( ) Ligesom andre lande står Danmark over for den udfordring, at vi bliver færre unge og flere ældre. Vi er mange, der lever længere.

( ) Ligesom andre lande står Danmark over for den udfordring, at vi bliver færre unge og flere ældre. Vi er mange, der lever længere. Og det skal vi selvfølgelig glæde os over. Men når vi ser på det samfund, vi gerne vil have, på den ene side, og vores arbejdsindsats og indtjening på den anden side, så hænger regnestykket ikke sammen. Det er i dag kun omkring halvdelen af danskerne, der arbejder. Og fremover bliver det endnu færre. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, står kun fire klar til at tage over. Vi er simpelthen ikke nok til at trække læsset.

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt...4 1.1 De politiske løsninger... 4 1.2 Efterlønnens historie... 5 1.3 Afskaffelsen af efterlønnen... 6 2. Problemformulering...7 3. Metode...8 3.1 Overordnet fokusering og afgrænsning... 8 3.2 Arbejdsprocesser og arbejdsteknikker... 9 3.3 Erkendelsesskema...11 3.4 Valg af empiri...13 3.5 Valg af teori...14 3.6 Interviewguide...14 3.7 Kvalitetsvurdering...15 4. Begrebsafklaring... 17 4.1 Den tidlige tilbagetrækning...17 4.2 Arbejdsløshedsformer...18 4.3 De økonomiske modeller...19 4.3.1 DREAM- modellen...19 4.3.2 SMEC- modellen...19 4.3.3 ADAM- modellen...20 4.4 Laffer kurven...20 5. Teori... 21 5.1 Den økonomiske teori...21 5.1.1 Den klassiske teori...22 5.1.2 Den neoklassiske teori...23 5.1.2.1 Det neoklassiske arbejdsmarked...25 5.1.3 Den keynianske teori...26 5.1.3.1 Den simple indkomstdannelsesmodel...28 5.1.3.2 Beskæftigelse og arbejdsmarkedet...29 5.2 Den danske velfærdsstat...31 5.2.1 Velfærdstypologier...33 5.2.2 Socialpolitik...34 5.2.3 Arbejdsmarkedspolitik...35 5.2.3.1 Den danske arbejdsmarkedsmodel - Flexicurity...36 5.3 Det senmoderne samfund...37 6. Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd... 38 6.1 Kan tilbagetrækningsreformen begrundes i de økonomiske teorier?...40 6.1.1 Afskaffelsen af efterlønnen ud fra et neoklassisk synspunkt...40 6.1.2 Alternativer til en afskaffelse af efterlønnen...44 6.1.2.1 Kan underskuddet reddes ved, at vi arbejder én time mere om ugen?...45 6.1.2.2 Kan underskuddet reddes gennem øget offentligt forbrug?...46 6.1.2.3 Kan underskuddet reddes gennem ændrede skattesatser?...47 6.1.3 Opsamling...49 2

7. De demografiske ændringer og tilbagetrækningen... 50 7.1 De demografiske ændringer i samfundet...50 7.1.1 Hvem benytter sig af af efterlønsordningen?...51 7.1.2 Kan efterlønsordningen betegnes som et velfærdsgode?...55 7.2 Opsamling...56 8. Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet... 57 8.1 Hvorledes sikres flere ældre i arbejdsstyrken?...57 8.2 Opsamling...63 9. Konklusion... 64 10. Perspektivering... 66 11. Litteraturliste... 67 12. Bilag... 71 Interviewguide...71 Interview med Jesper Jespersen...74 3

1. Problemfelt Den danske økonomiske situation har været under et enormt pres efter den verdensomspændende krise, som tog sit tag i år 2008. I dag er krisen aftagende, men den danske økonomi står allerede nu overfor nye udfordringer. I forvejen store offentlige underskud forventes at stige yderligere de kommende år. Regeringen forudser store omkostninger på statsbudgettet, som vil forværre økonomien frem mod år 2020 på op mod 47 mia. kr. Dette skyldes blandt andet en voldsom forøgelse af de offentlige udgifter. (Finansministeriet, Reformpakken 2020: 3, maj 2011) Den danske økonomi oplevede i perioden år 2004 2007 høje vækstrater med en konstant fremgang i beskæftigelsen. Det gav store overskud på den offentlige saldo, som gjorde at ØMU-gælden, også kaldet den offentlige gæld, kunne nedbringes. (De Økonomiske råd, Dansk økonomi: 90, maj 2011) Danmark havde derfor en økonomisk fordel ved den økonomiske krises start i år 2008. Krisen medførte store omkostninger for den offentlige saldo, og var hård mod den danske økonomi. Krisen toppede i år 2009, hvor en historisk tilbagegang på 4,9 % af bruttonationalproduktet fandt sted Især beskæftigelsen var hårdt ramt og oplevede en tilbagegang på op mod 107.000 personer i år 2009 (svarende til 3,6 % af de beskæftigede). (Danmarks statistik 2010:361). Det indebar en økonomisk tilbagegang, med en kraftig forværring af den offentlige saldo, i form af ekstra betalinger til arbejdsløshed og andre sociale udgifter. (De Økonomiske råd, Dansk økonomi: 91, maj 2011) De demografiske ændringer har ligeledes betydning for de fremtidige økonomiske udfordringer. Frem mod 2020 vil befolkningsudviklingen reducere arbejdsudbuddet svarende til 65.000 personer. Samtidig bliver der 225.000 flere ældre. Det betyder lavere skatteindtægter og større udgifter til pensioner og sundhed. (Finansministeriet, Reformpakken 2020 (kort): 3, maj 2011). Derfor kæmper politikere en hård kamp for at imødegå disse ændringer. 1.1 Politiske løsninger på den økonomiske krise Både økonomer og politikere er enige om, at det offentlige underskud skal vendes til overskud. Problematikken ligger i, hvorledes underskuddet skal finansieres, så Danmark igen kan opleve overskud på de offentlige finanser. Venstrefløjen har fremsat deres forslag til en nedbringelse af det offentlige underskud. Denne løsning kaldes fair løsning. Her gælder det, at alle skal løfte i flok. Fremrykning af offentlige finanser, investering i nye teknologier, som skal sikre fremtidige job, mere og hurtigere uddannelse og en øgning af arbejdstiden med én time om ugen er hovedelementerne i dette forslag. (Socialdemokratiet, Fair løsning, maj 2011). 4

