P E R I S K O P E T. De økonomiske risici vokser

Transkript

1 Sommer, 2019 P E R I S K O P E T De økonomiske risici vokser Redaktion Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonom Anders Christian Overvad Privatøkonom Brian Friis Helmer Den politiske usikkerhed (handelskonflikt, Brexit mm.) har bidt sig fast, og væksttempoet i verdensøkonomien er dalet, mest i eurozonen. Der er ingen tegn på snarlig bedring: De fremadrettede stemnings- og aktivitetsbarometre peger nedad, ligesom den politiske usikkerhed fortsætter med potentiale til at kunne blive værre. På den baggrund har vi nedjusteret BNP-vækstskønnet for eurozonen i 2020 til 0,8-1,0 pct., mens vi fastholder et BNP-skøn for 2019 på 1,0-1,2 pct. Vækstskønnene for USA er holdt uændrede i forhold til sidst, nemlig 2,50-2,75 pct. i 2019 aftagende til 1,5-2,0 pct. i Afgørende for væksten i både USA og i eurozonen bliver, hvordan arbejdsmarkedet reagerer på den voksende usikkerhed. Risikoen er, at usikkerheden fører til en opbremsning i den ellers så robuste fremgang på arbejdsmarkedet. Hvis ledigheden begynder at stige, vil det med stor sandsynlighed ramme privatforbruget, og dermed vil den helt afgørende vækstmotor i både USA og i eurozonen få det svært. I det scenarie er risikoen for recession steget. Der er forsat udsigt til vækst i den danske økonomi, men på et lavere niveau end tidligere. Gode betingelser for forbrugerne vil gøre privatforbruget til den danske vækstmotor, mens aftagende vækst i vores samhandelslande betyder lavere investerings- og eksportvækst fremadrettet. Renterne forventes at forblive lave i Europa det næste års tid på grund af lav vækst, lav inflation samt den store usikkerhed om udsigterne. Ydermere er der risiko for en forværring sidst på året, hvis Trump udvider handelskrigen til også at omfatte EU. ECB og Danmarks Nationalbank forventes at holde deres pengepolitiske renter i ro det kommende år, bl.a. for at undgå yderligere problemer i den skrøbelige europæiske banksektor. Den amerikanske centralbank forventes at sænke deres pengepolitske rente to gange indenfor det kommende år. side 1 af 15

2 International økonomi: Usikkerheden har bidt sig fast Forventningsoversigt USA Pr. 19/06 Eurozonen Pr. 19/06 Danmark Pr. 19/06 BNP-vækst ,9 1, ,5-2,75 1,0-1,2 1, ,5-2,0 0,8-1,0 1,3 Centralbankens ledende rente om 3 mdr. 2,00-2,25 2,25-2,50 0,00 0,00 0,05 0,05 (ECB's og NBK's udlånsrenter) om 12 mdr. 1,75-2,00 0,00 0,05 ECB's indlånsrente og NBK's om 3 mdr. -0,40-0,40-0,65-0,65 indskudsbevisrente om 12 mdr. -0,40-0,65 Rente på 10-årig statsobligation om 3 mdr. 2,10-2,35 2,06-0,25-0,00-0,31-0,20-0,05-0,27 om 12 mdr. 2,35-2,60 0,00-0,25 0,05-0,30 *) = tysk statsobligation Den politiske usikkerhed (handelskonflikt, Brexit mm.) har bidt sig fast, og væksttempoet i verdensøkonomien er dalet, mest i eurozonen. Der er ingen tegn på snarlig bedring: De fremadrettede stemnings- og aktivitetsbarometre peger nedad, ligesom den politiske usikkerhed fortsætter med potentiale til at kunne blive værre. Risikoen for et no-deal Brexit er steget med Theresa Mays afgang, ligesom USA senere på året kan vælge at udvide handelskonflikten til også at omfatte EU. Svaghederne i især tysk økonomi er nok mere fundamentale end de i starten blev vurderet som, og en svækket tysk økonomi smitter af på hele eurozonen. På den baggrund har vi nedjusteret BNP-vækstskønnet for eurozonen i 2020 til 0,8-1,0 pct., mens vi fastholder et BNP-skøn for 2019 på 1,0-1,2 pct. Vækstskønnene for USA er holdt uændrede i forhold til sidst, nemlig 2,50-2,75 pct. i 2019 aftagende til 1,5-2,0 pct. i Afgørende for væksten i både USA og i eurozonen bliver, hvordan arbejdsmarkedet reagerer på den voksende usikkerhed. Risikoen er, at usikkerheden fører til en opbremsning i den ellers så robuste fremgang på arbejdsmarkedet. Hvis ledigheden begynder at stige, vil det med stor sandsynlighed ramme privatforbruget, og dermed vil den helt afgørende vækstmotor i både USA og i eurozonen få det svært. I det scenarie er risikoen for recession steget. Samtidig er der dog mange muligheder for at stimulere økonomien, så en eventuel dybere økonomisk nedgang bliver kortvarig. I USA er der mulighed for at sænke den pengepolitiske rente, mens mange lande i eurozonen ikke mindst Tyskland har økonomisk råderum til et øge de offentlige udgifter. For finansmarkedet peger scenariet i retning af fortsat lav inflation, fortsat lave renter og aktiemarkeder, der vil være støttet af jagten på afkast. side 2 af 15

