Dansk økonomi: Robust opsving, men uvejret lurer i horisonten Der forsat udsigt til vækst i den danske økonomi, men på et lavere niveau end tidligere. Gode betingelser for forbrugerne vil gøre privatforbruget til den danske vækstmotor, mens aftagende vækst i vores samhandelslande betyder lavere investerings- og eksportvækst fremadrettet. Forsyningsbalance udvikling i procent år/år 2018 2019 2020 Privatforbrug 2,3 1,4 1,9 Offentligt forbrug 0,8 0,3 0,6 Fastebruttoinvesteringer 5,1-1,7 2,9 - Erhvervsinvesteringer 5,2-3,2 2,8 - Boliginvesteringer 4,8 3,1 3,3 Vækstbidrag fra lagerændringer 0,1 0,0-0,2 Eksport 0,6 2,2 1,3 Import 2,7 0,7 1,8 BNP 1,4 1,7 1,3 Inflation 0,8 1,2 1,7 Kilde: Arbejdernes Landsbanks egne beregninger og Danmarks Statistik Moderat vækst, men robust opsving Indtil nu har det danske opsving været mere moderat end tidligere. I de første 5 år af opsvinget er dansk økonomi gennemsnitligt vokset med 1,8 procent, hvor den gennemsnitlige vækstrate var 3 procent i højkonjunkturerne 1997-2000 og 2004-2006. I det nu 6. år af opsvinget er der i modsætning til sidste opsving ikke opbygget ubalancer i dansk økonomi. Det skyldes, at forbrugerne har brugt de gode tider til at spare op og nedbringe gæld, mens virksomhederne ikke har overinvesteret. Det nuværende opsving er derfor bund solidt. Vi forventer, at BNP vokser med 1,6 procent i år og 1,3 procent næste år. Udsigt til moderat vækst de kommende år Den økonomiske aktivitet er på vej ned i gear Anmærkninger: Det mørkegrå område angiver prognoseperioden. Kilde: Arbejdernes Landsbanks egne beregninger og Danmarks Statistik. Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af IHS Markit. I skrivende stund ved vi ikke, hvem der ender med at danne regering, men meget tyder på en regering alene bestående af Socialdemokratiet. For dansk økonomi er det ikke den store A/S Arbejdernes Landsbank Side 1 af 5
gamechanger, hvem der har magten, da man har en god tradition for brede forlig henover den politiske midte. Vi finder det dog vigtigt, at en kommende regering holder fast i de arbejdsudbudsreformer der allerede er gennemført, hvis arbejdsmarkedet ikke skal overophede. De største risikofaktorer for dansk økonomi ligger i øjeblikket udenfor landets grænser. Den politiske usikkerhed fylder meget. Trump bliver ved med at udvide jagtmarkerne i handelskrigen med de seneste tilføjelser værende Indien og Mexico, hvor der dog er lavet en midlertidig aftale med sidstnævnte. Dertil er global vækst i forvejen på vej ned i gear. De udenlandske virksomheder er derfor ikke længere så optimistiske omkring den økonomiske aktivitet. Handelskrigen hænger over opsvinget som et damoklessværd Danmark er en lille åben økonomi, hvor eksporten udgør over 50 procent af BNP. Vi er derfor meget afhængige af, hvordan væksten er på vores eksportmarkeder. Indtil videre er den danske eksport og industriproduktion styret uden om den globale usikkerhed, men dette vil ikke vare ved, på trods af at vores produktion er mindre konjunkturfølsom. Dansk vækst afhænger af euroområdet Kilde: Arbejdernes Landsbanks på baggrund af Danmarks Statistik, Eurostat og IHS Markit. Vi forventer, at væksten i omverdenen aftager til et lavere tempo og ser derfor heller ikke den store eksportvækst fremad. Vil den amerikanske centralbank mod forventning ikke kunne imødegå effekterne af Trumps handelskrig igennem rentenedsættelser, vil vækstafmatningen i omverdenen blive voldsommere end forventet, og det vil naturligvis også smitte af på dansk økonomi. Privatforbruget kommer til at drive opsvinget Med en beskeden eksportvækst i sigte vil privatforbruget blive vækstmotoren i dansk økonomi, hvilket der heldigvis også er plads til. Forbrugskvoten, det vil sige hvor meget af den disponible A/S Arbejdernes Landsbank Side 2 af 5
indkomst, der bruges på forbrug, er historisk lav - på trods af at danskernes formuer har været stigende. Danskerne har med andre ord brugt de gode tider til at spare op og afdrage på deres gæld. Den seneste tids rentefald har betydet, at vi har været igennem den største konverteringsbølge siden 2005. 1-procentslånet er nu attraktivt nok, og vi vil derfor kunne få en lige så stor konverteringsbølge i takt med at boligejere med 2-procentslån omlægger. Det kan være vigtigt for et højere privatforbrug, fordi forskning fra Nationalbanken viser, at danskerne bruger låneomlægninger til at hive penge ud af deres friværdi. Det bør, alt andet lige, betyde at danskerne får mulighed for at bruge flere penge de kommende kvartaler. Ser vi fremad, forventer vi voksende formuer i takt med, at boligprisstigningerne breder sig til provinsen. Vi forventer også, at fremgangen på arbejdsmarkedet fortsætter. Beskæftigelsesfremgangen forventes at aftage i takt med at arbejdsmarkedet strammer til, men lønmodtagerne kan glæde sig over en kraftigere lønvækst de kommende år. Vi sparer op og afdrager på gæld Og låner derfor ikke synderligt Kilde: Arbejdernes Landsbanks egne beregninger og Danmarks Statistik. Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Nationalbank. En historisk lav forbrugskvote kombineret med stigende formuer, stigende beskæftigelse og højere lønninger giver medvind til forbruget de kommende år. Vi tror derfor, at forbruget vil være den økonomiske vækstmotor de kommende år. Tiltagende inflation og lønninger Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 45.000 personer i 2018, og er i årets første tre måneder steget med 12.500 personer. Målt på en række indikatorer er arbejdsmarkedet lige så stramt som i 2007. Over det sidste år er arbejdsmarkedet dog ikke strammet synderligt til. Det skyldes blandt andet, at arbejdsstyrken vokser markant disse år som følge af de politisk aftalte stigninger i efterløns- og pensionsalderen. Dertil er halvdelen af beskæftigelsesfremgangen gået til udenlandsk arbejdskraft, siden opsvinget startede i 2013. Lønstigningerne har derfor også været mere afdæmpede i dette opsving. Arbejdsstyrken står dog til at vokse mindre fremadrettet som effekten af tidligere reformer aftager. Vi forventer, at beskæftigelsesvæksten aftager, men at lønvæksten vil tiltage som arbejdsmarkedet strammer mere til. A/S Arbejdernes Landsbank Side 3 af 5
Det stigende lønpres vil betyde, at det underliggende prispres stiger i økonomien. Vi forventer en inflation i år på 1,2 procent og på 1,7 procent i 2020, hvor det primært er tiltagende kerneinflation, der presser inflationen opad. Løninflationen forventes at tiltage som væksten i arbejdsudbuddet mindskes 3. kvartal 2007 4. kvartal 2012 1. kvartal 2018 1. kvartal 2019 Mangel på arbejdskraft i byggeriet Ændringen i antallet af bruttoledige personer over det sidste år Status på arbejdsmarkedet Mangel på arbejdskraft i industrien AKU-ledigheden i procent, inverteret Antal nye stillinger på Jobindsats i forhold til antallet af bruttoledige Lønstigningstakten ift. DA Antal stillinger på Jobindsats i forhold til antallet af bruttoledige Lønstigningstaksten ift. DST Væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen i procent, år/år Væksten i antallet af præsterede timer i procent år/år Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og Jobindsats. Et boligmarked i to gear Boligmarkedet har igennem opsvinget kørt i to forskellige gear. Lejlighederne er steget langt mere i pris end et typisk enfamiliehus. Prisstigningerne for lejligheder er dog aftaget igennem 2018. Ser man på boligbyrden (der måler hvor stor andel af 1. årsydelsen efter fradrag, men inklusive boligskatter, udgør af den disponible indkomst) lader lejlighederne til at have ramt et naturligt loft. Det er med andre ord blevet så dyrt at bosætte sig i de store byer, at de færreste i dag har råd. Det har betydet, at lejlighederne helt naturligt, ikke har kunne stige lige så meget i pris. For lejlighedsmarkedet i de største byer er der derudover udsigt til mere modvind fra et massivt nybyggeri, strammere lånekrav samt nye boligskatter, der alle vil trække i retning af lavere priser de kommende år. Enfamiliehuse er dog stadig billige i en historisk kontekst, når man ser på boligbyrden. Vi forventer derfor, prisstigningerne vil sprede sig til provinsen, hvor prisstigningerne indtil nu har været mere afdæmpede. På landsplan regner vi med, at boligpriserne vil stige omtrent 3 procent i år, understøttet af fortsat lave renteniveauer. A/S Arbejdernes Landsbank Side 4 af 5
Prisstigningerne falder for lejligheder Lejligheder er dyre Anmærkninger: Der er taget to kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Statistik. Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Skat og Finans Danmark. Der er udsigt til svagt stigende realkreditrenter over det kommende år. Den amerikanske centralbank signalerer lempeligere pengepolitik, og ECB har signaleret, at en renteforhøjelse tidligst kommer efter juni 2020. Vi forventer, at Nationalbanken følger ECB og holder renten uændret ind i næste år. (Redaktionen er afsluttet 17. juni 2019) Kontakt Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk 38 48 47 60 Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk 38 48 45 55 Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. A/S Arbejdernes Landsbank Side 5 af 5