Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1
Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune ved Beata Engels Andersson, august 2014 Fotos: Susie Bremer Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service
Dialogisk læsning med tosprogede børn Lyngby-Taarbæk Kommunes Tosprogsteam har samlet en række råd og anbefalinger, som vi håber vil inspirere dig i arbejdet med dialogisk læsning i dit dagtilbud. Metoden retter sig mod 0-6 årige børn, men kan også bruges som inspiration i indskolingen. Dialogisk læsning som metode er allerede velbeskrevet i frit tilgængeligt materiale såsom: Sprogpakken, hvor du bl.a. finder en planche med illustrationer lige til at hænge op samt en kort, brugervenlig demonstrationsvideo. LæseLeg, et pædagogisk redskab til dialogisk læsning udviklet af Mary Fonden. Materialet Sprog er en gave, som er udviklet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Alle dagtilbud i kommunen har en kassette med de tre mapper. Denne tekst skal ses som et supplement til ovennævnte materiale med den hensigt, at de tosprogede børn får størst muligt udbytte af den dialogiske læsning. Hvad er dialogisk læsning? Den dialogiske læsemetode er udviklet af den amerikanske forsker G. J. Whitehurst i 1980 erne. Grundlæggende handler det om at læse en bog med en mindre gruppe børn og indgå i dialog med børnene om læseoplevelsen. Bogen læses højt mindst tre gange inden for tre uger. Bogen læses på forskellig måde hver gang, idet der sker en stigende involvering af børnene. Denne metode sikrer, at læsningen får en positiv effekt på børnenes sprogtilegnelse. 1. gang sidder børnene og lytter, måske afbrudt af et enkelt spørgsmål til handlingen. 2. gang tager pædagogen fat i bestemte ord og billeder, som børnene skal forholde sig til og tale om. 3. gang intensiveres dialogen. Bogens handling bruges bagefter som inspiration til lege og aktiviteter, f. eks. en lille quiz, rolleleg eller lignende. Derved øges effekten af den dialogiske læsning. 3
Sådan gør du Du vælger en billedbog, der er tilpasset børnegruppens alder, sproglige forudsætninger samt interessefelt. Gruppen bør bestå af børn med nogenlunde ens sproglige forudsætninger og max. bestå af 5-6 deltagere. Du læser selv bogen, lærer gerne handlingen udenad. Du udvælger, hvilke ord du vil have særligt fokus på, de såkaldte fokusord eller gode ord. Dvs. ord, som er vigtige at arbejde med, med henblik på børnenes sproglige udvikling. Lav gerne - afhængigt af målgruppens alder - kort med ordene på dansk og evt. på barnets /børnenes modersmål, samt billeder af ordet. Det vil stimulere interessen for skriftsproget. Brug kortene aktivt før, under og efter læsningen. De vil også kunne fungere som en støtte for dig selv. Hæng dem efterfølgende op i børnehøjde på jeres særlige bog-opslagstavle. 4
Find konkreter, dvs. objekter, som optræder i din historie. Det kan være dukker, der forestiller hovedpersonerne som f.eks. Rødhætte og ulven samt bedstemor, et hus, en seng, en kurv med frugt, en gruppe træer og nogle små blomster. Konkreter er særligt vigtige i den dialogiske læsning med tosprogede børn, hvor det i nogle tilfælde ikke vil være nok at forsøge at forklare et nyt ord ved hjælp af andre ord. At sidde med en konkret genstand i hænderne vil stimulere flere af barnets sanser og derved styrke indlæringen og hukommelsen. Nu er du klar til at byde velkommen til din gruppe af aktive lyttere. Ideelt set består den af de samme børn hver gang og foregår i rolige, uforstyrrede omgivelser. Hav på forhånd aftalt tid, sted og børnegruppe for hele forløbet med dine kolleger og leder. Informer gerne om det et synligt sted Børneintra, opslagstavle eller lignende - hvor også de deltagende børn og deres forældre kan se det. Før du begynder at læse, taler I om bogens for- og bagside og for at styrke børnenes forforståelse, og du præsenterer fokusord, f. eks.: I dag