EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE
|
|
- Pernille Bundgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE
2 INDHOLD 3 Anbefalinger 4 Indledning 5 Analyser og anbefalinger 5 Pædagogernes kompetenceudvikling 5 Ledelse 6 Børnenes sproglige udvikling 6 Literacy-fagligt fokus i oplæsningerne 7 Sproggave-materialet: bogkanon og vejledninger 7 Forældresamarbejde 8 Organisatoriske forhold Evalueringsrapport 1: Kvalitativ evaluering af Sproggaven i Fredensborg Kommune Af Lene Storgaard Brok og Henriette Romme Lund Nationalt Videncenter for Læsning December 2016 Opsætning: Nanna Madsen Hele eller dele af rapporten må gengives med tilladelse fra Fredensborg Kommune 2 Evalueringsrapport 1: Kvalitativ evaluering af Sproggaven i Fredensborg Kommune
3 Anbefalinger Evalueringsrapport 1 beskriver, hvordan metoden udvidet dialogisk læsning virker bedst. Datagrundlaget for evalueringsrapporten er otte institutionsbesøg af 2½ times varighed, hvor vi har undersøgt hvilke strategier og metoder, ledere og pædagoger (i dagtilbud) tager i brug, når de mener, den udvidede dialogiske læsning virker bedst. Sammenlagt har vi: Overværet seks aktioner med udvidet dialogisk læsning Gennemført interview med i alt 19 pædagoger Gennemført interview med i alt 19 børn i alderen 4-5 år. Derudover har vi haft mulighed for at tage fotos i institutionerne samt føre samtaler med fem ledere. Alle data er optaget via lydfiler samt dokumenteret i feltnoter og fotos. Svar på evalueringens overordnede spørgsmål er samlet i de tre konklusioner, der er skitseret nedenfor. Evalueringen peger dog også på en lang række andre punkter, der kan udvikle og kvalificere arbejdet med Sproggaven. Disse punkter udfoldes i evalueringen via analyser og efterfølgende anbefalinger. Sproggaven virker bedst når: Der er ledelsesmæssig opbakning De organisatoriske forhold er altafgørende for, om projektet lykkes. Der skal være afsat tid og rum, og aktionerne må prioriteres for ikke at drukne i hverdagens andre gøremål. Det anbefales, at man gør en særlig indsats, så alle ledere forstår betydningen af Sproggaven. Det er et fælles projekt i institutionen Pædagogen må ikke stå alene med opgaven. Det er en ledelsesmæssig opgave at skabe rammer for, at Sproggaven bliver et fælles projekt i institutionen. Endvidere anbefales det, at man gør en særlig indsats for, at pædagogerne kan sparre, videndele og dermed lære af hinanden. Pædagogerne tager ejerskab til den udvidede dialogiske læsning som metode De pædagoger, som ikke er vant til at arbejde med sprog og ikke kender dialogisk oplæsning, føler sig overrumplede. De skal klædes på til at bruge materialet. De pædagoger, der kender metoden, vil gerne have frihed til at præge materialet med egen faglighed samt tilpasse det den givne børnegruppe. Det anbefales, at man giver pædagogerne mulighed for at vise/fortælle om det arbejde, de gør, evt. via en idébank, så sparring også kan ske på tværs af institutioner. Evalueringen er gennemført i november 2016 af Nationalt Videncenter for Læsning ved Henriette Romme Lund og Lene Storgaard Brok. Evalueringsrapport 1: Kvalitativ evaluering af Sproggaven i Fredensborg Kommune 3
4 Indledning I efteråret 2016 har Sproggaven fokus på, at alle deltagende pædagoger indarbejder udvidet dialogisk læsning i hverdagen. Dette foregår gennem et aktionslæringsforløb, hvor pædagogerne læser samme bog tre gange med en børnegruppe. I oplæsningerne skal de: læse og lytte læse og snakke læse og lege. Denne evaluerings opdrag er at undersøge, hvordan metoden udvidet dialogisk læsning virker bedst. I den kvalitative evaluering har vi derfor undersøgt hvilke strategier og metoder, pædagoger i dagtilbud i Fredensborg Kommune tager i brug, når de mener, den udvidede dialogiske læsning virker bedst 1. 1 Jf. projektbeskrivelsen til Sproggaven: Fokus i projektevalueringen vil ikke være på, om dialogisk læsning virker, da det allerede er påvist, men på hvordan metoden virker bedst. Projektevalueringen tager (...) og kvalitativ form og vil vise hvilke strategier og metoder pædagoger skal tage i brug for at dialogisk læsning virker bedst. 4 Evalueringsrapport 1: Kvalitativ evaluering af Sproggaven i Fredensborg Kommune