Venstrefløjen er ikke de eneste, som har fremlagt kan overskud. I år 2010 fremlagde regeringen og Dansk Folkeparti en plan, genopretningsplanen, som de mente ville få Danmark ud af den økonomiske krise. Genopretningsplanen fastslår, at de offentlige udgifter ikke må stige yderligere, at den automatiske årlige stigning i skattegrænsen og overførselsindkomster fastfryses, og at den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i år 2011 udskydes. (Venstre, aftale om genopretning af dansk økonomi, maj 2011) Derudover berørte statsminister, Lars Løkke Rasmussen, i sin nytårstale 2011, et af de mest omdiskuteres emner i dansk politik En afskaffelsen af efterlønnen som delløsning på den økonomiske krise, hvilket også er et centralt område i reformpakken 2020. 1.2 Efterlønnens historie Efterlønsordningen blev indført i år 1979. Dette skete under den daværende socialdemokratiske statsminister, Anker Jørgensen. Efterlønsordningen er et arbejdsmarkedspolitisk tilbud, som sigter mod en omfordeling af arbejdet, således at ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsstyrken giver mulighed for beskæftigelse til de yngre generationer - Den yngre generation var, da efterlønnen blev indført, præget af stor arbejdsløshed (3F, Efterløn et velfærdsgode, maj 2011). Efterlønsordningen indførtes ligeledes for at imødekomme de nedslidte arbejdstagere, som gennem en årrække havde været beskæftigede ved særligt fysisk eller psykisk krævende arbejde (Jørgensen 2011: 3). Efterlønsordningen skal ikke kun forstås som et velfærdsgode for disse grupper, men som en velfærdsydelse som alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har retten til at modtage. Ydelsen giver mulighed for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i en alder af 60 år altså tidligere end pensionsalderen, som dengang lå på 65 år (Ibid). Efterlønsordningen er, som udgangspunkt, finansieret gennem offentlige indtægter, men i modsætning til andre velfærdsydelser i Danmark er kravet for modtagelse af efterløn, at den enkelte har bidraget med et efterlønsbidrag i mindst 30 år. (Greve 2005:106) Efterlønsordningen har gennem mange perioder været omdiskuteret, og det er ikke første gang, at der fremsættes et forslag om en afskaffelse af denne. I år 1999 indførtes en efterlønsreform, som betød, at lønmodtagerne skulle betale efterlønsbidrag i mindst 30 år, for at modtage velfærdsydelsen. Dette var en forringelse af ordningen, da modtagerne allerede betalte til ydelsen gennem kassekontingent og arbejdsmarkedsbidrag. I år 2006 skete yderligere forringelser af ordningen. Folketinget besluttede, at adgangen til efterlønnen skulle hæves fra daværende 60 år til 62. Der sikres samtidig, at aldersforskellen på folkepension og efterløn vil forblev 5 år (Jyllandsposten, efterlønnens historie, maj 2011). 5

I år 2011 fremlagde regeringen forslaget om en tilbagetrækningsreform. Det indebar, at regeringen frem mod år 2034 vil afvikle den nuværende efterlønsordning. Regeringen mener, at dette er et vigtigt tiltag, hvis Danmark i fremtiden skal have en ansvarlig økonomi, hvor vi fortsat har råd til det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Regeringens forslag betyder, at forhøjelsen af folkepensionsalderen begynder fem år tidligere end aftalt i velfærdsaftalen fra år 2006. Efterlønsalderen hæves med et halvt år om året fra år 2014 til 2017, hvorefter efterlønsperioden aftrappes gradvist til den er helt væk i år 2034. (Venstre, efterlønnen afvikles gradvist, maj 2011) 1.3 Afskaffelsen af efterlønnen Regeringen mener, at efterlønsordningen koster samfundet 16 milliarder kroner om året, og samtidig er en betaling for, at sunde og raske kan forlade arbejdsmarkedet. De foretrækker i stedet, at pengene skal bruges til at prioritere vækst i virksomhederne, undervisning og pleje af de syge og ældre. (Venstre, efterlønnen afvikles gradvist, maj 2011) Der sættes således et ultimatum om enten at bevare den, ifølge regeringen, dyre efterlønsordning eller sikre en varig velfærd for alle. Regeringen opfatter en afskaffelse af efterlønsordningen som et stort skridt i retningen af at fremtidssikre den danske velfærdsmodel. Yderligere hævder de, at tilbagetrækningsreformen vil give et markant løft i beskæftigelsen, som er en forudsætning for levestandarten og den offentlige velfærd. (Statsministeriet, regeringens forslag til tilbagetrækningsreform, maj 2011) Nogle økonomer og politikere mener, at en afskaffelse af efterlønsordningen vil koste samfundet op imod 8 ½ milliard kroner om året, hvis der ikke sker ændringer i den nuværende beskæftigelsessituation. (Modkraft, afskaffelsen af efterlønnen vil.., maj 2011). Som konsekvens af den demografiske ændring vil der, i de kommende generationer, mangle unge til at forsøge den stigende ældrebyrde, hvis ikke der, fra politisk side, foretages nye tiltag. Dette betragtes som én af de største udfordringer for den danske velfærdsstat (Jensen og Kjeldgaard 2002: 43) Men hvad vil denne demografiske ændring betyde for velfærdsstaten og lever ordningen op til det egentlige formål ved at tilbyde psykisk og fysisk nedslidte en tidlig tilbagetrækning eller er de i højere grad raske og rørige ældre, som tager mod denne ydelse? Et generelt træk for velfærdsstaten har i de senere år været, at de har forsøgt at øge andelen af ældre mennesker i arbejdsstyrken, da stadig flere ældre forlader arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. I OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) er der en fremherskende forståelse af, at den tidlige 6

tilbagetrækning skyldes for generøse velfærdsordninger, som lokker de ældre til at forlade arbejdsmarkedet i en tidlig alder, da det bedre kan betale sig for dem (Larsen og Møller 2002:239). For at beholde de ældre længere tid på arbejdsmarkedet skal der ske ændringer. Dette kan ske gennem forringelser af tilbagetrækningsordningernes generøsitet og kvalitet, (Jensen og Kjeldgaard 2002:43) og man kan se forslaget om tilbagetrækningsreformen som et led i en forringelsesproces. De velfærdsstatslige ydelser kan ses som et økonomisk incitament, og tilbagetrækningen som en automatisk reaktion på den økonomiske stimulus. Det overses, at den tidlige tilbagetrækning ikke udelukkende er frivillig, men at denne også kan være ufrivillig og påtvungen, hvis den er et resultat af dårligt helbred eller aldersdiskrimination i ansættelses- og afskedigelsesprocesserne. (Larsen og Møller 2004: 239) Regeringen mener, at en afskaffelse af efterlønnen vil nedbringe det offentlige underskud og skabe velstand gennem øget beskæftigelse. (Statsministeriet, regeringens forslag til tilbagetrækningsreform, marts 2011) Spørgsmålet er blot, om en afskaffelse af efterlønnen kan forsvares ud fra et teoretisk økonomisk perspektiv. Kan afskaffelsen af efterlønsordning virkelig føre til, at flere kommer i arbejde - Også selv om tilbagetrækningen sker på baggrund af ufrivillige og tvungne faktorer? 2. Problemformulering På baggrund af ovenstående anskuer vi konsekvenserne af den økonomiske krise som et samfundsøkonomisk planlægningsproblem. Der eksisterer ikke sikker viden om, hvad man kan gøre for at genoprette det danske budgetunderskud. I opgaven fokuseres der på de økonomiske og sociale konsekvenser ved en afskaffelse af efterlønnen. Regeringen forudsætter, at en afskaffelse af efterlønnen vil bringe flere ældre ud på arbejdsmarkedet, og dermed sikre en økonomisk vækst. Denne forudsætning har ført os frem til følgende problemformulering: På hvilken måde kan regeringens forslag, om en afskaffelse af efterlønnen, påvirke budgetunderskuddet i den offentlige sektor og øge den danske arbejdsstyrke? For at besvare ovenstående problemformulering har vi udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene sikrer en præcis besvarelse af problemformulering, og bevarer, ikke mindst, fokus på problemet. 7