3 USA: Forbrugerne betaler for Trumps handelskrig Indtil videre er væksttempoet forblevet højt i den amerikanske økonomi, men vi tvivler på, at det holder de kommende kvartaler. BNP voksede med godt 3 pct. p.a. i 1. kvartal, men vi forventer en dæmpning til omkring 1,5 2 pct. p.a. for de kommende kvartaler. Aktuelt er industriproduktionen faldende, ligesom aktiviteten på boligmarkedet er bremset op. Risikoen er, at også privatforbruget kan blive ramt af afmatning de kommende måneder, og det vil være mærkbart for den samlede økonomi, fordi netop privatforbruget længe har været den vigtigste vækstmotor. Trumps handelskrig med Kina øger nemlig priserne på importerede varer, fordi importørerne sender regningen videre til forbrugerne i form af højere salgspriser. Opsparingskvoten er lav hos den gennemsnitlige amerikaner, så derfor er en nedgang i privatforbruget mere sandsynlig, end at forbruget opretholdes via træk på opsparingen. Der er mange bud på, hvad handelskrigen konkret betyder for vækst og inflation. Men en af verdens mest respekterede økonomiske institutioner, OECD, har beregnet, at inflationen i 2019 og 2020 vil ligge omkring et kvart procentpoint højere end ellers. Desuden vurderer den amerikanske centralbank, at handelskrigen med Kina kan komme til at koste den gennemsnitlige husstand over USD pr. år, hvis Trump gør alvor af sin trussel om 25 pct. importtold på al import fra Kina. Det betyder samlet, at vi forventer en BNP-vækst på 2,5-2,75 pct. i år, men aftagende til 1,5-2,0 pct. i 2020 og med risiko om endnu større nedgang i væksten, hvis væksten i privatforbruget begynder at aftage mærkbart. Arbejdsmarked, løn og inflation Hidtil er arbejdsmarkedet forblevet meget stærkt med en jobvækst på omkring personer pr. måned og en arbejdsløshedsprocent, som er faldet til det laveste i 50 år. Der blev imidlertid rejst et advarselsflag med jobtallene for maj, der viste en betydelig nedgang i jobvæksten. Der kan være tale om tilfældigheder, men omvendt vil det ikke være unaturligt, hvis jobvæksten mere vedvarende går ned i tempo set på baggrund af stigende usikkerhed om fremtiden. side 3 af 15

