Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen Sted: VIA Univerity College Campus Silkeborg Nattergalevej 1, 8600 Silkeborg Lokale B128 Mødedato: 17. januar 2016 Kl. 09.00-12.00 Med morgenmad Godkendt Deltagere Marianne Wolf (Region Midtjylland), Gitte Nørgaard (KKR), Bente Alkærsig Rasmussen (Dansk Sygeplejeråd), Ingrid Lysholdt deltager fra 9.45 (Dansk Sygplejeråd), Kirsten Frederiksen (Aarhus Universitet), Carsten Nielsen (Medarbejder), Christina Randrup Smed deltager til kl. 11.00 (Studerende), Annette Rosenkilde Jensen (Uddannelsesleder) og Jonna Frølich (Uddannelseschef) Afbud Britta Stenholdt (Medarbejder), Jens Skov (Horsens Gymnasium), Tove Kristensen (Region Midtjylland) og Jesper Bitze Bjørnsholm (Studerende) Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Advisory Board 3. Semesterbeskrivelser, prøvekriterier og studieaktiviteter 4. Udmøntning af flydende dimensionering 5. Overgangsordning 6. Nyt fra Sygeplejerskeuddannelsen (Fast punkt på dagsordenen) 7. Orientering om FTF s og LO s uddannelsesledermøde 8. Planlægning af næste møde 9. Eventuelt REFERAT/ DAGSORDEN Mødeleder: Bente Alkærsig Rasmussen Referent: Anne Fogh E: anpf@via.dk T: +4587552958 Dato: 2. februar 2017 1/9 1. Godkendelse af dagsordenen Alle Dagsordenen fremlægges med henblik på godkendelse. Det indstilles, at dagsordenen godkendes. Kirsten Frederiksen blev budt velkommen i udvalget, og der var præsentationsrunde. Herefter blev dagsordenen godkendt.
2. Advisory Board Jonna Frølich 1, Kommissorium for Advisory Board I forbindelse med implementering af de nye bekendtgørelser og studieordninger for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i VIA Sundhed initieres et samarbejde i VIA om udvikling af en processtandard for kvalitet i praktik/klinisk uddannelse. Denne processtandard vil blive gældende for alle uddannelser i VIA og vil beskrive en række minimumskrav til kvalitetssikring. På baggrund af processtandarden udarbejdes i VIA Sundhed procedurer for godkendelse af praktiksted/klinisk uddannelsessted, samarbejdet med praktiksteder/kliniske uddannelsessteder og evalueringen af praktikken/den kliniske undervisning. Disse procedurer udvikles i et samarbejde mellem VIA Sundhed og praksis. Til dette arbejde nedsættes et Advisory Board med repræsentation fra de 7 uddannelsesudvalg i VIA Sundhed. Det første møde forventes afholdt d. 22. februar kl. 15.15-17.30 på Campus Aarhus N. Det indstilles, at udvalget vælger en repræsentant til Advisory Board. Jonna orienterede om, at det har været drøftet, hvordan kvaliteten i praktikken sikres. Kvalitetssikringen skal have sammenhæng til VIAs kvalitetssystem, og der skal udvikles en VIA processtandard, som er retningsangivende for de enkelte uddannelser. I VIA Sundhed skal der udarbejdes procedurer for sundhedsuddannelserne. I proceduren skal følgende fastlægges: godkendelse af praktiksted/klinisk uddannelsessted samarbejde mellem VIA og den organisation, der stiller praktiksted / klinisk uddannelsessted til rådighed evaluering af praktikken/den kliniske undervisning. For at kvalificere proceduren og inddrage praksis skal en repræsentant fra hvert uddannelsesudvalg sidde med i Advisory Board. Jonna sidder med i Advisory Board sammen med Aase Lydiksen, Birgitte Foged og Kirsten Willemoes. Desuden er Kirsten Bjerg også involveret i arbejdet. Det er hensigten at beskrive én procedure, der gælder for alle udbud og uddannelser i VIA Sundhed. Der blev spurgt ind til, hvilke kompetencer, der skal lægges vægt på for at sidde med i udvalget. Hertil var der bred enighed om, at det er vigtigt, at praksis er repræsenteret. Der er brug for viden om, hvad der er behov for, og hvilke udfordringer og muligheder der er, samt om det kan være gældende for