skal vi tale om at være sulten, at være mæt og at spise middag. Læs historien op helst uden afbrydelser. I den første læsning handler det om, at barnet får præsenteret hele fortællingen og dermed konceptet med en start, en handling, en afslutning og en rød tråd. Derved lærer barnet fortællingens kunst. Bagefter kan I tale om illustrationerne, indholdet og børnenes oplevelse, måske mens I bladrer. Din rolle er nu at være lyttende og samtale-åbnende. I forlængelse af den næste oplæsning lader du børnene være medfortællere. Inddrag både konkreter og illustrationer, når I taler om handlingen, og når barnet genfortæller historien eller dele af den. Understøt med åbne spørgsmål, når barnet har behov for det. Dramatisér gerne historien lad børnene spille de forskellige roller. Arbejd med bogen minimum tre gange for at få det fulde udbytte af processen. Jo flere gange børnene får mulighed for at møde et ord og gerne i flere sammenhænge, jo bedre husker de det. 5
Lav dit eget sproghæfte Sprogpædagogisk konsulent Jette Løntoft (se litteraturlisten) anbefaler, at du samler din skriftlige forberedelse i et lille boghæfte, der kan ligge indeni den konkrete oplæsningsbog. Hæftet - et foldet A4-ark - indeholder udvalgte, struktureraede læringsmuligheder, du som oplæser kan bruge som skelet i bogsamtalerne. Derved får du mere overskud til at koncentrere dig om børnenes reaktioner. Hæftet kan f.eks. rumme en liste med 10 gode ord, spørgsmål til samtale om bogen og dens illustrationer og en liste over kreative aktiviteter inspireret af historien. Du kan også finde tre sætninger til eftersigen (som f.eks. Åh nej, jeg bli r ædt! ) og endelig quiz-spørgsmål. Gennem disse aktiviteter vil ordene blive lagret i børnenes langtidshukommelse. Dine sproghæfter kan genbruges år efter år, også af dine kolleger. Det er muligt at købe sig til færdige hæfter knyttet til udvalgte bøger via www.læseleg.dk. Tips til forældresamarbejde i den dialogiske læsning Inddrag forældrene! En af de store fordele ved dialogisk læsning er, at metoden også kan anvendes af barnets forældre. Derved opnås endnu større sprogligt udbytte. Undersøgelser viser, at forældre relativt let kan tilegne sig metoden. Læsning på forskellige sprog: Læsningen kan foregå såvel på dansk som på barnets modersmål. Undersøg derfor gerne, om den bog, I læser i dit dagtilbud, findes på børnenes modersmål. Biblioteket vil kunne hjælpe med at bestille børnebøger på forskellige sprog, både oversatte bøger og bøger på barnets modersmål. Forældremøde: Introducér dialogisk læsning og højtlæsning på et forældremøde, eksempelvis ved brug af en videosekvens. For nogle familier vil højtlæsning, f. eks. godnathistorier, være en uvant aktivitet. Bogmappe: Det er en god idé, at barnet får en bogmappe, der indeholder alt, hvad der arbejdes med i forbindelse med den aktuelle bog. Mappen eller en lille kuffert - vil fungere som et bindeled mellem dagtilbuddet og hjemmet. Det forudsætter, at forældrene taler med børnene om indholdet, eventuelt på barnets modersmål. Vis dem, hvordan de kan gøre det. 6
Mappen/kufferten kan indeholde: - kopi af bogens forside og evt. flere af illustrationerne - fotos fra læsningen og de affødte aktiviteter, f.eks. barnets tegninger - kort med fokusord/ gode ord på såvel dansk som modersmål. Inddrag forældrenes viden. - en hjælp til dramatisering af fortællingen kan være et lille bordteater : du laminerer fritklippede fotokopier af bogens centrale aktører og locations, limer en ispind bag på hver og forestillingen kan gå i gang hjemme på stuebordet. Barnets kuffert kan også rumme et vendespil (huskespil) eller puslespil, fremstillet med udgangspunkt i bogens illustrationer. Bog-opslagstavle: Synliggør jeres læsning ved at oprette en bog-opslagstavle i børnehøjde på stuen. Her kan hænge kopi af forsiden på den aktuelle bog, I læser, kopier af illustrationer og eventuelt jeres ordkort. Præsentér jeres kreative aktiviteter lavet i tilknytning til en bogoplevelse et par gange om året. Det kan være i form af f.eks. drama, tegning, maleri, lerskulpturer og fotodokumentation af processerne. Bonusinfo: Materiale til forældre fås nu på en lang række sprog. Se under Links til dialogisk læsning. 7
