk adfærdsbetinget eller uhensmæssige indretninger. Handlinger der mindsker medarbejdereksponering på længere - Fremtidsorienterede løsninger, bl.a. med fokus på indretning af fly og indførelse af ny teknologi. Der er nedsat en projektorganisation for gennemførelse af handlingsplanen. De 25 projekter er fordelt til 4 arbejdsgrupper for gennemførelse. Projektorganisationens styregruppe og arbejdsgrupper er bemandet med repræsentanter fra de væsentligste aktører i lufthavnen. Styregruppens og arbejdsgruppernes formandskab, samt projektledelsen varetages af CPH, som også indkalder til møder i grupperne. Referencegruppen udgøres af væsentlige interessenter, herunder ovennævnte aktører, konsulenter, relevante myndigheder, eksterne samarbejdsparter, samt medarbejderrepræsentation via Projekt Cleanair. Figur Projektorganisation Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 5
Målinger og analyse Standpladsteknik og operationer Handling grej Adfærd 16. juli Opsummering af identificerede handlinger der kan reducere forurening med UFP Arbejds gruppe A.1 Medarbejderadfærd 2011 & A.2 APU regler 2011 & A.3 Medarbejderopmærksomhed 2011 2011 A.4 Åndedrætsværn A.5 Job rokering 2015 H.1 lægning af handling grej 2011 1 gang årligt H.2 Bedre handling grej 2015 H.3 Montering af partikelfiltre H.4 Udfasning af forurenende handling grej Løbende ved indkøb 2015 H.5 Miljørigtige personbiler & 2020 2013 H.6 Reducering af trafik 2014 S.1 lægning af CPH installationer 2011 & 2015 S.2 Opstartsmærker/procedure 2011 & 2013 S.3 Traktorering til RWY S.4 Taxikørsel på én motor 2011 & S.5 Emhætte/blæser S.6 Vejrafhængige procedurer 2013 2014 S.7 Rettidighed 2011 S.8 Parkering af ankommende fly 2013 2013 M.1 lægning og målinger af luftforureningsparametre 2011, & 2013 M.2 Kohorte undersøgelse af bagageportører 2011 & 2015 M.3 lægning af viden om ultrafine partikler 2010, 2011 & -13 M.4 Udfasning af fly med gamle jetmotorer M.5 Nedsætte svovlindhold i flybrændstof M.6 Internationalt samarbejde : Ikke defineret 2011 & -13 2011 & 2013 Projekt M.6 Internationalt samarbejde er medtaget som nyt projekt i handlingsplanen. Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 6
Medarbejderadfærd A.1 Medarbejderadfærd 2011 & Adfærd arbejdsgruppe Ændring af medarbejderadfærd, bl.a. ved information på arbejdsmiljømøder. Det skal være en naturlig del af adfærden, at slukke for alle typer maskiner 1) Kampagne for overholdelse af tomgangsregulativ. Modernisering af tidligere uddelt materiale 2) Skiltning ved CSRA vagterne. Nyt skilt, der opfordrer til at slukke motoren 3) Medarbejderinddragelse, flyvelederes efteruddannelse, CPH efteruddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter og chefpiloter i SAS. 4) Adfærdsundervisning i forbindelse med erhvervelse af havnekort og kørselstilladelser, specielt med fokus på tomgangsregulativ. 5) Opfølgning på adfærdskampagner, herunder kontrol af stop motoren og APU kampagne 1) 2011 2) 2011 3) 2011 & 4) 2011 5) Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 7
APU regler A.2 APU regler 2011 & Adfærd arbejdsgruppe 100 % af APU kontroller skal vise overholdelse af APU-regler. CPH har etableret en procedure for indberetning af APU overtrædelser, hvor safety inspektører gennemfører kampagner til APU kontrol. Der udfyldes kontrolskema. Årsag til APU overtrædelser indrapporteres hvor overhovedet muligt - alternativt søges det klarlagt ved efterbehandling. CPH vil bruge informationen til aktivt at håndhæve reglerne overfor de luftfartsselskaber, som ikke overholder reglerne. Hvis der opleves svigtende eller manglende tekniske installationer og de kan være årsag til APU overtrædelser, skal årsag og udbedringsmuligheder klarlægges opgaven skal varetages i arbejdsgruppen for standpladsindretning og operationer 1) Der igangsættes oplysningskampagner vedr. APU regler, hvor personale på forpladsen gøres opmærksom på reglerne og udstyres med oplysningsflyers til uddeling til piloter. 2) Vurdering af kampagne effektivitet 1) 2011 & 2) Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 8