alle i praksis. Gitte orienterede om, at hun er på ferie på det første møde, og foreslog derfor, at regionen deltager. Det blev dermed besluttet, at enten Marianne eller Tove deltager. Den endelige repræsentant vil blive meldt tilbage til Anne Fogh. Jonna orienterede om, at kommunerne i vest har indstillet til at fastholde de lokale møder i forhold til det ledelsesmæssige niveau, hvilket hun vil tage i betragtning i arbejdet med proceduren. Hertil tilføjede Karsten, at alle har haft et givent udbytte af det lokale samarbejde. Annette bemærkede, at det kan give udfordringer, hvis mødestrukturen er anderledes på de forskellige udbud, da nogle kommuner skal samarbejde med flere udbudssteder. Derfor er det et ønske fra VIA, at der bliver en større sammenhæng. 2/9
3. Semesterbeskrivelser, prøvekriterier og studieaktiviteter Jonna Frølich og Annette Rosenkilde 2, Studieordning for VIA Sygeplejerskeuddannelsen 3, Semesterbeskrivelser for semester 1-5 og tilhørende dokumenter eftersendes Den 1. februar 2017 skal semesterbeskrivelserne være færdigudviklede, og derfor pågår der i øjeblikket en proces med gennemskrivning og kvalificering af semestrene. Uddannelsesudvalget skal være med til at kvalificere semesterbeskrivelserne ved at forholde sig til uddannelsens sammenhæng og den faglige og pædagogiske progression. Derudover skal udvalget vurdere semesterbeskrivelsernes indhold i forhold til dimittendprofilen og læringsudbytterne, som er beskrevet i studieordningen. Annette Rosenkilde vil på mødet præsentere semesterbeskrivelserne for semester 1-5. Det indstilles, at uddannelsesudvalget kvalificerer semesterbeskrivelserne. Annette orienterede om arbejdet med semesterbeskrivelserne. Der er nedsat en gruppe, der arbejder med den kliniske del, og en gruppe der arbejder med den teoretiske del. Karsten deltager i sidstnævnte gruppe. Efterfølgende samles det i én semesterbeskrivelse. Der er påbegyndt en proces med at gennemskrive, hvor der fokuseres på, om der er stringens og sammenhæng på tværs af semestrene. Det er gjort for 1. og 2. semester. Der mangler stadig dokumenter i forhold til de kliniske perioder. 1. semester: Kirsten spurgte ind til, hvad de nye begreber, såsom Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, har betydet. Hertil orienterede Annette og Karsten om, at der er blevet arbejdet med det nye begrebssæt i ledergruppen og lokalt. Der har også været afholdt temaeftermiddage og drøftelser med aftagerfeltet for at skabe en ramme for arbejdet med begreberne. Der har desuden været fokus på det i arbejdet med semesterbeskrivelserne, og det er noget der fortsat skal arbejdes med. Jonna tilføjede, at der har været afholdt temadrøftelser i hele VIA Sundhed i forhold til Borgeren i centrum, Samskabelse osv. VIA har ikke udarbejdet en ramme for begreberne. Marianne orienterede i den forbindelse om, at regionen er optaget af begreberne tværsektorielt og tværprofessionelt. Det er en udfordring at få omdannet det til praksis. Hun bemærkede, at det er fint uden en ramme, da det øger fleksibiliteten. I Klinisk Dialogforum vil de nye begreber for alle sundhedsuddannelserne blive dagsordenssat. Der planlægges med en temadag for alle kliniske og teoretiske undervisere i 2018. På side 3 står der følgende: Semesteret består overvejende af teoretisk undervisning med et kort klinisk undervisningsforløb i semesterets 5. uge. Det blev bemærket, at det er meget vigtigt, at det første kliniske forløb er en positiv oplevelse for den studerende. I nogle af vores udbud har der været kritik af forløbet. Det går både ud over rekrutteringen og fastholdelsen. Bente savnede en tydeliggørelse af, at forløbets varighed er på en uge. Hertil orienterede Annette om, at der afventes dokumenter om