1. I hvilket omfang kan de politiske argumenter begrundes i den økonomiske teori? Afsnittet indeholder en analyse af de politiske argumenter for en afskaffelse af efterlønnen. Argumenterne sammenholdes med den økonomiske teori, hvor der både tages udgangspunkt i en neoklassisk og keynesiansk analyse. 2. Hvorledes kan en afskaffelse af efterlønnen imødekomme de demografiske ændringer? Regeringen udtrykker, at der er demografiske ændringer og mener, at dette vil true velfærdsstaten. Forekommer disse ændringer? Afsnittet udbygges med en analyse af, hvorledes tilbagetrækningen kan anskues som frivillig eller ufrivillig. Her vil vi med teori, om det senmoderne samfund og velfærdsstatens funktion, analysere hvorfor den tidlige tilbagetrækning kan anskues som en frivillig beslutning. 3. Er der sociologisk belæg for at en afskaffelse af efterlønnen vil sikre flere ældre i arbejdsstyrken? Her diskuteres det, hvorledes en afskaffelse af efterlønnen vil sikre flere ældre forbliver i arbejdsstyrken, og om tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet sker på baggrund af frivillige eller ufrivillige faktorer. 3. Metode Formålet med følgende metodeafsnit er at skabe overskuelighed og sammenhæng i projektet. Metodeafsnittet indeholder overvejelser om, og diskussioner af de valg, som er truffet under udarbejdelsen af projektet. Formålet med dette projekt er at belyse konsekvenserne ved en eventuel afskaffelse af efterlønnen. Der tages udgangspunkt i den økonomiske teori, men politologien og sociologien inddrages for at sikre den fulde forståelse af de samfundsmæssige spørgsmål. Dette sikre et bredspektrede og tværfaglig studie. I enhver samfundsanalyse vil der være aktiviteter, som ikke kan forklares med referencer til blot én af de samfundsvidenskabelige hovedområder. Hovedområderne kan med fordel supplere hinanden, hvilket er baggrunden for at der tages udgangspunkt i et krydsfelt mellem økonomi, politologi og sociologi. 3.1 Overordnet fokusering og afgrænsning Problemstillingen tager udgangspunkt i regeringens forslag om at ændre tilbagetrækningsordningen. I projektet antages det, at efterlønnen bliver afskaffet. Der belyses, hvilke konsekvenser en afskaffelse vil medføre. I projektet tages der udgangspunkt i et dansk perspektiv og herunder den 8

danske økonomi. Dette skyldes, at en inddragelse af lignende udenlandske situationer vil være for omfangsrigt, da Danmark og dets økonomi er omdrejningspunktet i projektet. Vi tager udgangspunkt i den makroøkonomiske teori, da den mikroøkonomiske dimension ikke kan påpege ændringer i landets økonomi. Der tages afsæt i det senmoderne samfund, da det er i denne periode en afskaffelse af efterlønnen er omdiskuteret. Det er derfor relevant, at redegøre for det senmoderne samfund, som har vist, at have indflydelse på menneskets selvstændighed og individualisering. Individualiseringen betyder, at de enkelte individer kan påtage valg og være refleksive. Det har betydning for, hvorledes vi kan opfatte ældres afgang fra arbejdsmarkedet som et frivilligt eller ufrivilligt valg. Den øgede refleksivitet har betydning for, om de ældre frivilligt forlader arbejdsmarkedet. I opgaven benyttes begrebet de ældre. Dette udtryk hentyder til generationerne, som er berettigede til efterløn det vil sige personer, som er 60 år og derover. Regeringen antager, at der er sket en demografisk ændring over de seneste 30 år. Den demografiske ændring hentyder udelukkende til ændringen i alderssammensætningen, da eksempelvis etnicitet og køn ikke vedrører problematikken om efterlønnen. Vi tager afsæt i Finansministeriets tal, når det for eksempel gælder beløbet, som skal spares, forudsigelser af de demografiske ændringer og lignende. Der findes mange forskellige tal på, hvor meget (eller hvor lidt) en afskaffelse af efterlønsordningen vil koste det danske velfærd, og det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i de samme tal, da der ellers kan forekomme misfortolkede resultater. Den danske velfærdsstat vil blive præsenteret i teoriafsnittet, og det skal her påpeges, at velfærdsstatens dannelse ikke bliver beskrevet, da den ikke har betydning for det videre arbejde. I stedet præsenteres forskellige velfærdsstatsmodeller, herunder blandt andet den danske velfærdsstatsmodel, da denne vil hjælpe på forståelsen af velfærdens betydning for de enkelte individer. 3.2 Arbejdsprocesser og arbejdsteknikker I det forudgående arbejde har vi benyttet forskellige arbejdsteknikker og arbejdsprocesser. Vores udgangspunkt var Danmarks økonomiske situation, herunder afskaffelsen af efterlønnen og dens konsekvenser for det danske samfund. Den økonomiske situation i Danmark har medført, at samfundet bliver nødt til at handle, hvis velfærdsstaten skal sikres i fremtiden. Et af de mest omdiskuterede løsningsforslag er ændringerne i tilbagetrækningsordningen, og 9