4 Lønstigningstakten har længe været tiltagende og ligger aktuelt omkring 2,75 pct. p.a. En yderligere stigning kan ikke udelukkes, om end forsat usikkerhed om væksten kan lægge en dæmper på lønningerne. Af samme grund forventes inflationen at forblive moderat, dvs. med en kerneinflation omkring eller under centralbankens målsætning på 2 pct. Afslutningsvis vurderes det, at afdæmpning af væksten kommer på et gunstigt tidspunkt. Sidste år var kapacitetsudnyttelsen i økonomien (både af mennesker og maskiner) steget til et meget højt niveau, som potentielt kunne have ført til overophedning og inflation, hvis det var fortsat. Nu er opsvinget gået ned i tempo, kapacitetsudnyttelsen er faldet, og det reducerer risikoen for overophedning. Set i det lys kan vækstafdæmpningen bidrage til at en forlængelse af opsvinget selvfølgelig forudsat, at afmatningen ikke bliver dybere end forudset i vores hovedscenarie. Pengepolitik og obligationsrente Den amerikanske centralbank, Fed, forventes at sænke sin pengepolitiske rente to gange indenfor vores 12-måneders prognosehorisont. Det er en markant forventningsændring i forhold til tidligere, hvilket skyldes udsigten til afdæmpning af væksttempoet, fortsat lav inflation og risiko for, at det hele kan blive værre, fordi Trumps handelsstrid med Kina fortsætter uden udsigt til en løsning. Forventningen om pengepolitisk lempelse betyder videre, at renten på 10-årige amerikanske statsobligationer vil forblive lav. Usikkerhedsfaktorer Arbejdsmarkedet: Risiko for vedholdende nedgang i jobvæksten som følge af usikkerheden om vækstudsigterne. Det kan ramme privatforbruget. Privatforbruget: Væksten i privatforbruget (to tredjedele af den amerikanske økonomi) kan blive ramt af stigende priser på importvarer som følge af handelskonflikten med Kina. Erhvervsinvesteringerne: Også her kan aktiviteten blive ramt af usikkerheden omkring vækstudsigterne. side 4 af 15

5 Boligmarkedet: Har været bremset op det seneste års tid, og den seneste tids lavere realkreditrenter har ikke hjulpet på aktiviteten. Industrien: Aktiviteten er aftaget, og risikoen er, at nedgangen breder sig til servicefagene, som er underleverandører til industrien (eksempelvis revision, reklame, IT-service, transport osv.). Selvfølgelig kan det også gå den anden vej, selv om det ikke er det mest sandsynlige lige nu. Forhold, der kan stoppe afmatningen, er eksempelvis en hurtig handelsaftale med Kina, lavere pengepolitiske renter og/eller øgede offentlige investeringer i infrastruktur, men ingen af disse forhold er i spil aktuelt. Eurozonen: Dybere og mere langvarig afmatning end først forventet Afmatningen i eurozonens økonomi har vist sig dybere og mere langvarig, end vi først antog. BNP-væksten blev ganske vist overraskende høj i 1. kvartal, 0,4 pct., men intet tyder på, at det fortsætter, vurderet ud fra den løbende strøm af økonomiske nøgletal. Vi forventer derfor en nedgang i væksttempoet til 0,2-0,3 pct. pr. kvartal, hvilket summer op til et skøn for BNP-væksten for 2019 som helhed på 1,0-1,2 pct., og fortsat afmatning til 0,8-1,0 pct. i Indtil videre er aktiviteten holdt oppe af et robust privatforbrug, et stigende boligbyggeri samt af lempeligere finanspolitik i mange lande, hvorimod eksporten og industrien har det svært. Aktiviteten i eurozonens økonomi er med andre ord meget tvedelt mellem en kriseramt eksportorienteret sektor og en indtil videre rimelig robust hjemmemarkedsorienteret sektor. Modsat vores tidligere forventning synes nedgangen i bilproduktionen ikke bare at have at gøre med produktionsudsving omkring nye test- og emissionsregler, men snarere at være begrundet i en generel afmatning på verdensplan i efterspørgslen efter nye biler. Og modsat vores tidligere forventninger trækker handelskonflikten mellem USA og Kina i langdrag, hvilket har ramt verdenshandlen, som Europa er så afhængig af. Ydermere er der risiko for en forværring af situationen, hvis USA beslutter at åbne en handelskonflikt med EU, særligt omkring biler, hvor USA mistænker EU og Japan for at forvride samhandlen. Trump vedtog i maj en 180 dages våbenhvile i en potentiel side 5 af 15