undervisningen i simulationslaboratorier, så denne del justeres muligvis. Der har forinden været drøftelser om denne praktik, og det blev besluttet, at 3,5 ECTS skal afholdes i simulationslaboratorierne. På side 3, under overskriften tema bliver både sygeplejerskens virksomhedsområde og omsorg nævnt. Virksomhedsområde er meget konkret, hvorimod omsorg er meget abstrakt. Det kan være svært for en studerende på 1. semester at forstå. Annette bemærkede, at det var vigtigt, at begreberne kom med. Hertil bemærkede Karsten, at beskrivelsen af et semester altid vil være meget snæver i forhold til, at et helt semester skal beskrives på meget få sider. Christina bemærkede, at der måske kan være en beskrivelse af begrebet omsorg fra de tidligere modulbeskrivelser, som kan anvendes i semesterbeskrivelsen. 3/9
Kirsten ønskede en beskrivelse af, hvordan kravet om, at den studerende har gennemført den kliniske undervisning med en tilstedeværelse på 30 timer i gennemsnit om ugen, bliver udmøntet. Hertil bemærkede regionen, at de har behov for, at det bliver udfoldet lidt mere. Eksempelvis kunne der stå, at den studerende skal deltage aktivt i sygeplejeopgaver. Annette bemærkede hertil, at formuleringen er hentet fra studieordningen, som skal justeres i 2017. Formuleringen om læringsudbytterne er også hentet fra studieordningen og bekendtgørelsen. Det er blevet besluttet, at der ikke ønskes for stramme regler på tilstedeværelsen, således at den studerende ikke dumper, hvis hun har været syg i to dage. Det kan dog godt være, at beskrivelsen kan udfoldes mere. Det blev afklaret, at der er to studieaktiviteter, hvoraf den ene er en case beskrivelse, som også er tilfældet til prøven. Begge studieaktiviteter er skriftlige, mens prøven er mundtlig. Prøven indarbejder både kliniske og teoretiske ECTS. Jonna orienterede om, at de generelle drøftelser også har omhandlet, hvor mange studieaktiviteter, der skulle være, hvortil Annette bemærkede, at antallet af kliniske prøver er reduceret fra fem til en fra 2008 uddannelsen. Studieaktiviteterne er sanktionsgivende. Der er også andre studieopgaver i semesteret, men de er ikke sanktionsgivende. Der er på hvert semester to studieaktiviteter og en prøve, der er placeret til sidst i semesteret. Det har været en udfordring, at den nye eksamensbekendtgørelse foreskriver, at hvis man undtagelsesvis vil bedømme studieaktiviteter skal det være en bedømmelse med karakter. Annette bemærkede yderligere, at det er vigtigt, at der er afprøvning i den kliniske del. De studerende på 2008 uddannelsen har været glade for at have prøver i klinikken. Hertil tilføjede Marianne, at der har været en bekymring for, om det har betydning for kvaliteten i uddannelsen. Der er forsøgt at tage højde for at inddrage klinikken i prøverne. På 2. semester afsluttes semestret med et praktikforløb. Prøven tager direkte afsæt i en borger/patient, de har plejet i praktikforløbet. Praksissituation er dermed direkte anledning til eksamen. Ligeledes planlægges med at 3. og 4. semesterprøven kobles op på praktikken. 2. semester: Der er i alt 20 ECTS i den samlede uddannelse, der er øremærket tværprofessionelle aktiviteter, hvoraf det ene ECTS afvikles i den kliniske undervisning. Der er afsat 10 ECTS på de fire første semestre, hvilket også fremgår af kriterierne for prøve. Det har været vigtigt for alle, at det tværprofessionelle skulle inkorporeres i alle de kliniske perioder, og der hvor det har givet mening i det teoretiske, således at det tværprofessionelle blev mere integreret. Der afvikles en studieaktivitet om informationssøgning, fordi læringsudbytterne på alle semestre er knyttet op omkring det. Det bliver automatisk koblet på en klinisk opgave. Derudover er der også en studieaktivitet om klinisk beslutningstagen, som skal være gennemført forinden prøven, hvor der skal reflekteres over, hvad den studerende har gjort. Det blev bemærket, at det ikke hedder pallierende sygepleje, men palliativ sygepleje. 