Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne bevidst arbejder med at nedbringe indtagelsen af sukkerholdige produkter i institutionen Institutionerne bevidst arbejder med sund kost Hovedparten af fødevarerne i Roskilde Kommune er økologiske De 8 kostråd (fra www.altomkost.dk) 1
Børnehuset Hyrdehøjs overordnede mål er, at: Arbejde efter Roskilde Kommunes mål for mad - og måltidspolitikken (se ovenfor) Være med til at sikre børnenes helbred, udvikling og trivsel og dermed øge indlæringsevnen blandt børnene og at arbejde på at mindske udviklingen af fedme og livsstilssygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme m.m. for børnene senere i livet. Indføre en nul-sukker-politik Give børnene en viden om sund kost, sund livsstil og god kropslig udvikling Skabe gode sociale rammer for måltiderne Sikre det rigtige ernæringsm indhold i den mad, der serveres i institutionen. Sikre en varieret kost At give børnene kendskab og glæde ved forskellige råvarer og retter At arbejde med sammenhængen mellem sund mad, krop og bevægelse (Se i øvrigt www.fvst.dk, www.altomkost.dk ) Konkrete mål og metoder: Kosten for børnene fra 0 6 år laves på et fagligt grundlag ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger. Det vil bl.a. sige, at vi sikrer, at kosten er tilpasset de forskellige aldersgrupper. (se ovenstående link) Ved kostplanlægningen sikres at barnets energibehov dækkes, i det tidsrum barnet er i institutionen. Det sker konkret ved en vurdering af f.eks. energiindholdet af frokosten i forhold til eftermiddagsmåltidet. Kostplanen skal være synlig for forældrene (én uge af gangen), således at forældrene har mulighed for at planlægge kosten i hjemmet i forhold til dette. Der tages hensyn til børnenes kulturelle og religiøse baggrund. Konkret serverer vi ikke svinekød i Hyrdehøj. Dels er det lettere for køkkenet at arbejde med og dels har svinekød ikke en særlig ernæringsmæssig betydning set i forhold til andet kød. Der serveres fisk, kød, grøntsager, fuldkornsbrød, grød, fuldkornspasta og brune ris. Dette fordeles i løbet af ugen så varieret som muligt. Der tages udgangspunkt i de 8 kostråd.(se ovenfor). Da økologisk frugt og kød er dyrt, kan vi ikke garantere, at børnene får dækket deres totale dagsbehov for dette hver dag. Her må forældrene supplere, når børnene er kommet hjem. Vi anbefaler, at forældrene tilbyder deres børn frugt og grønt hver dag. Det er en rigtig god ide at give børnene frugt og grønt til afhjælpning af ulvetimens strabadser Der tages hensyn til børn med behov for særlig diæt, i det omfang det er lægeordineret. Der arbejdes løbende med at sikre, at måltiderne foregår i en rolig, positiv og indbydende atmosfære. Det betyder konkret, at børnene spiser i mindre grupper med en voksen ved hver gruppe. Den voksne sikrer en god tone, dialog og hjælp til selvhjulpenhed, ved at børnene så vidt muligt selv øser op, beder om maden hos de andre m.m. Dette evalueres løbende i personalegruppen ud fra de konkrete børns behov. Fra 1.september 2008 indføres nul-sukker til morgenmaden. Alternativer til sukkeret i form af frisk og tørret frugt vil komme mere og mere på bordet om morgenen i løbet af efteråret. Kunstige sødestoffer ønskes ikke benyttet i børnenes mad og drikke. Maden anrettes på en indbydende måde m.h.t. fadanretning, farver og f.eks. det grønne drys. Dette er køkkenlederens ansvar. 2
Til børnenes udvikling af kendskabet til sund mad bruger vi bl.a. Børneboxen, litteratur, høstuge, arbejdet med fra jord til bord haven med urter, frugt, bær og grøntsager. Der afholdes forældremøde med foredragsholder i august 2008 om kost og ernæring. Måltiderne: Der serveres morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad og sen eftermiddags snack. Der må ikke medbringes egen mad hjemmefra, da vi giver fuld kost til barnet, mens det er i institutionen.. Der gives sødmælk til børn under 1 år, letmælk til børn fra 1 til 3 år. Børnehavebørnene får skummetmælk. Børnene har adgang til vand enten på stuen (kander), i alrummet eller fra dunke på legepladsen. Morgenmaden består af hjemmebagt brød, havregryn, cornflakes, havregrød, ost og smør. Der serveres ca. 1 glas mælk til morgenmaden og derefter vand. Der spises i alrummet i tidsrummet 6.15 til 7.45. Børn, der afleveres 7.45 eller efter, forventes at have spist morgenmad. Formiddagsmaden består af groft brød/rugbrød, smør, lidt frugt eller grønt og vand. Serveres kl. 9 enten på stuerne eller på legepladsen. Frokosten vil variere mellem koldt og varmt ud fra ovenstående kostprincipper. Vi spiser mellem kl. 11.00 og 12.00 på stuerne Eftermiddagsmaden sammensættes i forhold til, hvad der blev serveret til frokost. Det kan bestå af f.eks. boller m. smør, rugbrød, grød, bagte kartofler m.m. Der serveres så vidt muligt altid noget frugt eller grønt til. Serveres kl. 14.00 enten på stuerne eller på legepladsen. Eftermiddags snacken kan bestå af et stykke brød, rosiner, skorper eller lignende. Dette er ikke et egentligt måltid, men mere en lille energi opfyldning til forebyggelse af ulvetimen der hjemme. Særlige lejligheder: Børnefødselsdage: I sammenhæng med nedbringelsen af sukkerindtaget for børnene, mens de er i institutionen bedes forældrene hvad enten fødselsdagen foregår i institutionen eller i hjemmet lave sund mad. Børnene må ikke få slikposer dels af sundhedsmæssige årsager, men også fordi vi i huset har mange søskendepar. Se i øvrigt www.frugtfest.dk for 3