Sådan støtter du bedst International forskning peger på, hvordan vi bedst og mest effektivt udvikler og understøtter børns ordforråd, herunder også børn, der skal tilegne sig flere sprog. Tre nøgleindsatser spiller her en rolle: dialogisk læsning, understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde. Dialogisk læsning er en metode til læsning, hvor pædagogen inviterer barnet til at byde ind sprogligt, mens der læses eller umiddelbart efter. Pædagogen anvender understøttende sprogstrategier både før, under og efter læsningen. Understøttende sprogstrategier er en betegnelse for samtaleteknikker, som det anbefales voksne at bruge i samtaler med børn. De 10 understøttende sprogstrategier er: 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget, barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt (fra www.emu.dk) Hold fokus på, at dialogen sker i en udvekslingstone. Det handler om at lære sproget ved at bruge det i meningsfulde sammenhænge, så samtalen ikke bærer præg af indlæring, dvs. en undervisningstone. Forskning viser, at tosprogede børn oftere bliver mødt med spørgsmål, hvor pædagogen kender svaret på forhånd, som f.eks.: Hvor mange hjul har bilen?. Prøv i stedet at stille opdagende spørgsmål. Ønsker du yderligere vejledning eller inspiration til et forløb med dialogisk læsning med tosprogede børn, er du meget velkommen til at kontakte Lyngby- Taarbæk Kommunes Tosprogsteam på tlf. 20 77 75 90 eller 30 17 16 65 8
Links til dialogisk læsning Sprog er en gave : 1. Sprogstimulering i dagtilbud http://sm.dk/publikationer/sprog-er-en-gave-sprogstimulering-i-dagtilbud 2. Forældresamarbejde http://sm.dk/publikationer/sprog-er-en-gave-sprogstimulering-og-foraeldresamarbejde 3. Mappen til forældre på flere sprog http://sm.dk/publikationer/sprog-er-en-gave-sprogstimulering-i-hjemmet www.sprogpakken.dk 1. http://www.sprogpakken.dk/4dag/dialogisk.php 2. Versioner til forældrene på flere sprog http://www.sprogpakken.dk/translated/transl-index.php www.læseleg.dk (Mary Fonden). LæseLeg er et konkret pædagogisk redskab, der gør det let at arbejde med dialogisk læsning i børnehaver. Sitet rummer bl.a. en liste med anbefalinger til gode billedbøger. www.emu.dk (Danmarks læringsportal). Lån af børnebøger på forskellige sprog BiblioteksCenter for Integration: www.sbci.com. Her kan du også bestille pjecen Læs med dit barn, der giver voksne herunder forældre og pædagoger - inspiration til højtlæsningsbøger for børn. Den udgives på arabisk, engelsk, persisk, somalisk og tyrkisk. Pjecen indeholder en litteraturliste med anbefalinger af gode, nye børnebøger, der kan lånes på biblioteket via www.bibliotek.dk eller på Børnebiblioteket i Lyngby-Taarbæk www.lyngbybib.dk/boern (tlf. 45 97 37 57, boern@ ltk.dk). Via biblioteket kan du også låne dvd en: Dialogisk oplæsning: inspiration til vuggestuer og børnehaver (Aarhus Kommune, Børn og Unge, 2011) 9
Litteratur Broström, de Lopez og Løntoft: Dialogisk læsning i teori og praksis (Dafolo, 2012) Jensen Nygaard, Mette: At læse med børn dialogisk oplæsning i dagtilbud (Klim, 2009) Salling, Lotte: Dialogisk læsning hvordan? (Dafolo, 2009) Skyum Kjøge, Gitte: Kom godt i gang med dialogisk læsning (Special-pædagogisk Forlag, 2013) Dialogisk læsning har vist sig meget effektiv i forhold til at styrke barnets talesproglige kompetencer. Læseformen styrker koncentrationsevnen og hukommelsen, udvider barnets ordforråd, aktiverer passivt sprog, træner evnen til at fortælle og styrker børnenes kommunikative kompetencer. 10
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 12