6 handelskonflikt med EU og Japan, hvilket vil sige, at den kan bryde ud hen mod slutningen af Hvis USA beslutter sig for at hæve importtolden på biler fra EU, kan det potentielt skubbe EU ud i en recession. Om det ender så galt ved ingen, men desto længere tid usikkerheden varer, desto mere stiger risikoen for, at stemningen blandt forbrugerne og i erhvervslivet kan blive yderligere negativt påvirket. For eurozonens økonomi er det alfa og omega, at privatforbruget fortsætter med at stige, da det er langt den stærkeste motor for væksten. Hvis stemningen blandt forbrugerne falder mærkbart, vil det med stor sandsynlighed føre til øget forsigtighed og lavere forbrugsvækst, hvilket vil trække ned i den samlede vækstrate for økonomien. Udviklingen i de største europæiske økonomier BNP-vækst inflation Saldo off. finanser Arbejdsløshed Tyskland 1,4% 0,5% 1,5% 1,9% 1,5% 1,5% 1,7% 1,0% 0,8% 3,4% 3,1% 2,7% Frankrig 1,6% 1,3% 1,5% 2,1% 1,3% 1,4% -2,5% -3,1% -2,2% 9,1% 8,8% 8,5% Italien 0,9% 0,1% 0,7% 1,2% 0,9% 1,1% -2,1% -2,5% -3,5% 10,6% 10,9% 11,0% Spanien 2,6% 2,1% 1,9% 1,7% 1,1% 1,4% -2,5% -2,3% -2,0% 15,3% 13,5% 12,2% Storbritannien 1,4% 1,3% 1,3% 2,5% 2,0% 2,1% -1,5% -1,5% -1,2% 4,0% 4,1% 4,2% Kilde: EU-Kommissionens forårsrapport 2019 Økonomien i Tyskland er kølet kraftigt af på grund af nedgangen i verdenshandlen og problemerne indenfor bilindustrien. Faldende verdenshandel rammer den tyske økonomi særlig hårdt, da eksporten udgør tæt på halvdelen af BNP, mod kun omkring en tredjedel af BNP i eurozonens andre store økonomier. Nedgangen i den eksportorienterede del af det tyske erhvervsliv opvejes af fortsat robust fremgang i den indenlandske efterspørgsel, ikke mindst privatforbruget og boligbyggeriet. Ligesom i USA kommer den økonomiske afmatning i Tyskland på et gunstigt tidspunkt, hvor kapacitetsudnyttelsen var meget høj indenfor erhvervene. Afmatningen har betydet en nedgang i kapacitetsudnyttelsen og har dermed reduceret risiko for overophedning af økonomien. side 6 af 15

7 Den stærke indenlandske efterspørgsel forventes at fortsætte, men risikoen er, at den lavere aktivitet indenfor industrien begynder at smitte af på beskæftigelsen, hvilket kan ramme privatforbruget. Tysklands balancer er stærke med overskud på både statsfinanser og på betalingsbalancen. Det er godt, men samtidig udtryk for et underforbrug i Tyskland. Tyskland har de økonomiske muskler til at stimulere økonomien via lempelse af finanspolitikken, hvilket de allerede har taget hul på. En mulig handelskonflikt med USA omkring biler kan potentielt sende den tyske økonomi ind i en recession til næste år. Frankrigs økonomi er kommet bedre gennem afmatningen i Europa end den tyske økonomi, fordi fransk økonomi i højere grad hviler på den indenlandske efterspørgsel kontra den eksportorienterede tyske økonomi. De gule vestes protester synes at være ebbet ud, hvilket dels betyder normale tilstande for forbruget og erhvervsaktiviteten, men som også har betydet en lempelse af finanspolitikken. Frankrig er dermed endnu et land i Europa, som lemper sin finanspolitik. Lempelsen er dog langt fra så stor, som stigningen i statens budgetunderskud kunne tyde på. Budgetunderskuddet stiger fra -2,5 pct. af BNP i 2018 til -3,1 pct. af BNP i år. En stor del af stigningen er midlertidig og knyttet til en regnskabsmæssig omlægning af virksomhedernes sociale bidrag. I 2020 vil den tekniske omlægning være ude af tallene, og underskuddet forventes at aftage til godt 2 pct. af BNP. Statsgælden er høj, ca. 100 pct. af det franske BNP, og uden tegn på meningsfuld nedgang i modsætning til mange andre EU-lande. Italien er ramt af langvarig stagnation i økonomien, som forventes at fortsætte. I andet halvår 2018 var landet endda ude i en mild recession. Regeringen er kommet i konflikt med EU s budgetregler, fordi en planlagt lempelse af finanspolitikken vil sende budgetunderskuddet op i 3,5 pct. af BNP i 2020, hvilket er et klart brud med EU s budgetregler. Formelt kan EU vedtage sanktioner mod Italien, men i praksis vil det nok blive ved en verbal indsigelse. side 7 af 15