derfor tages der udgangspunkt i efterlønsdebatten. Ved projektets startfase havde gruppen en individuel forståelseshorisont og indsigelser i, hvad en afskaffelse af efterlønnen ville kunne få af betydning for det danske samfund. Det skyldes det individuelle normative udgangspunkt og vores antagelser om, hvorledes der opnås et velfungerende samfund. Det antages, at fuld beskæftigelse er det mest optimale for det danske samfund. Derudover mener vi, at den danske velfærdsstat er vigtig for den danske befolkning, så længe den støtter og ikke tildeler ufortjente goder. I løbet af arbejdsprocessen er vi stødt på adskillige problemstillinger, som brød med vores daværende forståelseshorisont. Det har medvirket til, at vi er nået frem til vores nuværende problemformulering samt arbejdsspørgsmål. Før skriveprocessens igangsættelse lagde gruppen vægt på refleksioner om, hvad vi hver især ønskede af dette projekt. Det førte til et fælles ambitionsniveau. Et fælles ambitionsniveau har medvirket til, at alle gruppemedlemmer har været villige til at lægge arbejdskraft i projektet. Gruppediskussioner har været et vigtigt redskab i udarbejdelsen af projektet, da det har øget vores refleksivitet, og ikke mindst udvidet medlemmernes forståelse af tilbagetrækningsordningens sociale og økonomiske konsekvenser. Gruppemøder og vejledermøder har ligeledes været et betydeligt redskab i udarbejdelsen af projektet. Den samlede arbejdsproces har sikret os en god arbejdsmoral fra alle gruppemedlemmer. Det kan skyldes erfaringer fra tidligere projekter, som har givet os indsigt i, hvor vigtigt gruppedynamikken er for udarbejdelsen af projektet. Det er ikke kun det faglige, som skal fungere, men ligeledes det sociale samvær. Derfor har respekt været vigtigt for samarbejdet i gruppen. For at kunne besvare vores problemformulering har vi benyttet os af forskellige arbejdsteknikker. Arbejdsteknikkerne benyttes til at ændre data til informationer, som derefter belyser vores problemformulering gennem besvarelser af erkendelsesopgaverne. For at kunne besvare vores problemformulering tilstrækkeligt, har vi, først og fremmest, læst og forstået væsentlige teorier, begreber og empiri. For at få en forståelse af teorierne benytter vi epistemologisk perspektivisme. Gennem vores genstandsfelt, den offentlige økonomi, vil vi forsøge at undersøge, hvad en afskaffelse af efterlønnen vil medføre. Vores mål er ikke at nå frem til endegyldige løsninger, men derimod at skabe overblik om konsekvenserne ved en afskaffelse af efterlønnen. Med dette skal det understreges, at vores analyse ikke vil kunne bruges i anden kontekst og dermed ikke være behjælpelig til at belyse andre forhold af 10

lignende karakter som for eksempelvis ændringen i SU en eller lignende. I udarbejdelsen af analysen benytter vi en deduktiv analysestrategi. Det vil sige, at vi ved brug af teorierne vil få en forståelse af konsekvenserne ved en afskaffelse af efterlønnen. Vores undersøgelser er foretaget ud fra et casestudie. Case er efterlønnen under emnet den danske økonomi. Vores case er den typiske case, hvor vi ønsker at foretage vores undersøgelser primært ud fra den kvantitative metode. Vi forsøger at finde generelle tendenser i almindelige situationer. Vores forskningsmetode forsøger at afsløre vigtige hændelser inden for forskningsproblemet. I projektet benytter vi en række metoder for at kunne besvare problemformuleringen. Vi benytter os blandt andet af den kvalitative og kvantitative metode. Den kvantitative metode benyttes til at anskueliggøre statistikker, tal data og lignende. Denne metode er behjælpelig til at påvise generelle tendenser i tilbagetrækningsalderen og baggrundene herfor. Der fortolkes på tallene således, at de derigennem belyser nogle af problemstillingerne. Vi benytter ligeledes den kvalitative metode. Det sker gennem interviewet med økonomen, Jesper Jespersen. Denne metode sikre en mere dybdegående og undersøgende tilgang til problemstillingerne. De ovenstående metodevalg er baggrund for udarbejdelsen af projektet. Der foretages kildekritik af den væsentligste teori og empiri. Det er vigtigt for at bevare projektets gyldighed. Valget af nogle metoder skaber fravalg af andre. Dette gælder for eksempel den komparative metode, som benyttes til at sammenligne og analysere forskelle. Denne fravælgelse sker på baggrund af vores overordnede fokusering. Vi mener ikke, at denne metode ville sikre en struktureret opbygning af opgaven, da efterlønsdebatten kun er aktuel i Danmark. 3.3 Erkendelsesskema For at skabe et overblik over de metodiske overvejelser udarbejdes et erkendelsesskema, som skaber overblik over projektets samlede opbygning. 11

Placering i Kapitel projektet 9 - Kapitel Konklusion 1 - problemfelt Kapitel 5 - Teoriafsnit Kapitel 6 - Analyse Erkendelse Konkret spørgsmål Data/ teknik At sammenfatte resultaterne Hvordan kan Konklusion på baggrund af At som vise, er fremstået at problemet i opgaven er reelt og Hvilken budgetunderskuddet diskussion økonomisk Økonomisk forudgående samfundsudvikling, analyse og at antagelsen holder situation har Danmark og gennemgang af efterlønnen og stået i, som gør, at der dens afskaffelse ændres gennem en tales om at afskaffe afskaffelse af efterlønnen? efterlønnen? At vise hvorledes økonomien og Hvordan forstås de Økonomisk teori, herunder den sociologien kan benyttes til konkrete teorier? klassiske, neoklassiske og forklaring af den økonomiske keynesiansk. og sociale politik i Danmark Sociologisk teori om velfærdsstatens opbygning, socialpolitik og ældre politik. Derudover Anthony Giddens præsentation af det senmoderne At fremvise regeringens argumenter for en eventuel afskaffelse af efterlønnen Hvilke hovedpunkter findes der i regeringens tilbagetrækningsreform og deres 2020-plan? samfund. Regeringens forslag om ændringer i tilbagetrækningsreformen, og deres 2020-plan Kapitel 6.1 - Analyse Kapitel 7 - Analyse At belyse hvorledes en afskaffelse af efterlønnen vil påvirke beskæftigelsen, produktion og indkomst, samt hvilke alternativer der findes til en afskaffelse. Belyse, at der er sket en demografisk ændring Stemmer de politiske argumenter om en afskaffelse af efterlønnen overens med den økonomiske teori? Hvilke alternativer findes til en afskaffelse af efterlønnen? Er der sket demografiske ændringer, og vil vi stadig opleve det i fremtiden? Økonomisk teori, som er præsenteret i teoriafsnittet, samt regeringens tilbagetrækningsreform og 2020- planen. Ekspertvurdering fra Jesper Jespersen. Den keynesianske teori, samt udpluk fra Socialdemokraterne og Socialistiske Folkepartis genopretningsplan, Fairløsning Statistikker fra Danmarks Statistik og regeringens 2020- plan Kapital 7 - Analyse Kapitel 8 - diskussion Kapitel 9 - Konklusion At belyse ældrebyrdens baggrund for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, herunder om den er forårsaget af frivillige beslutninger At belyse hvorledes samfundet kan bevare de ældre på arbejdsmarkedet At sammenfatte resultaterne som er fremstået i opgaven Hvad er ældrebyrdens begrundelse for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? Vil en forringelse af efterlønsordningerne have en indflydelse på, om de ældre forbliver på arbejdsmarkedet? Hvordan kan budgetunderskuddet ændres gennem en afskaffelse af efterlønnen? Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund, herunder det refleksive menneske. Derudover benyttes regeringens 2020-plan, og statistikker fra Danmarks Statistik samt undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet Push-, pull og jumpforklaringerne. Teori om velfærdsstatens formål og socialpolitik samt benyttes analysen som baggrund for diskussionen. Konklusion på baggrund af forudgående analyse og diskussion 12

