Transport for Copenhagen

Relaterede dokumenter
Transport for Greater Copenhagen

Transport for Greater Copenhagen

Faktaark om trængselsudfordringen

Transport for Greater Copenhagen

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Større sammenhæng i den kollektive trafik i Greater Copenhagen. Region Hovedstaden Juni 2016

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Region Hovedstaden. Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Overraskende hurtig 1

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

Status for evaluering af lov om trafikselskaber. k Søren Wille

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

Fremtidens Transport VI

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

TB Møde med lokalrådene den 24. januar 2018

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland

15. Åbne markeder og international handel

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Dobbelt op i Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Trafikken bliver værre og værre

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0913 Bilag 1 Offentligt

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Regionalt cykelregnskab Region Hovedstaden. Baggrundsrapport Region Hovedstaden

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

HVORDAN FÅR VI MERE OG BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK FOR PENGENE?

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

Virkemidler - de dyre. Udvidet driftsomfang Differentierede takster

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Sjælland baner vejen frem

Politisk fællesmøde 13. juni 2018

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt. Kystbanen. NJS 28. februar 2019

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Business Lolland-Falster

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Flextur, fordi Danmark er mere end København. Jens Peter Langberg november 2014

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

APRIL 2017 REGION HOVEDSTADEN TRE GODE CASES MÜNCHEN

Special session: Bedre tilbringertrafik til toget Hvad kan vi gøre? 25. august

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed

NOAH-Trafik Nørrebrogade København N noahtrafik@noah.dk

Trafikken Hovedstaden. Udkast til design. Web App Twitter

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer.

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Transkript:

Transport for Copenhagen Præsentation for Region Hovedstadens Miljø- og trafikudvalg 10. februar 2016

Greater Copenhagen udgør én samlet pendlerregion Bruttopendling per kommune, 2013 Andel af udpendlere fra bopælsby, 2010 Pendling til byer over 30.000 indbyggere fra byer over 2000 indbyggere, vist som andel af udpendlingen Antal pendlere fra bopælsby 10-15 % 15-25 % Over 25 % Bruttopendling, antal 0-10.000 pendlere 10.001-20.000 pendlere 20.001-30.000 pendlere 30.001-40.000 pendlere 40.001-50.000 pendlere > 50.001 pendlere STRUENSEE & CO. 2

Trængslen resulterer årligt i ca. 5.000 tabte årsværk og et produktivitetstab på ca. 2 mia. DKK Trængselskommissionen 2012 2025 Forsinkelsestidens andel af samlet rejsetid, % 5,6% 9,3% Forsinkelsestidens andel af samlet rejsetid i myldretiden, % 11,4% 17,9% 0-10 tabte timer pr. km pr. døgn 10-30 tabte timer pr. km pr. døgn Omregnet til antal tabte årsværk (1924 timer per årsværk) ~4.850 ~9.500 30-60 tabte timer pr. km pr. døgn 60-80 tabte timer pr. km pr. døgn Over 80 tabte timer pr. km pr. døgn Omregnet til produktivitetstab, mio. kr. (212 kr. / køretøjstime 3 ) ~2.000 ~3.900 STRUENSEE & CO. 3

Tilgængelighed har stor betydning for vækst og beskæftigelse I perioden 2000-2013 har Danmark investeret mindre i infrastruktur end vores nabolande Sammenhæng mellem tilgængelighed og BNP i hovedstæder og større byområder i Europa Gennemsnitlig årlig investering i indenlandsk infrastruktur, 2000-2013 % af BNP Tilgængelighedsindeks EU27=100 i 2001 0,8 0,7 0,6 0,77 0,74 0,69 0,66 0,61 0,60 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 BNP per indbygger, indeks EU27=100 i 2001 Norge Sverige Tyskland UK Finland Danmark STRUENSEE & CO. 4

Kollektiv transport medfører lavere udledning pr. personkilometer og kan dermed bidrage til at nedbringe overdødeligheden i hovedstadsområdet CO 2 -udledning (gram CO 2 per personkilometer) i forhold til belægningsgrad Partikeludledning ved forskellige transportarter mg per personkilometer Gram CO 2 per personkm. Årligt antal for tidlige dødsfald pr. mio. indbyggere grundet luftforurening 833 Belægningsgrad 486 Landsplan (ekskl. hovedstadsområdet) Hovedstadsområdet STRUENSEE & CO. 5