Medarbejderopmærksomhed A.3 Medarbejderopmærksomhed 2011 2011 Adfærd arbejdsgruppe 2011 Sammenkøres med A.1 Fortsat fokus på problemstillingen vedr. ultrafine partikler, skal øge personalets opmærksomhed i forhold til små ændringer i adfærd, der kan reducere eksponeringen af den enkelte medarbejder. Adfærdsundervisning gøres til en del af erhvervelse af havnekort og kørselstilladelser, specielt med fokus på tomgangsregulativ. 2011 Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 9
Åndedrætsværn A.4 Åndedrætsværn Adfærd arbejdsgruppe Vurdering af konsekvenser ved brug af personlige værnemidler. Der er ikke påbudt brug af åndedrætsværn som personligt værnemiddel, idet alle grænseværdier for målinger på gasser og partikler er overholdt. Styregruppen og arbejdsmiljøgrupperne har anbefalet, at løsningen ikke er at anvende masker på grund af arbejdets høje fysiske intensitet. Efter ønske fra enkelte medarbejdere, har SGH i juni 2011 tilbudt medarbejdere, at de for egen regning må anvende åndedrætsværn (filtermaske) i lufthavnen og at den enkelte medarbejder selv er ansvarlig for, at masken kun anvendes i de anbefalede max-timer (3 timer dagligt). Afklare hvilke typer masker der fjerner eller reducerer UFP Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 10
Job rokering A.5 Job rokering 2015 CPH ansvar Adfærd arbejdsgruppe 2015 Fastholde kompetence Afklaring af muligheder til en fælles jobpulje for lufthavnens virksomheder. Kan der evt. oprettes en lufthavnsspecifik jobdatabase. Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 11
lægning af handling grej H.1 lægning af handling grej 2011 1 gang årligt Handling grej arbejdsgruppe Løbende én gang årligt Der er siden 2007 foretaget årlige audits af alt lufthavnsgrej over 3500 kg. Dette er gjort med baggrund i samarbejdsaftalen for grønt grej, der definerer hvad der kan betegnes som grønt grej. Herudover er der foretaget kortlægning af forskellige typer køretøjers udledning af ultrafine partikler i forbindelse med audit jf. Grønt Grej teknikgruppe. Det er ved denne kortlægning konstateret, at en motor efter Euro V norm ikke har lavere udledning af ultrafine partikler, end f.eks. en ældre motor (Euro III) med velfungerende partikelfilter. Det undersøges løbende om handling grej kan udskiftes med bedre teknologi, hvor emissionerne, herunder ultrafine partikler, nedbringes. Redegøre for effekten af partikelfiltre. Konklusionen er, at der på dieselkøretøjer skal monteres et virksomt partikelfilter, før luftforureningen nedbringes mærkbart. Der er typer af køretøjer, hvor partikelfilter ikke vurderes at være virksomt pga. kørselsmønster, f.eks. pushback traktorer og maskiner som kun bruges ved lave omdrejninger i længere perioder. 2011 Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 12
Bedre handling grej H.2 Bedre handling grej 2015 Handling grej arbejdsgruppe 2015 Der er i styregruppen for luftkvalitet på apron vedtaget at skærpe definitionen for grønt grej og der indføres en ny kategori, kaldet ultra grønt grej (UG). Den nuværende definition fremgår herunder: Den nye kategori implementeres over 3 år, herefter vil den nuværende definition for grønt grej udgå. Ultra grønt grej defineres som: El drevet Hybridteknologi, hvor forbrændingsmotorer kun anvendes som generator til en elmotor (Plug-in hybrid) Dieseldrevet med lukket partikelfilter Ny teknologi, som kan dokumentere ren udstødning, f.eks. brændselsceller eller gas (skal godkendes af styregruppen) 1) Opgørelse over eksisterende ultra grønt grej 2) Fastlægge mål for ultra grønt grej 1) 2) Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 13
Montering af partikelfiltre H.3 Montering af partikelfiltre Løbende ved indkøb Handling grej arbejdsgruppe Løbende ved indkøb Montering af partikelfiltre hvor det er praktisk muligt. Partikelfiltre til dieseldrevne maskiner er en del af grønt grej aftalen og definitionen skærpes, således at kun lukkede filtre betragtes som grønt grej. Der skal afklares om og hvilke filtre, der kan anvendes på lufthavnens køretøjer Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 14
Udfasning af forurenende handling grej H.4 Udfasning af forurenende handling grej 2015 Handling grej arbejdsgruppe 2015 Udfasningen foretages løbende jf. grønt grej aftalen. Aftalens definition for grønt grej skærpes over de næste 3 år. Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 15