8 Det høje budgetunderskud får den italienske statsgæld til at vokse til omkring 135 pct. af BNP, hvilket kun overgås af den græske statsgæld. Italien betaler allerede en pris for de dårlige statsfinanser i form af en højere obligationsrente end i de andre lande, men niveauet, 2,3 pct. for en 10-årig stat, er ikke alarmerende, også fordi ECB s pengepolitik sikrer en fortsat pengestrøm ind i Italien. Det italienske medlemskab af EU og af eurosamarbejdet vurderes IKKE at være til diskussion i øjeblikket. I Spanien fortsætter det økonomiske opsving med BNP-vækstrater, der ligger i den absolut høje ende i forhold til de andre lande i eurozonen. Opsvinget er bredt baseret på både indenlandsk efterspørgsel og på udenrigshandel, og er for så vidt frugterne af alle de tiltag og reformer, der blev indført efter finans- og statsgældskrisen. Hertil kommer stigende indtægter på turisme. Statsgælden er høj i underkanten af 100 pct. af BNP men med faldende tendens på grund af lav rente på spanske statsobligationer og et moderat budgetunderskud, Der er i skrivende stund endnu ikke dannet ny regering efter parlamentsvalget i foråret, men forventningen er, den socialistiske regering fortsætter efter et godt valg og dermed viderefører den hidtidige politik. Den britiske økonomi er indtil videre mindre berørt af det kaotiske Brexit-forløb, end man kunne have frygtet. Indtil videre har Brexit-effekten været tydeligst i boligpriserne, hvor stigningstakten har været kraftigt aftagende, og i erhvervsinvesteringerne, som har været faldende. Den samlede BNP-vækst holdes oppe på et niveau, omtrent svarende til væksttempoet i eurozonen, af et robust privatforbrug samt af en betydelig lageropbygning i erhvervene. I skrivende stund er der ikke noget klart billede af, hvor Brexit lander henne, da der endnu ikke er udpeget nogen efterfølger til Theresa May. side 8 af 15