3. semester: På dette semester afvikles praksis før teori. Der blev spurgt ind til teorigrundlet for den kliniske studieaktivitet omhandlende klinisk lederskab. Hertil blev det bemærket, at det er en kombination af generel ledelse koblet til kliniks lederskab. Der er ikke ret mange, der har skrevet om det, men der har været undervisere, der har interesseret sig for ledelse og organisation længe, som der kan trækkes på. I forhold til medicinhåndtering forsøges der harmoniseret, da hvert udbudssted har forskellige traditioner for at undervise i medicinhåndtering. Der er nedsat en gruppe på tværs, der arbejder med dette. Der er prøver med karaktergivning i henholdsvis lægemiddelhåndtering og et projekt. Førstnævnte prøve er bestemt af bekendtgørelsen. I forhold til projektet er der opnået et rimeligt niveau i forhold til metode, og nu er der også innovation inddraget. De studerende kan vælge mellem flere metoder, hvilket kan have en positiv eller negativ effekt på niveauet. Det blev bemærket, at der er fokus på rammedelegering i det kommunale område. Hertil svarede Annette, at der i læringsudbytterne står, at der skal arbejdes med rammedelegation. Der tages i undervisningen udgangspunkt i lovgivningen. Der er generelt flere tiltag, der støtter op omkring området. 4/9
4. semester: Der blev orienteret om, at halvdelen af holdet skal i psykiatri på semestret. Den anden halvdel kommer i psykiatri på 6. semester. Der er undervisning i psykiatri, men også sygdomslære med mere specifik viden om psykiatriske lidelser. Marianne bemærkede, at dette kunne være med til at understøtte integrationen af somatik og psykiatri, således at man ser det mere som to sider af samme fag. Der er endvidere sundhedsplejepraktik. Praktikken i sundhedsplejen afvikles i et forløb på tre uger, der hedder Børn og Familie. Først er der en uges teori, hvor den ene halvdel går i sundhedspleje og den anden halvdel ugen efter. Det vil sige, at der er en uges praktik. Der skal afvikles 5 ECTS i tværprofessionelle elementer i den teoretiske undervisning, hvilket giver udfordringer indholdsmæssigt. De 5 ECTS skal afvikles på Campus i samarbejde med de øvrige uddannelser. Forhåbentligt er der et sammenfald af indholdet på semestret, så der ikke skal trækkes et helt nyt emne ind. Det gælder om at finde de områder, hvor der er fællesnævnere. Ligesom 2. semester er prøven placeret i den sidste uge. I prøven er der fokus på det kommunikative og det pædagogiske, hvor de selv udarbejder deres case. Det blev pointeret, at det er tydligt at se udviklingen i taksonomien, og at semestrenes fokus skifter. 5. semester: Noget af det der ikke er besluttet endnu er, at der er en kort klinisk periode på 4 ECTS. Det er væsentligt, at perioden passes ind, så det giver mening i forhold til semesterets øvrige sammenhænge. Både akut/kritisk og kompleks sygepleje er i fokus, og praktikken skal have fokus på, hvordan det kan udmøntes i praksis. Det er i den sammenhæng vigtigt, at have en dialog om, hvad akut dækker, da der er forskel på region og kommuner i den sammenhæng. Derudover kan det både være i klinik og i simulationslaboratorie. Det er et langt teoretisk semester, hvor der arbejdes med to hovedspor: undersøgende og akut samt kritisk og kompleks. Der er to prøver, hvor den ene prøve har direkte forbindelse til det kliniske felt. Studieaktiviteten har fokus på sundhedsteknologi, hvor der er krav om, at det bliver inddraget. Her skal de studerende undersøge teknologi, som ikke entydigt har noget med de to andre områder