Miljørigtige personbiler H.5 Miljørigtige personbiler & 2013 2020 Handling grej arbejdsgruppe 2020 Program for miljørigtige personbiler. Køretøjer under 3500 kg er ikke omfattet af grønt grej aftalen, men det vil på længere blive vurderet om disse skal omfattes af denne. Umiddelbart er det ikke meningen, da udskiftningen af disse køretøjer oftest foregår hurtigere end ved lufthavnens specialkøretøjer. 1) Vurdering af hvilke definitioner vognparken skal leve op til, for at blive betragtet som mere miljørigtig. 2) Arbejdsgruppen undersøger, hvilken infrastruktur der er nødvendig til miljørigtige personbiler, både landside og airside. Udfra behovet udarbejdes en plan for infrastruktur forbedringer (f.eks. lade kapacitet for elbiler og tankning af alternative brændstoffer). 1) 2) 2013 Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 16
Reducering af trafik H.6 Reducering af trafik 2014 Handling grej 2014 Reducering af trafik med handling grej på lufthavnens forplads. Det skal undersøges om trafikken kan planlægges smartere Er der mulighed for at prioritere brugen af handling grej, således at kørsel/unødig transport minimeres Kan der indføres deling af grej (fælles grej pulje) Reducering af ankomster og afgange med fly vil nedbringe forureningen. Det er dog i modstrid med formålet om at drive CPH, at reducere trafikken med fly denne udgår i de fremtidige vurderinger. Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 17
lægning af CPH installationer S.1 lægning af CPH installationer 2011 & 2015 Standpladsteknik og operationer arbejdsgruppe 1) 2) 2015 3) 4) 2013 5) 2014 Styrke funktionen af standpladserne for at reducere anvendelsen af APU. 1) PCA udbedring på finger C, fase 1 (Sommer 201 7.000 m 3 med 5-7 grader) 2) PCA udbedring på finger C, fase 2 (Sommer 2015: 12.000-15.000 m 3 med 0-3 grader) I forbindelse med broudskiftninger opgraderes de tekniske installationer, således at samtlige 400 Hz strømforsyninger vil være placeret i terræn. Udskiftningsrækkefølgen er planlagt som følger: 3) B5: Skiftet B Skiftet B16: Skiftet A15: Start 25/6-12 A1 Start 6/8-12 C2 Start 17/9-12 D4: Start 29/10-12 4) A9, A11, A17, C28, (A04, A06, A08, kun udskiftning af bro) 5) B9 og A14 (Standpladser forsynes via kabelbom, som flyttes til brønd) 1) På kort er det ambitionen, at fjerne de ældste og mest forurenende dieseldrevne GPU er. CPH har derfor indkøbt el baserede mobile GPU er til de områder af lufthavnen, hvor der findes gamle dieseldrevne GPU er. Det forventes, at anvendelsen af diesel GPU kan nedbringes med ca. 80 %. På langt søges der løsninger der primært er baseret på faste installationer med groundpower på de standpladser hvor der er behov. Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 18
2) Der foretages en kortlægning af lufthavnens standpladsinstallationer, for at afgøre om der er noget der skal forbedres eller ændres. Der gennemføres målrettede temperaturmålinger af køle-/varmeanlægget til fly sammen med de luftfartsselskaber der mener, at CPH s anlæg ikke giver dem den fornødne komforttemperatur i flyene. Ud fra disse målinger, kan det afgøres om der er fejl, enten af teknisk eller adfærdsmæssig karakter, som kan identificeres og justeres. 1) (Mobile GPU enheder installeret og verificering af reduceret brug af Diesel GPU) 2) 2011 (lægning af PCA installationer) Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 19
Opstartsmærker/procedure S.2 Opstartsmærker/procedure 2011 & 2013 Standpladsteknik og operationer arbejdsgruppe 2013 CPH har igangsat en analyse af opstartsprocedurer og indretning af forpladsområdet, som skal give viden om der er mulighed for at flytte opstartspositioner. Der udarbejdes en model, som skal kunne vise muligheder for ændringer og hvilke kapacitetsmæssige konsekvenser det medfører. 1) Et forsøg gennemført med lukning af TWY M for opstarter. Lukning af opstartsmærker har ikke en positiv effekt på antallet af ultrafine partikler. Der er få større forsinkelser, der påvirker regulariteten, men der skabes mange små forsinkelser, som giver en væsentlig forøgelse af APU og motor brug. Analyserne for ultrafine partikler viser, at forureningen ikke mindskes lokalt af, at fly flyttes længere ud ved opstart. 2) Bugsermanualen er opdateret, således at flere standpladser på finger A har restriktioner for motoropstart. 3) Der undersøges om der er samme muligheder for standpladser i Mikegården. 1) 2011 (Forsøg med opstartsmærker) 2) (Bugser manual) 3) Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 20