9 Et hårdt Brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale, vil være negativt for den britiske økonomi, fordi landet dermed mister adgangen til EU s Indre Marked og til Toldunionen. Omvendt vil et blødt Brexit med udstrakt afgang til EU-markedet formentlig være godt for den britiske økonomi, fordi det fjerner usikkerhed om fremtiden. Prognoserne forudsætter et blødt Brexit. Arbejdsmarked og inflation Arbejdsmarkedet har været i bedring gennem lang tid også i de seneste måneder på trods af den økonomiske opbremsning. Arbejdsløsheden er faldet til 7,6 pct. og nærmer sig dermed den gamle bund på 7,3 pct. i 00 erne, inden finanskrisen. De bedre tider på arbejdsmarkedet har gradvist trukket lønstigningstakten op til 2,25 2,5 pct., hvilket må betegnes som moderat. Indtil videre har gennemslaget været beskedent fra lønningerne til inflationen, idet kerneinflationen gennem flere år har svinget omkring 1 pct. p.a. Set fremad er der stor risiko for, at arbejdsmarkedet kan blive ramt af den generelle usikkerhed om de økonomiske udsigter med deraf følgende nedgang i jobvæksten og stigende arbejdsløshed. Vi har set de første tilløb til begyndende svækkelse af det tyske arbejdsmarked, hvor antallet af ubesatte jobs nu er faldende for første gang i 6 år. Inflationen forventes at forblive lav lang tid endnu holdt nede af det moderate væksttempo i økonomien, hvortil kommer risikoen for et svagere arbejdsmarked og deraf følgende lavere lønvækst. Pengepolitik og obligationsrente ECB forventes at holde sin pengepolitiske rente i ro de næste 12 måneder, svarende til deres egen udmelding, som går på uændret pengepolitisk rente til og med juni Vi deler ikke finansmarkedets forventning om en rentenedsættelse, især fordi det vil gøre problemerne endnu større for Europas skrøbelige banksektor. Vi udelukker dog ikke en teknisk lempelse af pengepolitikken via flere pengemarkedslån til eurozonen, fordi det er et problem, at inflationsforventningerne er meget lave på finansmarkedet, hvilket modarbejder ECB s ønske om, at den lempelige pengepolitik skal stimulere væksten. side 9 af 15

10 Udsigten til lav vækst og lav inflation gør, at obligationsrenten forbliver grundlæggende lav. Den 10-årige tyske statsrente forventes at svinge mellem -0,25 pct. og 0,25 pct. indenfor det kommende års tid. Risikoforhold Arbejdsmarkedet: Stigende arbejdsløshed vil kunne ramme privatforbruget, som er den vigtigste vækstmotor i eurozonen Eventuel handelskrig med USA: Trump har udsat sin beslutning om en eventuel handelskrig mod EU til omkring november måned. Meget taler for, at en konflikt kan blive en realitet til den tid. Afhængig af, hvad den rammer, kan den potentielt sende Europa ud i en recession. Politisk støj (Brexit, handelskrig): Stigende risiko for, at det rammer samfundsøkonomien jo længere tid, støjen står på. Det kan ske gennem mere forsigtige forbrugere og/eller gennem mere tilbageholdne virksomheder. Lønstigningstakten: Hvis opsvinget fortsætter i et overraskende højt tempo, vil presset på arbejdsmarkedet stige med voksende sandsynlighed for, at lønstigningstakten tager til og presser inflationen op. Fortsat nedgang i verdenshandlen: Eurozonen er meget følsom overfor nedgang i verdenshandlen, idet eksporten udgør en markant større andel af eurozonens økonomi end af den amerikanske økonomi. Dansk økonomi: Robust opsving, men uvejret lurer i horisonten Der er forsat udsigt til vækst i den danske økonomi, men på et lavere niveau end tidligere. Gode betingelser for forbrugerne vil gøre privatforbruget til den danske vækstmotor, mens aftagende vækst i vores samhandelslande betyder lavere investerings- og eksportvækst fremadrettet. Forsyningsbalance udvikling i procent år/år Privatforbrug 2,3 1,4 1,9 Offentligt forbrug 0,8 0,3 0,6 Fastebruttoinvesteringer 5,1-1,7 2,9 - Erhvervsinvesteringer 5,2-3,2 2,8 - Boliginvesteringer 4,8 3,1 3,3 Vækstbidrag fra lagerændringer 0,1 0,0-0,2 Eksport 0,6 2,2 1,3 Import 2,7 0,7 1,8 BNP 1,4 1,7 1,3 Inflation 0,8 1,2 1,7 Kilde: Arbejdernes Landsbanks egne beregninger og Danmarks Statistik. side 10 af 15