3.4 Valg af empiri Vores problemfelt tager udgangspunkt i regeringens udspil fra januar år 2011: Vi kan jo ikke låne os til velfærd. Vi mener, at det er med til at give opgaven en forståelse af efterlønsdebattens udgangspunkt. I den resterende del af opgaven er den primære empiri regeringens reformpakke 2020. Den giver et helhedsindtryk af, hvordan regeringen har tænkt sig, at Danmark skal komme gennem den økonomiske krise. Regeringens argumenter for en afskaffelse af efterlønnen sammenholdes med den økonomiske teori. Det giver indblik i, hvorledes regeringen mener, at en afskaffelse kan genoprette økonomien. Regeringen tager udgangspunkt i den neoklassiske økonomiske teori, og ved at sammenholde regeringens argumenter med den keynesianske teori kan vi sikre en gennemsigtighed med regeringens argumenter. Vi har derudover inddraget en ekspertvurdering af Jesper Jespersen, da vi mener, at det kan være behjælpelig med at sikre kvaliteten af vores projekt. Den sociologiske analyse foretages på baggrund af diverse statistikker, som skal belyse nuværende og fremtidige situationer vedrørende de demografiske ændringer og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Statistikkerne hentes hovedsageligt fra Danmarks statistikbank og regeringens reformpakke 2020. I vores analyse benytter vi os af rapporten Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som er udarbejdet af Socialforskningsinstituttet og forskningsassistent Thomas Quaade. Rapporten er baseret på dataindsamling fra en SFI-Survey, og har til formål at undersøge om pensions- og efterlønsreformerne kunne ændre befolkningens tilbagetrækningsalder i de kommende år. (Quaade 2001:8) Der er hertil blevet gennemført interviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 40 69 år, som i alt udgør 1.422 interviewede personer, men det er valgt kun at benytte personer i alderen 49 år til 69 år i alt 420 mænd og 457 kvinder. Det sker på grund af, at der før denne aldersgrænse formodes at være andre årsager til tilbagetrækningen. De interviewede har i pågældende undersøgelsesspørgsmål haft flere svarmuligheder, hvilket gør, at de kunne have flere begrundelser for deres tilbagetrækning. Dertil skal det tilføjes, at tabellen er delt op i ikke-tilbagetrukne og tilbagetrukne. Vi udelukkende fokuserer på de tilbagetrukne. Vi mener, at det viser den klare tendens til baggrunden for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, da de allerede har erfaret grunden for deres valg. 13

3.5 Valg af teori Teorierne er vigtige for udarbejdelsen af projektet. Teorierne skelner bestemte måder at forstå virkeligheden på, hvilket gør at synsvinklen bliver forskellig. Teorier leverer ikke svaret på, hvorledes virkeligheden fungere, da der er individuelle antagelser bag. Teorierne sætter os dog i stand til systematisk at gennemtænke problemstillingen. Der tages udgangspunkt i makroøkonomisk teori, hvor keynesiansk og neoklassisk teori præsenteres. Vi benytter disse teorier, for ikke alene at præsentere en enkelt vinkel, men derimod stille os kritiske overfor den økonomiske teori som regeringen benytter. På den måde sikres, at vi kan udelukke de politiske skel, og i stedet fremvise forskellige teorier for, hvordan den danske økonomi kan styres. Vi har i den forbindelse fravalgt at inddrage teori vedrørende dansk politik, international politik og økonomi, da vi mener at dette ikke vil give en yderligere forståelse af den økonomiske situation og problematiseringen vedrørende en afskaffelse af efterlønnen. Den anden del er et sociologisk teoriafsnit, hvor velfærdsstaten, arbejdsmarkedet og socialpolitikken præsenteres. Der vil blive præsenteret forskellige former for velfærdstypologier. De præsenteres for at påvise forskellene mellem velfærdsstatstyperne. Herunder uddybes præsentationen af den danske velfærdsstat. Den danske velfærdsstat er særlig, da den bygger på horisontal- og vertikalomfordeling af samfundets goder, samt den væsentligste betydning som velfærdsstaten varetager gennem funktionen som socialt sikkerhedsnet for den enkelte borger. Herunder præsenteres den danske arbejdsmarkedsmodel, flexicurity. Alt i alt gives et indblik i, hvorledes man kan forstå den danske velfærdsstat. 3.6 Interviewguide Interviewet skal bruges til at underbygge det økonomiske teorivalg, og synliggøre hvorfor det er interessant at foretage en analyse på baggrund af disse teorier. Interviewet kan bidrage til en ekspertvurdering af de anvendte teorier og modeller som projektet præsenterer. Interviewet skal give en forståelse af den keynesianske og neoklassiske teori, samt hvilke matematiske modeller, som vil kunne beskrive udviklingen i det danske samfund. Vi har foretaget et interview med Jesper Jespersen, økonom og professor på Roskilde Universitet. Han har mange års erfaring indenfor økonomi både gennem undervisning og forskellige forskningsområder. Hans aktive deltagelse i efterlønsdebatten haft vores interesse. Vi kan ikke drage konklusioner ud fra interviewet, men derimod udvidet forståelsen af projektets anvendte økonomiske teorier. 14

Interviewet er opbygget ud fra Steinar Kvale 7 faser: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Formålet er at benytte dem retningslinje for, hvordan man udarbejder et forskningsinterview gennem analytiske redskaber og metodiske rammer. (Kvale og Brikmann 2008: 122) De 7 faser uddybes i det vedlagte bilag. 3.7 Kvalitetsvurdering Projektet tager udgangspunkt i regeringens udspil: Vi kan ikke låne os til velfærd samt Reformpakken 2020. Derfor er det vigtigt, at foretage en politisk kvalitetsvurdering, da gruppens medlemmer er politiske individer, som selv er aktører i samfundsudviklingen. Det betyder, at gruppen kan have en tendens til at fremme politiske egeninteresser, som kan gøre det til en udfordring at bibeholde objektiviteten. Vi har derfor bestræbt os på at udelukke politiske egeninteresser, da dette vil mindske opgavens objektive skildring af problemstillingen og dermed opgavens kvalitet. Det er sket gennem en gennemarbejdning af regeringens udspil, og ikke mindst gennem en alsidig analyse og inddragelse af de økonomiske teorier. Projektet tager udgangspunkt i udvalgte teorier, og en kvalitetsvurderingen af disse er derved betydelig. Teori afsnittet om den danske velfærdsstat tager udgangspunkt i Asa Briggs definition af begrebet velfærdsstat. Definitionen udbygges med forskellige velfærdstyper den liberale, korporative og skandinaviske model. Denne typologi har været omdiskuteret, og har samlet set haft tre kritiske elementer: teoretiske, metodiske og empiriske. Den teoretiske kritik har været fokuseret på, om opdelingen var den rigtige og herunder om landene altid kunne placeres i én type. Metodisk er typologierne blevet kritiseret for dets valg af parametre og betydningen af denne. Empirisk har kritikken været fokuseret på valg af data og anvendelsen af metoder til at foretage afgrænsninger mellem forskellige typer af lande. En anden kritik af empirien er, at analysen bygger på data fra år 1980, mens velfærdspolitikkerne er under konstant forandring. (Greve 2011b:34) Det er ligeledes nødvendigt med en kvalitetsvurdering af de økonomiske teorier. I økonomien kan det være vanskeligt at holde det normative og det deskriptive adskilt. Det er vigtigt at gøre det klart, hvornår det er en teori, der beskriver hvorledes de økonomiske sammenhænge er, og hvornår det er en teori om, hvorledes de økonomiske forhold burde være. (Gaden, Jensen og Jespersen 2007:21) Dette skyldes, at der ikke kan gives én endelig sandhed om den danske økonomi. Derfor tages der udgangspunkt i to hovedretninger inden for den økonomiske teori: Keynesiansk og neoklassisk. 15