Traktorering til RWY S.3 Traktorering til RWY Standpladsteknik og operationer arbejdsgruppe Fremtidige muligheder undersøges - Teknologiudviklingen følges. Fjernstyret towing truck Taxibot Elmotor til hoved eller næsehjul, f.eks. wheeltug eller Airbus forsøg, hvor elmotoren drives af en APU eller brændselscelle. Bugsering til RWY er ikke umiddelbart tilgængelig, da fuldtlastede fly, ifølge Airbus og Boeing, ikke kan/må bugseres over store afstande. Analyse af operationelle konsekvenser, herunder safety forhold og kapacitetsmæssig reduktion. Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 21
Taxikørsel på én motor S.4 Taxikørsel på én motor 2011 & Standpladsteknik og operationer arbejdsgruppe CPH anbefaler alle ankommende luftfartsselskaber, at foretage taxi kørsel med kun én motor (to motorer for maskiner med fire motorer). Anbefalingen skal fremgå af AIP. I et generelt fuel besparelsesprogram praktiserer SAS at slukke den ene motor ved taxi kørsel til gate efter landing. Dette er en intern operationel anbefaling, når det er teknisk og operationel muligt. 1) Undersøge om der er en målbar effekt for antallet af ultrafine partikler. 2) Undersøge om det giver operationelle konsekvenser (Airbus, Boeing, piloter) 1) (Målinger på single engine taxi) 2) 2011 (Operationelle konsekvenser) Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 22
Emhætte/blæser S.5 Emhætte/blæser Standpladsteknik og operationer arbejdsgruppe Forslag om konstruktion af en ventilationsløsning på lufthavnens forpladsområde, som kan rense luften eller fortynde forureningen ved kraftigt sug/ventilation. Løsningerne vil være meget energikrævende og medføre afledte arbejdsmiljø og safety udfordringer. Effekten må antages at være minimal. Kildereduktion prioriteres over afhjælpende tiltag. Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 23
Vejrafhængige procedurer S.6 Vejrafhængige procedurer 2013 2014 Standpladsteknik og operationer arbejdsgruppe 2014 Ud fra undersøgelsesresultater, herunder modelsimulering af forureningsspredningen på forpladsen, skal det vurderes om der kan tages højde for placering af fly i forhold til gunstige og ugunstige vejrsituationer. Risikovurdering på differentieret pushback, f.eks. forskellige opstartspositioner i forhold til vindretning skal afklare om det er forsvarligt at udføre 2013 Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 24
Rettidighed S.7 Rettidighed 2011 Standpladsteknik og operationer arbejdsgruppe 2011 Der søges løsninger, hvor der undgås ventetid for både fly og handling grej i tomgang: Fokus på On time : 76-85 % AF delays (over 15 min) skal nedbringes fra 500/år til 300/år Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 25
Parkering af ankommende fly S.8 Parkering af ankommende fly 2013 2013 Standpladsteknik og operationer arbejdsgruppe 2013 CPH og Naviair undersøger om der er mulighed for at fjernparkere ankommende fly og bugsere dem på plads ved gaten i tilfælde af ventetid for ankomst - Forhindre unødig brug af jetmotor i gårdene Vurdere ekstrabehov for handling, f.eks. om der er behov for flere bugsertraktorer og de afledte omkostninger for luftfartsselskaber - Vurdering af operationelle og økonomiske konsekvenser 2013 Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 26
lægning og målinger af luftforureningsparametre M.1 lægning og målinger af luftforureningsparametre 2011, & 2013 Målinger og analyse arbejdsgruppe CPH fortsætter målingerne på den stationære målestation ved standplads B4 og på luftkvalitetsmålestation Vest. Der foretages løbende målinger med håndholdt partikelmåler. 1) Der er gennemført målinger på stationære målestationer i lufthavnen, som har vist et højt niveau af ultrafine partikler. DCE s målinger fra 2010-2011 på B4 viser, at det gennemsnitlige niveau er 2-3 gange højere end gennemsnittet på HCAB 2) Der er gennemført supplerende målinger med håndholdt måleudstyr for at kortlægge medarbejder eksponeringen. Der er generelle gennemsnit på 32.000 95.000 UFP på forpladsen ved person målinger - Målinger på HCAB har niveauer på 40-50.000 i myldretiden Generelle konklusioner på målinger Flymotorer og APU giver høj og diffus baggrundsforurening Handling grej (diesel) giver høje lokale forureninger Vindforhold er meget afgørende for kildespredningen Indendørs, hvor der er aktiv ventilation, er der ikke målt forhøjede niveauer 3) indkøbes og opsættes nyt, fast måleudstyr på station Vest og B4 4) (evt. 2013): Emissionsmodel af spredning af UFP i Københavns Lufthavn 5) gennemføres supplerende målinger i CSRA vagterne 6) gennemføres supplerende målinger i opholdsrum 1) 2011 2) 2011 & 3) 4) (2013) 5) 6) Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 27