at gøre. Der er en intern prøve i form af et projekt. Den anden prøve foregår i simulationslaboratorium med en mannequin. Her bemærkede Christina, at det er meget givende. En uge før prøven i simulationslaboratoriet skal de studerende løse en case, hvor de laver en videooptagelse. Den kliniske periode kan fokusere på akut og kritisk, men også mere empirisk, eller i simulationslaboratorier med deltagelse af kliniske eksperter. Der blev orienteret om, at der er indgået aftale om, at klinikken hjælper med kliniske vejledere på 1. semester. Der er ved at blive udformet konkrete aftaler om, hvordan det skal foregå. Det samme kunne ske på dette semester. Det vigtigste er, at der bliver taget hånd om de studerende, selvom der kun er afsat 4 ECTS. Marianne bemærkede, at det er vigtigt for klinikken, at de studerende kommer ud og undervises i den komplekse sygepleje. Samtidig skal vejledningen og kvaliteten prioriteres. Annette tilføjede, at det i fællesskab skal drøftes, hvordan de studerende får de bedste forudsætninger for at arbejde med den komplekse sygepleje. En bekymring kan være, at de studerende hovedsageligt observerer, da praktikkens varighed kun er på 2,5 uge. Der var enighed om, at semesterbeskrivelserne og tilhørende dokumenter er opbygget godt, og giver et godt overblik. De er meget læsevenlige, og det er tydeligt, at de er skrevet til de studerende. Progressionen i semestrene er god, og det bygger godt op i forhold til det, der er behov for i praksis. Jonna orienterede afslutningsvist om, at den reviderede studieordning bliver sendt i høring efter den 7. april 2017, hvor udvalget i høringsperioden har møde. Den godkendte studieordning er klar til den 15. juni 2017. Revideringen omhandler primært forudsætningskrav og prøver. Semesterbeskrivelserne godkendes d. 1. februar 2017. Derudover udkom en ny eksamensbekendtgørelse i december, som blev skærpet i forhold til juni udgaven. Studieordningen gælder for et år af gangen. 5/9
4. Udmøntning af flydende dimensionering Jonna Frølich Journalnr.: U0200-7-3-3-17 4, Notat - Beslutning om kliniske uddannelsespladser i Sygeplejerskeuddannelsen i VIA - 2016-12-12 5, Ny fordeling - kliniske uddannelsespladser - 2016-12-12 6, Kliniske uddannelsespladser i Sygeplejerskeuddannelsen i VIA - 2016-12-12 7, Oversigt over talmæssig fordeling mellem kommuner og udbudssteder eftersendes På baggrund af den flydende dimensionering vil udvalgte kommuner i fremtiden samarbejde med to udbudssteder gældende fra foråret 2017. Derfor lægges der op til en belysning af muligheder og konsekvenser for involverede samarbejdspartnere. Herunder hvordan logikken vedr. medicin og kirurgi bliver tænkt ind i fordelingen af kliniske studiepladser til sygeplejestuderende. Der er ved at blive udarbejdet et regneark, der angiver helt konkret, hvor mange studerende det enkelte udbud skal have i praktik/klinisk uddannelse i henholdsvis kommune og region for 2016 semesteruddannelsen. Dette ark skal særligt hjælpe med til at kunne indgå de konkrete aftaler over fordelingen mellem udbud og kommuner. Det indstilles, at muligheder og konsekvenser af den flydende dimensionering belyses. Flydende dimensionering har været drøftet længe, og beslutningen kan læses i bilag 4. 