5 Analyser og anbefalinger Pædagogernes kompetenceudvikling Projektet er designet som et aktionslæringsforløb, hvor pædagoger i egen institution skal gøre sig erfaringer med udvidet dialogisk læsning. De steder, hvor dette fungerer godt, peger pædagogerne på, at: Der er ledelsesopbakning til projektet. Både i form af at pædagogerne får tid, organisatorisk rum, faglig støtte og mulighed for kollegial sparring til at gennemføre og videndele deres erfaringer med udvidet dialogisk læsning. Pædagogerne læser med en mindre gruppe børn, end de til daglig har ansvar for. Det giver dem mulighed for at få et særligt fokus på og indsigt i børnenes sprog og sproglige udvikling og vil dermed kvalificere oplæsningssituationerne. Børnene synes, det er sjovt, og pædagogerne synes, det er sjovt at læse og arbejde ud fra børnebøger. Det skaber lyst og trivsel og gode samtalesituationer i hverdagen, og det giver arbejdsglæde. Alle bruger vejledningerne, men de fleste sætter selv et stærkt præg på materialet ved at tilpasse det den givne børnegruppe. Det kan eksempelvis være ved at læse bøgerne mange gange, tilføje nye fokusord, udvikle andre lege eller anvende udvidet dialogisk læsning med andre bøger. Sproggaven debatteres i institutionen, er et fast punkt på dagsordenen ved personalemøder og derfor et fælles projekt og kompetenceudvikling for alle pædagoger. De steder, hvor Sproggaven overlades til en enkelt pædagog, og hvor der ikke er fælles interesse og videndeling, isoleres opgaven, og dette skaber usikkerhed og mindsker faglig udvikling. Anbefaling: En forudsætning for en vellykket forankring af Sproggaven lokalt er, at der er ledelsesmæssig opbakning og mulighed for sparring, samt at pædagogerne tager ejerskab til den udvidede dialogiske læsning som metode. Det gør de ved at have noget fælles, de som pædagoggruppe skal udvikle, og ved at den enkelte pædagog oplever frihed til selv at præge projektet. Dette kræver fortsat og vedholdende kommunal og ledelsesmæssig understøttelse. Ledelse Nogle ledere taler om Sproggaven som en gave, der bringer pædagogerne sammen. De forbereder sig sammen og udvikler idéer sammen og deler erfaringer. Andre steder oplever lederne Sproggaven som en af mange opgaver, man er blevet sat til af kommunen, og Sproggaven vies ikke særlig opmærksomhed. Anbefaling: Ledelse betyder meget for forankring af projektet, og det anbefales, at man gør en særlig indsats, så alle ledere forstår betydningen af Sproggaven. En idé kunne være, at alle ledere selv gennemførte og fik erfaring med udvidet dialogisk læsning. Ledernes opgave er at løfte blikket fra den konkrete situation til de mere generelle mål med projektet, nemlig at udvikle børns sprog og sproglige nysgerrighed. Det lader sig ikke gøre, hvis man nøjes med at gennemføre aktionerne. Der skal mere til. Man skal også have sproget som optik i mange af hverdagens situationer og lade børnene gå på opdagelse i sproget, når de leger og laver andre ting end udvidet dialogisk læsning. Dette vil ske, hvis ledelsen italesætter betydningen af sprog og giver pædagoger og børn gode muligheder for at arbejde med samme. Evalueringsrapport 1: Kvalitativ evaluering af Sproggaven i Fredensborg Kommune 5
6 Børnenes sproglige udvikling Projektet har til formål at udvikle børns ordforråd og fortælleglæde og skabe nysgerrighed på sprog i brug. Det er endnu for tidligt at vurdere, om børnene udvikler deres sproglige kompetencer, men ud fra observationer og samtale med pædagogerne er vurderingen: At børnene får et rigere sprog af at arbejde med udvidet dialogisk læsning, noget der forventes at afspejle sig positivt i sprogvurderingerne. Børnene lærer fokusordene at kende og kan selv bruge dem i egne sætninger. De gør sig erfaringer med begreber, de ikke har mødt før, og de smager på nye ord ved at tegne og lege sig til dem. At børnene udvikler læse- og fortællelyst: Børnene kan