Kohorte undersøgelse af bagageportører M.2 Kohorte undersøgelse af bagageportører 2011 & 2015 Målinger og analyse arbejdsgruppe 2015 Undersøgelsen skal afdække, om medarbejdere der har været ansat i lufthavnen på airside, har et større sygelighed end tilsvarende medarbejdergrupper på andre arbejdspladser. 1) Før en egentlig undersøgelse (kohorte) kan igangsættes skal der frigives midler til arbejdet og ansøgningsmaterialet hertil er udarbejdet. 2) Arbejdsmiljømedicinsk klinik på Bispebjerg hospital indsamler data til forundersøgelse af helbredspåvirkninger. 1) 2011 2) Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 28
lægning af viden om ultrafine partikler M.3 lægning af viden om ultrafine partikler 2010, 2011 & -13 Målinger og analyse arbejdsgruppe CPH følger løbende debatten og udviklingen indenfor kortlægning og risikovurderinger af ultrafine partikler. 1) Det Danske Handelskammer i EU foretager har foretaget en kortlægning af viden i andre EU medlemsstater i relation til problematikken for partikelforurening i lufthavne. Der er ikke fundet specifik viden om undersøgelser af ultrafine partikler i relation til lufthavne. 2) ACI er informeret om UFP i CPH. 3) Analyse af den kemiske sammensætning af UFP i lufthavnen. 4) SEPIA SEnsing nano-particulates In Air: DTU Nanotech og NFA har søgt højteknologifonden om støtte til et projekt om udvikling af en teknologi til specifik detektion og kvantificering af nanopartikler i luft. CPH er partner og stiller både medarbejderressourcer, samt faciliteter til rådighed. 1) 2010 2) 2011 3) 4) (Afslag på ansøgning fra Højteknologifonden) Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 29
Udfasning af fly med gamle jetmotorer M.4 Udfasning af fly med gamle jetmotorer Målinger og analyse arbejdsgruppe Påvirkning af luftfartselskaber til at vælge bedre motorer ved udskiftning. Arbejdet med udskiftning af flyflåde håndteres i respektive flyselskaber. Vigtigt i bestræbelserne på at mindske udslip, men ikke en direkte aktivitet som varetages i projektorganisationen Der er ikke foretaget en decideret kortlægning af forskellige motorers, hhv. nye og ældre jetmotorers, udledning af ultrafine partikler. Effekten af udfasningen er ikke kendt. En definition af bedre motorer er nødvendig Undersøge om der findes viden specifikt for jetmotorer og UFP Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 30
Nedsætte svovlindhold i flybrændstof M.5 Nedsætte svovlindhold i flybrændstof 2011 & -13 Målinger og analyse arbejdsgruppe Der er indikationer for at ultrafine partikler har en sammenhæng med indhold af svovl i brændstof, herunder jetfuel. Test på flymotorer er nødvendig for afklaring af en evt. effekt. Det skal vurderes om der kan foretages undersøgelser af dette. 1) Test af alternativt brændstof med lavt svovlindhold til handling grej (Ecopar) testet på 2 CPH køretøjer Gennemført med utilfredsstillende resultat i forhold til udledning ultrafine partikler. 2) Ved udvikling og brug af alternative bæredygtige brændstoffer bør UFP niveauet løbende undersøges i sammenligning med konventionelt brændstof 1) 2011 2) -13 Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 31
Internationalt samarbejde M.6 Internationalt samarbejde 2011 & 2013 Målinger og analyse arbejdsgruppe 2013 At skabe kendskab til problemet, således at der kan skabes momentum for problemløsning, specielt med fokus på de tungere og langede løsninger. Dermed skabes et bredere grundlag for erfaringsudveksling og viden. Involvering internationale luftfartsinteressenter, i lufthavnssammenhæng er det ACI. Derudover bør ICAO (CAEP), ECAC, N-ALM og IATA informeres. CPH støtter Den Sociale Dialog, som har frigivet midler til at 3F kan informere deres europæiske søsterorganisationer 201 ACI og N-ALM er informeret. 201 ACI og EU-parlamentarikere fra rød/grøn liste. Handlingsplan-luftkvalitet-CPH.docx Side 32