Disse økonomiske retninger giver en skildring af, hvorledes økonomien bør være. Grunden til, at der præsenteres forskellige økonomiske modeller er, at økonomiske modeller som regel baseres på en idealistisk eller en normativ adfærd. Når de økonomiske modeller baseres på idealistiske eller normative adfærd risikeres det, at de udledte politiske strategier, i stedet for at være rettet mod at opnå et resultat i virkeligheden, leder beslutningstageren ud på et vildspor. Det er derfor vigtigt at holde model og virkelighed op mod hinanden for at sikre, at de ikke afviger på afgørende punkter. (Gaden, Jensen og Jespersen 2007:22) Projektets første analysedel tager udgangspunkt i de politisk-økonomiske argumenter, som regeringen fremlægger i deres udspil om at afskaffe efterlønnen. Regeringens argumenter for en afskaffelse af efterlønnen refereres fra deres Reformpakke 2020. Det sikre projektets kvalitet og gyldighed. Det er vigtigt at understrege, at analysen kan være farvet af gruppens egne politiske interesser, som kan sænke kvaliteten af projektet. Det har vi prøvet at imødekomme gennem en alsidig besvarelse af den økonomiske analyse, som sker på baggrund af de økonomiske teorier. Kvaliteten af teoridelen er i højsædet, og for at understøtte valget af teorier og modeller inddrages en ekspertvurderingen af økonomen, Jesper Jespersen. Ekspertvurderingen skal bidrage til en udvidet forståelse af neoklassisk og keynesiansk teori samt de økonomiske modeller. Ekspertvurderingen sikre os belæg for valg af teori og modeller samt fremhæver styrker og svagheder i forhold til projektemnet. Anden del af analysen omhandler de demografiske ændringer samt efterlønsmodtagernes tilbagetrækningsbegrundelser. for at belyse de demografiske ændringer tages der, først og fremmest, udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik. Disse dataindsamlinger sammenholdes med regeringens argumentation for, hvorfor de mener, at vi i fremtiden vil opleve demografiske ændringer. Tallene er hentet fra deres Reformpakke 2020. Dette sker grundet valget af, at vi tager udgangspunkt i regeringens tal, da alle ikke er enige i de økonomiske forudsigelser. Da der tages afsæt i regeringens udspil vil det være naturligt, at det er deres beregninger, som benyttes. Til at belyse efterlønsmodtagernes tilbagetrækningsbegrundelser tages der udgangspunkt i en undersøgelse udarbejdet af Socialforskningsinstituttet. Undersøgelsen omhandler de ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt, og belyser virkningerne af efterlønsreformens ændring i år 1999. Undersøgelsen er ikke foretaget på baggrund af en afskaffelse af efterlønnen, men vi mener, at den vil være behjælpelig til, at belyse vores 16

problemstilling. Diskussionen tager vi udgangspunkt i begreberne push, pull og jump. Begreberne er behjælpelige til at vise en afskaffelse af efterlønnens effekt, da begreberne illustrerer tilbagetrækningsårsagerne. Her vil foregående analyse have stor indflydelse på diskussionens gyldighed. De udvalgte teorier, analyser og diskussioner skal sikre projektets kvalitet, gyldighed og tilstrækkelighed. De enkelte erkendelsesopgaver skal medvirke til, at der svares præcist på problemformuleringen. 4. Begrebsafklaring I dette kapitel klarlægges anvendte begreber, så der ikke opstår usikkerhed om deres betydning. I afsnittet præsenteres blandt andet begreberne push, pull og jump, som kan medvirke til at give en forklaring på, hvorfor de ældre forlader arbejdsmarkedet. I afsnittet præsenteres de forskellige arbejdsløshedsformer, da dette har relevans for, om de ældre har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Der bliver ligeledes præsenteret vigtige modeller indenfor den økonomiske teori. De præsenteres for, at de kan benyttes i analysen og diskussionen uden, at der opstår tvivl om modellernes opbygning og betydning. 4.1 Den tidlige tilbagetrækning Hvorfor trækker de ældre sig tilbage fra arbejdsmarkedet før de når pensionsalderen - Skyldes det frivillige eller ufrivillige faktorer? Den tidlige tilbagetrækning kan belyses ud fra forskellige modeller, og overordnet kan der foretages distinktioner mellem push-, pull- og jump-forklaringer. Push-forklaringer betoner, hvorledes arbejdsmarkedets udstødningsmekanismer rammer de svageste og mindst kvalificerede indenfor arbejdsstyrken. Den tidlige tilbagetrækning skyldes uønsket og påtvunget afskedigelse. (Jensen og Kjeldgaard 2002:43) De ældre bliver skubbet eller smidt ud fra arbejdsmarkedet. Dette sker på baggrund af et dårligt helbred, nedslidning, fyringer des lignende. Tilbagetrækningen er altså ufrivillig. (Larsen og Møller 2004:239) Pull-forklaringen forklarer, hvorvidt tilbagetrækningen skyldes tilbagetrækningsordningernes kvalitet og generøsitet, der medvirker til, at det for den ældre bedre kan betale sig at forlade arbejdsmarkedet end at arbejde - Tilbagetrækningen er frivillig. (Jensen og Kjeldgaard 2002: 43) Jump-forklaringer omhandler i nogen grad de velfærdsstatslige tilbagetrækningsordninger, men generøsiteten i ordningerne er ikke afgørende 17