genkende og fortælle den givne historie, så snart de ser bogen eller møder figurer/artefakter i deres hverdag, som de er blevet præsenteret for i bogen. At der skal et øget fokus på at invitere børnene ind i samtalerne og udvikle fem turtagninger. Alle børnene lytter og er interesserede i oplæsningssituationerne, men nogle er afventende, stille og tilbageholdende og deltager ikke i samtalen. Anbefaling: Det kræver organisering og pædagogik at skabe sprogligt nysgerrige og deltagende børn, og pædagogerne skal have tid og ro til at opbygge denne faglighed. Et grundlag for at motivere alle børn til at samtale samt sikre, at der er flere turtagninger i den enkelte oplæsningssituation, kan udvikles ved at øge fokus på samtalekulturen i institutionens hverdag, i samlinger og i de konkrete oplæsninger. Endvidere har det stor betydning, at oplæsningerne sker i små grupper, så pædagogen er særligt opmærksom på at invitere alle børn ind i samtalen. Det kunne også være en ide at lave en fælles idébank med gode eksempler på arbejdet med samtalekultur og børns sproglige udvikling, som pædagoger kunne give til hinanden på tværs af dagtilbud i Fredensborg. Denne kunne supplere Sproggavens vejledninger og oversigt over børns sproglige udvikling. Literacy-fagligt fokus i oplæsningerne I de otte oplæsninger så vi følgende literacy-faglige aktiviteter udfolde sig: Fokusord og udvikling af ordforråd via samtale og pædagogisk initierede lege Introduktion af læseretning og bogen som medie (forside, bagside, forfatter og illustrator) Bogstavgenkendelse samt det at tegne og læse bogstaver Rim og remser Oplæsning og genfortælling ud fra billederne. Anbefaling: Der er masser af lyd og billeder på oplæsningerne. Bogen læses op mundtligt, og der tales og leges ud fra den. Pædagog og børn undersøger sammen bogens forside, bagside og illustrationer. Når børnene genfortæller bogen, sker det ud fra billederne, og når fokusordene introduceres, sker det ofte sammen med billeder. Det auditive og visuelle dominerer således. Man kunne supplere dette ved at sætte fokus på skriften, så børnene bliver opmærksomme på denne som indholdsformidlende system. Det kunne være ved at vise børnene enkelte ord under oplæsningen og ved at inddrage skrivning i de efterfølgende aktiviteter, eksempelvis legeskrift og skriv-af-skrift. 6 Evalueringsrapport 1: Kvalitativ evaluering af Sproggaven i Fredensborg Kommune
7 Sproggave-materialet: bogkanon og vejledninger Pædagoger og børn ytrer sig både positivt og negativt om det materiale, der er udviklet til Sproggaven: De positive reaktioner: De pædagoger, der er vant til at arbejde med sprog, er glade for materialet. De bliver bekræftet i deres faglige viden og får stor inspiration til at videreudvikle det sproglige arbejde med børnene Pædagoger, der tidligere har arbejdet med dialogisk læsning, er glade for de tilføjede lege og aktiviteter, så de i endnu højere grad kan understøtte det pædagogiske arbejde med sprog. Pædagogerne er glade for såvel bøger som bogfoldere, der betyder, at en meget stor del af forberedelsen er gjort af andre på forhånd, og det er en stor hjælp. Børnene kan lide oplæsningerne og synes, mange af aktiviteterne er sjove. De negative reaktioner: De pædagoger, som ikke er vant til at arbejde med sprog og ikke kender dialogisk oplæsning, føler sig overrumplede. Vejledningen opleves som uoverskuelig og detaljeret, og det tager pusten fra flere Det virker uigennemskueligt for nogle, hvorfor man netop arbejder med de 13 valgte bøger. Pædagogerne ønsker en dybere begrundelse for bogvalget. Materialets form og format kan skabe usikkerhed og nervøsitet blandt pædagoger. De er bange for ikke at kunne præstere på rigtig vis. Anbefaling: Det kræver ledelsesmæssig bevågenhed og opbakning at få de pædagoger, der føler sig usikre, med på Sproggaven. Derfor vil vi opfordre til, at der etableres kollegiale videndelingsmuligheder i institutionerne, således at den enkelte pædagog ikke står alene med opgaven, men kan sparre og få hjælp fra kollegaer. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis Sproggaven bliver en enkelt pædagogs opgave. Forældresamarbejde Institutionerne har informeret forældrene om Sproggaven. Oftest i form af en udstilling, information på forældremøder og beskeder på Famly. Forældrenes opbakning afhænger både af forældregruppen og af, hvor meget den enkelte institution gør for at inddrage dem. Eksempelvis har nogle forældre selv lånt og læst Sproggavens bøger derhjemme, mens en institution har satset stærkt på deres inddragelse og lavet en særlig beskrivelse af de bøger, børnene læser i dagtilbuddet, og hvordan forældrene selv kan læse, lege og tale med deres barn derhjemme. Anbefaling: Forældre spiller en afgørende rolle for barnets sproglige udvikling, det er derfor vigtigt, at de løbende involveres og informeres om Sproggaven. Indsatsen afstemmes den enkelte forældregruppe, så de kan involvere sig med de kompetencer og ressourcer, de har. Man kunne eksempelvis opstille en reol med Sproggavens 13 bøger og andre bøger lettilgængelig i garderoben. Måske barn og forælder kunne kigge, læse eller tale om en bog, når børnene afleveres og hentes? Fra kommunens side kunne man igangsætte flere initiativer, som støtter op om projektet. Eksempelvis filmvisninger eller teaterforestillinger i institutionen eller på biblioteket, der enten gengiver eller er i tematisk tråd med de 13 bøger. Det skaber et godt grundlag for samtale, og det aktiverer fokusordene, når sproget gentages, og fortællingerne forstås sammen med forældrene. Evalueringsrapport 1: Kvalitativ evaluering af Sproggaven i Fredensborg Kommune 7
8 Organisatoriske forhold De organisatoriske forhold betyder meget for realisering af Sproggaven. Dagens rutiner i institutionen har stor betydning for, om der skabes tid og rum til, at en pædagog går fra med en lille gruppe børn. Derfor er samarbejde og prioritering i pædagoggruppen vigtigt. Det er vigtigt, at pædagoger og/eller ledelsen organiserer arbejdet på nye måder, så man i løbet af dagen kan få en læsestund, uden at det stresser en selv eller de øvrige pædagoger. Pædagogerne skal samarbejde og være enige om prioriteringerne. Når en pædagog laver udvidet dialogisk læsning med en gruppe børn, har den anden pædagog lidt flere børn mec på legepladsen. Anbefaling: Vi anbefaler, at ledelse og personalegruppe i fællesskab beslutter sig for, hvordan der skabes tid, sted og måder at gennemføre arbejde med Sproggaven på. Det skal blive en kollegial opgave og ikke lægges over på en enkelt pædagog i institutionen. Vi anbefaler, at man laver aftaler om tid (hvornår på dagen kan en aktion gennemføres?), sted (er der et særligt godt sted i institutionen at arbejde med udvidet dialogisk læsning?) og måde (kan pædagogerne dele måden, de gennemfører udvidet dialogisk læsning på, med hinanden, så de inspirerer hinanden kollegialt?). De organisatoriske forhold er altafgørende for, om projektet lykkes, da aktionerne må prioriteres for ikke at drukne i hverdagens andre gøremål. 8 Evalueringsrapport 1: Kvalitativ evaluering af Sproggaven i Fredensborg Kommune
KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE
R A P P O R T EVALUERINGSRAPPORT 2 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE Evalueringsrapport 2. Kvalitativ evaluering af Sproggaven i Fredensborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Sammenfatning
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereDokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:
Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereIndledning. Biblioteket
DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs merePædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide
Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4
Læs merei skole Dit barn skal snart
Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereHåndbog i udvidet dialogisk læsning
Sproggaven Håndbog i udvidet dialogisk læsning Sproggaven i Fredensborg Kommune 2 SPROGGAVEN Bag om håndbogen I Fredensborg Kommune ønsker vi at styrke alle børn i at udvikle gode og alderssvarende literacy-kompetencer.