11 Moderat vækst, men robust opsving Indtil nu har det danske opsving været mere moderat end tidligere. I de første 5 år af opsvinget er dansk økonomi gennemsnitligt vokset med 1,8 pct., hvor den gennemsnitlige vækstrate var 3 pct. i højkonjunkturerne og I det nu 6. år af opsvinget er der i modsætning til sidste opsving ikke opbygget ubalancer i dansk økonomi. Det skyldes, at forbrugerne har brugt de gode tider til at spare op og nedbringe gæld, mens virksomhederne ikke har overinvesteret. Det nuværende opsving er derfor bund-solidt. Vi forventer, at BNP vokser med 1,6 pct. i år og 1,3 pct. næste år. Udsigt til moderat vækst de kommende år Den økonomiske aktivitet er på vej ned i gear Anmærkninger: Det mørkegrå område angiver prognoseperioden. Kilde: Arbejdernes Landsbanks egne beregninger og Danmarks Statistik. Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af IHS Markit. I skrivende stund ved vi ikke, hvem der ender med at danne regering, men meget tyder på en regering alene bestående af Socialdemokratiet. For dansk økonomi er det ikke den store gamechanger, hvem der har magten, da man har en god tradition for brede forlig henover den politiske midte. Vi finder det dog vigtigt, at en kommende regering holder fast i de arbejdsudbudsreformer der allerede er gennemført, hvis arbejdsmarkedet ikke skal overophede. De største risikofaktorer for dansk økonomi ligger i øjeblikket udenfor landets grænser. Den politiske usikkerhed fylder meget. Trump bliver ved med at udvide jagtmarkerne i handelskrigen med de seneste tilføjelser værende Indien og Mexico, hvor der dog er lavet en midlertidig aftale med sidstnævnte. Dertil er global vækst i forvejen på vej ned i gear. De udenlandske virksomheder er derfor ikke længere så optimistiske omkring den økonomiske aktivitet. Handelskrigen hænger over opsvinget som et damoklessværd Danmark er en lille åben økonomi, hvor eksporten udgør over 50 procent af BNP. Vi er derfor meget afhængige af, hvordan væksten er på vores eksportmarkeder. Indtil videre er den danske eksport og industriproduktion styret uden om den globale usikkerhed, men dette vil ikke vare ved, på trods af at vores produktion er mindre konjunkturfølsom. side 11 af 15

12 Dansk vækst afhænger af euroområdet Kilde: Arbejdernes Landsbanks på baggrund af Danmarks Statistik, Eurostat og IHS Markit. Vi forventer, at væksten i omverdenen aftager til et lavere tempo og ser derfor heller ikke den store eksportvækst fremad. Vil den amerikanske centralbank mod forventning ikke kunne imødegå effekterne af Trumps handelskrig igennem rentenedsættelser, vil vækstafmatningen i omverdenen blive voldsommere end forventet, og det vil naturligvis også smitte af på dansk økonomi. Privatforbruget kommer til at drive opsvinget Med en beskeden eksportvækst i sigte vil privatforbruget blive vækstmotoren i dansk økonomi, hvilket der heldigvis også er plads til. Forbrugskvoten, det vil sige hvor meget af den disponible indkomst, der bruges på forbrug, er historisk lav - på trods af at danskernes formuer har været stigende. Danskerne har med andre ord brugt de gode tider til at spare op og afdrage på deres gæld. Den seneste tids rentefald har betydet, at vi har været igennem den største konverteringsbølge siden pct s lånet er p.t. så attraktivt, at vi vil kunne få en lige så stor konverteringsbølge i takt med at boligejere med 2-pct s lån omlægger. Det kan være vigtigt for et højere privatforbrug, fordi forskning fra Nationalbanken viser, at danskerne bruger låneomlægninger til at hive penge ud af deres friværdi. Det bør, alt andet lige, betyde at danskerne får mulighed for at bruge flere penge de kommende kvartaler. Ser vi fremad, forventer vi voksende formuer i takt med, at boligprisstigningerne breder sig til provinsen. Vi forventer også, at fremgangen på arbejdsmarkedet fortsætter. Beskæftigelsesfremgangen forventes at aftage i takt med, at arbejdsmarkedet strammer til, men lønmodtagerne kan glæde sig over en kraftigere lønvækst de kommende år. side 12 af 15