5 er en oversigt over, hvilke kommuner og udbudssteder, der skal samarbejde, og hvilke praktikuger det drejer sig om. De kommuner, der er markeret med stjerner skal samarbejde med to udbudssteder. Der skal udarbejdes en tekst til hjemmesiden, hvor de studerende bliver informeret om ændringen, og at de fremover forventes at rejse længere til de kommunale og regionale pladser. Den tekst er Anne ved at udarbejde. Det forventes, at de studerende vil klage over beslutningen i begyndelsen. Derfor skal det kommunikeres, at der bliver stillet studiepladser til rådighed til dem, samt at de kliniske vejledere er uddannet og afsætter tid af til dem. Det er vigtigt, at italesætte den flydende dimensionering som en positiv udfordring for de studerende. Det har allerede været italesat ved De Studerendes Råd. Det er også vigtigt, at kommunikere det ordentligt til de potentielle studerende. Denne model følges i en toårig periode, og der vil derfra blive evalueret på, om det påvirker de studerendes frafald. Jonna viste herefter et konkret eksempel på, hvor mange studerende der kommer ud i Herning Kommune (bilag 7). Tallene om praktikuger, fra bilag 5, er omregnet til semesteruger pr. udbud. Oversigten vil blive fremlagt på Klinisk Dialogforum d. 24. januar, samt anvendt på møderne mellem udbud og kommunerne om pladserne. 30/70 % fordelingen skal udmøntes på alle semestre. Arbejdet med semesterbeskrivelserne har ikke indikeret, at der skulle være noget der forhindrer fordelingen. Der blev spurgt ind til fordelingen af studiepladser, og hvad begrundelsen er, da der ikke er en høj ledighed i Horsens. Jonna orienterede om, at det har været drøftet i Samarbejdsforum, hvor den endelige beslutning er truffet. Fordelingen i kommunerne er beregnet på baggrund af befolkningstallet, hvor antallet af praktikuger er fordelt forholdsmæssigt. Derudover er der også taget hensyn til, at VIAs udbudssteder fortsat at rentable. Det blev bemærket, at der skal være en opmærksomhed på, at der er nogle områder, hvor der er rekrutteringsproblemer. På praktikportalen bliver alle data om klinikkerne lagt ind, og de studerende kan prioritere deres ønsker. Derfra fordeler systemet de studerende. Systemet er landsdækkende, og bruges allerede nu. Der kan være personlige forhold, som ikke kan lægges ind, hvis ex den studerens Far er indlagt, og derfor er der stadig tilknyttet kliniske koordinatorer, der sidder med fordelingen. 6/9
5. Overgangsordning Jonna Frølich Journalnr.: U0200-7-3-3-17 8, Overgangsordning model for VIA Sygeplejerskeuddannelsen 9, Oversigt over antal studerende i klinik, 2017-2018 Der er udarbejdet forklaringer og oversigter over sammensætningen af semestre og moduler i overgangen til semesteruddannelsen. Der er også udarbejdet konkrete tal, der viser, hvilke perioder der omfatter hele (394-397) og delte hold. Der vil være en overgang, hvor der vil være mange studerende ude i nogle områder/sektorer. Dette forventes løst lokalt i et samarbejde mellem regionen og kommunerne. Det indstilles, at muligheder og konsekvenser af overgangsordningen belyses 8 giver et overblik over, hvordan det kommer til at se ud på de næste par semestre. I teksten kan det ses, hvordan det ser ud i 2017-2019, og bagerst ses det, hvilke studerende der kommer ud hvornår. 9 er en oversigt over, hvilke moduler fra 2008 uddannelsen, der er ude samtidig med 2016 uddannelsen. Det er i foråret, at der er flest tilbage fra 2008 uddannelsen. 394 er hele hold, og 197 er et halvt hold. Det er både Marianne og Tina Kleis, der har arbejdet sammen om tallene, hvor Jonna Holm Pedersen fra KKR er kontaktperson for kommunerne. Der blev spurgt ind til, om 4. og 6. semester, hvor der er praktik i psykiatrien, er indarbejdet. Hertil svarede Jonna, at det er indarbejdet, men at det først vil være gældende i 2018, da modul 6 og 8 stadig er der. I foråret 2017 var der en øget tilgang af studerende til de regionale pladser, men det er lykkedes at finde pladserne. Fra efteråret 2017 og foråret 2018 vil det være de kommunale pladser, der oplever en øget tilgang af studerende i en overgang. Samtidig indarbejdes den flydende dimensionering. Alle hold går på overgangsordning til sommer bortset fra hold 16.1, der ville komme til at mangle praktik, hvis de skulle gå på overgangsordning. Derfor fortsætter holdet i 2008 uddannelsen, hvilket er en pragmatisk løsning, for at det kan hænge sammen. 6. Nyt fra Sygeplejerskeuddannelsen (Fast punkt på dagsordenen) Anne Rosenkilde Journalnr.: U0200-7-3-3-17 Nej Uddannelsesleder Annette Rosenkilde Jensen orienterer om nyt fra Sygeplejerskeuddannelsen Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. 7/9