faktor, da ønsket i jump er selvaktivering og selvrealisering i en aktiv tredje alder - Tilbagetrækningen sker som en fri viljeshandling. (Ibid.:44) Det vil sige, at de ældre ikke trækker sig tilbage for at høste økonomiske gevinster, men for at opnå sociale gevinster. Tilbagetrækningen sker på baggrund af frivillige faktorer. (Larsen og Møller 2004:240) 4.2 Arbejdsløshedsformer Arbejdsløshed opstår når udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter selv samme. Arbejdsløsheden defineres ud fra det forhold, at lønmodtageren er arbejdsdygtig og arbejdssøgende, men ikke kan finde passende beskæftigelse. Arbejdsløshed kan skyldes flere forhold og inddeles traditionelt, men ikke entydigt i, friktionsledighed, sæsonledighed, konjunkturledighed og strukturledighed. (Den Store Danske Encyklopædi, Arbejdsløshed, maj 2011) Friktionsledighed opstår i forbindelse med lønmodtagerens indtræden på arbejdsmarkedet eller ved jobskifte. Herimellem kan der komme en mellemliggende ledighedsperiode. (Jespersen 2009a:137) Sæsonledighed opstår i forbindelse med sæsonmæssige svingninger i produktionen - Det vil sige når efterspørgslen efter arbejdskraft varierer efter årstiderne. En stor del af sæsonarbejdsløsheden forekommer som midlertidig hjemsendelsesledighed, idet den arbejdsløse efter en kortere periode kommer tilbage til den samme arbejdsgiver. Dette indebærer for eksempel landbrugsarbejde, byggeri, fiskeri og forlystelsesindustrien. (Den Store Danske Encyklopædi, Arbejdsløshed, maj 2011) Konjunkturledighed opstår når der er en afmætning i den samlede økonomiske aktivitet. Det skyldes, at den samlede efterspørgsel i samfundet efter varer og tjenester ikke er tilstrækkelige til at skabe beskæftigelse svarende til fuld beskæftigelse. (Ibid) Strukturledighed er ledighed, som opstår når udbuddet af arbejdskraft har en anden sammensætning end efterspørgslen - Et tydeligt tegn er mangel på fleksibilitet og tilpasning på arbejdsmarkedet. Måden man kan imødekomme denne arbejdsløshedsform er ved at omskole eller omflytte arbejdskraften, så der ikke opstår flaskehalsproblemer i de hårdest ramte erhverv. (Jespersen 2009a:138) 18

4.3 De økonomiske modeller De økonomiske modeller benyttes til at give et forenklet billede af én eller flere økonomiske sammenhænge. Modellerne anvendes til at forudsige den makroøkonomiske udvikling og til at vurdere forslag om ændringer i den økonomiske politik. 4.3.1 DREAM-modellen DREAM Modellen (Danish Rational Economic Agents Model) er en økonomisk beregningsmodel, som benyttes til at finde generel ligevægt i systemer. Den havde sin oprindelse i 1997, og benyttes til at udvikle og vedligeholde analyseredskaber indenfor strukturpolitik (DREAM, DREAMs organisation, maj 2011). Udgangspunktet var at skabe en model, som kunne forudsigelse den sandsynlige økonomiske udvikling og samtidig foretage konsekvensberegninger af økonomisk-politiske tiltag. Det kunne eksempelvis være finanspolitiske tiltag, langsigtede fremskrivninger og evaluering af de økonomiske konsekvenser af demografiske forskydninger. (DREAM, Introduktion til den økonomiske model, maj 2011) DREAM-modellen bygger på den neoklassiske teori. I grundmodellen antages det, at der altid er ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på alle markeder. Denne ligevægt etableres ved tilpasning af prisen på varemarkederne og af pengelønnen på arbejdsmarkedet. Det antages ligeledes, at udbuddet af arbejdskraft er bestemt af husholdningernes individuelle valg mellem arbejde og fritid. Dette skyldes, at der altid vil være efterspørgsel efter arbejdskraft. Det neoklassiske argument er, at der altid kan afsættes en ubegrænset mængde af danske varer på verdensmarkedet. Eksportsektoren kan derfor imødekomme al ledig arbejdskraft, som ønsker beskæftigelse til den gældende pengeløn. Denne antagelse gør modellen upåvirkelig overfor en politik, som ekspanderer efterspørgslen. Finans- og pengepolitik har ingen effekt på produktionen og beskæftigelsen. Det er derved kun udbuddet af arbejdskraft, som kan ændre beskæftigelsen. (Kritisk debat, Regeringens velfærdskommissions (..), maj 2011) 4.3.2 SMEC-modellen SMEC (Simulation Model of the Economic Council) er en model, der er udviklet af Det Økonomiske Råd. Den makroøkonomiske model består af ca. 600 ligninger og ca. 1000 variable. Ligningerne beskriver vigtige samfundsøkonomiske sammenhænge og fastlægger centrale størrelser såsom produktion, forbrug, investeringer, eksport, beskæftigelse, løn, offentlige finanser med videre. De matematiske sammenhænge er baseret på historiske data, og det er ud fra disse undersøgelser, man sammensætter en matematisk funktion, der beskriver denne sammenhæng. SMEC anvendes til prognoser og beregninger af konsekvensen af ændringer i den økonomiske politik eller 19

ændringer i andre størrelser, der bestemmes uden for modellen. SMEC tager udgangspunkt i den keynsianske teori, og produktionen er på kort sigt bestemt af efterspørgslen. På længere sigt er modellen væsentligst udbudsdrevet, idet det samlede udbud af arbejdskraft begrænser den mulige produktion. Sammenhængen mellem løn og ledighed er afgørende for modellens langsigtede egenskaber. (Systime, International økonomi, maj 2011) 4.3.3 ADAM-Modellen ADAM modellen (Annual Danish Aggregate Model) er en matematisk makroøkonomisk model, som benyttes til at forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af eksempelvis økonomisk-politiske indgreb (Dam 1995:11). Den blev udviklet af Danmarks statistiks Modelgruppe, og benyttes hovedsageligt af institutioner samt økonomiske ministre, som kan hente bistand fra modelgruppen (Ibid:20). ADAM er en omfattende model, som består af hele 1400 forskellige ligninger af de centrale økonomiske sammenhænge. Tilsammen giver de en model i helhed, som er yderst detaljeret (Ibid:19). Det er en empirisk model af den danske økonomi, hvilket betyder at den er opbygget på baggrund af tidligere observerede data. (Ibid:11) Det betyder, at modellen løbende forbedres, og dermed sikrer en mere valid benyttelse. 4.4 Laffer kurven Laffer kurven er opkaldt efter Arthur Laffer, som beskrev sammenhængen mellem skatteprocenten og skatteprovenuet. Ifølge Laffer kurven stiger skatteprovenuet i takt med en stigende skatteprocent, men rammer på et tidspunkt et maksimum, hvorefter skatteprovenuet igen falder, da incitamentet for at arbejde er faldende. (Arnold 2009:44) 20