13 Vi sparer op og afdrager på gæld Og låner derfor ikke synderligt Kilde: Arbejdernes Landsbanks egne beregninger og Danmarks Statistik. Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Nationalbank. En historisk lav forbrugskvote kombineret med stigende formuer, stigende beskæftigelse og højere lønninger giver medvind til forbruget de kommende år. Vi tror derfor, at forbruget vil være den økonomiske vækstmotor de kommende år. Tiltagende inflation og lønninger Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med personer i 2018, og er i årets første tre måneder steget med personer. Målt på en række indikatorer er arbejdsmarkedet lige så stramt som i Over det sidste år er arbejdsmarkedet dog ikke strammet synderligt til. Det skyldes blandt andet, at arbejdsstyrken vokser markant disse år som følge af de politisk aftalte stigninger i efterløns- og pensionsalderen. Dertil er halvdelen af beskæftigelsesfremgangen gået til udenlandsk arbejdskraft, siden opsvinget startede i Lønstigningerne har derfor også været mere afdæmpede i dette opsving. Arbejdsstyrken står dog til at vokse mindre fremadrettet som effekten af tidligere reformer aftager. Vi forventer, at beskæftigelsesvæksten aftager, men at lønvæksten vil tiltage som arbejdsmarkedet strammer mere til. Det stigende lønpres vil betyde, at det underliggende prispres stiger i økonomien. Vi forventer en inflation i år på 1,2 pct. og på 1,7 pct. i 2020, hvor det primært er tiltagende kerneinflation, der presser inflationen opad. side 13 af 15

14 Løninflationen forventes at tiltage som væksten i arbejdsudbuddet mindskes 3. kvartal kvartal kvartal kvartal 2019 Mangel på arbejdskraft i byggeriet Ændringen i antallet af bruttoledige personer over det sidste år Status på arbejdsmarkedet Mangel på arbejdskraft i industrien AKU-ledigheden i procent, inverteret Antal nye stillinger på Jobindsats i forhold til antallet af bruttoledige Lønstigningstakten ift. DA Antal stillinger på Jobindsats i forhold til antallet af bruttoledige Lønstigningstaksten ift. DST Væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen i procent, år/år Væksten i antallet af præsterede timer i procent år/år Et boligmarked i to gear Boligmarkedet har igennem opsvinget kørt i to forskellige gear. Lejlighederne er steget langt mere i pris end et typisk enfamiliehus. Prisstigningerne for lejligheder er dog aftaget igennem Ser man på boligbyrden (der måler hvor stor andel af 1. årsydelsen efter fradrag, men inklusive boligskatter, udgør af den disponible indkomst) lader lejlighederne til at have ramt et naturligt loft. Det er med andre ord blevet så dyrt at bosætte sig i de store byer, at de færreste i dag har råd. Det har betydet, at lejlighederne helt naturligt, ikke har kunne stige lige så meget i pris. For lejlighedsmarkedet i de største byer er der derudover udsigt til mere modvind fra et massivt nybyggeri, strammere lånekrav samt nye boligskatter, der alle vil trække i retning af lavere priser de kommende år. Enfamiliehuse er dog stadig billige i en historisk kontekst, når man ser på boligbyrden. Vi forventer derfor, prisstigningerne vil sprede sig til provinsen, hvor prisstigningerne indtil nu har været mere afdæmpede. På landsplan regner vi med, at boligpriserne vil stige omtrent 3 pct. i år, understøttet af fortsat lave renteniveauer. side 14 af 15

15 Prisstigningerne falder for lejligheder Lejligheder er dyre Anmærkninger: Der er taget to kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Statistik. Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Skat og Finans Danmark. Der er udsigt til svagt stigende realkreditrenter over det kommende år. Den amerikanske centralbank signalerer lempeligere pengepolitik, og ECB har signaleret, at en renteforhøjelse tidligst kommer efter juni Vi forventer, at Nationalbanken følger ECB og holder renten uændret ind i næste år. (Redaktionen er afsluttet 19. juni 2019) Kontakt Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@ak-bank.dk Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. side 15 af 15