Annette orienterede om, at den seneste lovgivning om dobbeltuddannelse har været drøftet. Der er en bekymring for om det får en betydning for frafaldet. Der er studerende, der er i tvivl om deres valg, og som risikerer at stoppe. 7. Orientering om FTF s og LO s uddannelsesledermøde Bente Alkærsig Rasmussen Journalnr.: U0200-7-3-3-17 Nej Bente Alkærsig Rasmussen orienterer kort fra FTF s og LO s uddannelsesmøde, hvor der var oplæg og drøftelse med Agnete Gersing departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning, og at eventuelle spørgsmål drøftes. Bente orienterede om, at der i uge 2 blev afholdt uddannelsesmøde med bestyrelsesmedlemmerne, og hvor Agnete Gertsen deltog. Her blev det påpeget over for hende, at det nye uddannelsesloft vil få konsekvenser, og at mange studerende vil falde fra. Hertil svarede Agnete, at de er optagede af, at den regionale beskæftigelse sikres på tværs. Hun anvendte 2013 tal som argumentation, men det er ikke sådan det forholder sig i dag. Det påvirker kun 1200 årligt på landsplan fortalte Agnete endvidere. Derudover fortalte Agnete om en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser, hvor der er lagt op til, at der gives en mindre del som performancetilskud end i dag. Dermed vil det få mindre betydning, hvor mange der gennemfører uddannelsen. Dette blev begrundet med, at nogle uddannelser forsøger at få flere studerende igennem, og at der på nogle uddannelser ikke er dimensionering, hvilket vil påvirke ledigheden negativt. Derudover bliver der lagt op til, at der bliver færre forskellige takster. Sygeplejerskeuddannelsen har en høj STÅ, og hvis der kun skal være 3-4 forskellige takster, kan det få betydning for økonomien. Den geografiske spredning af udbud kan også få betydning, hvor uddannelsen i Holstebro dermed får en højere STÅ end udbuddet i Aarhus. De regner med at det nye bevillingssystem kommer på finansloven i 2018. 8. Planlægning af næste møde Jonna Frølich Nej Det næste møde i Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen er den 26. april 2017 kl. 12.00-15.00 på Campus Silkeborg. Det blev på det sidste møde i Uddannelsesudvalget besluttet, at der til mødet i april skal afholdes en temadrøftelse om fremtidsperspektiverne for Sygeplejerskeuddannelsen. Hertil skal der afholdes oplæg om den nyeste viden om simulation og transfer. 8/9
Det indstilles, at temadrøftelsen planlægges, og at udvalget kommer med forslag til oplægsholdere. Det blev besluttet, at de resterende semesterbeskrivelser for 6. og 7. semester skal dagsordenssættes på det næste møde. Derudover skal studieordningen dagsordenssættes, da den på det tidspunkt er i høring. Der skal desuden være en fremvisning af simulationslaboratorierne med efterfølgende oplæg (15 min) om simulationstransfer fra både VIA og praksis. På det efterfølgende møde i august skal der afholdes en temadrøftelse om fremtidsperspektiverne for Sygeplejerskeuddannelsen (to timers varighed). Her vil AU holde et oplæg om sygeplejens tendenser (15 min). Jonna og Bente udarbejder et oplæg til faglig drøftelse. Resultaterne fra aftager- og dimittendundersøgelsen skal desuden præsenteres. I den forbindelse vil Aarhus Kommune holde et oplæg om deres undersøgelse blandt sygeplejersker i hjemmeplejen og sygeplejersker udenfor. 9. Eventuelt Alle Der blev ikke tilføjet noget til eventuelt. 9/9