I denne sammenhæng fremlagde Arthur Laffer tre vigtige punkter vedrørende kurven. (Ibid) 1. Der vil være to marginale skattesatser, hvor der ikke vil blive noget skatteprovenu: Ved 0 og 100 procent af indkomsten. Det skyldes, at der selvfølgelig ikke vil være noget skatteprovenu, hvis skattesatsen er 0 procent af indkomsten, mens der ved 100 procent af indkomsten ikke vil være incitament for at arbejde, da hele beløbet bliver beskattet bort. (Ibid) 2. At hæve skattesatserne kan forårsage en stigning i skatteprovenuet. Et eksempel kunne være en stigning i skatteprocenten fra x procent til y procent af indkomsten. På illustrationen ses det, at der nu vil ske en stigning i skatteprovenuet fra Tx til Ty. (Ibid) 3. En sænkning af skatteprocenten kan have den samme effekt, og derved øge skatteprovenuet. På illustrationen ses det, som ændringen fra z procent i skattesats til t procent. Her ses en ændring i skatteprovenuet fra Tz til Ty. (Ibid) Økonomer har siden introduktionen af Laffer kurven brugt meget til på at diskutere, ved hvilken skattesats skatteprovenuet er størst, da det ikke nødvendigvis ligger på skatteprocenten 50. Der er ingen klare definitioner af, hvor toppunktet er placeret. (Ibid) 5. Teori Teoriafsnittet benyttes til at belyse de anvendte teorier. Det første teorikapitel omhandler den økonomiske teori. Her præsenteres de mainstream økonomiske teorier neoklassikerne og keynesianerne. Teorierne benyttes i analysen, og som argumentation for, om en afskaffelse af efterlønnen vil kunne genoprette budgetunderskuddet på de offentlige finanser. Det andet teorikapitel omhandler den danske velfærdsstat, dens opbygning og hovedopgaver. Derudover vil der blive redegjort for social- og arbejdsmarkedspolitikken samt flexicurity modellen. Dernæst præsenteres det senmoderne samfund. Samlet skal disse teorier benyttes til at belyse de demografiske ændringer og begrundelserne for efterlønsmodtagernes tilbagetrædelse fra arbejdsmarkedet 5.1 Den økonomiske teori I gennemgangen af de økonomiske teorier er der først og fremmest lagt vægt på de principielle ideer og forskelle mellem dem. Der er, i forhold til 21

hovedtænkerne i disse skoler og teorier, efterhånden udviklet mange grene og tilpasninger til ændringerne i samfundsøkonomien og den politiske udvikling. Historisk set har den samfundsmæssige udvikling ikke altid fulgt et entydigt mønster, hvilket også gør sig gældende for de økonomiske teoriers udviklingsforløb (Olesen og Pedersen 2002:34) De økonomiske teorier har rødder tilbage til kendte græske filosoffer. Filosofferne havde fokus på de mikroøkonomiske forhold, herunder husholdningen, markedet og den private og offentlige administration. (Ibid.:35) Økonomi handler om, hvordan man bedst muligt håndterer problematikken i, at samfundets produktive ressourcer er knappe i forhold til det umættelige menneskelige behov. (Ibid.:34) 5.1.1 Den klassiske teori Med industrialismens gennembrud blev det nødvendigt at gøre op med den fysiokratiske opfattelse af landbruget som drivkraften bag den økonomiske udvikling. (Etwil og Kolstrup 2009:69) Grundlæggende for den klassiske teori var Adam Smith, som beskrev, hvordan priser bestemmes på markederne. Selvom en vares markedspris vil bevæge sig op og ned afhængigt af markedets svingninger, vil bevægelserne centreres om det, som Adam Smith kaldte varens naturlige pris. Den naturlige pris er bestemt af varens produktionsomkostningerne. Vareudbuddet vil øges eller mindskes alt efter, om varens markedspris ligger over eller under den naturlige pris. En fri markedsprisdannelse er derfor et centralt element i de mekanismer, der tilpasser udbud og efterspørgsel. Politiske indgreb i eller kontrol med markederne vil forstyrre denne tilpasning. (Den store danske klassisk økonomisk teori) Ovenstående fænomen kaldes den usynlige hånd. Den anskueliggør, at der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel uden om en bevidst planlægning. Smith mente, at ligevægtsmængde og pris vil ske som følge af menneskets individuelle beslutninger, hvor man hver især disponerer med egen fordel for øje. Varer og produktion vil søge derhen, hvor man kunne forvente den største profit (Etwil og Kolstrup 2009: 72) Med den usynlige hånd fik man både økonomisk videnskabelige og moralske argumenter for, at enhver hindring for markedets frie udfoldelse ville hæmme den økonomiske udvikling og dermed nationens velstand. (Ibid.) Det helt centrale problem som den klassiske økonomi beskæftigede sig med, var en undersøgelse af de faktorer, som var afgørende for udviklingen i produktionens omfang og fordeling. Til trods for mange forskellige opfattelser hos de klassiske økonomer arbejdede de alle med en form for arbejdsværdilære, hvor varens værdi er bestemt af det antal timer, der er nedlagt i varen. (Ibid.:75) Adam Smith opererer med to prisbegreber: En naturlig og en faktisk pris - det vil sige markedsbestemt pris. Det naturlige 22

prisbegreb bestemmes ud fra omkostningsforholdene arbejdsværdilæren mens det faktiske prisbegreb bestemmes ud fra forbrugerens betalingsvillighed. Denne pristeori kan fortolkes som en forløber for den udbuds- og efterspørgselsteori, som senere grafisk bliver præsenteret i den neoklassiske teori. (Ibid.:77) De klassiske økonomers opfattelsen af markedet som en selvregulerende enhed medvirkede til, at staten skulle spille en yderst tilbagetrukken og adfærdsregulerende rolle. I overensstemmelse med opfattelsen af den naturlige frihed havde staten kun få hovedfunktioner at opfylde nemlig at beskytte nationen mod fjender, at administrere lovgivningen, at yde borgerne beskyttelse imod hindringer i deres frie erhvervsudfoldelse, at stå for den basale undervisning af børn og unge samt visse samfærdselsformer såsom veje, broer, kanaler og havne. (Ibid.:80) Det lå dybt i det klassiske paradigme, at indgriben fra staten ville skabe utilsigtede og negative effekter. Opfattelsen var, at den usynlige hånd ville sørge for, at samfundets enkeltindividers selviske mål på markedet ville føre til balance og harmonisk produktion, fordeling og beskæftigelse for alle. (Ibid.:80) 5.1.2 Den neoklassiske teori Fra 1870 erne begyndte den økonomiske videnskab at skifte fokus fra værdier til nytte. Markedsmekanismens kortsigtede ligevægtsbetingelser blev fremhævet frem for mere langsigtede analyser af indkomstfordelingen mellem jord, kapital og arbejde. Det teoretiske interessefelt skiftede samtidig fra et makro- til et mikroperspektiv, hvor den enkelte forbruger og den enkelte virksomheds adfærd og handlinger kom i fokus. De neoklassiske analyser fokuserede på, hvorledes man bedst muligt kunne udnytte og effektivisere de knappe ressourcer. Økonomien blev betragtet som en helhed, der bestod af summen af de enkelte individer menneskets individuelle handlinger var gyldige for økonomien som helhed. (Ibid.:116) Neoklassikerne beskæftigede sig primært med økonomiens udbudsside. Det medførte, at deres undersøgelsesfelt var koncentreret om, hvorledes samfundet, med givne og knappe ressourcer, kunne maksimere samfundets produktion og dermed borgernes nytte. (Ibid.:116) De vanskeligheder som de klassiske økonomer havde haft, ved at bringe sammenhæng mellem pris- og profitteorien, løste de neoklassiske økonomer ved at opgive arbejdsværdilæren og betragte prisdannelsen på både forbrugsvarer og produktionsfaktorer som en proces mellem efterspørgsel og udbud altså med markedet i centrum for de økonomiske analyser. (Ibid.:118-119) Det blev hermed udelukkende udbuds- og efterspørgselsforholdene, som 23