inspiration. Vi foreslår lækre frugtfade, hjemmebagte boller, grøntsager på en sjov måde, grove pizzasnegle m.m. Det vigtigste for barnet er at være i centrum på en festlig og hyggelig måde. Dette kan sagtens skabes m. f.eks. flag, serpentiner m.m. I bedes være opmærksomme på, om der er børn, der ikke må få svinekød med til fødselsdagen spørg personalet. Andre tidspunkter, hvor der kan være ønske om, at barnet deler noget ud. F.eks. afslutning, sommerferie, fødsel af mindre søskende osv. Her ønsker vi at indføre de samme retningslinjer som for fødselsdage. I øvrigt vil vi anbefale, at forældrene snakker sammen f.eks. ved afskedsfester, således at der kan ske en fordeling mellem de forskellige familier og at vi kan holde festerne mere samlet for flere børn af gangen. Til sommerfesten og julefesten, der for begges vedkommende arrangeres af bestyrelsen, begrænses det søde til et minimum. Det kan f.eks. være en lille præmie ved aktiviteterne til sommerfesten og at godteposerne til jul hovedsageligt består af frugt med f.eks. en lille chokoladejulemand som det søde. Råderummet: Nedenstående billede illustrerer det råderum et børnehavebarn har for sukkerindtag i løbet af 1 uge. Slik, is, sodavand, popcorn m.m. bidrager ikke med vigtige næringsstoffer som vitaminer og mineraler til kroppen. Det er vigtigt, at det relativt store behov børn har for vitaminer og mineraler bliver dækket af den sunde mad. Når man regner på, hvor stort et behov børn har for vitaminer og mineraler og omsætter det til mad, som de skal spise, er der ikke mange børn, der kan spise mere i løbet af en dag. Derfor er råderummet så lille som billedet viser. Hvis den sunde mad erstattes af nydelsesmidler, er det sandsynligt, at børnene ikke får de vigtige næringsstoffer, som gør, at de vokser og oplever en positiv læring og udvikling. 4
For vuggestuebørn er der stort set intet råderum for sukker. De har nemlig et endnu større behov for næringsstoffer på grund af deres relativt store vækst. Mål frem til efteråret 2009: Det vil vi Konkrete aktiviteter A: gør vi allerede N: forslag til ny aktivitet 1) Nul sukker Ikke sukker på morgenbordet. Stille alternativer til rådighed Retningslinjer for særlige lejligheder 2) Sikre øget viden hos børnene om sund kost og sund livsstil 3) Sikre en god atmosfære under måltidet med fokus på ro, dialog og selvhjulpenhed Alle børn får i løbet af institutionstiden mulighed for at arbejde med Børneboxen minimum 2 gange (forskellige bokse) Dialog under måltiderne om kosten Fra jord til bord som tema i haven, v. bålmad m.m. Fokus på krop- og bevægelsesaktiviteter Fade til alle borde børnene øser selv op. De voksne bliver siddende. Hvis noget skal hentes, aftales at en bestemt voksen tager sig af dette. N N N A/N A A A/N Tidsplan Indført 1.september 2008 Starter oktober 2008 Aftales på stuemøder august 2008 5
4) Sikre en ernæringsmæssig god og alsidig kost De voksne udstråler glæde ved maden og spiser med. Der laves ernæringsberegning m.h.t. til forholdet mellem grøntsager, kød/fisk og brød, pasta, ris og kartofler. Køkkenlederen foretager dette og følger med i råd og vejledninger fra Fødevarestyrelsen. Alle måltider vurderes ud fra Ytallerkenen Se s. 3 N Efteråret 2008 Succeskriterier: 1) At vi formår at give et reelt alternativ til sukker, som børnene giver udtryk for ønske om og at ingen børn efterspørger sukker. Lidt vanskeligere, men ønskeligt, at vi kan spore en højere grad af koncentration hos børnene. 2) At børnene af sig selv giver udtryk for, hvad der er sundt og hvad der ikke er sundt. At vi oplever øget nysgerrighed hos børnene i forhold til, hvad der er i maden. 3) Der hentes mindre rugbrød, som alternativ til den mad, der serveres. Øget ro og glæde under måltidet. Børnene finder det naturligt at bede sidekammeraten om at række sig det, han/hun nu ønsker. De større børn hjælper de yngre som noget helt naturligt. De voksne render ikke rundt, men er nærværende med de børn, de nu sidder med. 4) Vi kan dokumentere sort på hvidt, at den kost, vi serverer, lever op til de behov, der er for børnenes ernæring. Vi får øget fokus på at sikre os de ernæringsmæssige behov som et must Evaluering: På personalemøde i januar februar 2009 har personalet på hver stue lavet en miniundersøgelse af ovenstående succeskriterier. Vi vil arbejde på et spørgeskema til personalet i løbet af efteråret 2008 til understøttelse af dette. Samtidig tages dette op i forældrebestyrelsen. Det er selvfølgeligt vanskeligt for forældre at vide nøjagtigt, hvilken mad børnene får og hvordan måltidet foregår. Det vil således baseres meget på personalets undersøgelse og evt. hvad børnene fortæller hjemme. 23-06-2008 6