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereTiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.
Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs meredii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf
Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.
Læs mereSproggavens bogfolder til. Willi skal i bad. Velegnet til børn med en sproglig udvikling svarende til 1-2 år. Sproggaven i Fredensborg Kommune
Sproggavens bogfolder til Willi skal i bad Velegnet til børn med en sproglig udvikling svarende til 1-2 år Sproggaven i Fredensborg Kommune 2 SPROGGAVEN Bag om bogfolderen I Fredensborg Kommune ønsker
Læs mereLæseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017
Læseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017 Præsentation Program Beskrivelse af Projekt Læseleg og resultater/helle Aagaard, tale-hørekonsulent Ledelsesdel/
Læs mereTilsyn for private daginstitutioner
Tilsyn for private daginstitutioner Tilsyn 2018 Tilsynsrapport for: Børnehaven.com Dato for tilsyn: den 7. november 2018 Deltagere: Kristina Holt, leder Inger Lenau, pædagog Sara Lystlund, pædagogmedhjælper
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Dagtilbud: Børnehuset Smølferne Daglig leder: Iman El-Faour Dato og tidspunkt:
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset Tilstede: Forældrerådsmanden: Pædagog: Pædagogiskleder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset
Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret
Læs mereSprog indsatsområde
Sprog indsatsområde 2013-2015 Dig og mig og vi to temaprojekt i perioden jan, feb, marts 2015 0-2 år Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereLedelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010
Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereNavn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
Læs mereEvaluering af indsatsområder2015/16
Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereFatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereFaglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats
Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Børn og voksne bliver budt godmorgen med smil og øjenkontakt.
Læs mereNærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014
Nærvær I forhold til børn Vi vil have fokus på, at det enkelte barn får en god start på dagen, og møde barnet og forældre med et "godmorgen" og øjenkontakt. Vi forventer ikke, at barnet nødvendigvis responderer,
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereBørnehaven Grønnegården 2016
Børnehaven Grønnegården 2016 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2016... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014-2015... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereHvad skal der konkret gøres?
Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs merePædagogisk tilsyn i Spiren efteråret 2017
Pædagogisk tilsyn i Spiren efteråret 2017 I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,
Læs mereForældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................
Læs mereDanske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning
Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning Det er særligt mor, der inspirerer børn og unge til at læse. Mor ligger nemlig i top 3 på listen over inspirationskilder til læsning
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereSTYRK DIT BARNS SPROG
STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereDET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Påfuglen Daglig leder: Linda Nordam Larsen Dato og tidspunkt:12. oktober (observationer), samt møde med daglig
Læs mereINSPIRATION TIL ARBEJDET MED OVERGANGE MELLEM
INSPIRATION TIL ARBEJDET MED OVERGANGE MELLEM DAG TIL BUD SFO SKOLE Introduktion Denne inspirationsfolder er primært til dig, der arbejder i førskolegruppen i børnehaven, i SFOen eller børnehaveklassen.
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereHandleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål
Læs mereLæsning og skrivning i børnehaveklassen
Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert
Læs mereSociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereSprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece
Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
Læs mereTilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra
Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Sprog 3-6 år
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 Sprog 3-6 år 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereVelkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole
Velkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole Kære forældre På Nørre Aaby skole har vi Tidlig SFO fra 1. marts. I daglig tale kalder vi det Mini SFO. I denne folder vil vi præsentere jer for vores intentioner
Læs mereSMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole
SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SAMMENHÆNG Baggrund og forudsætninger EVALUERING Registrering og vurdering MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereKaj har fine støvler
Sproggavens bogfolder til Kaj har fine støvler Velegnet til børn med en sproglig udvikling svarende til 1-2 år Sproggaven i Fredensborg Kommune 2 SPROGGAVEN Bag om bogfolderen I Fredensborg Kommune ønsker
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereKursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn.
Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. DAGPLEJEN 21. SEPTEMBER 2015 OPLÆG OM FORÆLDRESAMARBEJDE V/ SPROGVEJLEDER AASE MORELL Sprogklog med ble på Projektet viser at det der virker er: Forældre skal
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs mereProfessionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn
STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver
Læs mere