De mange transportselskaber vanskeliggør en sammenhængende kollektiv transport Passagerrettet kommunikation og service Finansiering og investeringer Operationel integration Ejerskab og governance Observationer Observationer Observationer Observationer Alle selskaber har fortsat egne kommunikationsplatforme rettet mod brugerne, på trods af visse fælles initiativer (mobilbilletter, mobilbilletter periodekort, rejseplanen) Som et kuriosum kan nævnes, at Hittegodsadministration ikke samordnet på tværs af selskaber, hvilket særligt kan skabe gener for brugere der foretager skift på rejsen Beslutningsmandat til investeringer er placeret hos forskellige aktører på ejerniveau Finansieringskilder er placeret hos forskellige aktører Rute- og køreplaner planlægges ud fra forskellige geografier, hvilket besværliggør optimering. Fx DSB for hele landet, Movia alene i Greater Copenhagen Uigennemskueligt takstsystem for borgere og virksomheder Greater Copenhagens kollektive trafik drives i dag af mange transportselskaber Transportselskabernes ejerkredse består af 1-47 aktører fra forskellige niveauer i den offentlige sektor, sammensat i forskellige konstellationer Bestyrelserne har forskellige grader af beslutningskompetence og krav til beslutningsflertal Konklusion Konklusion Konklusion Konklusion Brugeroplevelsen i dag afspejler ikke et sammenhængende kollektivt system på tværs af transportselskaber Finansieringskilderne er mange, og beslutningsmandaterne til investeringer er placeret hos forskellige aktører, således at det er svært at understøtte en større sammenhæng i den kollektive trafik Forskellige takstsystemer i forskellige geografier og med varierende grad af koordination på tværs af selskaber skaber en passageroplevelse som er ikke tilstrækkelig sammenhængende Antallet af og forskelligheden i ejerkredse, bestyrelser og beslutningsprocesser udfordrer samordning og koordination mellem selskaberne Der er ikke en samlet ejerrolle i Greater Copenhagen som understøtter realisering af gevinster fra øget sammenhæng i den kollektive trafik STRUENSEE & CO. 6

Greater Copenhagen adskiller sig fra de internationale cases ved fragmenteret ejerlandskab og repræsentation, mange finansieringskilder og decentrale investeringsbeslutninger Ejerskab Finansieringskilder Få ejere Få Mange ejere Mange Greater CPH Greater CPH Lav ejerskabsrepræsentation 1 Høj ejerskabsrepræsentation Uklar/decentral Klar/central Governance Investeringsbeslutninger STRUENSEE & CO. 7

De internationale cases viser, at integration inden for fire betydende områder er vigtige for brugeroplevelsen og effektiviteten af transportorganisationen Brugerrettet integration Brugerrettede integration, herunder kommunikation, marketing og rute- og køreplaner er alle integreret i en betydelig højere grad i de internationale nabometropolers kollektive transportsystemer Øget brugerrettet integration har stor betydning for brugeroplevelsen Operationel integration Billet- og takstsystemer er integreret i langt højere grad end i Greater Copenhagen Bedre ekstern koordinering samt højere grad af produktintegration transportarterne i mellem Indikation af at operationel integration både har betydning for transportorganisationens effektivitet og for brugeroplevelsen Effektivitet og brugeroplevelse Integration i investeringsbeslutninger og finansiering Øget integration i investeringsbeslutninger og finansiering i forhold til Greater Copenhagen giver effektivitet igennem større samordning af beslutninger Muliggør at optimere ift. den samlede trafikale situation i stedet for at suboptimere på delområder Indikation på, at større integration i investeringsbeslutninger og finansiering giver både effektivitet og bedre brugeroplevelse Integration i ejerskab Et mere samlet ejerskab er i de internationale cases karakteriseret med få beslutningsarenaer og finansieringskilder der sikrer en mere enstrenget governance-struktur En mere enstrenget governance-struktur styrker eksekveringskraften og kan facilitere at de rigtige beslutninger træffes, hvilket leder til øget effektivitet og bedre brugeroplevelse STRUENSEE & CO. 8

Opgaver 3 nye modeller kendetegnet ved stigende grad af integration +Anlægsaktiver og investering 3 + Administration og driftsansvar 2 Kundevendte aktiviteter 1 Paraply Kundeselskab Driftsselskab Koncernselskab lav Grad af enstrenget governance høj STRUENSEE & CO. 9

Struensee & Co. / Magstræde 6, 1204 København K / +45 2615 0803 / info@struensee.dk / www.struensee.dk